Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Relaterede dokumenter
Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

Værktøj til vurdering af LAR-potentiale

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

LAR udfordringer og muligheder

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Regnvand som en ressource

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Regnvand som en ressource

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Quantitative potential for rainwater use

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

IDA-miljø Vandet på landet

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Klimatilpasning i Københavns Kommune

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE. Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Den samlede økonomi. Resume

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

LAR UD FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV

Klimatilpasning og byens blå-grønne struktur

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

LAR ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

TILLÆG NR. 171 TIL SPILDEVANDSPLAN

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Afkobling og rensning af vejvand

til ha ndtering af regnvand i haven

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Masterplan for LAR i Brøndby

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

nkes, presser byernes afløbssystemer

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Bæredygtig håndtering af regnvand

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Erfaringer med 3-vejsmodellering. Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe

Indhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet.

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Hvordan vælger VandCenter Syd den bedste løsning? Eksempel på løsning i Skibhuskvarteret kan dræning være en del af løsningen?

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Findes klimaænderinger?

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Status: Rekreativ brug af regnvand og hvorfor? Danske Parkdage 2018, v/ Kristoffer Amlani Ulbak, Vand i Byer og Teknologisk Institut

Klimatilpasning i København

Godkendelse af LAR katalog

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

WDP brugervejledning version 1.01

Miljøeffektiv teknologi

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference /05/2015

Vallensbæk Kommune. Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Drift Lokal og vedligeholdelse

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Projektområde og problemstilling

Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi

Kloak og regnvand i Vamdrup

LOGBOG WORKSHOP OM ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND

Transkript:

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Hydrologidag 2013 Byens vandkredsløb Odense, 24.10.2013 Hjalte Jomo Danielsen Sørup Med: Karsten Arnbjerg-Nielsen, Peter Steen Mikkelsen, Martin Rygaard, Sara Marie Lerer, HOFOR, Aarhus Vand og VTUF

Byens vandkredsløb (?) Vandbalance for København fra Hauger og Binning (2006)

Formål Hvordan kan alternativ regnvandshåndtering bidrage til: En bedre udnyttelse af ressourcer Mindske problemer som følge af overløb Ønske: Simple værktøjer der gør os i stand til at forholde os til og kommunikere alt dette

Formål: Bedre udnyttelse af ressourcer 1) Mindske denne strøm 3) Ideelt set også formindske denne strøm 2) Dermed også mindske denne strøm

Ingeniørløsning: Kvantitative potentialer Teoretisk æ ø Praksis ø å ø å

Hvor meget kan så rent faktisk håndteres? Akkumuleret volumenprocent 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 0,2-års gentagelseperiode 50% 0,1 1 10 Gentagelsesperiode 3 timer 12 timer 24 timer 22421, 3 hours 22421, 12 hours 22421, 24 hours Hvor meget håndteres her? 70-80% af det totale volumen

Formål: hjælper det med at forhindre overløb? - Den fundamentale forskel på et rør og et bassin Flow Rør Volumen af overløb Tid Kapacitet af rør Flow Bassin Volumen af bassin Tid Volumen af overløb

- Den fundamentale forskel på klassisk bassin og et infiltrationsanlæg Flow Bassin Volumen af bassin Volumen af overløb Tid Kapacitet af rør Flow Infiltrationsanlæg Volumen af overløb Volumen af bassin Tid Kapacitet af rør

Ingeniørløsning: 3-punktsmetoden Hændelsesdybde ~85 mm Ekstremdomæne C ~50 mm B Hverdagsdomæne Designdomæne ~25 mm A 0,2 år 10 år 100 år Gentagelsesperiode

Hvor meget regn høre til i hvert domæne? Akkumuleret volumenprocent 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 0,1 1 10 Gentagelsesperiode 3 timer 12 timer 24 timer 22421, 3 hours 22421, 12 hours 22421, 24 hours Punkt C: ~1% af det totale volumen Punkt B: 20-30% af det totale volumen Punkt A: 70-80% af det totale volumen

Hvor meget håndteres når hændelserne er for store? Flow Volumen af overløb Volumen af struktur Tid Punkt A: V=25 mm Punkt B: V=50 mm å ø

Ingeniørløsning: Kvantitative potentialer sammen med 3-punktsmetoden Designintensiteter Hændelsesintensiteter Håndteringsfraktioner Punkt A Punkt B Punkt C Hændelsedybde (mm) 25 50 85 25 1 1 1 50 0.5 1 1 85 0.3 0.6 1 Typisk design type LAR, regnvandsopsamling til brug kloaker

Eksempel: Regnvandsopsamling og brug til toiletskyl Opsamling af alt tagvand (6,9 mio m3 i Kbh) Design efter punkt A (overløb 5 gange om året) Punkt A Punkt B Punkt C Samlet Pned på tag 100% 50% 30% 90% Pdrv 17% 2% 0% 19% Pspv 9% 1% 0% 10% 19% reduktion i drikkevandsforbruget 10% reduktion i spildevandsproduktionen kun 50% og 30% af punkt B og C regn kan håndteres

Regnvandsopsamling og brug til toiletskyl Design efter Punkt A 0,7 23,5 27,9 26,6 54,1

Eksempel: Ændring af design kriteriet fra Punkt A til B Opsamling af alt tagvand (6,9 mio m3 i Kbh) Design efter punkt A (overløb 5 gange om året) Punkt A Punkt B Punkt C Samlet Pned på tag 100% 50% 30% 90% Pdrv 17% 2% 0% 19% Pspv 9% 1% 0% 10% 19% reduktion i drikkevandsforbruget 10% reduktion i spildevandsproduktionen kun 50% og 30% af punkt B og C regn kan håndteres

Eksempel: Ændring af design kriteriet fra Punkt A til B Opsamling af alt tagvand (6,9 mio m3 i Kbh) Design efter punkt B (overløb hvert 10. år) Punkt A Punkt B Punkt C Samlet Pned på tag 100% 100% 60% 99% Pdrv 17% 4% 0% 21% Pspv 9% 2% 0% 11% 10% højere P-værdier Bedre håndtering af mere ekstrem regn flerdobling af nødvendigt volumen ifølge spildevandskomiteens LAR-regneark

Regnvandsopsamling og brug til toiletskyl Design efter Punkt B 0,0 22,8 27,2 25,9 53,4

Konklusion Vi har nogle glimrende simple værktøjer til rådighed til at give os et mere helhedsorienteret billede af hvordan alternativ regnvandshåndtering påvirker den urbane vandbalance Kvantitative potentialer 3-punktsmetoden Spildevandskomiteens LAR-regneark Og de bliver kun bedre sammen

Tak til