MARTIN ERICHSEN Introduktion til Patienterstatningen
PATIENTERSTATNINGEN Vi behandler erstatningssagerne, når borgere får skader af sundhedsfaglig behandling og pleje Vi hjælper, hvis det går galt, og det er med til at styrke forholdet mellem plejepersonalet og borgerne Erstatningsordningen er en lovfastsat rettighed, der giver bedre sikkerhed for både borgere og personale. 2
PATIENTERSTATNING ER EN ANSVARSFORSIKRING Når I får lavet noget møg, eller hvis det bare går helt galt, uden at det er nogens skyld, så anmeld selv skaden til Patienterstatningen. Borgeren og dennes pårørende kan også anmelde, men anmeld selv de oplagte sager, som I ville gøre med jeres trafikskader. Man stikker jo heller ikke af når man har bulet andres biler vel? Ansvarsordningen dækker også efter en tåleregel, når behandlingen eller plejen går galt, eller medicinen giver uventede eller voldsomme bivirkninger, uden at det er nogens skyld. En anmeldelse til os koster jeres kommunen penge. Men utilfredse borgere eller pårørende, der bruger mange af jeres timer, er heller ikke gratis for kommunen. 3
PERSONALETS NAVNE BLIVER IKKE NÆVNT I ERSTATNINGSSAGEN Vi kigger kun på, om borgeren har ret til erstatning. Vi hænger os ikke i, hvem der behandlede og drager ingen personligt til ansvar. Vi opretter sagen på arbejdsgiveren, og personalets navne står aldrig i afgørelsen. Vi videresender ikke vores lægelige vurderinger eller afgørelser til disciplinærsystemet. Kommunen/regionen får en kopi af afgørelsen. 4
ØKONOMIEN Vi er finansieret af de erstatningspligtige. På jeres område er det: Regionerne, kommunerne og Sundheds- og Ældreministeriet. Det er også de forsikringspligtige, der udbetaler erstatningerne. Det enkelte plejehjem eller bosted skal ikke tegne forsikring for patientskader. Personalet der udfører sundhedsydelserne er beskyttet mod erstatningskrav. 5
KOMMUNERNE I TAL I 2018 og 2019 har vi oprettet 130 sager, hvor en kommune er registreret som erstatningspligtig I samme periode har vi modtaget 14.726 anmeldelser De kommunale sager udgør mindre end 1 procent af vores sager Langt de fleste kommunale sager vedr. behandling i ældreplejen/hjemmesygeplejen 6
KOMMUNALE SUNDHEDSYDELSER > Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge > Kommunal børne- og ungdomstandpleje > Kommunal omsorgstandpleje Anmeldes til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning > Kommunal specialtandpleje > Hjemmesygepleje > Genoptræning efter sygehusbehandling > Kommunal fysioterapi > Behandling for alkoholmisbrug > Behandling for stofmisbrug 7
DØGNINSTITUTIONER, BOFORMER, PLEJEHJEM Boformer for voksne personer med psykiske og fysiske handicaps Døgninstitutioner for børn og voksne Sikrede døgninstitutioner med lukkede afdelinger Socialpædagogiske opholdssteder Plejehjem, plejeboliger og plejecentre Specialskoler Skader efter sundhedsfaglig behandling er dækket af Patienterstatningen, uanset om institutionen er kommunal, regional eller privat 8
HVEM BETALER ERSTATNINGEN? > Kommunen: Ansvarlig for egne institutioner, boformer, plejehjem, kommunale sundhedsydelser Den stedlige kommune dækker, uanset hvilken kommune/region, der har henvist borgeren Fælleskommunale institutioner: Den stedlige kommune hæfter > Regionen: Ansvarlig for regionale og private institutioner Den stedlige region dækker, uanset hvilken kommune/region, der har henvist borgeren Autoriserede sundhedspersoners behandling i fritiden 9
HVILKE SKADER DÆKKES? Skader opstået i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, udført af autoriserede sundhedspersoner eller efter delegation fx > Utilstrækkelig sårpleje > Medicineringsfejl > Skadelige bivirkninger af medicin Skader opstået i forbindelse med ydelser efter serviceloven dækkes ikke > Socialpædagogisk bistand > Personlig og praktisk hjælp 10
