2 O11 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

2 O11 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER Udgivet af REALDANIA BYG

2O11 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

Om REALDANIA BYG realdania byg A/S udvikler og bevarer REALDANIA byg udvikler nybyggeri realdania byg bevarer umistelige ejendomme realdania byg sikrer sine ejendomme et fremtidigt bæredygtigt grundlag realdania byg viser nye veje Realdania Byg er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. Realdania Bygs formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 19 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realdania Byg screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.

FORORD 2011 blev et år i dialogens tegn. Med naboer, med husejere, med samarbejdspartnere, med leverandører og ikke mindst med kommende lejere og brugere. Dialogprocessen er et effektivt værktøj, der ikke blot løfter løsningerne i det enkelte projekt, men især løfter løsningerne ud, så de som eksempler kan være med til at vise nye veje for det byggede miljø. 2011 blev et år, hvor vi søsatte en række nye projekter og samarbejder, der både skal udvikle og bevare dansk byggeri. Tidligt på året kunne vi efter længere tids dialog med de tidligere ejere føje tre betydningsfulde værker til samlingen med købet af et af Utzons Romerhuse i Helsingør, Knud Friis eget hus ved Aarhus og Arne Jacobsens eget sommerhus i Højby. Huse, der alle på hver deres måde har været med til at præge den måde, vi bygger boliger og bor på. Senere på året kunne vi sammen med Realdania og Aarhus Kommune tage første spadestik til opførelse af Europas største fuldautomatiske parkeringsanlæg, der som en del af projektet Urban Mediaspace Aarhus vil vise vejen for fremtidens storbyparkering og sætte nye standarder for brugervenlighed og rationel pladsanvendelse. Kort efter kunne vi sammen med Fredericia Kommune og Realdania indvie Bülows Plads og fuldende et af vores første projekter, restaureringen af Meldahls Rådhus. Ved en fælles indsats er det på én gang lykkedes at bevare samt udvikle bygningens og pladsens oprindelige arkitektoniske værdier, så de giver rum til et moderne byliv og sikre både plads og bygning tilgængelighed for alle typer af brugere. Mod slutningen af året kunne vi med købene af Amtmandsboligen i Hjørring og Tinghuset i Store Heddinge ikke blot udbygge samlingen yderligere, men også give startskud til to nye projekter, der på hver deres måde vil bidrage med mere end blot bevaring. For Amtmandsboligen i Hjørring er det ambitionen, at restaureringen af det samlede anlæg kan bidrage til udviklingen af Hjørring bymidte. Tinghuset i Store Heddinge skal udvikles som et højteknologisk udstillings- og eventcenter. Et inspirationscenter for borgere og erhvervsliv, der vil række langt ud over Store Heddinge. Endeligt kunne vi løfte det første slør for projektet Upcycle House, der populært sagt skal bygges af skrald og genbrug på en intelligent måde. Der er nemlig et stort besparelsespotentiale i at rette fokus mod at sænke energi- og ressourceforbruget i en række af byggeriets faser. Projektet vil finde og udvikle processer, så skrald eller ubrugelige produkter kan omdannes til nye materialer eller produkter med en højere brugsværdi, således at der samlet set produceres og forbruges mindre. Som tidligere blev også 2011 et år, hvor mange interesserede i årets løb tog godt imod Realdania Bygs tilbud om at kigge indenfor i ejendomssamlingen. Der blev åbnet døre i så forskellige bygningsværker som modernisternes egne huse, Rosenhuset, Oluf Bagers Mødrene Gård og ikke mindst Hindgavl Slot, hvor selskabet i sensommeren kunne markere afslutningen på sit hidtil største restaurerings- og transformationsprojekt efter mere end syv års arbejde. 2012 bliver et år i formidlingens tegn. Med afslutningen af en lang række projekter glæder vi os til at åbne døre overalt i landet og byde inden for i bl.a. Statshusmandsbruget i Haderslev, i Fæstningens Materialgård i København, på Sorø Rådhus, i Utzons Romerhus i Helsingør og i Knus Friis Villa i Brabrand ved Aarhus. For den særligt interesserede åbner Klubben endnu flere døre. Du er også velkommen. Realdania Byg, 2011

REALDANIA BYGS EJENDOMME og projekter i tidsperspektiv 1 3 6 8 2 4 5 7 1500 1600 1700 18 1. Odense Adelige Jomfrukloster Albani Torv 6, Odense År: 1504 og senere 2. Nørre Vosborg Vembvej 35, Vemb År: 1542-2007 3.Taarnborg Puggardsgade 3, Ribe År: 1580 4. Oluf Bagers Mødrene Gård Nørregade 29, Odense År: 1586 og senere 5. Det Harboeske Enkefruekloster Stormgade 14, København År: 1663-1669 6. Fæstningens Materialgaard Frederiksholms Kanal 30, København År: 1742 og senere 7. Digegrevens Hus Vestergade 9/Allegade 15, Tønder År: 1777-1779 8. Hindsgavl Slot Hindsgavl Allé 7, Middelfart År: 1784-1785 9. Tinghuset i Store Heddinge Algade 8, 4660 St. Heddinge År: 1838 10. Vordingborg Raadhus Algade 97, Vordingborg År: 1843-1845 11. Thisted Raadhus Store Torv 4, Thisted År: 1853 12. Søetatens Pigeskole Borgergade 111, København År: 1854 13. Fredericia Råd-, Ting- og Arresthus Vendersgade 30, Fredericia År: 1860 14. Riises Landsted Allégade 5, Frederiksberg År: 1860 15. Sorø Rådhus Storegade 2, Sorø År: 1880 16. Esbjerg Rådhus Skolegade 33, Esbjerg År: 1892 17. Havnemesterboligen Vestre Strandvej 10, Skagen År: 1905 18. Willumsens Hus Strandagervej 28, Hellerup År: 1907-1908 19. Amtmandsboligen Amtmandstoften 1, Hjørring År: 1910 20. Rosenhuset Strandvejen 54, Hellerup År: 1913 21. Edvard Heibergs Hus I.H. Mundts Vej, Virum År: 1924 22. Arne Jacobsens Hus Gotfred Rodes Vej 2, Charlottenlund År: 1929/1931

25 Årets nye projekter 20 26 35 24 30 10 13 17 23 29 37 11 15 21 32 33 39 38 00 1900 2000 2100 9 14 18 22 31 36 38 12 16 19 27 28 34 35. Bryghusprojektet Chr. Brygge, København K År: 2006-2013/14 23. Statshusmandsbrug Skovbøllingvej 35, Skovbølling, Haderslev År: 1934 24. Arne Jacobsens eget sommerhus Gudmindrup Skovsti 15, Gudmindrup Lyng, Højby År: 1936 25. Arne Jacobsens Hus Strandvejen 413, Klampenborg År: 1951 26. Clemmensens Hus Solbakkevej 57, Gentofte År: 1953 27. Esken Vindekilde Strandvej 41, Fårevejle År: 1954 28. Bertel Udsens Hus Bjælkevangen 15, Lyngby År: 1956 29. Jarmers Plads Jarmers Plads 2, København V År: 1956-1959 30. Gunnløgssons Hus Rungsted Strandvej 68, Rungsted Kyst År: 1958 31. Knud Friis Villa Højen 13, Brabrand År: 1958 32. Romerhuset Baggesensvej 3, Helsingør År: 1960 33. Bispebjerg Bakke Bispebjerg Bakke, København NV År: 2004-2006 34. Tietgens Ærgrelse St. Kongensgade, København K År: 2006-2010 36. EnergiParcel ny energi til dit hus fire 70 er parceller i Tilst, Aarhus Demonstrationsprojekt 2008 2010 37. BOLIG+ Ålborg År: 2011-13 38. Tanghuse på Læsø Tangborgvej 4 & 6, Østerby, Læsø År: 1865-2012 39. Automatisk Parkering Honørkajen 1, Aarhus År: 2010-2014

