SBMI november 2013 Direktør, biolog, ph.d. Claus Lundsgaard og speciallæge Kåre Stahl Jacobsen
SBMI hvem er vi 30 år med rådgivning og analyse inden for indeklima samt farlige stoffer og materialer i bygninger. Arbejder videnbaseret og tværfagligt, og vi beskæftiger biologer, læger geologer og bygningsingeniører. Tværfagligheden udnyttes bl.a. ved komplicerede problemstillinger inden for indeklima, bygningsproblemer og sundhed. Løsning af indeklimaproblemer ud fra et mål om at få mest sundhed for pengene. 28-11-2013 SBMI 2
Sessionens program Hvad er et godt indeklima Subjektivt og objektivt Hvordan tager vi temperaturen på indeklimaet Delområder af indeklima Indeklimastandard Udvalgte parametre --------PAUSE-------- Indeklimasymptomer og sygdomme Allergi, hypersensitivitet, MCS, SBS... Hvornår er der brug for tværfaglig ekspertise Case 1 Uspecifikke klager over indeklima Case 2 Pludselig svampepanik Spørgsmål og diskussion 15 min. 25 min. 10 min 20 min. 25 min. 20 min. 28-11-2013 SBMI 3
Hvad er et godt indeklima lægeligt set v. Kåre 28-11-2013 SBMI 4
Hvad er et godt indeklima? Når folk er sunde? ikke syge? ikke klager? 28-11-2013 SBMI 5
Hvornår er man sund? WHO: Sundhed er når en person er fuldstændig velbefindende både fysisk psykisk socialt 28-11-2013 SBMI 6
Er der nogen sunde tilstede? I praksis må skelnes mellem Subjektiv sundhed Objektiv sundhed 28-11-2013 SBMI 7
Er der nogen sunde tilstede? Subjektivt du synes du er helt sund og rask Objektivt dine kliniske tests ligger indenfor det normale Hvornår er man normal? 28-11-2013 SBMI 8
På samme måde med indeklimaet Subjektivt bedst indeklima: Alle er glade! Objektivt bedst: Indeklimamålinger viser optimale værdier (når standarden er overholdt?) 28-11-2013 SBMI 9
Praktisk anvendbart sprog: Komfortgene: Direkte relateret til eksposition Medfører ikke varig sygdom eller skade Ophører når ekspositionen ophører Har et omfang, der kan tolereres af de fleste under normale forhold Helbredsgene/sygdom: Kan medføre varig skade eller sygdom Ophører ikke nødvendigvis når ekspositionen ophører Er ikke altid direkte relateret til eksposition Har et omfang, der ikke kan tolereres af de fleste under normale forhold 28-11-2013 SBMI 10
Subjektiv bedst indeklima - udfordring? Der er altid nogen der klager Ved optimale forhold: 5% (10%) klager I en stor gruppe: Mon alle har været eksponeret for det samme? Vægtning af klager der skal ikke så mange dødsfald til 28-11-2013 SBMI 11
Objektivt bedst indeklima - udfordring? Baseret på den menneskelige variation og opfattelsen af det normale Kan ikke tage højde for alle behov og ønsker Vanskeligt at etablere dosis-respons forhold, baseres ofte på befolkningsundersøgelser Pærer og bananer vanskeligt at sammenholde støjgener overfor lugt over kræftfremkaldende risiko 28-11-2013 SBMI 12
En indeklimahistorie fra gamle dage Flügge ca. år 1900: Lavede interventionsforsøg med indånding af udeluft versus indeluft. Modsat datiden eksperters overbevisning viste studiet, at folks klager IKKE stammede fra indånding af indeluften. Pointe: Observationsdata er væsentlig mere usikre end interventionsdata 28-11-2013 SBMI 13
Indeklimasymptomer og sygdomme Evidensniveauet er ofte lavt Usikker årsag/virkning Symptomer ofte diffuse Usikker diagnose Symptomer ligner ofte eller overlapper meget med en række andre sygdomme, ikke mindst stress!! 28-11-2013 SBMI 14
Evidenspyramiden ikke et levn fra fortiden! 28-11-2013 SBMI 15
