DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY



Relaterede dokumenter
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY


DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Onsdagen 7de Octbr 1846

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

Sammenligning af drivkræfter

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

Staalbuen teknisk set

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Onsdagen April 22, Joh V

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Ark.No.36/1889

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Byrådssag fortsat

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Christi Himmelfartsdag 1846

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Agronom Johnsens indberetning 1907

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Grundtvig om folkekirken

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Prædiken over Den fortabte Søn

Transkript:

Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk

fet, ' V.

?r~ (Særskilt Aftryk af Ugeskrift for Læger, 2den Række, 39te Bind.) Beretning om Fru Y. Schoustrups Institut for medicinsk og orthopædisk Gymnastik. Af Prof. A. G. Drachmann. D et er omtrent ti Aar siden, at Opmærksomheden i høiere Grad blev henledet paa den af Svenskeren Lin g allerede i mange Aar benyttede og efter ham opkaldte gymnastiske Methode, som i Helbredelseslæren gjenindførte et Middel, der omtrent er lige saa gammelt som selve Lægekunsten. Da dette Middel begyndte at faae en mere udbredt Anvendelse i Deformiteternes Behandling, ansaae jeg det for vigtigt at lære dette nærmere at kjende, hvorfor jeg dels gjennemgik den herhenhørende Literatur, dels til forskjellige Tider besøgte de orthopædiske og Helbredelses - Anstalter i Udlandet (Tydskland og Sverige), hvor dette Middel var i Brug. I et af»philiatriens«møder, i Aaret 1860, afgav jeg en Beretning, som indeholdt Resultaterne af mine anstillede Undersøgelser (indrykket i»bibliothek for Læger«5te Række,

2 1ste Bd. 1ste Hefte, Juli 1860), og lovede efter selv at have anvendt Methoden at afgive min Dom derover, et Løfte, som jeg herved indfrier. Da Methodens Anvendelse udfordrer et ikke ganske ringe Apparat af Lokale, Utensilier og fremfor Alt af øvede Medhjælpere og jeg snart erfarede, at min egen Beboelsesleilighed, hvor jeg i Begyndelsen havde indrettet mig, tildels for at indøve Medhjælpere, var mindre hensigtsmæssig, opfordrede jeg Fru Schoustrup, der var en af de assisterende Damer, der havde vist baade at have Interesse og Anlæg for Sagen, til at overtage Bestyrelsen under min personlige Ledelse og mit Overtilsyn og Ansvar, hvortil hun ogsaa fandtes villig. Min egen personlige Erfaring om Methodens Værd som Helbredelsesmiddel i de Tilfælde, hvor den ifølge sin Natur og Andres Anbefaling kunde finde Anvendelse, kunde imidlertid kun være ringe, da Midlet er af den Beskaffenhed, at der nødvendigviis udfordres lang Tid, Maaneder og Aar, førend noget paalideligt Resultat vil kunne tilveiebringes. Midlet var i Tydskland for en stor Deel faldet i Hænderne paa Industririddere og middelmaadige, excentriske Personer, til hvis Udsagn man slet ikke kunde fæste Lid; i Sverige var det kun benyttet af en eneste Læge, Dr. Såtherb erg, om hvis Sanddruhed og Paalidelighed der ikke kan reises Skygge af Tvivl, men hvis Dom og Anskuelser ogsaa vare meget forskjellige fra saavel hans Landsmænds, der havde udtalt sig om denne Sag, som fra den store Sværm af tydske»heilgymnaster«. Jeg ansaae det derfor rigtigst, saalænge indtil jeg fik nogen egen Erfaring at støtte mig til, at betragte det hele Foretagende som et Forsøg, at foretage det i al Stilhed og at indskrænke mig alene til Behandlingen af kvindelige Patienter, hvoraf jeg allerede havde et lille Antal under Kuur. Indrettet paa

