ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A

-ALS'

ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A

,» i

In t e t mod -r. Bryggere og Bagere, men m V Uogle Drd til Vertshuusholdere- Spisevcerter, Dltappere, Thee^ og Kaffe-Skjcenkete rn.fl. Udgiven af E. Gsrensen. K j s b en h a v n. Trykt i I. C. Elmquists Officin. i.8 3 3-

3 A,» / -

T il.r L. en Litteratur. Hold op med Len Skraalen og, evige Braalen, om Brygger og Bager, for Dllet ei smager. Lad Magistraten i Ro, saavelsom vor Nceste, thi ellers faae vi begge to. Riis ad Fastelavn til Bedste

7

Mine arede Lasere! eppe havde jeg troet det var sjunget for m la min Mugge at blive Litteratus, men da nu, som a lt tidligere har fundet Sted, enhver skriver o) som kan tykke sin Pen, er denne Sygdom ogsaa o; kommen over mig, og jeg v il med Hensyn t i l m nr mine O rd i Poesien til Litteratus, fremsatte min ringe M ening. M an har i den senere T id ret greben sig an for at nedrive Bryggere og Bagere, med Hensyn t il de af disse, de lave Scrdepriser uag- tet, holdende hoie Priser paa deres udsoelgende B arer. Ih v o rv e l der kan siges meget for de m A lst K

yttrede M eninger, har dog ingen af de Herrer Rescencenter, x>ro 6c eomra, noiagtigen droftet denne S ag, og dette kan ingen uden Bryggerne selv, samt de der kjende til Bryggeriet, og veed hvad Omkostninger d e rtil udsordres. Sidepriserne ere vel lave, men man maa betoenke, hvad andre Udgifter udenfor Scedens Zndkisb der udsordres forinden raae Sced bliver t il B ro d eller S l, og det veed jeg! at Brygger- - NtS U dgivter langt overstige Bagernes. En xaralell v il jeg fremscette. En Bager indkjober Sceden, lader den formale, betaler Malerpenge og Consumtion, men efterat den formalede Soed er hjemkisrt, kan han strax lade forarbejde sit Udsalgs-Product. Bryggeren derimod maa ligeledes forst indkiobe sine Sce- devarer, der til hans N crringsdrivt er ei andet end B y g ", og dette maa han, saafromt Bryg-

genet skal drives med Fordeel, ittdkisbe i ikke u ubetydelig Q vantum. Dette indkiobte B yg H skal derefter gisres t il M a lt, h vo rtil medgaae, foruden T id og Arbeide, et betydeligt Q van- tumbraende. M altet skal derefter skraaes eller ktz i l grottes, hvoraf betales en ikke ringe Korrna- lings-a fgivt, og ved selve Brygningen skal at- ^ ter forbruges Broende, saa at Bryggerne, for- «ni inden de kan levere D llet, maa forbruge 2 G Gange Bromdsel, imod at Bagerne kun een- >6 gang behsve denne Vareartikek. Tager man nu Hensyn til Bagernes og k8 Bryggernes betydelige Jndkisb af Soedevarer, H. Humle, Broendsel, 0. s. v., hvor ftor en Capital m m maae de ikke derfor udbetale og ftaae i Forskud med, ja muelkg er dennecapital i lang T id rente y! los. N u tillcegge vi Consumtion, Noerkngsftat, Folkelon, Folkenes Bespiisning, Vogn- og He- -ks stehold, Bageriets og BryggerietsAnskaffelse og

Vedligeholdelse, samt Ophold for Familie m. v., hvorlunde kan da antages, at Bryggerne fluide kunde levere B l til andre Priser end for Tiden er gcrngse, saameget mere som de, da Bygget betaltes med Z R bdlr. pr. Tonde, leverede B l t il samme P riis som nu, hvorved de vist ikke, som man kalder det, spandt S ilke. Pesuden var, saavel i forrige Aar, som i jndevoerende Aar, Humlen meget dyr, nemlig z o o R bdlr. for et Skippund, og alt Foranfor- te i B e tragtning, p il indsees at Bryggerne levere deres B l t il Priser som ere antagelige, og hvad de have tabt i de foregaaende Aar, v il neppe nogen.med god Grund misunde dem af vinde i jndevoerende A ar., i Jeg er ikke B rygger, men kjender saameget t il B ryggeriet, at de som ikke have Kundskab derom, i deres Uvidenhed raillere over en

Classe af Statens Borgere, som mueligen mindst fortjene det, og som i Aarhundrede har ydet deres Skjaerv t il Statens Ndgivlers Be-, stridelse liig andre ^lndersaatter. Hvad. siger man om Skraddermesternes S ye lo n? E r den jkke for h o i? Men det gaaer dem som! Andre, de blive snydt af Nogle, og den redelige - Betaler maa betale for Snyderen. M an kan her i Staden brygge O l, der j t holder S tand med E nglands, men det kommer an paa Boniteten. K jsb en, eller en halv Tande godt D l, tap det af paa Flaster, prop j r det rig tig t, * ) og lad det staae i nogle Dage u r o r t, Flasterne 4 a 6 Tommer fra hinanden, ) (for hvis en springer, den ei stal tage sin Side- *) Proppene maae nemlig'forst vare udblsdt i kog, hedt Vand«