Hvordan tager vi temperaturen på indeklimaet? Ved Claus 28-11-2013 SBMI 16
Indeklimaparametre Iflg. WHO Visuelt indeklima Akustisk indeklima Mekanisk indeklima Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima 28-11-2013 SBMI 17
Visuelt, akustisk, mekanisk og termisk Visuelt indeklima Fx lysstyrke, dagslys, refleksioner, flimrende lys Akustisk indeklima Fx støj, kraftige lyde, god/dårlig talegenkendelse, rumklang Mekanisk indeklima Fx ergonomi, vibrationer og infralyd Afhænger ofte af indretning frem for bygning. Termisk indeklima Fx kulde/varme, træk Subjektivt og regulerbart Termisk indeklima samspil med atmosfærisk indeklima. Gener: Komfortgener, præstations-, koncentrations- og søvnpåvirkning. Måske alvorligere kombinationseffekter. 28-11-2013 SBMI 18
Atmosfærisk indeklima Påvirkninger fra luften via luftveje, slimhinder, hud Partikler, organiske gasser, vanddamp, radon, CO 2 (hundredevis af stoffer) Stor variation i gener og i dosis-respons for de forskellige stoffer. Fra komfortgener til alvorlige helbredsgener. 28-11-2013 SBMI 19
Indeklimaparametre WHO indeklimatype Visuelt Akustisk Mekanisk Termisk Atmosfærisk DS 3033 Indeklimaklassificering Dagslys, kunstig belysning (måling og vurdering) Efterklang (måling) Termiske forhold (vurdering, spørgeskema) Radon (måling) Formaldehyd (måling) Fugt og skimmel (træfugtmåling, vurdering, MycoMeter Air ) CO2 (beregning) Partikler (vurdering) Ventilation (måling) ikke tilstandsvariabel, men modificerende faktor 28-11-2013 SBMI 20
Skimmelsvampe Skimmel er mikrosvampe vokser som celletråde på overflader spreder sporer Er vigtige nedbryderorganismer Findes alle steder, især hvor plantemateriale / andet organisk Spreder sporer effektivt Spredes til boliger med udeluft, støv og jord Kræver fugtighed for at kunne vokse Vokser i boliger hvis der er fugt og egnede overflader (næring) 28-11-2013 SBMI 21
Eksponeringveje Via Luft Direkte hudkontakt Fødevarer 28-11-2013 SBMI 22
Stoftyper fra skimmel Cellemateriale (sporer, celletråde, mikrofragmenter af disse) Incl. cellevægge, cellevæsker, allergener, mykotoksiner, enzymer Vigtigste stoftype for reaktioner i indeklima Stoffer udskilt til substratet Nedbrydningsenzymer, antibiotika, mykotoksiner Påvirker ved berøring, indtagelse med føde eller afrensning af inficeret materiale (arbejdsmiljøproblem) Organiske gasser (mvoc er) Flygtige gasser afgivet under vækst Lugter, men uden alvorligere sundhedsgener i indeklima (jf. SST) Muligt arbejdsmiljøproblem i industri eller ved skimmelsanering 28-11-2013 SBMI 23
Skimmel hvordan vurderes det Sundhedsstyrelsens vejledning Er der gener? Er der synlige eksponerede skimmelflader? omfang? (fra bagatelagtigt til omfattende) Er der indikation på skjult vækst og gener - bør forekomst og betydning vurderes. Mulig aktion: ingen øget bolighygiejne minimering af lokalebrug udflytning af beboer. 28-11-2013 SBMI 24
Skimmelforekomst på flader Metoder: Visuel inspektion for vækstflader samt arealopgørelse Mikroskopering (tapeaftryk) Dyrkning (identifikation) Enzymaktivitet (MycoMeter ) DNA-analyse (identifikation) Metodevalg efter formål: Skelne vækstflade fra støv? - mikroskopering Artssammensætning? - dyrkning, DNA-analyse, mikroskopering Aktuel eller gammel vækstflade? mikroskopering Bolighygiejne (støv-, skidt- og svampemængde)? alle metoder, men ingen perfekte Rengøringskontrol? - enzymaktivitet og andre metoder 28-11-2013 SBMI 25