FORÅR UTZONS ROMERHUS MODERNISTERNES EGNE HUSE KNUD FRIIS VILLA

8 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Det er en katolsk højtid, som markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Lysmessen var frem til 1770 en officiel helligdag, hvorefter den blev afskaffet sammen med en række andre helligdage. LYSFEST I SORØ spotlight på byens rådhus Godt 2.000 soranere myldrede rundt på gader og stræder, og omkring 800 havde indløst turpas, da Sorø bymidte ved årets begyndelse var omdannet til én stor lysende kunstudstilling. Og mens huse og bygninger i den gamle købstad lå badet i lys, bød byens skoler og kultursteder på forskellige arrangementer, der alle havde lyset som tema. Også det gamle råd-, ting- og arresthus, der ejes af Realdania Byg, indgik i festlighederne. Med lysprojektorer både på facaden og i gården og en lysstråle, der kunne ses 8-10 km væk, var der denne aften masser af spotlight på det 130 år gamle rådhus. I 2012 genåbnes rådhuset efter en omfattende restaurering, som atter vil bringe bygningens smukke, originale detaljer frem i dagens lys. Anledningen til det store lyshav var den årlige Kyndelmissefest, som for niende år i træk blev afviklet i et tæt samarbejde mellem kulturinstitutionerne i Sorø. FORÅR / 9

For at sikre de umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som den ydmyge bygning repræsenterer, har Realdania Byg A/S købt Romerhuset Baggesensvej 3 i Helsingør. Realdania Byg køber et af Utzons Romerhuse Af Arkitektforeningen Dansk boligbyggeri af enfamiliehuse eksploderede i løbet af 60 erne og 70 erne. Drastiske fald på en række bygningsmaterialer i slutningen af 50 erne satte gang i en række eksperimenterende byggerier, der både blev inspiration for og startskuddet til et byggeboom af boliger til den danske familie. Utzons byggeri ikke mindst. 10 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Realdania Byg køber et af Utzons Romerhuse er tidligere bragt på Arkitektforeningens hjemmeside, www.arkitektforeningen.dk, den 1. august 2011. FORÅR / 11

romerhusene helsingør Med Romerhusene skabte Utzon et nordisk gårdhavehus, der brød med den sædvanlige forestilling om familieboligen som et fritliggende hus på egen grund. Romerhusene er både enkeltvis og som bebyggelse opført som en tryg ramme om boligen i overgangen mellem natur og det urbane miljø. Romerhusene ligger i udkanten af Helsingør og omfatter i alt 60 gårdhavehuse, der er opført i årene 1957-1961. Det er et tidligt, og måske et af de mest vellykkede eksempler på det, der senere er kommet til at hedde tæt lavt boligbyggeri. Carl Plougsvej nord Kingosvej Hauchsvej Holger Drachmannsvej Baggesensvej Gurrevej 100 meter 12 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Realdania Byg erhverver Romerhuset for at sikre et af de betydende eksempler på den særlige byggestil, der er karakteristisk og væsentlig for forståelsen af boligbyggeriets udvikling i efterkrigsårene i Danmark, siger administrerende direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld. Et ikon Utzon skabte med Romerhusene et nordisk gårdhavehus, som både enkeltvis og som bebyggelse blev opført som en tryg ramme om boligen i overgangen mellem natur og det urbane miljø. I dag er Romerhusene fortsat et helt enestående eksempel på hustypens anvendelse i en landskabelig sammenhæng og besøges jævnligt af arkitekter, landskabsarkitekter, studerende og andre med interesse for boligbyggeri, planlægning og Utzons unikke arbejde. Romerhusene ligger i udkanten af byen og omfatter i alt 60 gårdhavehuse, som blev opført i årene 1957-1961 af den verdenskendte danske arkitekt Jørn Utzon. Om bebyggelsen Bebyggelsen blev opført i årene 1957-61 og fik navnet Kingohusene efter Boligselskabet Kingo, der stod som bygherre. Under det navn er bebyggelsen stadig kendt, men lokalt har den altid gået under navnet Romerhusene på grund af husenes indre atriumgård, der er inspireret af byhusene i antikkens romerrige. Hele bebyggelsen blev fredet i 1987. Ideen til Romerhuset har rod i gårdhuse fra hele verden, men også i den arketypiske, danske bondegård. Desuden var murværk i 1950 erne udtryk for den bedste danske byggeskik, og til Romerhusenes karakteristiske murværk er anvendt gulflammede maskinsten, hvilket giver bebyggelsen det særlige ensartede facadeudtryk. Taget er udført i gulflammede vingefalstagsten. FORÅR / 13

Om restaureringen Romerhuset på Baggesensvej 3 fremstår i dag yderst velbevaret, hvilket bl.a. skyldes den vedligeholdelsesvejledning, som de 60 ejere sammen med Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet for at støtte vedligeholdelsesarbejdet og sikre en ensartet bevarelse. Restaureringen vil derfor hovedsageligt koncentrere sig om at fremtidssikre bygningen og bringe husets oprindelige kvaliteter frem. Sætningsskader, frostsprængt murværk og nedslidte fuger udbedres, og taget omlægges sandsynligvis med nyt undertag. Vinduespartier er delvist nedbrudte og skal derfor restaureres. Indenfor moderniseres badeværelse og køkken, og det undersøges, hvorvidt der er behov for at nyindrette disse rum i overensstemmelse med husets arkitektoniske og fredningsmæssige værdier. Alle tekniske installationer gennemgås og udskiftes om nødvendigt. Om huset Mod adgangsvejen er huset skærmet af mur. Indgangsdøren er smal, og de få vinduer er gemt bag tremmer. Indadtil åbner Romerhuset sig mod gårdhaven og mod bebyggelsens fællesarealer. Huset er i sin oprindelige udformning 100 m 2 med en særdeles enkel planløsning. Opholdsstuen er på ca. 25 m 2 og med ganske stor højde, hvilket forstærker virkningen af det forholdsvis beskedne rum. Vinduesvæggen er med glas til gulv, og huset er med gulvvarme. Huset er ét af i alt 60 vinkelbyggede gårdhavehuse med stort set samme kvadratiske grundplan. Tilsammen udgør de et vellykket foregangseksempel på den form for boligbyggeri, der senere blev kendt som tæt-lav-bebyggelse. 14 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Jørn Utzon (1918-2008) blev født i København, men voksede op i Ålborg. Hans arkitektur er af hans samtidige kolleger blevet karakteriseret som rationel, fornuftig, fantasirig og med en klar sammenhæng mellem form og funktion. Utzon står bag mange betydende værker verden over, men Operaen i Sydney er ubetinget det mest berømte og kendte. I Danmark er Utzon blandt andet kendt for Romerhusene i Helsingør, Bagsværd Kirke, flere villaer og Paustians Møbelhus i København, som han skabte i samarbejde med sønnen Kim. Utzon modtog som den første danske arkitekt Pritzkerprisen arkitekturens Nobelpris og har derudover modtaget Sonningprisen samt adskillige andre hædersbevisninger gennem årene. FORÅR / 15

