sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.
|
|
- Birgitte Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet
2 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 1. Hvad er det for en type kilde? Er kilden en plakat, et brev, et emblem, et fotografi, en artikel, en dagbog, en lov eller noget helt andet? 2. Hvem er afsender af kilden? Tænk over hvem der har udformet kilden. Er det for eksempel en privatperson, en embedsmand, en fotograf eller en journalist? Kilder og kildekritik Med kilde forstås alt, hvad der fysisk er bevaret til eftertiden, kilder er altså spor, som kan bruges til at sige noget om fortidens samfund, ikke kun om hvad der rent faktisk skete, og hvorfor det skete, men også hvordan folk levede og tænkte, og hvad der styrede deres liv. Kildekritik kaldes også spormetode, og beskriver arbejdet med kilder, som faktisk bruges i mange sammenhænge, blandt andet når man surfer på nettet, læser en avis eller noget helt tredje. Herigennem kan man altså være i stand til at vurdere, om kilden kan bruges eller ej. Man kan aldrig finde frem til, hvad der præcis skete, men arbejdet med kildekritik kan føre dig så tæt på 3. Hvornår er kilden udformet? Tidspunktet for hvornår kilden er udformet er vigtigt. Hvis der er gået lang tid mellem en begivenhed og beskrivelsen af begivenheden, er der risiko for, at detaljer glemmes og derved fordrejes eller bliver farvet af eftertidens syn på begivenheden. Er kilden mere/mindre troværdig ved at den sidestilles med anden viden omkring tiden. 4. Er kilden en første- eller andenhåndskilde? En førstehåndkilde er lavet af en person, der selv har oplevet begivenheden, der berettes om (et øjenvidne). En andenhåndskilde er en kilde udarbejdet af en person, der ikke selv har oplevet det, der berettes om, men har fået oplysningerne fra andre steder (personer, aviser eller andet). 5. Hvem er modtageren af kilden? Hvem er kilden henvendt til? Er det for eksempel et hemmeligt dokument til en enkelt person, eller propaganda henvendt til Arbejdermuseet 2012 Side 2
3 mange? 6. Hvad er budskabet i kilden? Gennemgå kilden grundigt og fremdrag det væsentlige hvad beskriver den egentlig? 7. Hvad er målet med kilden? Hvad vil afsenderen af kilden sige/fortælle? Vil man underholde, vil man informere, vil man lave propaganda, eller vil man noget helt fjerde? 8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? Er der et bestemt, overordnet syn på det emne som kilden skal bruges som kilde til? Er der f.eks. et gennemgående positivt/negativt syn på de begivenheder eller personer der beskrives? 9. Hvilken historisk begivenhed belyser kilden? Belyser kilden en stor begivenhed eller for eksempel en familietragedie, en krigshandling, en fejde, eller bare modetendenserne i 1930 erne? Ofte kan kilder bruges til at belyse mere, end hvad der faktisk er beskrevet i kilden. Ung i 1930 erne Danmark i 30 erne var en tid præget af økonomisk krise. Landbrugets mange tvangsauktioner og de mange virksomhedskrak resulterede i en stor arbejdsløshed og store sociale problemer. De fascistiske/nazistiske bevægelsers fremmarch i Europa skabte også grobund for vækst på de politiske yderfløje. I begyndelsen af 1930 erne rammes Danmark af voldsom arbejdsløshed. I flere danske byer gør arbejdere oprør mod de forringede levevilkår, og landmænd slutter sig sammen i protest mod de mange tvangsauktioner. De økonomiske og sociale problemer betyder desuden, at både kommunister og nazister får øget tilslutning i befolkningen. Der hersker i det hele taget en spændt stemning i landet. Danmark er i en mellemkrigstid, og det er en periode, hvor de økonomiske, politiske og sociale efterskælv fra Første Verdenskrigs rædselsår stadig gør tilværelsen hård for mange. Samtidig vokser de brutale og menneskeforagtende ideologier, der snart vil udløse Anden Verdenskrig, sig stadig større og mere skræmmende rundt omkring i Europa. I Danmark kæmpes der med arbejdsløshed, fattigdom og social elendighed og det er et tiår med både store og små politiske og samfundsmæssige omvæltninger. Arbejdermuseet 2012 Side 3