Skimmeleksponering i luft Formål: Kvantificering eller kildeopsporing Husk referencemåling: Udeluft - normalt største kilde Luft ved potentiel kilde vs. luft i indeklima Analysemetoder til materiale opsamlet fra luftprøver: Mikroskopering (tælling og karakterisering) Dyrkning (identifikation) Enzymaktivitet (MycoMeter Air) DNA-analyse (identifikation) Metodevalg efter formål: Aktuel eksposition eller worst case (+/- ophvirvling af støv)? Sum levende og døde sporer? - mikroskopering Skimmelsammensætning? - dyrkning, DNA-analyse, mikroskopering Bolighygiejne - enzymanalyse eller mikroskopering efter ophvirvling 28-11-2013 SBMI 26
Skjult skimmelvækst! Betydning for beboer afhænger af: Lokalitet og skimmelomfang Føringsveje Transportmekanismer (trykforskelle) Brugere (følsomhed, opholdstid) Aktuel vækst/gammelt materiale Fokus på partikelspredning ikke på diffusion af gasser (mvocer) 28-11-2013 SBMI 27
Skjult skimmelvækst! Undersøges hvis: Skimmelrelaterede gener, men ukendt kilde Høj eksposition i indeklima, men ukendt kilde Begrundet mistanke om skjult skimmel (vandskade eller lignende) Valg af undersøgelsesmetode: Afhængigt af formål: Kildeopsporing Vurdering af kildestyrke Verificering af spredning Skånsomme vs. destruktive metoder 28-11-2013 SBMI 28
Fugt Fugt korrelerer bedre end skimmel med gener Direkte mekanismer er ikke afdækket Fugt indvirker på biologiske og kemiske processer Vurdering i luft: Relativ luftfugtighed: Påvirker biologien direkte (skimmelvækst: >70-80 % RF) Absolut fugtighed (g/m 3 ): Massebalance (til- og fraførsel) Vanddampoverskud og fugtbelastningsklasser Skimmelrisiko ved kuldebroer 28-11-2013 SBMI 29
Fugtbelastningsklasser Ref. SBI-anvisning 224, DS 13788 28-11-2013 SBMI 30
Vanddampoverskud og kuldebroer Måling af overfladetemperaturer (termografering): acceptabelt vanddampoverskud kan beregnes Måles vanddampoverskud og overfladetemperatur kan skimmelrisiko vurderes 28-11-2013 SBMI 31
Partikeleksponering DS 3033: Vurdering ud fra brændeovne og trafiknærhed. Måling: Direkte måling, optisk detektion med partikelmåler: størrelsesklasser fra 0,02 µm til 10 µm Partikelopsamling fra luftprøver til senere analyse (asbest, malingstøv, husstøv, sporer, pollen, sod og røg) Vurderingsgrundlag: mange, fx EU anbefalinger til baggrundsniveauer i udeluft. Grænseværdier for specifikke stoffer. 28-11-2013 SBMI 32
Organiske gasser VOC er herunder opløsningsmidler og formaldehyd mvoc er fra mikrobiel stofomsætning svoc sværtflygtige organiske gasser (PAH, PCB, svampetoksiner??) Vurderingsgrænser: Specifikke grænser for de enkelte stoffer Metoder: Direkte måling: total VOC (til screening og kildeopsporing), formaldehydsensor. Opsamling i adsorptionsmedium til laboratorieanalyse (PAH er, VOC analysepakker, PCB er) 28-11-2013 SBMI 33
VOC luftanalyse uddrag MILANA ALS Environmental Analyseresultater for luftprøver jf. BEK. 1134 11/12 2012 og ATvejledning Stof CAS nr. På cancerliste P.1 ID: 102780/12 UDE, afkast ovnhal P.2 ID: 102781/12 INDE, kontor P09 AT grænseværdi Afledt indeklima maks. værdi (1/40) Anm [μg/m³] [μg/m³] [μg/m³] [μg/m³] 1 n Pentane 109 66 0 1,0 0,6 1.500.000 37.500 E 2 n Hexane 110 54 3 3,3 1,9 72.000 1.800 E 3 2 Methylhexane 591 76 4 X* 21 3,8 4 n Heptane 142 82 5 1,3 0,7 820.000 20.500 E 5 Cyclohexane 110 82 7 <0,10 <0,10 172.000 4.300 E 6 Methylcyclohexane 108 87 2 1,8 1,0 805.000 20.125 7 n Octane 111 65 9 1,5 1,1 935.000 