16 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Søndag formiddag den 10. april rullede en turistbus ud fra Jægersborg Station. Om bord var knap 50 medlemmer af Realdania Byg Klubben. De havde alle taget imod tilbuddet om et sjældent kig indenfor i tre af modernisternes egne boliger, heriblandt arkitekt Edvard Heibergs funkisvilla i Virum, hvor beboer Jens Bing stod klar til at byde velkommen. at være beboer hos realdania byg et privilegium og ikke en pligt Borgerligt ombud. Sådan kalder kunsthistoriker og tidligere museumsleder Jens Bing den pligt, han som lejer hos Realdania Byg har påtaget sig. Nemlig pligten til med jævne mellemrum at åbne sit hjem for offentligheden og fremvise de smukke arkitektoniske rammer, som han bor i. Men faktisk anser han ikke denne lejeaftale som en pligt, men snarere som et privilegium. Og derfor åbnede han også beredvilligt både hus og have, da Realdania Byg Klubben i april havde inviteret klubmedlemmer på bustur rundt til tre af modernisternes egne huse. Modsatte side: I. H. Mundts Vej 16: Ejendommen er opført i 1924 efter tegning af arkitekt Edvard Heiberg som privatbolig. Heibergs hus kan betragtes som den første funktionalistiske bygning i Danmark, selv om det også har klare klassicistiske træk. FORÅR / 17

Ud over Edvard Heibergs hus fra 1924 som i øvrigt var den første funktionalistiske bolig i Danmark kom de mange klubmedlemmer også på besøg i arkitektparret Karen og Eske Clemmensens kombinerede hus og tegnestue fra 1953 og arkitekt Bertel Udsens villa fra 1956. Tre huse, der alle står som markante arkitektoniske udtryk for deres samtid og bud på datidens moderne villa. Således også Edvard Heibergs funkisvilla på en stille villavej i Virum, hvor Jens Bing har boet med sin datter siden august 2009. Husets centrum er samlingspunktet Heiberg byggede huset til sig selv og sin familie i 1924 med stærk inspiration fra Le Corbusier og Bauhaus-skolen og med en nærmest analytisk tilgang til alle detaljer. Familien Heiberg boede imidlertid kun i huset i ca. syv år, og det forstår Jens Bing sådan set godt. Heiberg skabte ganske vist huset til en familie, men virkeligheden blev nok en anden. Det er nemlig ikke noget familievenligt eller nemt hus. En masse ting er ganske upraktiske som f.eks. stigen, der skal trækkes ned for at komme op på loftet, og den stærkt skrånende grund, der kræver stor smidighed og udholdenhed, når græsset skal slås, siger Jens Bing med et smil, men vel at mærke et smil, som ikke er udtryk for irritation, men snarere overbærenhed. For selv om huset trods Heibergs intentioner ikke er nemt, så er det i sandhed et fascinerende hus. Det gælder ikke mindst husets helt centrale og fire meter høje opholdsstue, som alle de øvrige rum samler sig omkring. Og det var da også især dette rum, som påkaldte sig interessen blandt de ca. 50 klubmedlemmer på forårstur. Husets centrum er uden tvivl samlingspunktet i denne villa med et blændende lys og et strålende udkig til haven. Men det er også et egocentrisk hus, forstået på den gode måde. Det er et hus, der er proportioneret til en kunstner, som i det store centrale rum har plads til at være og rum til at tænke, fortæller Jens Bing efter sine to år som beboer hos Heiberg. 18 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Modsatte side til venstre: I. H. Mundtsej 16, Heibergs hus: Fra husets centrale rum, opholdstuen, er der udgang til en svævende balkon og en fantastisk udsigt til haven. Modsatte side til højre og nedenfor: Bjælkevangen 15, Udsens hus: Huset er et enfamiliehus i minimalistisk stil påvirket af japansk tradition. Huset er opført 1956 og er typisk for Bertel Udsens arbejder i denne periode. Hans idéer om et åbent plan, rummelighed og smidighed var med til at bane nye veje for enfamiliehuse i Danmark, og Udsen er blandt de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse. FORÅR / 19

Solbakkevej 57 Ejendommen er tegnet og opført i 1953 af arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen. Huset fremstår med en sjælden kunstnerisk nerve i sit formsprog og leg med helhed, detaljer og farver. Husets uortodokse arkitektur var da også en bevidst modreaktion mod samtidens mere formelle arkitekturopfattelse med påvirkninger fra international modernisme. Et hjem til behagelighed Ud over rumfordelingen hæftede de mange gæster sig også ved husets udvendige og indvendige farvevalg, som i samtiden blev opfattet som grænseoverskridende. Edvard Heiberg ville understrege den nye arkitektur med en tilsvarende ny og uvant farvesætning, og om huset sagde han selv: Det er farverne, de indbyrdes størrelsesforhold og lyset, der betinger skønheden i disse rum. Hjemmet skal ikke tage sig ud for andre, men være til behagelighed for os selv. For den tidligere leder af Storm P-museet, Jens Bing, er der heller ingen tvivl om, at huset 20 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

bibringer stor behagelighed og stor glæde hver dag trods de praktiske udfordringer. Upraktiske funktioner vænner man sig til. Men man kan ikke vænne sig til, at noget er uæstetisk. Derfor trives jeg her, for det er et meget æstetisk hus på sin helt egen måde, understreger Jens Bing. Og den betragtning fik også medlemmerne af Realdania Byg Klubben med på vejen, inden de fortsatte videre til Solbakkevej i Gentofte for at besøge det hus, som arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen tegnede og opførte til sig selv i 1953. Sidste stop på forårets bustur var Bjælkevangen 15 i Lyngby et minimalistisk enfamiliehus, tegnet af arkitekt Bertel Udsen. Huset bruges normalt som gæstebolig af Teknisk Universitet. Denne dag blev klubmedlemmerne dog mødt af fotomodeller, stylister, sminkører og fotografer, idet husets smukke, japansk-inspirerede rammer denne dag udgjorde kulissen for en modereportage. Da bussen om eftermiddagen igen rullede ind på Jægersborg Station, stod et nyt hold forventningsfulde medlemmer klar til en eftermiddag i selskab med en vidende turguide i skikkelse af Realdania Bygs arkitekt Per Troelsen, samt tre spændende og vidt forskellige arkitektboliger og deres beboer. Til venstre: Bjælkevangen. Overgangen mellem inde og ude er flere steder, som her mellem spisestue og have, flydende og direkte tilgængelig. Til højre: I. H. Munds Vej, hvor Heiberg har skabt en fantastisk udsigt til haven fra husets svævende balkon. Trappen til højre fører ned til en terrasse under balkonen. FORÅR / 21