3 denne Maade, var jeg sikker paa, baade at det ikke oversteg mine Kræfter, at jeg kunde gjøre et skønsomt Udvalg af Tilfælde, som egnede sig for denne Behandling, have god Ledighed til at anvende den nødvendige Kritik samt Frihed til til enhver Tid uden større Offre at kunne opgive Sagen, dersom jeg skulde finde, at den ikke svarede til Forventningerne. Resultaterne af min treaarige Erfaring skal jeg herved tillade mig at forelægge mine ærede Herrer Kolleger. Institutet har været besøgt af 101 Personer, hvoraf de 99 vare kvindelige, de 2 mandlige. Med Hensyn til Alderen, da har det store Fleertal, 78, været i en Alder fra 10 til 16 17 Aar, 16 imellem 17 og 20, 5 under 10 Aar og kun 1 over 25 Aars Alderen. De Affektioner, hvorfor de ere bievne behandlede, gruppere sig saaledes: Scoliosis... 37 nemlig: Scoliosis hahitualis dorsalis...13. lumbalis.... 17. rh a c h itic a... 3. paralytica... 3. pleurilica... 1. E p ilep sia... 2 Chorea Set. Vitii... " ' j Cephalalgia n e rv o s a... 1 P h th isis... D yspepsia... Luxatio congenit. coxæ... 2." Mangelfuld Udvikling, ledsaget af Anæmi, Muskelsvækkelse, saakaldet Architectura phthisica og hyppig i Forbindelse med Menstruationsanomalier... 31. Uden fremtrædende Abnormiteter, men sum oftest mindre god Holdning og Asymmetri i Udviklingen af det ene eller andet Yderlem eller den høire eller venstre Legemshalvdeel... 2S 101.

4 Af omstaaende Oversigt vil det sees, at Fleertallet, 37, have søgt Institutet formedelst Rygradsdeformiteter, hvilket, henseet til min specielle Virksomhed, ikke vil forundre, og at den næste store Gruppe, 31, er sammensat af Affektioner, som jeg har været i Forlegenhed med at gruppere paa anden Maade end under den fælles Benævnelse»mangelfuld Udvikling«. Jeg skal tillade mig noget nærmere at udtale mig om disse tvende Grupper. Hvad den første angaaer, Skoliosen, da har jeg underafdelt den i fem Species, hvoraf de to første turde fortjene en nærmere Omtale. Det turde for en mere overfladisk Betragtning synes temmelig ligegyldigt, om den Skoliose, der hyppigst forekommer hos Pigebørn i Alderen mellem 9 10 og 14 15 Aar og betegnes med det mindre heldige Navn Scol. habit., er dorsal eller lumbal, da det jo vides, at den doisale tillige er lumbal og den lumbale tillige dorsal, eller med andre Ord, at det meget sjeldent hændes, at den ene Deel af Rygsøilen afviger fra den normale Retning uden at diage den anden med sig i en denne modsat Retning, og dog tør jeg med Bestemthed paastaae, at der finder en viikelig Væsensforskjel Sted mellem disse tvende Affektioner, en Forskjel, der lader sig henføre saavel til de ætiologiske Momenter som til Deformitetens Udvikling og er af Betydning for Prognose og Behandling. Naar en Skoliose udvikler sig primær fra Lumbalregionen hos et Pigebarn, der er mellem 10 og 15 Aar gammel, naar den fremstaaende Hofte og ikke det fremspringende Skulderblad er det første Symptom, som man bliver opmærksom paa, da kan man med næsten fuldkommen Sikkerhed slutte, at Skævheden beroer paa en Anomali i Underextremiteternes Længde- og Udviklingsforhold, som bevirker Bækkenets Deviation og herigjennem Skoliosen.