23.375 8 Ethylacetate 141 78 6 <0,10 <0,10 540.000 13.500 9 n Nonane 111 84 2 1,6 0,8 1.050.000 26.250 10 n Decane 124 18 5 1,9 0,5 250.000 6.250 11 4 Methyl 2 Pentanone 108 10 1 <0,10 <0,10 83.000 2.075 EH 12 iso Butylacetate 110 19 0 <0,10 <0,10 710.000 17.750 13 alpha Pinene 80 56 8 X* 11 4,6 14 n Butylacetate 123 86 4 <0,10 <0,10 710.000 17.750 15 Hexanal 66 25 1 X* <0,10 <0,10 16 iso Butanol 78 83 1 <0,10 <0,10 150.000 3.750 LH 17 n Undecane 1120 21 4 1,4 <0,10 18 beta Pinene 127 91 3 X* 1,3 0,5 19 1 Butanol 71 36 3 X* <0,10 <0,10 150.000 3.750 LH 20 α Terpinene 99 86 5 <0,10 <0,10 21 n Dodecane 112 40 3 2,5 0,8 22 Limonene 5689 27 5 X* 9,1 2,3 23 2/3 Methyl 1 butanol 137 32 6 123 51 3 X* <0,10 <0,10 360.000 9.000 24 4 Ethyltoluene 622 96 8 0,3 <0,10 25 3 Ethyltoluene 620 14 4 0,5 0,2 26 2 Ethyltoluene 611 14 3 X* 0,3 <0,10 27 n Tridecane 629 50 5 1 0,4 28 1,2,3 Trimethylbenzene 526 73 8 0,1 0,2 100.000 2.500 E 29 T t d 629 59 4 34 14 28-11-2013 SBMI 34
Indeklima - symptomer, syndromer og sygdomme Irritation, overfølsomhed/allergi SBS MCS Stress depression forhøjet blodtryk Hovedpine / migræne / træthed Infektioner Cancer 28-11-2013 SBMI 35
Irritation, overfølsomhed eller allergi? Irritation Beskadigelse af overflade, forårsaget af en irritant (ikke overfølsomhed). Kan kemisk, fysisk, termisk m.m. Overfølsomhed (hypersensitivity) Kan være allergisk eller ikke-allergisk Definition: Overfølsomhed medfører objektivt reproducerbare symptomer, udløst af stimuli ved en dosis, der tåles af normale individer. Allergi: Overfølsomhedsreaktion, med immunologisk baggrund (oftest IgE antistoffer) 28-11-2013 SBMI 36
Svampeangreb? 28-11-2013 SBMI 37
Skimmel er det farligt? Ja! Nej! Ved ikke? 28-11-2013 SBMI 38
Svampesporer i luft farlig eksponering? (typiske målinger i sporer/m 3 ) Udeluft 1.000-80.000 Rumluft boliger 500-10.000 Savværker, gartnerier, landbrug op til 500.000 De fleste tåler over 100.000 uden akut sygdom Allergikere kan reagerer på lave niveauer 28-11-2013 SBMI 39
28-11-2013 SBMI 40
Skimmel hvad gør det ved os? Afhænger af hvem man spørger En svampebuster vil ofte forklare at den skjulte skimmel nemt kan medføre Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, svimmelhed, kløende øjne, tilstoppet næse, hæshed, rødme eller brændende hud, høfeber, øjenkatar, astma, eksem. Det kan være svært at sige sig fri for de hyppigt anførte symptomer på skimmelsvamp ligner meget symptomer på andre indeklimagener 28-11-2013 SBMI 41
Skimmel hvad gør det ved os? Spørger du din læge om skimmelsvamp vil han oftest anføre: Kan medføre irriterede slimhinder og øjne dog oftest i samspil med en række andre faktorer Man kan få allergi for skimmelsvamp, dog ualmindeligt Meget få børn får allergi for skimmel Kan give alvorlig sygdom i lunger, bihuler m.m. det er dog meget sjældent i Danmark Der er en dårlig/uklar dosis-respons relation og bla. derfor højst usikker diagnosemulighed 28-11-2013 SBMI 42
Skimmel og indeklimaet hvad er vigtigst? Værst og vigtigst er: Fugt, fugt og atter fugt!! Når bygninger/indeklimaet er meget fugtigt bliver man syg! Dårlig sammenhæng mellem mængde af skimmel og symptomer! Hyppigt anførte skimmelgener kan være vanskelige at adskille fra Stress / depression symptomer andre psykologiske symptomer Afgassede mykotoksiner meget sjældent et problem i indeklimaet mvocer meget sjældent et problem i indeklimaet Rygning overskygger let alt andet! 28-11-2013 SBMI 43