22 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

I 2010 døde en af dansk arkitekturs store personligheder, Knud Friis. Årene forinden havde Realdania Byg haft en fin og tæt kontakt til den milde brutalist som Knud Friis blev kaldt i arkitektkredse og i juni 2011 købte ejendomsselskabet arkitektens egen villa i Brabrand. Brutal dygtighed bag enfamiliehuset Realdania Byg køber Knud Friis villa Knud Friis var med sit milde, varme, lidt sagtmodige væsen og en hårpragt, der ledte tanken hen på den geniale fysiker i filmen Tilbage til fremtiden, i ordets egentligste forstand elskelig [ ] Med Knud Friis er en af arkitektfagets mildeste mentorer gået bort. Sådan skrev Arkitektforeningen i begyndelsen af december 2010 en uge efter, at en af dansk arkitekturs store personligheder var sovet ind, 84 år gammel. Mild, varm, sagtmodig og imødekommende er også ord, der dukker op, når projektleder hos Realdania Byg, arkitekt Frants Frandsen, skal beskrive sine møder og samta- FORÅR / 23

FAKTA om Brutalisme Betegnelsen brutalisme kommer oprindeligt af det franske ord béton brut, der betyder rå beton; et begreb, som den berømte modernist Le Corbusier brugte om sit materialevalg. 24 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Husets førstesal er indrettet med soveværelse i den ene ende og stue i den anden, der rager ud over bygningskroppen nedenunder (billedet modsatte side). Herfra er der udsigt over den naturskønne grund.

ler med Knud Friis og hustruen Bodil i årene inden Knud Friis død. I de sidste par år inden først Bodil og derefter Knud Friis døde, havde jeg en god og fin kontakt til parret, og jeg besøgte dem flere gange i deres hjem i Brabrand. Mit ønske var på en rolig og respektfuld måde at gøre dem opmærksom på Realdania Bygs interesse i deres hus og ikke mindst vores interesse i at bevare og værne om denne unikke villa, fortæller Frants Frandsen, som derfor blev glad, da Realdania Byg modtog en henvendelse fra den ene af parrets sønner om et eventuelt køb efter Knus Friis død. Min glæde gik i første omgang på, at jeg via min langvarige og gode kontakt til disse to ældre mennesker havde givet dem ro i sjælen og en sikker overbevisning om vores intentioner om at passe godt på deres hus i fremtiden. Men selvfølgelig også en glæde over muligheden for at erhverve denne arkitektonisk og kulturhistorisk betydningsfulde villa, som så fint supplerer Realdania Bygs samling af arkitekternes egne huse og på meget fornem vis repræsenterer den arkitektur, som Friis & Moltke stod for i 1950 erne og 1960 erne. Brutalisme i rå beton Som kontrast til beskrivelsen af det milde menneske bag arkitekten Knud Friis står hans private bolig, som han opførte i 1958 som kombineret privatbolig og tegnestue, og som han boede i frem til sin død i 2010. Umiddelbart kan huset opfattes som et skisma mellem arkitekten og det arkitektoniske udtryk. Lukket og utilnærmeligt og med en stoflig råhed, som af mange forbindes med noget menneskefjendsk. Men huset rummer samtidig en arkitektonisk poesi, som skal ses som en forlængelse af Knud Friis personlighed og som et mønstereksempel på den stil, som Knud Friis og hans arkitektkolleger mestrede dengang i 1950 erne. En arkitektonisk stil, der gik under navnet brutalismen, og som ofte blev udført i rå og grå beton med bevidst synlige aftryk af forskalling ude som inde. Stilen fik imidlertid aldrig stor udbredelse. Allerede af sin samtid blev bygninger i denne stil udskældt for ikke at forholde sig passende til deres omgivelser og for at være egenrådige, delvist nedgravede huse, der samlede sig om sig selv og deres egen funktion. FORÅR / 25

Mønstereksempel Knud Friis villa, som blev fredet i 2008, ligger i Aarhusforstaden Brabrand på en naturskøn, højtliggende grund i et villaområde med skovbrynskarakter. To store vindue i opholdstuen giver udsigt over grunden og oprindeligt også over Brabrand sø. Husets øvrige vinduesfacader vender primært ind mod en lukket brolagt gårdhave, som med massive havemure skaber sit eget intime rum, der opleves som en forlængelse af husets indre. Huset udgøres af to parallelle længer, der er bundet sammen via havemure mod syd og nord. Hovedhuset er opført i to etager; i overetagen er udsigten orienteret mod omverdenen med to store gavlvinduer, mens de to langsider kun har en smal vinduesstribe helt oppe under loftet. I 1970 føjede Knud Friis en værelsesfløj til huset, og både tilbygning, hovedhus, anneks, havemure og gårdrum fremstår i dag fuldt autentiske i deres udtryk herunder med de ændringer og tilføjelser, som arkitekten gennem tiden selv har tilført og udtrykt. De oprindelige farver og den originale gulvbelægning i skifer er intakt, og det samme gælder de rå vægge i beton med tydelige spor af forskallingsbrædder. Også de iøjnefaldende og karakteristiske blå og grønne elementer i interiørets farvesætning af døre og vinduesskodder fremstår originale. En vigtig brik i fortællingen Ejendommen skal nu gennemgå en nænsom istandsættelse, og den vil herefter blive lejet ud som privat bolig med mulighed for kombineret tegnestue helt i tråd med husets oprindelige anvendelse. Vi er meget glade for at kunne tilføje dette betydende værk til vores samling af arkitekternes egne huse. Den er en vigtig brik i fortællingen om ejerboligens udvikling efter 2. verdenskrig, hvor billigere byggematerialer og privatøkonomisk velstand var med til at skabe grund for et byggeboom af boliger til den danske familie ofte med inspiration i netop arkitekternes egne huse, hvor de som bygherre for sig selv kunne folde deres ideer helt ud, sagde administrerende direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld, da købet var på plads. 26 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Til venstre: Husets hoveddør gemmer sig under den udragende førstesal, hvor der i denne ende er indrettet soveværelse. I midten: Fra spisestuen. Til højre: Fra køkkenet.

Knud Friis Knud Friis (1926-2010) blev arkitekt fra Kunstakademiet i 1950, og sammen med arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede han Tegnestuen Friis & Moltke i 1954. Fra 1967-70 var Friis professor ved Arkitektskolen i Aarhus, og fra 1979-89 havde Friis & Moltke også tegnestue i USA. Friis & Moltke er især kendt for deres mange institutionsbyggerier, rådhuse og gymnasier og har også bygget for hotelgruppen Scanticon både herhjemme og i udlandet. Men derudover står Friis & Moltke også bag en lang række villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger. Stilen er typisk en kassematarkitektur med store robuste bygningslegemer, der trykkes ned i landskabet og domineres af rå betonelementer og synlige konstruktioner. Størstedelen af husets vinduesåbninger orienterer sig mod husets gårdhaverum. Man kan ikke på billedet her se ind i huset, men til venstre ligger entreen, fulgt af en åben trappe til førstesalen og en længere gang, der går forbi køkkenet og ender i spisestue til højre. FORÅR / 27

Renoveringen af Bülows Plads, der er gennemført med støtte fra Realdania, sætter et smukt punktum for en restaureringsproces, der startede i 2004, da Realdania Byg købte det 150 år gamle rådhus og herefter gennemførte en omfattende restaurering.