5 Lidt efter lidt og i det Hele taget meget langsomt paavirke s den øvrige Deel af Rygsøilen, mærkeligt nok ikke sjeldent dens nederste Halsdeel stærkere end dens mellemste Brystdeel, og man kan som almindelig Regel fastsætte, at denne Skoliose meget sjelden udvikler sig til nogen meget betydelig Deformitet, nærmest af den Grund, at Kostalpartierne om ikke ganske forskaanes, saa dog meget lidt paavirkes af Torsionen, der væsenligst konstituerer Deformiteten. Ganske anderledes forholder det sig med den Skoliose, der under de samme Forhold med Hensyn til Alder og Kjøn tager sit Udgangspunkt fra Rygsøilens Brystdeel og lader det ene eller andet, sædvanligviis det høire, Skulderblad fremtræde stærkere fra Begyndelsen af. Denne Skoliose frembyder sjeldnere Anomalier af Bækkenet eller Underextremiteterne, medmindre den har bestaaet længe og har opnaaet en høi Grad af Udvikling; den paavirker Byggens Kostalpartier meget stærkt, udvikler sig temmelig rask, naar for dens Udvikling gunstige Momenter, der alle kunne henføres til de Muskelsvækkelsen begunstigende, indtræde, og er den Skoliose, som paa Grund af den den ledsagende Torsion af Brysthvirvlerne frembringer den betydeligste Deformitet. At der virkelig finder en Væsensforskjel Sted mellem de nævnte tvende Skolioser, fremgaaer yderligere deraf, at den førstnævnte meget hyppig forekommer hos sunde og kraftig udviklede Børn, i Almindelighed i en noget mere fremrykket Alder, 12 15 Aar, at sjeldnere noget bestemt, paaviseligt Sygdomsmoment, saasom foregaaende exanthematiske eller andre almindelige Børnesygdomme, kan sættes i Forbindelse med dens Opstaaen, og at den i Almindelighed, om ogsaa udviklet i høiere Grad, viger for en hensigtsmæssig Behandling, hvorimod den sidstnævnte i Alminde

6 lighed begynder sin Udvikling tidligere, mellem 7 9 Aars Alderen, forekommer hos anæmiske, spinkle, lidet udviklede, muskelsvage Børn, hyppig efter overstandne Børnesygdomme, navnlig efter Mæslinger, Skarlagensfeber eller Kighoste, og, udviklet i en noget høiere Grad, for Tiden kan ansees for uhelbredelig. Af de tre Tilfælde af Sc. rhachitica vare de 2 Dorsalskolioser tilvenstre, det tredie en Dorsalskoliose tilhøire, begyndte i den for Udviklingen af Rhachitis sædvanlige tidlige Barnealder, 2 3 Aar, og atter udviklede i meget høi Grad. De tre paralytiske Skolioser vare opstaaede, den ene efter en typhoid Feber, den anden efter Zona og den tredie efter en diphteritisk Angina. De to førstnævnte vare i kort Tid, i Forløbet af 2 3 Maaneder, udviklede til en meget betydelig Grad og havde afficeret hele Rygsøilen fra Hovedet til Bækkenet, med betydelig Torsion af Hals- og Brysthvirvler og ledsagede af Atroplii af de respektive Muskelpartier. Den sidstnævnte var alene indskrænket til den venstre Sides nederste Halshvirvler, der vare torkverede, hvorved en ikke ubetydelig Prominens af denne Sides nederste Hals- og øverste Skulderparti foraarsagedes; Paralysen indtog forøvrigt den hele venstre Sidehalvdeel af Legemet, hvis enkelte Muskelpartier, især Forarmens og Skinnebenets, vare noget atrophierede, afficerede kun Motiliteten og i saa ringe Grad, at den rigtigere maa betegnes som Paresis. Det eneste forekommende Tilfælde af pleuritisk Skoliose var betinget af et opsuget pleuritisk Exsudat i venstre Brysthindesæk, som havde foraarsaget en Sammentrækning af denne Sides Ribbeen og en Bøining af Rygsøilen tilhøire med kun meget ringe Torsion. Den anden større Gruppe har bestaaet af Pigebørn i en Alder fra 9 10 til 16 17 Aar, som ikke have lidt af

