Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Relaterede dokumenter
Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Kommunens grønne regnskab 2011

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klimakommunerapporten 2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Kommunens grønne regnskab 2012

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Klimakommunerapporten 2014

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Klimakommunerapporten 2015

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Klimakommune Statusrapport

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO 2 regnskab

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Brønderslev Kommune Klimarapport

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Klimakommune Statusrapport

Klima kommune indberetning 2008

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Klimakommune Statusrapport

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Kommunens grønne regnskab

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Kommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Transkript:

Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget reference. Middelfart Kommune har udledt i 2016 og 2015 med 2008 som År Forbrug (Tons/år) Fald (%) 2008 5010 Reference år 2015 2062 58.84 (8.4 pr år) 2016 2209 55.9 (7.0 pr år) Tabel 1: Samlet CO 2 udledning for Middelfart kommune Fordelingen af dette forbrug kan ses i nedenstående tabel og figur. År Varme (Tons/år) El (Tons/år) gadelys (Tons/år) 2008 2086 1629 1295 2015 1173 573 317 2016 1191 641 377 Tabel 2: CO 2 udledningen for varme, el og gadelys. 2500 2000 Ton Co 2 1500 1000 500 0 Varme El Gadelys Varme El Gadelys Varme El Gadelys Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Figur 1: Visuel præsentation af CO 2 Udledning. Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Med oprettelsen af kørselskontoret er der blevet dannet et samlet overblik over brændstofs forbruget for kommunens køretøjer. År Forbrug (Ton CO2/år) Reference 2016 260.7 Reference år Tabel 3: CO 2 Udledning for Kommunens køretøjer Side 1 af 5

Hvad er en klimakommune Middelfart Kommune har tilmeldt sig Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale, om at nedbringe udledningen for hele den offentlige sektor i Middelfart Kommune, med 2% om året frem til år 2025. Dette skal være med til at sikre en et bedre klima, og øge fokusset på grønnere energi- og klimarenoveringer. Målet for aftalen er at: Udarbejde en klimaplan, der beskriver hvordan kommunen vil opnå den ønskede reduktion, samt hvilke områder kommunen vil have specielt fokus på. Gennemføre planen og offentligøre en opgørelse over kommunens energi forbrug og udledning hvert år, som viser at kommunen lever op til aftalen. Desuden vil rapporten indeholde et afsnit om, hvilke områder som er i gang med at blive forbedret. Rapporten omhandler alle kommunens kommunale bygninger samt hele kommunens gadelysanlæg. Rapporten vil dog ikke omfatte mindre skure, toiletbygninger og lignende småbygninger. Rapporten vil desuden ikke omhandle kommunens køretøjer, da det ikke har været muligt at skaffe tilstrækkelige præcise forbrug til, at de vil være repræsentative for det reelle forbrug. Middelfart Kommune er dog i gang med en teknisk løsning til fremtidigt at kunne afrapportere energiforbruget ved kommunens vognpark. Dette er beskrevet senere i rapporten. Da udledningen hænger nøje sammen med hvilke energi- og varmekilder som bliver benyttet, vil rapporten tage højde for, hvilke energi kilder de forskellige institutioner bliver forsynet af, og korrigeret for dette. Dette vil gør, at man kan se en ændring i udledningen, hvis en bygning er gået over til mere neutrale løsninger. Bygninger I 2008 og 2009 udførte Middelfart Kommune et stort ESCO projekt, hvor der blev udført energibesparelser i ca. 100 bygninger, samt etableret energiopsamling fra hovedparten af Middelfart Kommunes bygninger via CTS system. Alle energidata blev registeret i et system fra Schneider Electric, ved navn Mybuildings. I 2013 ophørte vores samarbejdsaftale med Schneider Electric, omkring garanti for opnåelse af en aftalte energibesparelse samt energiopsamling. På grund af stor udskiftning af målere fra forsyningssleskaberne, har det vist sig vanskeligt af sikre energiopsamlingen fra CTS, systemet de seneste år. Derfor har vi valgt at hente størstedelen af energiforbrug fra forsyningsselskabernes selvbetjeningssider. Det kan medføre små afvigelser i forbruget på grund af aflæsningsdatoer mm. Vedhæftet er et bilag der viser Middelfart kommunens energiforbrug for bygningerne de seneste 5 år. I det vedhæftede dokument er en liste med det overordnede forbrug for Middelfart Kommunes bygninger. Dokumentet indebærer de bygninger, det har været muligt at få forbrugs tal på. Derfor vil det reelle forbrug for kommunen være højere end angivet i dokumentet. Projektet dækker dog over størstedelen af kommunens forbrug, hvilket giver et repræsentativt billede af varme og energiforbruget, samt ændringen for kommunen. CO 2 udregningerne i denne rapport dækker over de bygninger hvor det har været muligt at få reference tal fra 2008, hvilket gør det ikke er alle bygninger som indgår i CO 2 beregningen, men forbrugende er registreret i dokumentet. Side 2 af 5