En plads, som fastholder historiens vingesus, men giver rum til moderne byliv. Så enkelt og præcist kan det formuleres, når der skal sættes ord på den restaurering og fornyelse, som pladsen med det historiske navn Bülows Plads foran det gamle rådhus i Fredericia har gennemgået. Smuk genskabelse af historisk plads Mandag den 9. maj blev pladsen foran det gamle rådhus i Fredericia indviet, og de borgere og besøgende, som samme dag gik en tur henover den nye rådhusplads, fik et stemningsfuldt indtryk af, hvordan nyt og gammelt kan forenes. De oprindelige knoldebrosten er genbrugt, men i en nøje sorteret udgave, så belægningen nu er mere plan. Jævne gangflader til glæde for kørestole, barnevogne og højhælede sko er lagt henover pladsen. Nye bænke er specielt designet, og 70 parkeringspladser markeret med diskrete metalknopper er etableret, uden at forstyrre udsynet til det smukt restaurerede rådhus. Belysningen kommer fra høje master og fra særlige lamper, der lyser op nedefra, og to gamle lindetræer er bevaret foran indgangen til Michaelis Kirke. Endelig er der i pladsens belægning lagt en historisk tidslinje i form af et metalbånd med indgraverede historiske begivenheder fra Fredericias historie. FORÅR / 29

SOMMER ARNE JACOBSENS SOMMERHUS SORØ RÅDHUS HINDSGAVL SLOT

JUBEL OVER JACOBSENS SOMMERHUS En helstøbt arkitektonisk form af international karat. Sådan beskriver Realdania Byg den perle af et sommerhus, som ejendomsselskabet erhvervede i 2011. Et sommerhus, der er tegnet af Arne Jacobsen, og som nu bevares for eftertiden til stor jubel for ikke mindst det lokale sommerhusområde i Odsherred. Jubel over køb af Jacobsen-hus. Sådan lød overskriften i den lokale avis, Holbæk Amts Venstreblad, da Realdania Byg i juli 2011 havde underskrevet slutsedlen om købet af Arne Jacobsens eget sommerhus i Højby. Jubel var der også i ejendomsselskabets egne rækker, for med købet af dette unikke sommerhus udvidede Realdania Byg ikke blot samlingen af Arne Jacobsen-huse; et helstøbt arkitektonisk bygningsværk blev samtidig sikret for eftertiden. Vi er meget glade for at kunne udvide vores samling af arkitekternes egne huse med dette værk. Man kan her se som det ofte er tilfældet at bygmesterens hus til sig selv er helt i tråd med arkitektens egne ideer og idealer. I dette værk har Arne Jacobsen skabt et ikon, som samtidig varsler om en gryende modernismes fremkomst i arkitekturen, sagde administrerende direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld, da købet var en realitet. 32 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

SOMMER / 33

Plan og opstalt af sommerhuset. Odsherred Danmarks STØRSTE sommerhuskommune Odsherred i det nordvestlige hjørne af Sjælland er Danmarks største sommerhuskommune, beliggende i et stort og attraktivt ferieområde med masser af kulturhistoriske seværdigheder. Odsherred er omgivet af Isefjorden, Kattegat og Sejerø Bugt, og egnen er især kendt for de mange fine badestrande og det smukke, varierede landskab. Vandets tiltrækningskraft og Odsherreds helt specielle lys og landskab har gennem mere end 100 år gjort Odsherred til et af danskernes foretrukne feriemål og tilholdssted for en lang række kunstnere. Et godt øje til huset Inden købet faldt på plads i sommeren 2011, havde Realdania Byg i mange år haft et godt øje til det 114 kvadratmeter store hus på Gudminderup Skovsti, der er tegnet og opført i 1936 som sommerbolig for arkitekten selv og hans familie. Et par år før slutsedlen blev underskrevet, havde en af ejendomsselskabets arkitekter besøgt stedet flere gange og haft en god og tæt dialog med husets ejer, som i godt 45 år havde haft sin gang i denne unikke sommerbolig. Og selvom huset i juli 2011 skiftede hænder, vil den tidligere ejer fortsat kunne tilbringe ferier og fritid i huset i det nordvestsjællandske nu blot som lejer hos Realdania Byg. 100 procent autentisk Da Arne Jacobsen købte grunden i midten af 1930 erne, var den på 35.000 kvadratmeter. Sidenhen blev den udstykket, så det nuværende grundareal i dag udgør 10.273 kvadratmeter plantagegrund, præget af skovfyr, græsser og lyngplanter; en bevoksning, der er ganske karakteristisk for området i Odsherred. Bygningen, der blev fredet i 1985, fremstår fuldstændig autentisk og original i rumfordeling, indretning og fast inventar. Den dag i dag, 75 år efter opførelsen, står køkkenet, værelserne og stuerne stadig med alt nagelfast originalinventar såsom senge, borde og skabe, ligesom alle materialer, overflader, detaljer og farver fremstår intakte og uændrede. 34 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Bygningens sydlige del er opført i to etager med krumme hvidpudsede facader, mens den nordlige del som er værelsesfløj og garage er opført i én etage. Den dobbelthøje spisestue er husets centrale rum, og herfra er der udgang til haven og adgang til værelsesfløjen, badeværelset og kælderen. Fra spisestuen fører en elegant udført snedkertrappe op til stuen på 1. sal, hvor panoramavinduer giver en storslået udsigt over grund og strandenge og et kig til havet under de opstammede fyrretræer. Ideologisk frontløber Det ikoniske sommerhus afspejler en ambitiøs Arne Jacobsen. Især bygningens indretning med den dobbelthøje spisestue og den elegante trappe til 1. sal vidner om en visionær og vovemodig arkitekt, og disse ideer er tydeligt ført videre i Jacobsens eget hus på Strandvejen 413 i Klampenborg, til trods for at dette helårshus er opført 16 år senere. Sommerhuset i Højby rummer på én og samme tid dele af funktionalismen formsprog, samtidig med at huset peger visionært fremad mod de nye tendenser i modernismen. Derved får huset en kulturhistorisk betydning som ideologisk frontløber for en ny arkitektonisk retning, der mere end nogen anden kom til at præge det tyvende århundredes måde at bygge og bo på, understregede Peter Cederfeld, inden han overlod sommerhusnøglerne til de arkitekter, som skal udarbejde planer for en nænsom restaurering af det unikke hus. Selve restaureringsarbejdet påbegyndes i efteråret 2012. Til venstre: Arkitekten selv i afslappet stil. Til højre: Fra den dobbelthøje stue, set fra spisepladsen mod opholdspladsen med udsigt over Sejerøbugten. Ca. 1938. SOMMER / 35

Tilbage til tidligere tiders storhed af journalist Lene Berthelsen er tidligere bragt i Dagbladet Ringsted den 16. juli 2011. 36 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

tilbage til tidligere tiders storhed Det gamle rådhus på Sorø Torv bliver i øjeblikket sat gennemgribende i stand. Realdania Byg investerer et tocifret millionbeløb i bygningen, der skal lejes ud til Sorø Kommune. Af Lene Berthelsen, Dagbladet Ringsted SORØ: Sorøs gamle rådhus og arresthus er i øjeblikket hyllet ind i stilladser og plastik og tager sig ikke ud fra sin bedste side. Men når det gamle hus om godt et år dukker op til overfladen igen, vil det tage sig ud fra sin allerbedste og oprindelige side. Bygningen, der i mange år var ejet af staten og blev brugt som politistation og retsbygning, blev for godt to år siden købt tilbage af Sorø Kommune. Kommunen satsede i første omgang på selv at bruge 20 mio. kr. på istandsætning, men så meldte Realdania Byg sig som interesseret køber. Det oprindelige For et år siden solgte kommunen ejendommen til Realdania Byg for samme beløb, som kommunen selv havde betalt, nemlig seks mio.kr. Realdania Byg investerer nu en stor sum penge i restaureringen. Projektleder Per Troelsen SOMMER / 37