4 Racehygiejne i 1930 ernes Danmark Ikke kun i det nazistiske Tyskland men overalt i Europa forskede man i disse år i racehygiejne. Som det første land i Europa indførte Danmark i 1929 en lov om racehygiejnisk sterilisation, hvor mennesker med sindssyge og med arvelige belastninger frivilligt kunne lade sig sterilisere. Lovene blev strammet yderligere i 1934, da man også tillod tvangssterilisation af åndssvage, der var anbragt under det offentliges opsyn. Fra 1937 muliggjorde man racehygiejnisk abort, og året efter satte man via ægteskabsloven visse grænser for ægteskab, begrundet ud fra hensyn til befolkningens racemæssige sundhed ( ) I Danmark godkendte en nærmest enig Rigsdag en række racehygiejniske love og accepterede således også de videnskabelige argumenter, der lå bag disse. Der var dog også kritiske røster fremme omkring tidens kundskaber vidste man overhovedet nok til at kunne afgøre graden af menneskets racemæssige belastning for samfundet? Selv efter datidens målestok var de videnskabelige beviser for racehygiejnens korrekthed nok lidt tynde i kanten, men man lod sig mere styre af tidens politiske toner, ligesom politikerne i højere grad lyttede til forkæmperne for racehygiejnen. (( At være ung i 1930 erne handlede meget om at være politisk bevidst og politisk aktiv. I denne tid begyndte diverse ungdomsklubber at dukke op rundt omkring. I disse foreninger diskuterede man blandt andet forskellige politiske emner, som f.eks. racehygiejne. Opgave: Lyt til lydklippet på linket: erne/ Analysér kilden ved hjælp af punkterne for kildekritik. Arbejdermuseet 2012 Side 4
5 Stauning Thorvald August Marinus Stauning blev født i København i Han var en dansk socialdemokratisk politiker, der blev den første danske socialdemokratiske statsminister. Han var statsminister i sammenlagt 15 år og 9 måneder, den længste regeringsperiode i det 20. århundrede. Thorvald Stauning voksede op i et fattigt arbejderhjem i det indre København, hans far var karetmager og Thorvald gik på en almindelig kommuneskole. Fra 10-årsalderen havde han fast arbejde ved siden af skolegangen. Han blev udlært som cigarsorterer i 1892 og deltog aktivt i fagforeningsarbejde. I 1890 meldte han sig ind i Socialdemokratiet og var fra 1894 aktiv i arbejderbevægelsen. I 1906 blev han valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet, og i 1924 blev han første gang statsminister. Dette var han indtil 1926 og igen fra Gennem sin tid som folketingsmedlem, blev manden med sygekassebrillerne og fuldskægget også kendt for sit noget bramfri forhold til kvinder og sit spiritusforbrug. Han fik et barn udenfor ægteskabet og drak sig nogle gange så fuld, så han måtte bæres hjem på en stige. Dette var tæt på at foranledige en skandale under grundlovsforhandlingerne i 1914 og partifællerne forlangte at Stauning modtog behandling for sit spiritusforbrug. Thorvald Stauning døde i maj 1942, overbevist om at tyskerne ville vinde krigen, og at Danmark var prisgivet. Hans begravelse var præget af landesorg, og faner fra hele Danmark blev rejst til ære for ham. Dog var det ikke alle, som var tilfredse med Thorvald Staunings indsats (se kilden til højre). Arbejdermuseet 2012 Side 5
6 Ovenstående kilde er et brev, med tilhørende udnævnelse sendt til Thorvald Stauning. Opgave: Analysér kilden ud fra de ni tidligere nævnte punkter for kildekritik. Arbejdermuseet 2012 Side 6
7 Kanslergadeforliget Den 30. januar 1933 blev der indgået et forlig ved navn Kanslergadeforliget. Det skulle hjælpe Danmark ud af økonomiske vanskeligheder. Forliget blev indgået mellem regeringspartierne Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og oppositionspartiet Venstre. Forligsparterne blev enige om en aftale, der tilgodeså de forskellige grupper i samfundet. Der var på daværende tidspunkt en økonomisk krise, som hærgede verden over, og denne økonomiske krise havde store konsekvenser for det danske samfund og dens befolkning. Man forsøgte med Kanslergadeforliget at forbedre situationen for de arbejdsløse og unge de var nemlig på daværende tidspunkt de mest udsatte under den økonomiske krise. Man prøvede med forliget at undgå, at antidemokratiske foreninger, skulle påvirke den utilfredse befolkning, som man bl.a. så det i Tyskland med nazisterne. Der blev lavet en ny socialreform, hvor man f.eks. forlængede perioden med kommunalhjælp i stedet for den berygtede fattighjælp[1], hvor man mistede retten til at stemme. Ved udgangen af 1933 udløb overenskomsterne[2], og arbejdsgiverne varslede lockout.