Skimmel proportioner hvad er bagateller jf. Sundhedsstyrelsen: Mindre områder med fugt/skimmelsvampevækst i våde rum som fx badeværelser (typisk fugerne), hvor årsagen ikke er bygningsmæssige mangler men rummets brug og manglende udluftning/ vedligeholdelse. Mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med fugt/skimmelsvampevækst i rum, som ikke anvendes til ophold, fx et bryggers, og hvor årsagen er fx kuldebroer på grund af manglende isolering. Mindre områder med fugt/skimmelsvampevækst langs vindueskarme og i vinduesrammerne, som skyldes lokaliserede kuldebroer og hvor der samlet set ikke er grundlag for at skride ind over for bygningens vedligeholdelsesstandard. Andre sager, hvor områder med fugt/skimmelsvampevækst åbenlyst skyldes uhensigtsmæssig adfærd som medfører, at luftfugtigheden i boligen/ institutionen er vedvarende høj, fx som følge af tøjtørring. 28-11-2013 SBMI 44
Skimmel proportioner hvad er betydeligt??? 28-11-2013 SBMI 45
Allergener Stoffer der udløser en allergisk reaktion, kan være Oftest proteiner Kan være kulhydrater Sjældent små molekyler som f.eks. isocyanater Visse lægemidler, kan blive genkendt af T-celler Lav-molekylære forbindelse, f. eks. nikkel eller krom ved dermatitis, haptener reagerer med T- celler. 28-11-2013 SBMI 46
Måder at teste for allergi på Priktest Plasterprøver Lappetest Allergen provokation konjunktival, nasal, bronchial Specifik antistof måling Hvad er sandheden? 28-11-2013 SBMI 47
Mount Allergy Himmelrummet de formentlig > 100.000 ukendte allergener Bjerget de ca. 3.000 beskrevne allergener Græsset de ca. 665 allergener vi kan teste for 28-11-2013 SBMI 48
De særligt følsomme Eller uegnede? Omkring 5% af befolkningen er udtalt allergisk følsomme Vil have problemer stort set lige meget hvor de arbejder eller bor 28-11-2013 SBMI 49
De særligt følsomme Når du har allergi, er der en tærskelværdi Et jordbær er ikke nok, måske ti? De særligt følsomme Bare at smage på et jordbær er nok Følsomheden varierer - hvordan man har det, stress, depression, infektioner m.m. 28-11-2013 SBMI 50
Allergi bliver det værre? Som med de fleste sygdomme er der store individuelle forskelle Generelt: Allergierne er værst i ungdommen Nogen allergier kan forsvinde med alderen Man er aldrig for gammel til at få en ny allergi Nogen allergier kan forværres med alderen 28-11-2013 SBMI 51
Hyposensibilisering Vokser man op i en kostald, bliver man ikke allergisk overfor ko! 28-11-2013 SBMI 52
Sick Building Syndrome SBS Ingen specifik sygdom eller årsag kan umiddelbart påvises Samling af typiske indeklimasymptomer som irritation af øjne/slimhinder svimmelhed hovedpine kvalme unaturlig træthed Symptomerne er oftest direkte relaterede til ophold i bygningen og svinder kort efter bygningen er forladt Kan variere fra lette gener til uudholdelige gener, der umuliggør ophold i bygningen Årsag oftest en kombination af en række faktorer, som fugt, afgasninger/vocer, svampe, ozon, psykologi m.fl. 28-11-2013 SBMI 53
Multiple Chemical Sensitivity, MCS Duft/kemikalie overfølsomhed Kendetegnet ved en række ofte diffuse symptomer Hovedpine, svimmelhed, irriterede slimhinder, træthed, koncentrationsbesvær m. fl. Personen forbinder symptomerne til luftbårne stoffer, som man normalt ikke reagerer overfor Personen reagerer oftest på samme måde overfor placebo Anerkendes ikke som en sygdomsenhed Kan være svært invaliderende med isolation til følge Ingen sikker diagnosemulighed eller behandling Relation til kronisk trætheds syndrom 90% kvinder 28-11-2013 SBMI 54