FAKTA n Sorø gl. Rådhus er opført i 1880-81. Arkitekt var Vilhelm Tvede, der var en af tidens førende arkitekter. n På matriklen ligger også et arresthus fra 1871 samt et lille baghus. n Byggestilen er historistisk og huset er et udtryk for typisk dansk rådhusbyggeri fra den periode. n Før da lå et ældre rådhus på grunden, men det brændte i 1879. n Bygningen blev brugt til rådhus frem til 1960 erne og til arresthus frem til 1970 erne. n Såvel udvendigt som indvendigt er der et væld af arkitektoniske detaljer. 38 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Øverst: Gårdområdet får også en omgang. Her var der førhen dels luftegård for fangerne og dels terrasse til arrestforvareren. Nederst: En af fængselscellerne. Sorø Bibliotek beholder nogle af dem til opmagasinering.

vil ikke ud med præcis hvor stort, men kun at der er tale om et tocifret millionbeløb. Og Realdania Byg, der har kørt lignende restaureringsprojekter i andre bevaringsværdige ejendomme i landet, går grundigt til værks. Så vidt muligt skal huset føres tilbage til sit oprindelige udseende. De oprindelige farver på væggene. De oprindelige gulve. Selv om vi er nødt til at tilføje noget nyt også. F.eks. en elevator, så huset også er handicapvenligt, siger Per Troelsen. Ægte skifer En af de helt store poster bliver taget. Det er et ægte skifertag, der dog er blevet så slidt af tiden, at der skal et nyt til. Det skal også være skifer i samme mønster: Og det er slet ikke så let at finde egnet skifer længere. Men taget er en væsentlig del af bygningen. Skiferpladerne er lagt i et mønster, der er stærkt inspireret af franske skifertage. Det er et smukt tag, som det også kræver stor håndværksmæssig kunnen at lægge, mener Per Troelsen. Hver eneste lille plade skal nemlig sømmes på. Og alene det at slå et passende lille sømhul i skiferpladen kræver ekstraordinær snilde og omhu. Flere formål Når det hele står færdigt omkring august næste år, skal kommunen bruge huset til flere formål. I stueetagen, hvor der før var politistation, skal Sorø Turistkontor holde til, og der bliver god plads til såvel kontorer som kundebetjening. På førstesalen bliver der indrettet byrådssal i den oprindelige byrådssal, der i mange år blev brugt som retssal. Et imponerende lokale med høje mørke paneler og kongelige buster. Dommer- og advokatværelser skal dels bruges til mødelokaler og dels til vielseslokale. Nogle af de gamle fængselsceller bliver brugt af Sorø Bibliotek til opmagasinering. Det får biblioteket også lov til at efter restaureringen. Andre celler samt lokaler på 2. sal og loft vil formentlig også blive brugt til opmagasinering. Endelig vil den lille gårdsplads, der tidligere blev brugt til bl.a. fangegård, blive indrettet, så den kan bruges til offentlige arrangementer. Til venstre: Øverst oppe i rådhusbygningen gemmer sig et par værelser, hvis 1960 er-tapeter Per Troelsen er tilbøjelig til at lade være, fordi de er lidt sjove. Til højre: Projektleder Per Troelsen i de lokaler, der før husede lokalpolitiet. Når restaureringen er færdig, rykker turistkontoret ind. SOMMER / 39

40 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

I det kommende automatiske p-anlæg afleveres og hentes bilen i et lyst og venligt miljø med udkig til byen og vandet. Via en glaselevator transporteres bilen på plads i kælderen og dermed udnyttes pladsen optimalt, idet etagehøjden kun udgør ca. halvdelen af højden i et traditionelt p-anlæg. FØRSTE SPADESTIK I Aarhus et P-anlæg, som kvinder vil elske Alle sejl var sat til i Aarhus Havn, da det første spadestik blev taget til Urban Mediaspace Aarhus et enormt byggeri, som over de kommende fire år vil forvandle havnens sydlige bastion fra industrihavn til levende byrum. Solskin, masser af aarhusianere, en markedsplads med boder, musik og åben gravko samt alle de officielle talere herunder også Peter Cederfeld, administrerende direktør for Realdania Byg, der fortalte om det p-anlæg, som bliver en del af Urban Mediaspace. I samarbejde med Aarhus Kommune står Realdania Byg bag opførelsen af Europas største automatiske p-anlæg, der får plads til 1.000 biler, placeres under jorden og tilmed bliver et p-anlæg, som kvinder vil elske. Der bliver stor tryghed for brugerne. Det er ingen hemmelighed, at succesen for p-anlæg bl.a. afhænger af, om kvinder vil bruge dem. Mange kvinder hader p-anlæg. De synes, at de er skumle, lugter og er fyldt med søjler og mørke kroge. Det vil de ikke opleve i dette p-anlæg. Her vil de opleve tryghed, frit udsyn og frem for alt god plads, sagde Peter Cederfeld ved sommerens første spadestik. Fakta om p-anlægget n Ca. 540 biler i timen vil kunne parkere i anlægget n Ca. 1 minut tager det at parkere i anlægget n Ca. 2 minutter tager det for anlægget at hente bilen op fra kælderen igen n Grundig vejledning på automater og skærme hjælper med parkeringen n Automatiske p-anlæg er endnu ikke ret kendte i Danmark, men har vundet indpas i bl.a. Lyon, Istanbul, Wien og Tokyo. SOMMER / 41

stor interesse for AT komme indenfor rosenhuset i fuldt flor Der er på ingen måde tale om, at nyhedens interesse har lagt sig. Tværtimod. Interessen for det prægtige bygningsværk, Rosenhuset, på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Havnevej i Hellerup står stadig i fuldt flor. Knap et år efter, at Realdania Byg indviede den prægtige bygning, der er tegnet af den danske arkitekt Anton Rosen, stod folk igen i kø, da ejendomsselskabet holdt åbent hus den 19. juni. Godt 900 gæster kiggede indenfor i løbet af de fire timer, hvor de store egetræsdøre til Tuborgs gamle administrationsbygning stod åbne. Også kø blandt klubmedlemmerne Kø var der også blandt medlemmer af Realdania Byg Klubben, da der i foråret blev åbnet for tilmelding til årets to Rosen-arrangementer. Begge gange var der fuldt hus både da arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Per Troelsen, den 16. maj underholdt godt 100 deltagere med historier og anekdoter om Rosens arkitektur og tidens nye ideer, og ligeledes da kunsthistoriker, mag. art. Lone Jensen godt to uger senere berettede om, hvordan Rosens arkitektur kom til at spille en central rolle i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den danske arkitekt havde sin storhedstid. De mange medlemmer lyttede og stillede spørgsmål, og spørgelysten blev ikke mindre, da deltagerne efter endt foredrag bevægede sig rundt i det 3.400 kvadratmeter store hus. Her fik de på nærmeste hold et indblik i Rosens enorme begejstring for udsmykninger, detaljer og ornamentale effekter, som han bl.a. frembragte ved velovervejet at blande blankmur, natursten, terrakotta, majolika, smedejern, messing og kobberbeklædning. 42 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Arkitekten Anton Rosen (1859-1928) er med bygningsværker som Paladshotellet, 1906-10, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Tuborgs Administrationsbygning, 1912-14, en central skikkelse i dansk arkitektur. Hans bygninger rummer træk fra den internationale samtidige arkitektur, som på en frigjort og pragmatisk måde parres med fænomener fra den nationale danske arkitektur. Hans tilgang udtrykker en høj grad af fantasi, der suppleres af et realistisk syn på, hvad der blev krævet i det enkelte tilfælde. På sin egen særegne og uortodokse måde var Rosen med til at drive udviklingen af dansk arkitektur fremad. SOMMER / 43

