Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime
Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2. En demokratisk ejendomsfordeling 16 3. Klasseforskel 16 Klassernes andel af produktionsresultatet og bidrag til eksporten... 21 4. Udvalgte klassers (erhvervs) andel af bruttofaktorindkomsten 21 5. Klassernes (erhvervenes) bidrag til erksporten 21 Magtforholdene på landet 22 6. Arbejdsgivernes krumspring 22 7. Manglende sammenhold 26 8. Et cirkulære til politimestrene 26 9. Den frivillige arbejdskraft 27 10. En opfordring 27 De magtesløse 28 11. De udstødte de magtesløse. En klasse for sig selv? 28 Klasser og partier 33 Rigsdag og presse 37 12. Rigsdagens sammensætning '. 37 13. Parti og presse 38 Klassesamarbejde 41 14. Opfordring til enhed 41 15. Fællesudtalelse fra Husmandsforeninger og landboforeninger 41 16. Husmændenes særstandpunkt 43 17. Fælles henvendelse til den høje regering 46 18. Husmandsforeningerne optages i Landbrugsrådet 47 19. Krise og samarbejde 48 20. Kontakt mellem regeringen og Venstre 49 Klassestrid 1926-1929 51 21. Lov om værn for erhvervs-og arbejdsfrihed 51 22. Nej til monopolisering af arbejdet 53 23. Beskyttelse af ejendomsretten 53 24. DsF til den fungerende regering 46 Behersket klassestrid 54 25. Lov om ferie med løn 56 26. Venstre og ferieloven 57
27. Socialdemokratiet om de konservative og ferieloven 59 28. Ferieloven et socialt fremskridt 60 Staten og erhvervlivet- fra liberalisme til statsregulering 63 29. Kronens udenlandske værdi 68 30. Erhvervsministeriet nedsætter et industriudvalg 69 31. Tekstilindustrien i krise. Krav om statsindgreb 69 32. Arbejdsløshedsprocenten for Dansk Tekstilarbejderforbunds medlemmer ved hver måneds udgang 72 33. Landbrugets syn på erhvervspolitikken 72 34. Andelsudvalgets repræsentant tager til orde 74 35. Venstreministeriet Madsen-Mygdals syn på erhvervspolitikken 75 De økonomiske forudsætninger for statsindgrebene 78 36. Priser på forskellige landbrugsprodukter 1909/14-1940/41. Gennemsnit af noteringer < 78 37. Forrentningsprocent og bytteforhold 79 38. Handelsbanken og nationalbankens valutastilling 1930-1939 79 39. Danmarks bytteforhold og eksport 79 40. Protektionismens fremmarch. En oversigt 80 41. Handelsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien 81 Statsindgreb : 82 42. Valutacentralen oprettes 82 43. Diskontoen ændres 84 Vurderinger af reguleringssystemet 85 44. En forbrugerkritik af reguleringssystemet 85 45. Industrirådets syn på valutaordningen maj 1932 87 46. Industrirådets syn på valutaordningen november 1932 87 47. En marxistisk kritik 90 48. Importreguleringens beskæftigelsesmæssige og handelsmæssige virkninger 94 Staten og arbejdsmarkedet 96 Konfliktens baggrund og udvidelse 99 49. Hvad er det arbejderne så hårdnakket modsætter sig? 99 50. Reallønnens udvikling 103 51. Konfliktens udvides 103 52. Udkast til lovindgreb 104 Årsagerne til statsindblanding 108 53. Eksporten til det engelske marked 108 54. Landbruget og staten 108
Forliget og vurderinger af konflikten 112 55. Forligets ordlyd 112 56. Alt arbejde genoptages i morgen 113 57. Stauning mod Lyngsie 113 58. Lyngsie svarer C.F. Madsen 115 Årsagerne til statsindgreb i 1930'rne 117 59. 100 slagterier kan ikke få lov 117 60....ingen produktionsmuligheder ødelægges 118 Forligsmandsloven, dens baggrund og virkning 120 61. Forligsmandsloven 120 62. Forligsmandsloven, dens forudsætninger og perspektiver 124 63. En lov der skal kneble fagforeningern 125 64. Kaj Bundvads syn på forligsmandsloven 127 Vurderinger af statsindgrebenes virkninger 128 65. Nedgang i realløn 128 66. Solidarisk lønpolitik 130 Arbejdskraftens reproduktion 132 Boligforhold og klasser 134 67. Familiens størrelse. Århus 1935 134 68. Lejlighedernes udstyr. Århus 1935 134 69. Lejlighedernes fordeling efter opførselsår. Århus 1935 135 70. Lejlighedernes fordeling efter størrelse. Århus 1935 136 71. Huslejen Århus 1935. Summarisk gennemsnit 137 72. Huslejen Århus 1935. Standardiseret gennemsnitsleje 137 73. Beboelsesforhold for de forskellige samfundsklasser. Hele landet 138 74. Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed for forskellige samfundsklasser. Hele landet., 140 Ernæringsforhold og klasser 141 75. Arbejderfamiliens årlige indtægter og husholdningsudgifter 141 76. Udgifternes fordeling på hovedposter. Procentfordeling 142 77. Nøden 142 78. Faren for underernæring et problem for arbejderklassen? 143 79. Spisesedlen 1920-1940 149 Fritiden...: 151 80. Ferierettens udvikling 1919-1934 151 81. Kolonihavesagens fremgang ; 151 82. Stauning om kolonihaven, 1925 153 83. Kolonihavebevægelsen åben for alle 154 84. Ærespræmietagernes haver 154
Barndommen 156 85. Barndommen i 1920'erne i arbejderklassen 156 86. Barn af en selvstændig 157 Ungdommen 159 87. Vor bondeungdom og dens kår 159 88. En socialdemokrats syn på landarbejderungdommen 162 Kvinden og reproduktionen 167 Arbejderkvinden 168 89. Livet fra en roemark 168 90. Rengøringskone Maren Vest 170 91. Kvindelige arbejderes timefortjeneste 173 92. Kvindens organisationsprocent 174 93. Kvindelige arbejderes børnepasningsproblemer, 1930 175 94. 3-holds skift, kone og barn 176 Husmandskvinden 178 95. En husmandskone 178 Gårdmandskvinden 180 96. Husmoderens plads ved bordet 180 97. Familiens og samfundets grundpille 182 98. Hjemmets store fællesvirksomhed 183 Frigørelse 185 99. Når blodet, ikke hjernen fungerer 185 100. Kvindens arbejdsfrihed 187 Kvinden i det offentlige liv 190 101. Antallet af beståede eksaminer fordelt efter køn,. 190 102. Kvinderepræsentationen i rigsdagen 190 Oprør eller tilpasning 191 103. Individuelle overlevelsesstrategier 194 LS'sopståen 195 104. Hvad LS vil 195 105. Gældsstiftelse i landbruget 198 106. LS's udbredelse i udvalgte amter 199 107. Deklasseringsopfattelsen i LS 199 LS's metoder 200 108. LS toget samles foran Amalienborg 200 109. Det store bondestævne i Rønge 202 110. Forhandlingens vej er prøvet 203
111. En berigtigelse fra Knud Bach 204 112. Stauning om Røngestævnet 205 113. Svin og mælk tilbageholdes 206 114. Mælkedemonstrationens forløb ; 206 Hvorfor er LS i tilbagegang? 207 115. Salgspris for landejendomme 207 116. Tvangsauktioner over landbrugsejendomme 208 117. Antal svin slagtede på eksportslagterier 208 118. Prisrelationer 208 119. Interne bryderier i LS 209 Arbejdsløshedsbevægelsensopståen 209 120. Resolution fra arbejdsløshedskonference 209 121. DAO oprettes i Nakskov 211 122. Arbejdsløsheden i Nakskov 1930 og 1931 212 123. Konfrontation 213 124. Besættelse 213 Oktoberbevægelsen 214 125. Fredericia-konferencen 214 126. 29. november der demonstreres 215 127. DsF henvendelse til regeringen 217 128. Arbejdsmandsforbundets reaktion på oktoberbevægelsen 217 To vurderinger af arbejdsløshedsbevægelsens afmatning 219 129. Flemming Ibsen og Henning Jørgensen om arbejdsløshedsbevægelsen 219 130. Jørgen Bloch-Poulsen og Morten Thing om arbejdsløshedsbevægelsen 220 Helhedsopfattelser.: 222 132. Den jyske historikers syn på Mellemkrigstiden 222 133. Dybdahl m.fl.s opfattelse af Mellemkrigstiden 224 134. Lammers' opfattelse af verdenskrisen og krisen i Danmark 226 Appendix 229 Klassebegrebet 229 Styrkeforholdet 229 Arbejderklassens position 231 135. Arbejdsløshedsprocenten 231 136. Organisationsprocenten 232 137. Arbejdsløshedens indflydelse på fagbevægelsen 232
Jordejernes position 234 138. Landbrugets forrentningsprocent 234 139. Landbrugets bruttoudbytte 235 140. Landbrugets arbejdskraft 236 141. Rettigheder og pligter på landet 236 Industriejernes position 239 142. Retten til at lede og fordele arbejdet 239 143. Investeringslysten 239 144. Centralisering? 243 145. Industriens arbejdskraft 244 146. Industriens ekspansion 246 Supplerende litteratur 247