Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011



Relaterede dokumenter
Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2009

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2011

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008

Jeg skal meddele følgende:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2. Ad punkt 2.2.

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation 2017

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009

Anklagemyndighedens mål 2009

Spørgsmål nr fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli Kbh. K. J.nr. G Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september Kbh. K. J.nr. RA

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Ad. 1. Detentionslokalerne

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Den 27. januar 2004 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg.

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring af børn

Ad pkt Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

Under henvisning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. januar 2005 skal jeg herved afgive foreløbig indberetning i følgende anledning:

Bemærkninger til lovforslaget

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

RM Brev- og besøgskontrol

Udtalelse om overtrædelser af lov om forbud mod visse dopingmidler

Venterummene på politistationen i Silkeborg

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Dato: 4. marts J.nr /1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Til alle politikredse og regionale statsadvokater. Behandling af voldtægtssager 6 initiativer i 2017

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Retsudvalget L 170 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Ad punkt 2. Afdelingens organisation mv.

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab.

Ad punkt Køkkenfaciliteter

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014

I rapporten bad jeg arresthuset om at oplyse mig nærmere om tidshorisonten for etablering af varmt vand i alle celler i arresthuset.

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Styrelsen for Social Service J.nr LSP/AF. 13. februar 2006

Betingede domme ( 56-61)

Indholdsfortegnelse. 1. Detentionslokalerne Rapportgennemgang Grundlaget for detentionsanbringelsen... 8

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

Ad punkt 2. Rapportgennemgang

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger

Jeg har herefter fra Politimesteren i Nyborg modtaget en udtalelse af 22. marts 2006 og fra Justitsministeriet en udtalelse af 8. maj 2006.

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen

Jeg skal herefter meddele følgende:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Den 6. december 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 19. august 1999 af Anstalten for domfældte i Nuuk.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr /1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé Højbjerg

Samrådet vedrørende unge Kriminelle

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen:

Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Sag inspektion af Skovvænget den 18.

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Betingede domme ( 56-61)

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

hos statslige myndigheder

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr /1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Transkript:

Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 26. august 2011 JOURNAL NR. RA-2011-131-0004 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011 1220 KØBENHAVN K TELEFON 33 12 72 00 FAX 33 43 67 10 Udtalelse om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder efter ændringen af retsplejeloven i 2004 (j.nr. RA-2009-120-0023) 1. Indledning Ved lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven (Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder) blev der fastsat regler i retsplejeloven om tvangsindgreb over for børn under 15 år (pr. 1. juli 2010 børn under 14 år). Lovændringen byggede på anbefalinger i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1431/2003. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2004. Ved loven blev der i retsplejeloven som et nyt kapitel 75 b om indgreb over for personer under 15 år (pr. 1. juli 2010 børn under 14 år) bl.a. fastsat regler om politiets tilbageholdelse af mistænkte personer under 15 år (pr. 1. juli 2010 børn under 14 år) og om varigheden af sådanne tilbageholdelser ( 821 a, stk. 1, 3 og 4). Endvidere blev der fastsat bestemmelser om enerumsanbringelse af børn under 15 år (pr. 1. juli 2010 børn under 14 år) under tilbageholdelse hos politiet, herunder en regel om, at enerumsanbringelse i intet tilfælde må udstrækkes ud over 6 timer ( 821 a, stk. 3 og 4).