44 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Regn i stride strømme kunne ikke holde folk hjemme. Tværtimod strømmede flere end 10.000 gæster til Hindsgavl Slot ved Middelfart, da slottet søndag den 14. august fejrede afslutningen på syv års restaurering. Fremover skal de historiske rammer fyldes med nye fortællinger. PUNKTUM FOR SYV ÅRS RESTAURERING OG BEGYNDELSE PÅ EN NY FORTÆLLING Vi havde ventet, at der ville komme mange, men der kom alligevel langt flere, end vi havde regnet med. Så vi er ovenud tilfredse, sagde administrerende direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld, da det store arrangement med åbent hus og gratis slotskoncert var vel overstået godt hjulpet af en ihærdig indsats fra al ejendomsselskabets personale, slotspersonalet og hjemmeværnet. Og sidstnævnte var der hårdt brug for, da tilstrømningen en overgang var så stor, at det skabte trafikpropper og lange kødannelser gennem Middelfart. Mere end 10.000 mennesker kiggede forbi, da Hindsgavl og Realdania Byg holdt åbent slot for at markere afslutningen på en syv år lang restaurering og transformering af det historiske herregårdsanlæg og dets omgivelser. Dagen bød blandt andet på historisk og moderne arkitektur, romantisk slotshave, fotoudstilling, smagsprøver fra køkkenet og ikke mindst slotskoncert med Stig Rossen og JR BigBand. SOMMER / 45

Det var ikke kun på vejene, der opstod kø. Også ved indgangene til slottets bygninger og ved de opstillede telte, hvorfra der blev serveret smagsprøver, måtte de mange besøgende væbne sig med tålmodighed. I teltene bød slotskøkkenet på hjemmelavede specialiteter og vinleverandøren på udvalgte vine, og da dagen var omme, kunne Hindsgavls køkkenchef da også med tilfredshed melde alt udsolgt. Det indre skal matche det ydre Alt udsolgt er også, hvad Hindsgavls administrerende direktør, Uffe Høeg Johansen, håber på i fremtiden. Og foreløbig tegner det godt. Interessen for det historiske slot er stigende, og især den nyindrettede ladebygning med plads til 500 gæster er et godt trækplaster. Nu handler det ifølge direktøren om at fylde de smukke rammer ud. Lige nu nyder vi, at syv års restaurering er ved at være afsluttet. Samtidig er vi i fuld gang med at udfylde de nye rammer med indhold og tilbud, der er på samme eksklusive niveau som selve arkitekturen. Det indre skal matche det ydre, understreger Uffe Høeg Johansen. Ud over højt serviceniveau, smagfuld indretning og udsøgte menu- og vinkort skal gæsterne på Hindsgavl Slot også mødes af fortælling og formidling. Vi har så meget at vise frem og så mange historier at fortælle. Samtidig har mange af de gæster, der kommer hos os, en begejstring for de historiske rammer og de arkitektoniske løsninger, og den begejstring vil vi gerne komme i møde, understreger slotsdirektøren. Og der er mange fortællinger at byde på: Slottet som helhed har sin helt egen historie med alt fra besøg af H.C. Andersen til hjemsted for store historiske begivenheder. Bygningerne har hver deres historie og spænder stilmæssigt bredt fra hovedbygningens romantiske slotsstil til den rå hotelindretning i 46 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Hovedbygningens stueetage er indrettet med inspiration i slottets historie. Her er det havestuen, hvorfra der er udgang til en stor terrasse og udsigt til haven og Fænøsund.

Restaurering i etaper Første etape 2004-2006 Slottets hovedbygning restaureres, og der etableres nyt produktionskøkken og kælder. Værelser og kursuslokaler på første sal istandsættes, og de fine stuer og vestibulen i stueetagen restaureres med forgyldninger, stuk, paneler, marmoreringer og originale farver. Anden etape 2006-2008 Den tidligere kostald forvandles til moderne hotelværelser og mødelokaler. Staldbygningen får sin helt egen identitet og charme uden skær af romantisk slotsstemning, men i en rustik og rå stil, som fastholder stemningen af stald. Tredje etape 2008-2010 Den tidligere svinestald og forpagterbolig forvandles til 24 unikke enkelt-, dobbelt- og familieværelser. Stilen fra kostalden med staldens rå og rustikke karakter forenes her med boligens hjemlige atmosfære. Fjerde etape 2010-2011 Den 64 meter lange, 16 meter brede og 15 meter høje agerumslade forvandles til mødelokaler, konferencerum og restaurant. Stemningen af rå lade bibeholdes med synlige konstruktioner, lægter og spær, og indvendig bevirker store glasskydedøre, at ladens kapacitet kan udnyttes fuldt ud med plads til 500 spisende gæster. Til venstre: I dag er der indrettet mødelokaler på førstesalen i den tidligere kostald. Til højre: Både værelser og gange i den tidligere avlsgård er indrettet med genbrugssten i en rustik og rå stil. SOMMER / 47

Øverst til venstre: Der var opstillet en række store telte i Rundt om Slottet, hvor dagens gæster kunne nyde smagsprøver fra køkkenet. Til højre, det nye produktionskøkken, der er indrettet i en udgravet kælderfløj under en af slottets fløje. Nederst: Den store, tidligere agerumslade er i dag 48 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 indrettet som et kombineret fest- og konferencelokale, der kan deles. På dagen var der indrettet en udstilling med stemningsbilleder fra slottets omgivelser og årstider.