Radon the silent killer Farveløs, lugtfri radioaktiv gas, især fra undergrunden Øger risikoen for lungekræft betydeligt, især for rygere Skønnet: Medfører 300 nye lungekræft tilfælde årligt i Dk Kilde: Sundhedsstyrelsen 28-11-2013 SBMI 55
Indeklima sundhedsproportioner vi ved jo ikke alt, men man må have næse for det 28-11-2013 SBMI 56
Indeklima sundhedsproportioner vi ved jo ikke alt, men bedste bud pt er Slår indeklimaet os ihjel? Ja (radon, 300 nye lungekræfttilfælde årligt) Sjældent (infektioner, især Legionella, derudover miljøgifte m.m.) Gør indeklimaet os alvorligt syge? Sjældent (især fugtrelateret, derudover bly, pcb, pah, formaldehyd og øvrige miljøgifte) Medfører indeklimaet hyppige helbredsgener? Af og til (især fugtrelateret, skimmel, formaldehyd m.m.) 28-11-2013 SBMI 57
Eksempler på løsning af indeklimasager de gode, de onde og de virkeligt grusomme Ved Claus og Kåre 28-11-2013 SBMI 58
Mål for løsning af indeklimaopgaver Skabe mest sundhed for pengene Prioritering af løsningstiltag, så der bliver gjort det der er sundhedsmæssigt nødvendigt. Sondere mellem problemløsning relateret til brugersundhed og problemløsning, som kræver anden type argumentation. Skabe et dokumenteret beslutningsgrundlag herunder bestemmelse af ekspositionsforhold i indeklimaet. Beslutningstagning på vidensbaseret grundlag. 28-11-2013 SBMI 59
1 + 1 + 1 = 5 (kvalitetssikret af SBMI) 28-11-2013 SBMI 60
1 + 1 + 1 = 5 (kvalitetssikret af SBMI) Spørgsmålet bag ovennævnte resultat: Hvorfor er der brug for tværfaglig ekspertise? 28-11-2013 SBMI 61
Hvornår er der brug for tværfaglig ekspertise Ved en kompliceret opgave: Når det ikke er lykkedes lokalt at løse indeklimaproblemerne Når der er uenighed om hvad problemet er hvordan problemerne skal løses hvornår problemer skal løses hvor meget er nødvendigt 28-11-2013 SBMI 62
Hvornår er der brug for den lægefaglige ekspertise? Inddrages fra starten til dialog med de generede patienter Internt udredningsarbejde i projektgruppen Kommunikation af løsninger til bygningsbrugere generelt eller udvalgte generede brugere 28-11-2013 SBMI 63
Case 1 Uspecifikke klager over indeklima Meldinger fra en eller flere personer i et byggeri om: Gener Frygt for gener Generne tilskrives forhold i indeklimaet Ingen eller mangelfuld objektiv dokumentation for indeklimaproblemer 28-11-2013 SBMI 64
Case 1 Uspecifikke klager over indeklima et detektivarbejde Trin 1 Vi danner os et billede af problemet. Inspektion af lokaliteterne og samtale med de implicerede Gennemgår eventuelt skriftligt materiale Tværfaglig indsats, og lægelig ekspertise inddrages til dialog med de generede brugere Mål med trin 1: Skaber ro og tillid Vurdering af problemets størrelse, påkrævet indsats og hvad opgaven kan bære Opstilling af hypoteser om problemet, som kan efterprøves ved undersøgelse 28-11-2013 SBMI 65
Case 1 Uspecifikke klager over indeklima Trin 2 Relevante undersøgelser som kan dokumentere problemer eller mangel på problemer. Trin 3 Evaluering af resultater. Enten identificeres behov for supplerende undersøgelser, eller mulige løsninger. Trin 4 Gennemføre løsninger. SBMI kan være involveret i formidling af resultater til bygningsbrugere eller udvalgte generede personer kontrolmålinger efter tiltag 28-11-2013 SBMI 66