[3] På daværende tidspunkt var der rigtig mange arbejdsløse i Danmark, helt nøjagtigt 44 procent, hvilket gjorde situationen svær for arbejderne. Arbejdsgiverne truede med en lønnedgang på 20 procent med den begrundelse, at arbejdsgiverne uden for Dansk Arbejdsgiverforening[4] betalte procent under tariffen[5]. Regeringen med Stauning i spidsen besluttede sig for at gribe ind, dette var dog i strid med Socialdemokratiets værdier, men man turde ikke kaste samfundet ud i en konflikt om arbejdsmarkedet, som man kunne risikere ville forplante sig på længere sigt. Derfor opstillede Stauning et lovforslag om forlængelse af overenskomster mellem de stridende parter. I lovforslaget var også opstillet et forslag om forbud mod arbejdsstandsninger (strejker). Tilbage i 1930 erne var landbruget en stærk politisk magtfaktor og i forbindelse med Kanslergadeforligets tilblivelse fremsatte landbruget, dengang bestående af de små og store bønder, som havde fundet sammen, så der var nu tale om et enigt landbrug en fælles udtalelse henvendt til den daværende regering. Landbruget stillede en del krav til regeringen, det mest opfattende var en kronesænkning. Man ville gøre det billigere for udlandet at købe landbrugsvarer fra Danmark, men på daværende tidspunkt var man i gang med at forhandle en handelsaftale med England og en kronesænkning ville derfor være risikabel. Som nævnt tidligere havde den økonomiske krise i 1930 erne store konsekvenser for visse grupper i samfundet. Mange oplevede stor fattigdom og havde ikke mange penge at gøre godt med. Nogle danskere var så frustrerede og magtesløse at de valgte at skrive breve til Thorvald Stauning, hvor de bad ham om julehjælp, da pengene dengang ikke rakte langt. Stauning lagde hver måned ca. 200 kr. til side af sine egne penge, som han derefter gav til de borgere som ansøgte om den såkaldte julehjælp. I skal nu ved hjælp af disse spørgsmål forsøge at skaffe jer en større viden omkring Kanslergadeforliget og perioden 1930 erne. Dette skal I gøre ved at bruge internettet og undersøge forskellige Arbejdermuseet 2012 Side 7
8 kilder. Husk at være kritiske. De specifikke opgaver til kilden finder I på næste side. Ordliste: 1] Fattighjælp - Økonomisk støtte som samfundet yder til fattige. I dag kaldes denne økonomiske støtte kontanthjælp. [2] Overenskomsten - (Skriftlig) aftale opnået efter forhandling mellem to eller flere parter vedr. forhold som berører parterne især om arbejdsmarkedets aftaler vedr. løn, arbejdstid m.m. [3] Lockout Arbejdsstandsning fremkaldt ved at én eller flere arbejdsgivere som led i en arbejdskamp afskediger eller udelukker en gruppe arbejdstagere fra arbejdspladsen [4] Dansk Arbejdsgiverforening - Hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det danske private arbejdsmarked. [5] Tariffen - Tabel over fastsatte lønninger, forsikringspræmier, afgifter, priser på tjenesteydelser, el.lign. Arbejdermuseet 2012 Side 8
9 Opgave: 1) Analysér ovenstående kilde ud fra de ni punkter i kildekritik. 2) Hvilke forskellige grupperinger fandtes i samfundet i 1930 erne? Er det de samme grupperinger, som præger samfundet i dag? Hvilke nye grupper er der opstået efter 1930 erne? I 2007 ramte en finanskrise Danmark, hvilke ligheder og forskelle er der mellem den krise vi oplever nu, og den man oplevede i 1930 erne? Hvilke antidemokratiske foreninger var der i 1930 erne? Hvilke antidemokratiske foreninger finder man i samfundet i dag? Er det de samme problematikker man har i dag med de antidemokratiske foreninger, som man havde tilbage i 1930 erne? Hvilke nye problematikker er opstået i forhold til antidemokratiske foreninger? Blev lovforslaget om forbud mod arbejdsstandsninger vedtaget? Hvad er en socialreform, og hvilken betydning har den for samfundet? Hvem er de modstridende parter under Kanslergadeforliget, og hvilken betydning fik de for forliget? Hvilke andre krav stillede landbruget til regeringen? Arbejdermuseet 2012 Side 9