2. Tidligere redegørelser på området På baggrund af tilkendegivelser i forarbejderne etablerede Rigsadvokaten i 2004 en indberetningsordning på området og udarbejdede på grundlag af de modtagne indberetninger i juni 2006, juni 2008 og juli 2009 redegørelser om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder. Redegørelserne blev sendt til Justitsministeriet. Det fremgik af redegørelserne, at der var tilfælde, hvor børn under den kriminelle lavalder var blevet enerumsanbragt, selvom betingelserne herfor ikke var tilstede, ligesom der i enkelte tilfælde var sket enerumsanbringelse udover den absolutte frist på 6 timer. SIDE 2 Rigsadvokatens seneste redegørelse (juli 2009) byggede på de tilsynsrapporter, som de regionale statsadvokater havde udarbejdet i forbindelse med tilsynsbesøg i politikredsene i slutningen af 2008. Rigsadvokaten anførte i redegørelsen, at det på baggrund af oplysningerne i tilsynsrapporterne måtte antages, at der i politikredsene fortsat herskede en vis usikkerhed med hensyn til anvendelse af reglerne i praksis. I flere af de undersøgte sager var det således konstateret, at beskrivelsen i politirapporterne af, hvad der var foretaget i forhold til den unge, og på hvilket grundlag en eventuel enerumsanbringelse var sket, var mangelfuld. Dette indebar bl.a., at det var vanskeligt at vurdere, om de materielle betingelser havde været opfyldt, hvilket Rigsadvokaten fandt meget beklageligt. Der var endvidere blandt de undersøgte sager konstateret enkelte tilfælde, hvor betingelserne for en enerumsanbringelse ikke havde været tilstede, hvilket Rigsadvokaten ligeledes fandt meget beklageligt. Herudover var der konstateret ganske få sager, hvor en enerumsanbringelse havde været udstrakt ud over 6 timer, hvilket efter Rigsadvokatens opfattelse ikke var acceptabelt under hensyn til, at der er tale om en absolut frist, jf. retsplejelovens 821 a, stk. 4, 3. pkt. Da det er af helt afgørende betydning, at de pågældende regler bliver overholdt, indskærpede Rigsadvokaten ved Rigsadvokaten Informerer nr. 17/2009 over for politikredsene, at reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder skal overholdes, herunder at enerumsanbringelse af hensyn til efterforskningen forudsætter, at der er tale om personfarlig kriminalitet, og at 6-timers fristen for enerumsanbringelse i retsplejelovens 821 a, stk. 4, 3. pkt., er absolut og dermed skal overholdes i ethvert tilfælde. Med henblik på at bidrage til at sikre den fremtidige overholdelse af reglerne, herunder navnlig at de fornødne oplysninger om varigheden og baggrunden for tilbageholdelsen og/eller enerumsanbringelsen registreres, udarbejdede rigsadvokaturen et ske-

ma til brug for behandlingen af disse sager (tilbageholdelsesskemaet). Skemaet blev gjort tilgængeligt på politiets intranet POLNET i december 2009. Rigsadvokaten fandt endvidere, at der kunne være behov for at følge området endnu en periode og besluttede i samråd med Fagudvalget for Kvalitet og Legalitet, at statsadvokaterne i 2010 som led i deres tilsyn med politikredsene skulle gennemgå samtlige sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder og redegøre for resultaterne i deres årsrapporter for 2010. 3. Udtalelse vedrørende 2010 Rigsadvokaten har i juli 2011 udarbejdet en ny udtalelse om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder. Udtalelsen, der bygger på statsadvokaternes årsrapporter for 2010, er medtaget som bilag. SIDE 3 Det fremgår bl.a. af udtalelsen, at der i politikredsene er udstedt interne retningslinjer for behandlingen af og kontrollen med de pågældende sager. Det fremgår endvidere, at tilbageholdelsesskemaet som altovervejende hovedregel anvendes i forbindelse med tilbageholdelse og/eller enerumsanbringelse. Det blev dog i én politikreds konstateret, at skemaet her ikke blev udfyldt. Statsadvokaten har drøftet dette med politikredsen, og der er iværksat tiltag for at rette op herpå. Herudover fremgår det af statsadvokaternes årsrapporter, at tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder i det væsentligste foretages i overensstemmelse med reglerne. Flere statsadvokater har dog anført, at der fortsat er visse problemer med overholdelse af reglerne, og at tilbageholdelsesskemaet i en række tilfælde ses at være mangelfuldt udfyldt, hvilket har medført, at det i visse tilfælde ikke har været muligt at efterprøve, hvorvidt betingelserne for tilbageholdelse eller enerumsanbringelse har været opfyldt. For så vidt angår enerumsanbringelser af børn under den kriminelle lavalder fremgår det af enkelte af statsadvokaternes årsrapporter, at betingelserne i enkelte tilfælde ikke var opfyldt. Der har således været tale om anvendelse af enerumsanbringelse i sager, som ikke omhandlede alvorlig personfarlig kriminalitet, ligesom der i ét tilfælde skete enerumsanbringelse, fordi der ikke var tilstrækkeligt personale til at overvåge den pågældende. Det bemærkes, at statsadvokaterne ikke har peget på tilfælde, hvor enerumsanbringelsen har været udstrakt ud over den absolutte frist på 6 timer.