Case 1 Uspecifikke klager over indeklima lægen på banen? indeklimapatienter savner ofte at blive hørt nok (af lægerne) savner ofte at føle sig forstået af lægerne mangler ofte proportioner af helbredsgenen eller sygdomsrisikoen ofte forvirret af til en vis grad modstridende budskaber fra lægerne lægelig vurdering / samtale giver ofte vurdering af omfanget Ubetydeligt problem / komfortgene ro på! Sundhedsfare behov for øjeblikkelig aktion / flytning! Uafvendeligt problem måske er personen bedst tjent med at blive boende? 28-11-2013 SBMI 67
Case 2 Pludselig svampepanik Lille boligselskab Tilfredse beboere En følsom beboer med gener 28-11-2013 SBMI 68
Case 2 Pludselig svampepanik fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse beboere En følsom beboer med gener 28-11-2013 SBMI 69
Case 2 Pludselig svampepanik fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener 28-11-2013 SBMI 70
Case 2 Pludselig svampepanik Kommune, bygningsafdeling fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener 28-11-2013 SBMI 71
Case 2 Pludselig svampepanik Embedslæge Kommune, bygningsafdeling Tekniske rådgivere fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener 28-11-2013 SBMI 72
Case 2 Pludselig svampepanik fortsat ingen ekspositionsmålinger eller lægelig vurdering af gener Embedslæge Kommune, bygningsafdeling Tekniske rådgivere fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener 28-11-2013 SBMI 73
Case 2 Pludselig svampepanik fortsat ingen ekspositionsmålinger eller lægelig vurdering af gener fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Embedslæge kondemnering Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener Tekniske rådgivere 28-11-2013 SBMI 74
Case 2 Pludselig svampepanik Embedslæge Tekniske undersøgere og rådgivere kondemnering Lille boligselskab Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere. Nogle flytter grundet usikkerheden. Tekniske rådgivere genhuset En følsom tidligere beboer med fortsatte gener 28-11-2013 SBMI 75
Case 2 Pludselig svampepanik ingen renoveringsstøtte til kondemneret afdeling Embedslæge Fond Tekniske undersøgere og rådgivere kondemnering Lille boligselskab Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere. Nogle flytter grundet usikkerheden. Tekniske rådgivere genhuset En følsom tidligere beboer med fortsatte gener 28-11-2013 SBMI 76
Case 2 Pludselig svampepanik ingen renoveringsstøtte til kondemneret afdeling Embedslæge Fond Tekniske undersøgere og rådgivere indeklimamålinger og ekspositionsvurdering: ikke grund til kondemnering, men anbefalinger til udbedringer kondemnering Lille boligselskab Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere. Nogle flytter grundet usikkerheden. Tekniske rådgivere genhuset En følsom tidligere beboer med fortsatte gener Indeklimarådgiver med lægelig ekspertise 28-11-2013 SBMI 77
Case 2 Pludselig svampepanik Aktuelt - Sagen har kurs ud af Bermudatrekanten: Renoveringsplan beskrives ud fra indeklimaundersøgelse og tekniske undersøgelser Akutte afhjælpninger i udvalgte boliger Fondsstøtte stilles i udsigt til renoveringsplanen Kommunen lover ud fra vurdering af renoveringsplanen at frafalde kondemneringskravet Lære, hvis tværfaglig ekspertise havde været inddraget tidligt: undgået kondemnering sparet penge hjulpet den syge beboer undgået utrygge og flygtende beboere igangsat renoveringsplan. 28-11-2013 SBMI 78
Så er der tid til spørgsmål 28-11-2013 SBMI 79
Tak for i dag! 28-11-2013 SBMI 80