mand med) da v il man kunde, for 4 S kl. Flasken, drikke saa godt et Kjobcnhavnsk Glas A l fom Nogen v il onfke, iscrr tilsoetter man det afproppede A l en halv Rosin pr. Flaske. M en, mine gode Rescencenter, denne Fremgangsmaade bruge De mueligen ikke; De nyde rim eligviis Deres D l hos en D ltapper, V ertshuusholder, Spisevoert, Thee- eller Kaffeffjoenker, og vor Herre veed hvormange der drive Wertshuushold under andre Benævnelser. Disse Udfkjcrnkere tage i Almindelighed 2 S kl. for et Gla? D l, og 4 S k l. for en Flaske, og dette D l er kun maadeligt, eller rettere sagt S k illin g s s l; men hvis er Skylden? B ryg gernes eller Udstjcenkernes? Jeg mener de Sidste. Jndkjsbte disse D l til i det mindste z Rbd. 4 Mk. for Tonden, og det blev aftappet paa foranncrvnte M aade, kunde godtd l leve-

res, Propningen indbefattet/ for 4 S kk Fla«sken, og et Glas for S kl., endog med fornoden Fordeel; men de fleste H errer Dltappere, Dertshuusholdere rc. rc., kjobe S l t il den rin geste P riis, 2 Rbd. pr. Tde., og paa flere Steder ridfoelge der til en; P riis, 5 Rbd. pr. Tde. De blive altsaa velhavende Mcend, leve paa herreviis ligemed Bryggerne, der dog ere i stsrre Virkekreds, have storre Summer at ftaae i Forskud med, og folgelig langt stsrre Resico. Desaarsag see man og Staden opfyldt med de mangfoldige offentlige Steder, der, fra andre S ider betragtet, ei burde m ildt ansees, og hvis Beboere vist kunde gavne S taten paa anden Maade, nemlig ved Jorddyrkning, S sefart m. m. Dette mig forsvrigt uvedkommende, jeg v il med Hensyn til Foranfsrte blot fremsatte en Calcul.

Prisen paa brunt D l er saaledes: En Lsnde S killingsol koster. 2 Rbd. En dito M e lle m s o rt... 3 Rbd. 4 Mk. og en dito Bedste...... 5 Rbd. En Tsnde indeholder 136 Potter, er r Z i Flasker a ^ P ot. Zeg v il nu blot fremsatte en kort Beregning. r 8 r Flasker a Z S kl., er Z Rbd. 3 Mk. 15 ss. tages nu 4 S kl. bliver det forholdsviis mere. i Flaske indeholder i det ringeste 6G las D l a 2 si., er i2 S kl^ Flasken; en Tsnde, lad den endog have kostet Z Rbdr., udbringes dog igjen til 22 Rbd. Z Mk. i2 s i. z

LZ ' st hvilken Fordeel har nu ikke VertShuusln manden ved at udsalgs D l t i l 2 N bd. pr. Tonde a 2 S k l. Glasset eller Z n 4 A S kl. Flasken. Han leverer tyndt V k'fo r godt, og dette lagges Bryggeren uforskyldt til Last; thi leverede Aertshuusmanden D l, i det mind- si ste t il Z Rbd. 4 M k. pr. Tonde,, og vel afpropcs pet, vilde vist ingen Klage sinde S ted over L Bryggerne. Vertshuusmanden, eller D e ta ilst handlerne af D t have altsaa Fordelen, og L Bryggerne Skammen. Hvad tjene da V e rtsst T ^ n ft huusmand endog ved B randeviins Udsalg? De tage 2 S k l. for et lidet Snapseglas fuldt, og en P o t, hvorfor de betaler 19 a 2 0 S k l., indeholder 24 a Z o saadanne G las fyldte, er simpelt regnet Z M k. igjen for Potten, saa at 6 de altsaa burde vare mere honet med deresv l- v udsalg. D og vi skal alle leve, men lid t og ft formehct sordarver enhver T in g.

Gode Kjsbmand, anskaf D ig gode D arer, og scelg t il saa billige Priser som mueligt, det er anbefalende, og skaffer D ig Ncering. M an har anbefalet en Control med Bkyggerne, men^denne er vist ufornsden, th i de have og kan levere g o d tv l, men Prisen er det om at gjare, og disse, som foranfsrte ere, med Hensyn t i l deres Udgivter, vist ikke for hoie; men skulde der nogen Control finde Sted, burde det vcrre med Vertshuusholderne, Sltapperne og ans dre der ere berettigede til at scelge S l en serail; th i at de levere D l t il 4 a 5 Rbd. Tsnden, fo r det som de kun selv have betalt 2 a z Rbd. for Tanden, synes ubilligt, og dette finder Sted, om ikke paa alle, saa dog paa fleresteder. En saadan Control kunde uden T v iv l let- teligen indrettes saaledes, at der paa det Trcee, Tande eller Anker, hvorpaa Dllet^leveredes,

var indbrcendt P risen; thi da kunde vedkom- m mende Kjsber erfare Aarsagen til, om det ud- k) tappede maadelkge -Dl var Bryggerens eller il Vertshuusm andens, og den som havde overi l traadt sine P ligter, kunde da. og lettere drages. lit til Ansvar. M an v il mueligen indvende, at Jndbrcrn- ii< m ) dingen, med Hensyn til de forskjellige Priser, kun var gjeldende for eengang; men'herimod lm? kan siges, Bryggerne have mangfoldige D l- T ra e r, og disse kunde klassificeres efter de P rins's ser hvortil D lle t snskedes leveret. A t en Gradering af D l, liig den der foregs ages yed Brcendeviin, kunde indfsres, er jeg ^ed Andre enig at vilde vare hensigtsmæssigt k ^g rig tig t, th i herved vilde endmere forebygges >vr Leverance af slette V arer. En saadan Grade- g n iing vilde rim e lig v iis vare let at anbringe,

ih hvortil Danmarks duelige Professor,. I '. H r. Etatsraad H. C. Ststed, Ridder af Dannebrogs og Dannebrogsmand, uden T v iv l vilde komme t il HjelpMed sine udmarkede Videnskaber. Dette er Min Mening om den megen S l- S n a l, og overlader en noermere Behsmmelse t il en heldigere Pen.

» r

»