10 Politiske partier Den indenrigspolitiske situation i 1930 erne var præget af regeringskoalitionen mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, som ledede landet fra 1929 til I spidsen for de skiftende socialdemokratisk-radikale regeringer stod den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og den radikale udenrigsminister Peter Munch. Socialdemokratiet havde allerede i midten af 1920 erne overhalet Venstre som det største parti i Folketinget, og partiets fremgang kulminerede ved folketingsvalget i 1935, hvor det opnåede 45 % af stemmerne. I Rigsdagens førstekammer, Landstinget, havde de borgerlige partier dog flertal indtil 1936, og indtil da var regeringens handlefrihed derfor begrænset, da lovgivning krævede flertal i begge Rigsdagens kamre. Intern splid mellem de borgerlige partier betød dog, at lovgivningsarbejdet ikke gik i stå, da det gjorde det relativt let for regeringen at indgå kompromis med et af dem. Det største forlig, der blev indgået, var uden tvivl Kanslergadeforliget i Baggrunden for forliget var den økonomiske verdenskrise, der havde nået Danmark i 1931, og den høje arbejdsløshed på over 30 %, der herskede i de første år af 1930 erne. Det lykkedes efter lange forhandlinger Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre at nå til enighed om et forlig, og Kanslergadeforliget fremstår stadig i dag som et af de største danske politiskøkonomiske forlig i det 20. århundrede. ( Udover de ovennævnte politiske partier i mellemkrigstiden havde Det Kommunistiske Parti (DKP) en stor fremgang som et parti, der var mere venstreorienteret end Socialdemokratiet. De, startede en stor arbejdsløshedsbevægelse, og var meget militariseret i sit politiske fremgangsmåde De nedenstående to kilder er to plakater fra henholdsvis Socialdemokratiet og DKP. Arbejdermuseet 2012 Side 10
11 . Arbejdermuseet 2012 Side 11
12 Opgave: Analysér plakaterne vha. de ni punkter for kildekritik og sammenlign dem. Militariserede unge propaganda Op gennem 30 erne var der krise på mange planer. Krisetemaer som landbrugskrise, økonomi, politik og arbejdsløshed var årsag til store konflikter og sammenstød, både voldelige og ikkevoldelige. For mange så fremtiden håbløs ud, og måske derfor var der en øget politisk aktivitet, blandt unge især, hvor mange polariserede unge meldte sig ind i partier. Borgerne søgte, så at sige, at få nogle faste holdepunkter, og sammenholdt med totalitære ideologier som socialismen, kommunismen, fascismen og nazismen var der god grobund for propaganda, som værgeinstrument, som i sidste ende kunne skabe magt gennem øget vælgertilslutning. Forskellen på datidens propaganda og nutidens spin er, at politikerne dengang ikke forsøgte at skjule at de lavede propaganda (Socialdemokratiet havde f.eks. sin egen propagandaafdeling (H.I.P.A), som ligefrem uddannede partiets tillidsmænd i at holde gode, overbevisende taler). I dagens Danmark bryder ingen politikere sig om, at blive sat i forbindelse med spin. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi, er definitionen af propaganda (se næste side): Arbejdermuseet 2012 Side 12
13 propaganda, (lat., af propagare 'udbrede'), systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd. Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre. ( k,_retorik_og_metrik/propaganda) Opgave: Se filmen Danmark for Folket, som er en gammel socialdemokratisk propagandafilm fra 1936, og vurdér filmen ud fra de ni ovennævnte punkter for kildekritik. Derudover skal du overveje, hvorfor filmen anses for at være en propagandafilm, vha. definitionen på propaganda. ew=article&id=91&catid=74&itemid=18#danmark-for-folket Arbejdermuseet 2012 Side 13
14 I 1930'erne var arbejdsløsheden i Danmark massiv. I dette interview beretter en ung arbejdsløs mand om livet uden fast bopæl i København. Er man heldig, kan natten tilbringes på et herberg, men er der fyldt op på herbergene, må man gå 'brandvagt' om natten, det vil sige gå rundt i byen uden søvn. Den arbejdsløse mand fortæller også om risikoen for bøder og ophold på arbejdsanstalten Sundholm, hvis politiet finder én sovende på en bænk. Den ugentlige socialhjælp var på 12,25 kr., og var man ikke indfødt københavner, skulle man have opholdt sig i byen i mere end tre måneder for at være berettiget til socialhjælp. Opgave: Hør interviewet med en ung arbejdsløs mand i 1930 erne. sl_s_interviewes_1930_erne.mp3 Hvad er målet med kilden? Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? Hvilken historisk begivenhed belyser kilden? ( Eksterne links Nedenstående links kan bruges i et videregående forløb omkring emner som for eksempel: kilder, ung i 1930 erne, Stauning og Kanslergadeforliget Arbejdermuseet 2012 Side 14
Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs mereTil deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.
Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte
Læs mereDet stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.
/2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereDe rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti
1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereRollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereFarlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet
Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereI dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.
Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereMed sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag.
Lærervejledning til undervisningshæftet Hvorfor arbejde med Kanslergadeforliget? Materialet 'Kanslergadeforliget 1933 arbejdsløshed, unge og demokrati' er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereTIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23
tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift
Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereGenvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,
Læs mereNye standpunkter og 2020-forlig
En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereOm Brøndby Supporters Trust
Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereDen mundtlige prøve i historie og samfundsfag. Henrik Smedegaard Larsen
Den mundtlige prøve i historie og samfundsfag Henrik Smedegaard Larsen Historiebrug af vikingerne Ups! Historiebrug af Absalon Begreber Eksempler fra slutmål i samfundsfag: Blandingsøkonomi Demokrati Gruppeidentiteter
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereIkke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Læs mereHUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)
HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets
Læs mereAfsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler
Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereHvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.
KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.
Læs mereLige muligheder for mænd og kvinder
Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,
Læs merewww.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.
Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mere1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard
Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereOm at være selvforskyldt. ledig
Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til
Læs mereGasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej 22 1656 København V 33 88 10 10 mail@gas.kk.dk www.gas.kk.dk
Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2013/2014 Inden undersøgelsens start har alle klasser drøftet begrebet undervisningsmiljø med deres kontaktlærere, og ledelsen har særligt drøftet begrebet med de
Læs mereOpgaver til Den frie by
Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mere3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle.
Møde i kommunikationsudvalget, 30.03.09 Tilstede: Leif El, Kim, Per E, Leif J, Per K, Sofie Referent: Sofie Oplægsholder: Nickles M. Köhling, Københavns Universitet Nickles er retorikstuderende og skolelærer.
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mere2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn
2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereBeretning Generalforsamling den 23-01-2015
Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereMan må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.
SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs mereJeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.
Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.
Læs mereTænk hvad man kan få for 700 millioner kr.
Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension
Læs mere