FALDULYKKE PÅ PLEJECENTER - IKKE OMFATTET På et kommunalt plejecenter falder en beboer på vej hen til frokost. Ved faldet brækker beboeren hoften og den ene arm. Det viser sig, at gulvet var meget glat, fordi rengøringspersonalet havde sløset med rengøringen. Sagen kan ikke anmeldes til Patienterstatningen > Skaden skyldes ikke sundhedsfaglig behandling Krav kan rejses mod kommunen efter almindelige erstatningsretlige regler 11
ULYKKE I FORBINDELSE MED MORGENPLEJE En 93-årig kvinde faldt ud af sengen på plejecenter i forbindelse med morgenpleje udført af social- og sundhedsassistent Efter ulykken blev kvinden straks indlagt på sygehuset, hvor hun afgik ved døden senere samme aften. Patienterstatningen afviste sagen > Skaden skyldes ikke sundhedsfaglig behandling 12
BOSTEDS MANGLENDE TILBUD OM TRANSPORT En 15-årig pige var anbragt på et kommunalt skole og opholdssted > 6. december blev hun knæopereret, > 9. december mødte hun med hjælp fra opholdsstedet til genoptræning i fysioterapien > 20. december udeblev hun > 7. januar mødte hun igen med hjælp fra opholdsstedet > 16. juli konstaterer egen læge, at borgeren ikke er genoptrænet, og at det har medført skade Borgeren har oplyst, at hun efter 7. januar ikke længere blev kørt til behandling af bostedet Vi afviste sagen. Den praktiske hjælp fra bostedet til transport er ikke en sundhedsfaglig behandling. Transporten udføres ikke af en autoriseret sundhedsperson, og der er ikke sket delegation fra en sådan. 13
SPECIALISTREGLEN Hvem er den erfarne specialist Al behandling skal leve op til erfaren specialiststandard også når kompetencen er delegeret Havde den erfarne specialist undgået skaden? Det er utopi at tro, at alle kan leve op til erfaren specialist standard. Det ved vi godt. Men brud, der giver skader, giver ret til erstatning. 14
FORGIFTNING MED METHOTREXAT Methotrexat er et gigtmiddel, som gives mod leddegigt. Dosis skal kun give 1 gang om ugen. Vi har anerkendt 17 sager borgeren ved en fejl har fået den ugentlige dosis som daglig dosis. I 10 sager er fejlen sket i hjemmesygeplejen. For høj dosis giver forgiftningssymptomer i form af: Kvalme, opkastninger, træthed, vejrtrækningsbesvær, blødning fra mund og svælg, diarré, lever- og nyrepåvirkning. 12 borgere er døde af forgiftningen Dødsfaldende dækker en 10-årig periode I december 2018 kørte Apotekerforeningen og Styrelsen for Patientsikkerhed en kampagne for at forebygge fejl i plejesektoren. Vi har ikke sager med skadedato efter maj 2018. 15
BORGER FIK ANDEN BORGERS MEDICIN En 66-årig psykisk syg kvinde får dagligt får sin medicin udleveret af hjemmeplejen. Hjemmeplejen betjenes den pågældende dag af et vikarbureau. Vikaren kender ikke patienten men er opmærksom på, at der står en anden patients navn på pilleglasset. Vikaren betragter det dog som en fejl og udleverer 95 mg Metadon borgeren. Borgeren har ikke tidligere fået Metadon, hun får hjertestop og bliver genoplivet men får en omfattende hjerneskade som følge af iltmangel til hjernen under hjertestoppet. Vi har anerkendt sagen og fastsat det maksimale mén på 120 % 16
UTILSTRÆKKELIG BEHANDLING En 90-årig kvinde blev plejet i hjemmet af et privat hjemmeplejefirma, som kommunen havde indgået aftale med Borgeren havde dårligt blodomløb i benene og anvendte støttestrømper, som hjemmeplejen hjalp hende med at få af og på. Hun havde også sår, der blev plejet. Borgeren udviklede sår på benene og infektion i sårene som følge af utilstrækkelig pleje og opfølgning. Hun sløjede af og afgik ved døden. Vi anerkendte sagen og ydede godtgørelse for svie og smerte og dækning af begravelsesudgifter. Vi lagde vægt på, at hjemmeplejen ikke havde fulgt egen læges ordinationer, og at hjemmeplejen var for længe om at foranstalte lægeligt tilsyn, da borgerens helbredstilstand blev forværret. 17