Det fremgår af statsadvokaternes årsrapporter, at statsadvokaterne i de tilfælde, hvor der er konstateret mangler ved udfyldelsen af Rigsadvokatens skema eller manglende overholdelse af reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder, har drøftet dette nærmere med politikredsene, og at der i de relevante politikredse er eller vil blive iværksat initiativer med henblik på at rette op herpå. Rigsadvokatens udtalelse er af Justitsministeriet sendt til Folketingets Retsudvalg. 4. Ny udtalelse i 2012 Da reglerne fortsat ikke i fuldt omfang efterleves i praksis, er det aftalt med Justitsministeriet, at Rigsadvokaten vil følge området i endnu en periode. SIDE 4 Rigsadvokaten har på den baggrund besluttet, at statsadvokaterne også i 2011 som led i deres tilsyn med politikredsene skal gennemgå samtlige sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder og redegøre for resultaterne i deres årsrapporter for 2011. Da det er af helt afgørende betydning, at de pågældende regler bliver overholdt, skal det på ny indskærpes over for politikredsene, at reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse skal overholdes, herunder at enerumsanbringelse af hensyn til efterforskningen forudsætter, at der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet. Jeg skal i den forbindelse også understrege vigtigheden af, at tilbageholdelsesskemaet udfyldes korrekt i alle sager. Herudover vil jeg foranledige, at problemstillingen tages op i Anklagemyndighedens Fagudvalg om Kvalitet og Legalitet med henblik på en drøftelse af, hvordan det kan sikres, at reglerne overholdes, og tilbageholdelsesskemaet bliver udfyldt korrekt. Jørgen Steen Sørensen

Justitsministeriet Lovafdelingen, Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K DATO 6. juli 2011 JOURNAL NR. RA-2009-120-0023 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER SAGSBEHANDLER: CTA FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON 33 12 72 00 FAX 33 43 67 10 Udtalelse om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder for 2010 1. Justitsministeriet har ved brev af 23. november 2009 (j.nr. 2006-730-0349) anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder efter ændringen i retsplejeloven i 2004. Rigsadvokaten har tidligere afgivet redegørelser om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder i juli 2006, juli 2008 og juli 2009. Rigsadvokatens seneste redegørelse (juli 2009) byggede på de tilsynsrapporter, som de regionale statsadvokater havde udarbejdet i forbindelse med tilsynsbesøg i politikredsene i slutningen af 2008. Rigsadvokaten anførte i redegørelsen, at det på baggrund af oplysningerne i tilsynsrapporterne måtte antages, at der i politikredsene fortsat herskede en vis usikkerhed med hensyn til anvendelse af reglerne i praksis. I flere af de undersøgte sager var det således konstateret, at beskrivelsen i politirapporterne af, hvad der var foretaget i forhold til den unge, og på hvilket grundlag en eventuel enerumsanbringelse var sket, var mangelfuld. Dette indebar bl.a., at det var vanskeligt at vurdere, om de materielle betingelser havde været opfyldt, hvilket Rigsadvokaten fandt meget beklageligt. Der var endvidere blandt de undersøgte sager konstateret enkelte tilfælde, hvor betingelserne for en enerumsanbringelse ikke havde været tilstede, hvilket Rigsadvokaten ligeledes fandt meget beklageligt. Herudover var der konstateret ganske få sager, hvor en enerumsanbringelse havde været udstrakt ud over 6 timer, hvilket efter Rigsadvo-