År Varme (Mwh) Fald (%) El (Mwh) Fald (%) 2008 14638 Reference 3797 Reference 2015 7601 48 2985 21.4 2016 8590 41.3 2635 30.6 Tabel 4: Oversigt over forbrugsændringen for de kommunale bygninger År Varme (Ton/år) 2008 2086 Reference Fald (%) El (Ton/år) Fald (%) 1629 Reference 2015 1173 43.8 573 64.8 2016 1192 42.9 641 60.7 Tabel 5: Oversigt over CO 2 reduktion for de kommunale bygninger Emissionsfaktorerne som er brugt til at beregne udledningen, er fundet fra de forskellige udbyders hjemmesider, beregnet ud fra indholdet i den givne brændselskilde, eller taget fra miljødeklarationen udgivet af Energinet. Det kan observeres, at der er en stor forskel mellem den procentmæssige reduktion i forbrug og udledning. Dette skyldes at kommunen er gået over til at benytte mere venlige brændsler så som biomasse i enkelte af fjernvarmeværkerne. Desuden er der sket et stort fald i Emissionsfaktoren for El i løbet af de seneste år. Det kan også ses, at der er sket en reduktion af elforbruget fra 2015 til 2016 men der er sket en stigning i CO 2 udledningen. Dette skyldes at emissionsfaktoren for el er steget med 26.8% fra 2015 til 2016. Vejbelysning Middelfart Kommune indgik i 2012 en 15 årig ESCOkontrakt med Eniig om drift og renovering af gadelyset i kommunen. Ved udgangen af kontrakten forventes størstedelen af gadelyset, at være skriftet med moderne LED belysning. Denne ændring resulterer i en drastisk besparelse på elforbruget fra gadelys, som allerede nu kan aflæses i en reduceret udledning af CO2. I tabel 6 og 7 er el forbruget og CO2 udslippet for middelfartkommunes gadelys oplyst. Det kan blive observeret at de er sket et dramatisk fald i el forbrug og CO 2 udslippet. Beregningerne følger 125% metoden. År Gadelys el forbrug (Mwh) Fald (%) 2008 3019 Reference år 2015 1652 45.27 2016 1550 48.65 Tabel 6: El forbrug for gadelys i Middelfart kommune År Gadelys CO 2 udledning (Ton) Fald (%) 2008 1295 Reference år 2015 316 75.6 2016 377 70.9 Side 3 af 5

Ton Co2 Tabel 7: CO 2 udledning for gadelys i Middelfart kommune Ud fra udledningen, kan følgende diagram opstilles for visuelt at vise besparelsen i ton. 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Figur 2: CO 2 udledning for gadelys. Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Middelfart Kommune er stadig i gang med at udskifte offentlig belysning med mere energi effektive systemer. Derfor vil det forventes at besparelsen i el vil stige i takt med at større dele af belysningen bliver udskiftet. Der forventes en reduktion i energiforbrug fra gadelys på ca. 60 % ved udgang af ESCOkontrakten i 2027. Transport Middelfart Kommune har pr. 1. januar etableret et centralt kørselskontor, som driver kommunens vognpark på ca. 150 køretøjer. Det har derfor været muligt at få et samlet overblik over brændstofforbruget for Middelfart kommunes køretøjer. Forbruget kan ses i tabel 9. År Benzin Diesel El Biler Km kørt Biler Km kørt Biler Km kørt 2016 67 1219200 73 758500 4 30000 Tabel 8: Antal biler og kørte kilometer År Forbrug (Ton CO2/år) Reference 2016 260.7 Reference år Tabel 9: CO 2 Udledning for Kommunens køretøjer CO 2 udregningerne for kommunens køretøjer er beregnet på baggrund af den afstand bilerne kan køre pr. liter som producenterne har beregnet. Dette tal kan dog forventes at være noget højere end hvad bilerne realt set kan køre, derfor vil CO 2 udslippet for kommunens køretøjer dog nok være noget højere end beregnet. Dette er dog gjort for at have et sammenligningsgrundlag mellem bilerne. CO 2 udlednings koefficienterne for benzin og diesel er fundet i en rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change over Emission Factors for Greenhouse Gas Inventories. Fremover vil Middelfart Kommune følge udviklingen i CO 2 fra kommunens vognpark. Side 4 af 5

Middelfart Kommune arbejder på at få udskiftet en del af vognparken med elbiler, for drastisk at reducere CO 2 udledningen fra de offentlige køretøjer. En analyse viser, at en udskiftning af hjemmeplejens køretøjer og rådhusets puljebiler (i alt 56 køretøjer) vil der spares 117 ton CO 2 pr år. Udskiftningen forventes at ske i perioden fra 2018 2020. Side 5 af 5