7 nogen Deformitet. Den fælles Charakteer af de Tilfælde, der have bragt dem til at besøge Institutet, bar med eet Ord været Svækkeis e, udenat denne har staaet i Forbindelse med nogen bestemt paaviselig Sygdomsproces, det skulde da for enkelte Tilfælde være Chloræmien. De have i Reglen alle havt et blegt, noget sygeligt Udseende, have enten været meget smaa for deres Alder eller vare voxede meget stærkt i kort Tid, vare magre, spinkelt byggede, med meget lidet udviklet Muskulatur, aandede meget overfladisk, undertiden neppe hørlig, og bevægede Brystkassen meget lidt under Aandedrætsprocessen, vare efter deres Temperament enten livlige eller langsomme og træge i deres Bevægelser, men trættedes alle meget let ved enhver i nogen Tid fortsat Anstrengelse; havde de naaet Pubertetsalderen, vare de enten ikke m enstruerede, eller Menstruationen havde indfundet sig enkelte Gange uregelmæssig og var da ganske ophørt; Appetiten var i Reglen kun ringe, Fordøielsen i Almindelighed ikke ganske normal; nogen træg Stolgang. hyppigst lede de af Alle disse Pigebørn henhørte til de mere bemidlede Klasser af Samfundet og levede under meget heldige sanitære Forhold i Hjemmet. De havde imidlertid alle en Undervisningstid i Skolen af omtrent 6 Timer daglig; i Hjemmet vare de beskæftigede med Uektielæsning, indøvede Musik, syslede med Haandarbeide og kom i den mindre gode Aarstid, der jo er den længste Deel af Aaret, kun i den frie Luft, naar de gik til og fra Skolen. De to Epileptiske vare unge Piger mellem 16 17 og 20 Aar, der begge i flere Aar havde lidt af deres Onde; hos den ene var det tilstede som»petit mai«, hos den anden som udviklet Epilepsi i Forbindelse med Menostasi. Naar jeg nu skal gaae over til at fremlægge Resultaterne af den gymnastiske Behandling af de meddeelte Til

8 fælde, saa maa det skee med en Reservation af ikke ganske ringe Betydning. Fra det Tidspunkt af, da jeg lærte denne Behandlings- maade nærmere at kjende, stod det klart for mig, at denne, naar man ikke vilde gjøre sig skyldig i en stor Eensidighed, kun kunde betragtes som et enkelt af de tiere Midler, som burde bringes i Anvendelse for at bekæmpe de Onder, hvorimod man rettede sin Behandling, og at dette fortrins- viis maatte have Gyldighed for Deformiteternes Vedkommende. At tænke sig det som muligt, at en Times daglig Gymnastik skulde kunne udøve en Virkning f. Ex. paa en nogenlunde udviklet Skoliose, ligegyldig, af hvad Natur denne end monne være, der vilde kunne være stærk nok til at paralysere den uheldige Virkning af 15 til 16 Timers (jeg forudsætter, at Barnet hviler i Sengen 7 til 8 Timer i Døgnet) fortsatte opreiste Stilling, hvor Kroppens Vægt stadig søger at forøge den tilstedeværende Misdannelse, vilde vistnok være at tillægge dette Middel en Kraft, som nærmest maatte kaldes unaturlig, og som ikke berettiges af nogetsomhelst Hensyn. Som en Følge af denne Betragt- ningsmaade har jeg derfor, hvorsomhelst jeg har fundet Indikation for et andet passende Middel, anvendt dette samtidig med den gymnastiske Behandling, en Fremgangsmaade, der ligeledes følges af Dr. S at herberg i Stockholm, og som vist ingen uhildet Læge vil gjøre Afkald paa. Hvad nu nærmest den første Gruppe, Deformiteterne, angaaer, da har jeg foruden den gymnastiske tillige anvendt en mechanisk Behandling, og saaledes vil man kunne indvende, at Forsøget ingenlunde er rent og Resultaterne tvivlsomme. Da jeg imidlertid i mange Aar har beskæftiget mig med Behandlingen af Deformiteter og har havt riig Leilighed til at lære de forskjellige anvendte Midlers Virk-

9 somhed at kjende, saa formener jeg heri at have nogen Sikkerhed for tilnærmelsesviis at kunne bedømme de tidligere anvendte Midlers Virkninger og ikke saa let komme til at tilskrive det ene en Virkning, som tilhører det andet. Af de 13 behandlede dorsale habituelle Skolioser, der alle have været i et mere fremrykket Stadium, ere ingen bievne helbredede. Virkningen, som den gymnastiske Behandling udøver paa denne Deformitet, bestaaer i at gjøre de fremspringende Ribbenspartier og de tilsvarende devierede Hvirvler bevægeligere, derved forhindre Deformitetens Konsolidation og Anchylosering, frigjøre Aandedrættet og forøge Muskelkraften, hvorved Pat. gives en bedre og friere Holdning. Om Behandlingens mere almindelige Virkninger skal jeg udtale mig paa et andet Sted. Iblandt de 17 habituelle lumbale Skolioser ere de 11 helbredede, de 6 betydelig bedrede og ville under en fortsat Behandling utvivlsomt alle kunne helbredes. Hvormeget dette Resultat skyldes den gymnastiske Behandling, er noget tvivlsomt at bestemme, da jeg tilskriver Udjævningen af Underextremiteternes ulige Længdeforhold, der foretages, saasnart den opdages, en overveiende Indflydelse paa det opnaaede Resultat, ligesom ogsaa den samtidige mechaniske Behandling, der imidlertid i de fleste Tilfælde indskrænkes til et simpelt Apparat for at paavirke Holdningen og give Rygsøilen nogen Støtte, ikke ganske kan lades ude af Betragtningen. Jeg troer imidlertid at turde udtale, at Helbredelsen under alle Omstændigheder paaskyndes, og at Recidiver forebygges ved den samtidige Benyttelse af den medicinske Gymnastik. De 3 Tilfælde af rhachitisk og de 2 af paralytisk Skoliose, der alle vare forældede og i meget udviklede Grader tilstede, da de kom under Behandling, ere neppe bievne