APPARATURREGEL Svigter eller fejler et hjælpemiddel, der bruges til genoptræning eller anden behandling, og påføres borgeren derved en skade, kan skaden erstattes. 18
ELASTIKKEN DER KNÆKKER En 77-årig kvinde er henvist til kommunal genoptræning Hun træner med en træningselastik, der knækker. Hun mister balancen, falder, tager fra med hånden og får et håndledsbrud. Vi anerkender sagen. Elastikken er et hjælpemiddel, der anvendes til genoptræningen og som svigter, hvorved borgeren påføres skade. Skaden kan erstattes. 19
TÅLEREGLEN Borgeren har mulighed for erstatning, selvom personalet gjorde alt som de skulle. Skaden skal overstige, hvad man med rimelighed skal tåle i forhold til sin sygdom. Skaden skal være sjælden og alvorlig. 20
EKSEMPEL PÅ ANERKENDELSE EFTER TÅLEREGLEN En 49-årig borger skulle genoptrænes efter en stivgøring af det ene fodled. Den kommunale genoptræning blev først iværksat, efter at fodleddet var helet op efter operationen. I forbindelse med træning på en crosstrainer, mærkede han pludseligt et smæld i benet og fik med det samme voldsomme smerter. En efterfølgende røntgenundersøgelse viste, at han havde pådraget sig en stressfraktur i den nederste del af skinnebenet lige over det stivgjorte fodled. Vi vurderede, at genoptræningen havde fulgt gældende retningslinjer, og at bruddet og følgerne af dette gik ud over, hvad borgen skulle tåle af skader efter et planlagt genoptræningsforløb. 21
LÆGEMIDDELSKADER Bivirkninger efter brug af lægemidler Rimelighedsregel skaden skal være sjælden og alvorlig Ligegyldigt, om bivirkningen er kendt. Ligegyldigt, om borgeren er informeret om risikoen bivirkningen. Sagen oprettes normalt på lægen, der har ordineret medicinen og ikke på hjemmesygeplejen, der alene står for administrationen af medicinen. 22
EKSEMPEL PÅ EN ANERKENDT LÆGEMIDDELSKADE En 30-årig sygeplejerske der arbejdede på et kommunalt behandlingscenter for stofmisbrugere, blev på behandlingscentret vaccineret mod leverbetændelse. Som en sjælden og alvorlig komplikation til vaccinationen udviklede hun Gullian-Barré syndrom. Hun fik betydelige varige følger af sygdommen og en stor erstatning. Sagen blev både anerkendt som en arbejdsskade og som en lægemiddelskade 23
HVORDAN OPGØRES ERSTATNINGEN? Lov om erstatningsansvar ( erstatningsansvarsloven ) Erstatning for helbredelsesudgifter Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for svie og smerte (for den forlængede sygeperiode) Godtgørelse for varigt mén (minimum 5 %) Erstatning for erhvervsevnetab Ved borgerens død Erstatning for forsørgertab til børn og ægtefælle/samlever Overgangsbeløb til ægtefælle/samlever Erstatning for begravelsesudgifter 24
ANMELDELSESFRISTEN Skaden skal anmeldes til Patienterstatningen inden 3 år efter, at borgeren eller dennes efterladte har fået kendskab til skaden, og at skaden kan være en følge af behandlingen eller manglende behandling. Skaden kan dog senest anmeldes til Patienterstatningen 10 år efter at den er forårsaget, selvom borgeren først sent har fået kendskab til skaden. 25
PERSONALETS FORPLIGTELSER Alle autoriserede sundhedspersoner har efter loven pligt til at oplyse en borger om erstatningsmuligheden, hvis man tror, der kan være sket en skade ved behandlingen. Manglende overholdelse af pligten kan sanktioneres af Styrelsen for Patientklager Tilsvarende informationspligt i forhold til lægemiddelskader 26
SPØRGSMÅL? 27