katens opfattelse ikke var acceptabelt under hensyn til, at der er tale om en absolut frist, jf. retsplejelovens 821 a, stk. 4, 3. pkt. Da det er af helt afgørende betydning, at de pågældende regler bliver overholdt, indskærpede Rigsadvokaten ved Rigsadvokaten Informerer nr. 17/2009 over for politikredsene, at reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder skal overholdes, herunder at enerumsanbringelse af hensyn til efterforskningen forudsætter, at der er tale om personfarlig kriminalitet, og at 6-timers fristen for enerumsanbringelse i retsplejelovens 821 a, stk. 4, 3. pkt., er absolut og dermed skal overholdes i ethvert tilfælde. Med henblik på at bidrage til at sikre den fremtidige overholdelse af reglerne, herunder navnlig at de fornødne oplysninger om varigheden og baggrunden for tilbageholdelsen og/eller enerumsanbringelsen registreres, udarbejdede rigsadvokaturen et skema til brug for behandlingen af disse sager (tilbageholdelsesskemaet). Skemaet blev gjort tilgængeligt på politiets intranet POLNET i december 2009. SIDE 2 Rigsadvokaten fandt endvidere, at der kunne være behov for at følge området endnu en periode og besluttede i samråd med Fagudvalget for Kvalitet og Legalitet, at statsadvokaterne i 2010 som led i deres tilsyn med politikredsene skulle gennemgå samtlige sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder og redegøre for resultaterne i deres årsrapporter for 2010. Rigsadvokaten har nu modtaget statsadvokaternes årsrapporter for 2010. 2. Denne udtalelse om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder (under 15 år til og med 30. juni 2010 og under 14 år fra den 1. juli 2010) bygger på oplysninger i de årsrapporter, som de seks regionale statsadvokater har udarbejdet. Statsadvokaterne har som led i deres almindelige tilsyn gennemgået samtlige sager i politikredsene om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder. Generelt fremgår det af statsadvokaternes årsrapporter, at der i politikredsene er udstedt interne retningslinjer for behandlingen af og kontrollen med de pågældende sager. Det fremgår endvidere, at tilbageholdelsesskemaet som altovervejende hovedregel anvendes i forbindelse med tilbageholdelse og/eller enerumsanbringelse. Det blev dog i én politikreds konstateret, at skemaet her ikke blev udfyldt. Statsadvokaten har drøftet dette med politikredsen, og der er iværksat tiltag for at rette op herpå.

Herudover fremgår det af statsadvokaternes årsrapporter, at tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder i det væsentligste foretages i overensstemmelse med reglerne. Flere statsadvokater har dog anført, at der fortsat er visse problemer med overholdelse af reglerne, og at tilbageholdelsesskemaet i en række tilfælde ses at være mangelfuldt udfyldt, hvilket har medført, at det i visse tilfælde ikke har været muligt at efterprøve, hvorvidt betingelserne for tilbageholdelse eller enerumsanbringelse har været opfyldt. Flere statsadvokater har således anført, at skemaet i enkelte tilfælde var mangelfuldt udfyldt for så vidt angår angivelsen af årsagen til tilbageholdelsen eller enerumsanbringelsen. Som eksempler nævnes, at der alene var angivet personfarlig kriminalitet og efterforskningsmæssige grunde som begrundelser for enerumsanbringelser, hvorfor det ikke lod sig efterprøve, om betingelserne for enerumsanbringelse var opfyldt. Som et yderligere eksempel nævnes, at der som begrundelse for tilbageholdelse ud over 6 timer (jf. retsplejelovens 821 a, stk. 4, 2. pkt.) var anført efterforskning og afhøring uden nærmere oplysninger om, hvad der nødvendiggjorde tilbageholdelse ud over 6 timer. SIDE 3 I enkelte tilfælde var skemaet mangelfuldt udfyldt for så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af tilbageholdelsen. Herunder var der i enkelte tilfælde ikke angivet en begrundelse for, at tilbageholdelsen havde en varighed ud over 6 timer, jf. retsplejelovens 821 a, stk. 4, 2. pkt. Endvidere var der i enkelte tilfælde begået formelle fejl som f.eks. forkert tidsangivelse i skemaet, manglende angivelse af løsladelsestidspunkt og manglende opdatering i Kriminalregisteret. Endelig var der i enkelte tilfælde sket tilbageholdelse efter efterforskningens afslutning med henblik på, at forældre eller sociale myndigheder skulle komme til stede. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en 10-årig, der havde begået butikstyveri, blev tilbageholdt kl. 15.45 og efter aftale med pågældendes mor afventede moderens ankomst kl. 17.45. Herudover kan nævnes et tilfælde, hvor en 14-årig efter at være taget for butikstyveri på fersk gerning blev tilbageholdt i perioden fra kl. 03.58 til kl. 7.40 med henblik på overdragelse til sine forældre. Det bemærkes i den forbindelse, at det af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven (Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder) fremgår, at når betingelserne for tilbageholdelse ikke længere er opfyldt, skal barnet straks løslades. Barnet vil dog efter omstændighederne kunne tilbageholdes efter de gældende regler om indgreb uden for strafferetsplejen, hvis dette