10 forbedrede; det 3die Tilfælde af paralytisk Oprindelse, som skyldtes en diphteritisk Angina, er ikke ubetydelig bedret og endnu under Behandling. Den pleuritiske Skoliose paavirkedes heldig af den gymnastiske Behandling, der fortrinsviis bestod i at sætte den sammenfaldne og lidet fungerende Brysthalvdeel i Virksomhed for derigjennem at paavirke den komprimerede Lunge og faae denne til at optage en større Luftmængde. Kan det for Rygsøilens Deformiteter, naar disse i mere udviklede Former ere tilstede, muligen ansees for tvivlsomt, om den medicinske Gymnastik har nogen betydeligere Virkning paa deres Helbredelse, saa anseer jeg enhver Tvivl for ugrundet, naar Talen er om dette Middels Virkning paa den anden af mig anførte Gruppe af Tilfælde, hvor den medicinske Gymnastik har havt den mest umiskjendelig gavnlige Indflydelse. Dette bliver saameget mere betydningsfuldt, som det ikke maa lades ude af Betragtningen, at det er fra denne Gruppe, at den førstnævnte i Reglen rekruteres, og at det derfor bliver uomtvisteligt, at en stor Deel Skolioser ved den nævnte Behandling ere bievne forebyggede. Virkningen, som den medicinske Gymnastik har paa disse Pigebørn, er iøinefaldende. Deres Udseende forbedres, de blive livligere og friere i deres Bevægelser, aande dybere og friere, faae en forøget Madlyst, en mere regelmæssig Fordøielse, forbedre deres Holdning og udvikles kraftigere. Paa Menstruationen har den medicinske Gymnastik en aldeles bestemt og umiskjendelig Indflydelse. Ikke faa af de til denne Gruppe hørende Pigebørn, ligesom flere af de i forrige Gruppe nævnte, have lidt af Menstruationsanomalier, der have bestaaet enten i endnu ikke indtraadt Menstruation, uagtet Menstruationsalderen og den øvrige til denne Alder svarende Udvikling er naaet, eller ogsaa i uregelmæssig

11 eller ganske standset Menstruation, sædvanlig ledsaget af de ovennævnte sygelige Phænomener. I det store Fleertal af Tilfælde er Menstruationen efter nogle Maaneders anvendt Gymnastik, og udenat andre Midler samtidig ere benyttede, indtraadt, ikke sjeldent saa stærk, at der i de første Dage maatte anvendes Ro og passende diætetiske Forskrifter, hvorefter senere en regelmæssig Menstruationsperiode er paafulgt. Hos den ene unge Pige, som led af Epilepsi og standset Menstruation, hvorimod var anvendt en stor Deel af de virksomste Emmenagoga uden Resultat, indfandt Menstruationen sig efter to Maaneders gymnastisk Behandling og er, saavidt jeg veed, senere vedbleven regelmæssig at indfinde sig. Man kunde mod den her fremsatte Anskuelse gjøre den Indvending, at enhver Slags stærkere Legemsbevægelse og navnlig den almindelige, i vore Skoler benyttede, pædagogiske Gymnastik vilde have den samme Virkning; men jeg formener, at man herved overseer adskillige væsenlige Omstændigheder. Den gavnlige Virkning af Legemsbevægelser for Pigebørn, der maae tilbringe den største Deel af Dagen siddende, ofte i mindre hensigtsmæssige Stillinger og under endnu mindre fordeelagtige hygieiniske Forhold (overfyldte og slet ventilerede Skolestuer) skal Ingen være villigere til at anerkjende end jeg; men dels anvendes disse Legemsbevægelser (Boldspil, Shippen, Ridning, Gyngen o. s. v.) slet ikke, dels passe de slet ikke for den Slags Pigebørn, hvorom her er Tale. Et sundt og forholdsviis kraftigt og normalt udviklet Pigebarn kan vist uden Skade deeltage i de fleste almindelige Børnelege, hvor Legemsbevægelsen er Hovedsagen, ligesom i de almindelige gymnastiske Øvelser, uagtet jeg for disse sidstes Vedkommende maa udtale, at de ikke fyldestgjøre de Krav, der bør gjøres til det kvindelige Le