er nødvendigt af hensyn til barnet selv. Barnet vil således efter omstændighederne kunne tilbageholdes efter reglerne om indgreb uden for strafferetsplejen med henblik på overgivelse af den pågældende til indehaveren af forældremyndigheden eller de sociale myndigheder. For så vidt angår enerumsanbringelser af børn under den kriminelle lavalder fremgår det af enkelte af statsadvokaternes årsrapporter, at betingelserne i enkelte tilfælde ikke var opfyldt. Der har således været tale om anvendelse af enerumsanbringelse i sager, som ikke omhandlede alvorlig personfarlig kriminalitet, ligesom der i ét tilfælde skete enerumsanbringelse, fordi der ikke var tilstrækkeligt personale til at overvåge den pågældende. SIDE 4 Det bemærkes, at statsadvokaterne ikke har peget på tilfælde, hvor enerumsanbringelsen har været udstrakt ud over den absolutte frist på 6 timer. Det fremgår af statsadvokaternes årsrapporter, at statsadvokaterne i de tilfælde, hvor der er konstateret mangler ved udfyldelsen af Rigsadvokatens skema eller manglende overholdelse af reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder, har drøftet dette nærmere med politikredsene, og at der i de relevante politikredse er eller vil blive iværksat initiativer med henblik på at rette op herpå. 3. Oplysningerne i statsadvokaternes årsrapporter beror på en gennemgang af samtlige sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder i 2010. Det fremgår af det, statsadvokaterne har anført i årsrapporterne, at tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder i det væsentligste foretages i overensstemmelse med reglerne herom. Der har dog også i 2010 været tilfælde, hvor reglerne ikke er blevet efterlevet fuldt ud i politikredsene, hvilket er meget beklageligt. Der har i flere tilfælde været tale om mangelfuld udfyldelse af tilbageholdelsesskemaet, hvilket har medført, at det i visse tilfælde ikke har været muligt at efterprøve, hvorvidt betingelserne for tilbageholdelse eller enerumsanbringelse var opfyldt. Dette er meget beklageligt. Der har endvidere været enkelte tilfælde, hvor betingelserne for tilbageholdelse og enerumsanbringelse ikke har været opfyldt, hvilket ligeledes er meget beklageligt. Der er efter det oplyste ikke sager med manglende overholdelse af den absolutte 6- timersfrist for enerumsanbringelse i retsplejelovens 821 a, stk. 4, 3. pkt.

Som anført i min redegørelse fra 2009 kan det forhold, at anvendelsen af reglerne i praksis fortsat giver anledning til visse vanskeligheder skyldes, at der er tale om regler, som indebærer, at politiet ofte i situationer eller på tidspunkter af døgnet, hvor den personalemæssige bemanding på stationen kan være begrænset skal foretage en række vurderinger af praktisk og juridisk karakter. Det er imidlertid af helt afgørende betydning, at de pågældende regler om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder bliver overholdt. Jeg finder derfor endnu engang anledning til at indskærpe over for politikredsene, at reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder skal overholdes. SIDE 5 Herudover vil jeg foranledige, at problemstillingen tages op i Anklagemyndighedens Fagudvalg om Kvalitet og Legalitet, som består af repræsentanter fra Rigsadvokaten, de seks regionale statsadvokater samt politikredsene, med henblik på en drøftelse af, hvordan det kan sikres, at reglerne overholdes, og tilbageholdelsesskemaet bliver udfyldt korrekt. Endelig finder jeg, at der er behov for at følge området i endnu en periode, og statsadvokaterne vil derfor også i 2011 som led i deres tilsyn med politikredsene skulle gennemgå samtlige sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder. Med venlig hilsen Jørgen Steen Sørensen