12 gemes Uddannelse, eller de Fordringer, som maae stilles for at opnaae Ynde, Anstand og Blufærdighed, men ere næsten uden Modifikation overførte fra at være indrettede for Drenge til ogsaa at kunne passe for Piger. Der bliver ligesaalidt i de almindelige Børnelege som i den almindelige pædagogiske Gymnastik taget nogetsomhelst Hensyn til Individualiteten; alle skæres, som man siger, over een Kam; man forlanger af alle de samme Præstationer. Og heri ligger den medicinske Gymnastiks store Fortrin for alle andre Methoder for Legemsøvelser, at den tager det nøieste Hensyn til Individualiteten, at den netop øver der, hvor Øvelsen er nødvendig, og modificerer og varierer denne i alle tænkelige Grader og Former. Et svagt, sygeligt udviklet, spinkelt, forkælet Barn vil, naar det meget imod sin Yillie kommer til at deel- tage i de almindelige Børnelege eller den almindelige Gymnastik, efter meget kort Tids Forløb føle sig udmattet, afkræftet og aandeløst og ganske vist have tilsat flere Kræfter, end det i lang Tid kan gjenvinde; den medicinske Gymnastiks passive eller lettere, halv aktive Øvelser ville frembringe en Følelse af Velvære, af forøget Lyst til at foretage kraftigere Bevægelser, ville frigjøre Aandedrættet uden kjendelig at paaskynde Kredsløbet, ville i det Hele taget styrke istedenfor at svække det i Forveien svage og lidet udholdende Barn, hvortil endnu bør føies det æsthetiske Hensyn, som ved enhver foretagen Bevægelse kan skee Fyldest. Jeg tager derfor ikke i Betænkning at anbefale den medicinske Gymnastiks Anvendelse i de her nævnte Tilfælde som et særdeles virksomt Middel, der, anvendt med tilbørligt Hensyn til Alder, Legemsbygning, Kræfter, Sundhedstilstand og tilstedeværende Anomalier, ikke vil forfeile at frembringe sine gavnlige Virkninger og aldrig vil kunne skade. Af den ovenstaaende Øversigt over de behandlede Syg

13 domstilfælde vil det sees, at kun et meget indskrænket Antal af Tilfælde, der kunne have nogen almindelig Interesse, udenfor de nævnte tvende Grupper ere komne under Behandling paa Institutet. Af de tvende Tilfælde af Epilepsi bedredes tilsyneladende det ene; Kuren blev imidlertid afbrudt, førend man kunde have nogen bestemt Mening om denne Bedrings Varighed. En ung Pige, paa omtrent 16 Aar, med St. Veits Dands, der dog allerede var betydelig aftagen, da hun begyndte Kuren, blev fuldstændig helbredet, og hun udviklede sig i alle Henseender efter nogle faa Maaneders Forløb. En lille Dreng, svensk af Fødsel, omtrent 10 Aar gammel, der leed af Hjernetilfælde, hvis Natur i Begyndelsen var tvivlsom, men senere tydeligen viste sig at være nervøs, bedredes betydelig under den meget kortvarige Kuur. Fleertallet af de i den sidste Gruppe Anførte have benyttet den medicinske Gymnastik mere af almindelige Sundhedshensyn end som K uur; Enkelte have lidt af mindre betydelige Udviklingsanomalier, der i Almindelighed enten ere bievne hævede eller bedrede. At den Form, hvorunder et Lægemiddel anvendes, og den Dosis, hvori det gives, for største Delen betinge den Virkning, som frembringes, er en almeengyldig Læresætning i Pharmakologien, der ogsaa gjælder for det Middel, som beskæftiger os her. Der findes imidlertid neppe to Anstalter for medicinsk Gymnastik, hvor de samme Bevægelsesformer anvendes mod de samme Affektioner, hverken i Henseende til Kvantitet eller Kvalitet, om jeg maa udtrykke mig saaledes. De Theorier, der ere opstillede for at fyldestgjøre de forskjellige Indikationer og fastsætte bestemte Begler for Midlets Anvendelse, savne som oftest al sund physiologisk Grundvold, hvorfor det ingenlunde har været nogen let Op

gave at træffe et skønsomt Valg blandt det betydelige Antal af Legemsbevægelser og andre Paavirkninger, som den medicinske Gymnastik raader over, og i hvert enkelt Tilfælde at anvende dem saaledes, at de forskjellige Indikationer skee Fyldest paa en med almindelige physiologiske Grundsætninger samstemmende Maade. Jeg er i dette Valg for Deformiteternes Vedkommende gaaet nd fra den Grundsætning at forkaste enhver Bevægelsesform, der ikke paaviselig er istand til at formindske Deformiteten, og har i den Anledning, førend jeg har adopteret en saadan, ikke alene ladet mig lede af, hvad den anatomiske Kundskab lærer om de enkelte Musklers Funktion, der meget ofte, naar de samarbeide med større Legemspartier, der ere i forskjellige Stillinger, betydeligt modificeres, men ved talrige, direkte Forsøg tillige overbevist mig om, at den foretagne Bevægelse virkelig frembringer den tilsigtede Virkning, er Forholdsregel, der ikke noksom kan anbefales. En af de almindeligst benyttede Legemsøvelser, som jeg for svagelige Børn og unge Piger lægger megen Vægt paa, gaaer ud paa at regulere Aandedrættet, at lære dem at aande regelmæssig, frit og dybt, hvilket de færreste forstaae. At Indikationen for denne Øvelse, hvorved Brystkassen udvikles, Aandedrætsmusklerne styrkes, Lungerne nødes til at optage en større Mængde Luft, udenat samtidig Kredsløbet i nogen mærkelig Grad fremskyndes, maa træffes meget almindelig,, vil være indlysende, ligesom det ikke synes urimeligt at antage, at herigjennem en prophylaktisk Behandling af Lungetuberkulosen maa kunne finde Sted. Pigebørn, som i Begyndelsen neppe kunde aande, hverken hørlig eller synlig, have ved en i længere Tid fortsat Øvelse bragt det til at kunne indaande saaledes, at Lungespidserne synlig bugnede over Supraklavikulærrummene og Brystkassen ved Maalingen

15 saaes at udvide sigide øverste Partier imellem 1 og 2 Tommer mere end tidligere. Jeg anseer det for et rigtigt Princip at begynde med faa og mindre angribende Øvelser og lidt efter lidt at forøge dem og gaae over til de stærkere, ligesom jeg foretrækker de simplere,.mere enkelte Bevægelser for de sammensatte, der have Lighed med gymnastiske Kunstproduktioner. Iblandt de mange forskelligartede Paavirkninger, som den medicinske Gymnastik har tilegnet sig, har jeg gjort et skønsomt Udvalg og navnlig forkastet alle dem, som i Virksomhed maae kunne sammenstilles med Lægemidler, givne i homøopathiske Indgifter, beholdt dem, som frembringe en tydelig, baade for den Syge og Lægen iagttagelig Virkning; nærmere at specificere disse eller hine vilde jeg ansee for et ørkesløst Foretagende, da de for at forstaaes maae sees anvendte, hvortil Ledighed har været given for enhver af mine Herrer Kolleger, der har interesseret sig tor denne Sag. Jeg formener derfor, henseet til de indvundne, skjøndt meget begrændsede Erfaringer, at turde udtale, at de opmuntre til en fortsat Prøvelse, hvortil jeg ogsaa, saafremt " mine Herrer Kolleger fremdeles ville yde Sagen deres Interesse og Bistand, vil være villig til at give Tid og Kræfter.