de gamle staldbygninger og ladens imponerende volumen. Og også omgivelserne har deres historie og stor variation fra den store slotspark og køkkenhaven til de mange udsigtspunkter og Naturparken Hindsgavl Dyrehave. Evnen til både AT lytte og fortælle Alle disse fortællinger står de 60 medarbejdere klar til at give videre til de gæster, der finder vej ned ad slotsalléen. Selvfølgelig er det langt fra alle medarbejdere, som kommer i kontakt med de mange gæster. Men for den administrerede direktør er det afgørende, at alle ansatte uanset titel og funktion har begejstringen for historien og lysten til at fortælle. Udviklingen af medarbejderstaben er en løbende proces. De gamle medarbejdere giver fortællingerne videre til de nye, og derudover får vi selvfølgelig også udefrakommende input. Lige nu bruger vi tid på at blive klogere på den restaureringshistorie, der knytter sig til de enkelte bygninger, siger Uffe Høeg Johansen. Ud over at fortælle opfordrer slotsdirektøren også sine medarbejdere til at lytte. I de tilbagemeldinger, som kommer fra slottets gæster, ligger der meget læring og sparring. Uanset om vores gæster kommer som erhvervskunder eller private kunder, lægger vi stor vægt på at tilrettelægge et ophold, der matcher deres ønsker og behov. Det kan vi kun gøre, når vi aktivt lytter og spørger. Det kan være ganske små ting, der skal justeres, og derfor er vi hele tiden opmærksomme på at spørge. Det er ofte de små ting, der gør den store forskel, understreger Uffe Høeg Johansen. Tilbagemeldinger var der tusindvis af tillige med masser af ros og konstruktive ideer da direktøren og medarbejderstaben søndag den 14. august havde slået dørene op til slottets bygninger. Efter syv timer med åbent hus og slotskoncert i parken var der blevet sat et værdigt punktum for syv års restaurering, og dagen efter tog slottet og personalet fat på nye fortællinger. Til venstre: Fra slotsparken med udsigt til Fænøsund. Til højre: Et af de nyindrettede værelser i avlsgården. Det rå udtryk med den runde bruseniche går igen i alle værelserne. SOMMER / 49

EFTERÅR OLUF BAGERS MØDRENE GÅRD STATSHUSMANDSBRUG VORDINGBORG GAMLE RÅDHUS

Hvad sker der, når man blander delikatesser fra en gourmetrestaurant med velsmagende vine, levende musik, haute couture-tøj, avanceret lysdesign og underholdende foredrag og pakker det hele ind i smuk renæssancearkitektur? Svar: 900 gæster til åbent hus i et af Odenses ældste verdslige huse: Oluf Bagers Mødrene Gård. EN COCKTAIL AF OPLEVELSER I SMUK RENÆSSANCEARKITEKTUR Det var en spændende cocktail, som Readania Byg i Odense havde mixet til byens borgere en lørdag i september. Ikke blot var odenseanerne inviteret på besøg i ejendomsselskabets eget hovedsæde, Oluf Bagers Mødrene Gård på Nørregade 29 midt i det gamle Odense. De var også inviteret til åbent hus hos resten af beboerne i den gamle købmandsgård, og den chance benyttede godt 900 odenseanere sig af. Ud over et kig indenfor i den mere end 400 år gamle købmandsgård, hvis skæve stuer og værelser nu udgør kontorer og mødelokaler for medarbejderne hos Realdania Byg, fik de mange nysgerrige også mulighed for at besøge: 52 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

EFTERÅR / 53

Charrit Couture, der skaber unikt haute couture tøj, Illuminazione, der forhandler italienske designerlamper, Restaurant Oluf Bagers Gård, der serverer kulinariske gourmetoplevelser, Instrumentmager A. Andersen, som reparerer og servicerer alle slags strenge-, stryge- og blæseinstrumenter, samt Håndværker- og Industriforeningen, som gennem 150 år har samlet alle Odenses håndværksfag og varetaget små og mellemstore virksomheders interesser på det erhvervspolitiske område. Odenses rige købmand Hvor er det skønt med så mange mennesker i butikken! Bare vi kunne holde åbent hus hver dag. Sådan lød det fra ejeren af lampeforretningen, og der var i sandhed også mange mennesker. Fra start til slut snoede gæsterne sig ind og ud af det gamle hus og trippede rundt på de toppede brosten, mens de studerede arkitektur, beundrede lysmageri, smagte delikatesser og lyttede til sprød musik fra fem velspillende musikere på saxofon og guitar, trompet, bas og trommer. Og for de, som gerne ville vide mere om et af Odenses ældste verdslige huse, bød historiker og forfatter Johnny Wøllekær på viden og vandrerhistorier om huset og dets bygherre: Den magtfulde og navnkundige renæssancekøbmand, Oluf Bager, som i sidste halvdel af 1500-tallet var Odenses rigeste borger. Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge og bo at vi hos Gud må få den evige ro, sig til ære og os til gavn i faders, søns og Helligånds navn 1586. Sådan står der på den indskrifttavle, der er placeret over døren til Nørregade 29. Der har den siddet i 425 år, siden den driftige odenseanske købmand lod huset opføre oven på resterne af en gård, der tilhørte hans mors slægt deraf navnet Oluf Bagers Mødrene Gård. Selv om 54 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Oluf Bager var en ivrig bygherre og opførte mange bygninger i byen, er Nørregade 29 den eneste, der har overlevet til i dag. Efter en omfattende restaurering i 2005 står bygningen i dag som et fint eksempel på renæssancens købmandsgårde og som et minde om en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer. En omskiftelig tilværelse Ejendommen har haft en omskiftelig tilværelse, og den er siden 1586 blevet udvidet og ombygget et utal af gange. Nye bygninger er kommet til, og andre har skiftet udseende og funktion, så de passede til skiftende ejeres behov. Ejendommen har således været både herskabsbolig, embedsbolig, købmandsgård og meget andet. I dag er den domicil for Realdania Byg, som købte renæssancegården i 2003 og siden foretog en gennemgribende genopretning og istandsættelse med stor respekt for og bevarelse af de originale deltaljer. Overalt i ejendommen både indvendig og udvendig dukker sporene af fortiden op som historiske markører, der blander sig med nutiden: I strygestuen har ovnen til opvarmning af strygejern fået selskab af en kopimaskine, og et andet sted har en moderne branddør erstattet den gamle af træ. Den gamle dør sidder stadig i sin karm, fastgjort til væggen som et maleri, hvor mørnede hjørner og zink-lapper udgør motivet og fortæller om årtiers slid og brug. I køkkenet hænger stadig den lille klokke som vidnesbyrd om dengang, man ringede på pigen. Oluf Bagers Mødrene Gård er en smeltedigel af nyt og gammelt og udgør som sådan en ideel ramme om Realdania Bygs daglige arbejde med at udvikle og bevare arkitektur. Denne efterårsdag i september var der igen liv og leben i den prægtige købmandsgård. Odenses borgere mødtes til en snak og en god handel, musik og lidt til ganen helt i tråd med husets historie. Oluf Bagers Mødrene Gård er i dag domicil for Realdania Byg. Mange af husets sjove detaljer er bevaret, og selvom der er indrettet kontor i dag, så er fx den tidligere herskabelige del af huset søgt bevaret ved at indrette mødelokale i mere hjemlig stil som her (billedet til venstre). EFTERÅR / 55

56 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Nu håber jeg, at det er ærlige folk, jeg har solgt til. Men disse ord underskrev den 104-årige Christian Mink i juni 2010 en måned før sin død slutsedlen på salget af sit hus: Et lille statshusmandsbrug udenfor Haderslev, som den unge hr. Mink havde bygget i 1934 med lån fra staten. I knap 80 år nåede han at bo i sit hus. RESTAURERING fra kælder til kvist et statshusmandsbrug i sønderjylland Havde den gode Christian Mink levet i dag, ville han uden tvivl have bifaldet den ærlighed, som køberen af hans livsværk Realdania Byg nu lægger for dagen i arbejdet med at restaurere det gamle statshusmandsbrug. En restaurering, som i vid udstrækning søger at bevare og værne om husets originale karakter og dets historie, og samtidig nænsomt tilføjer de faciliteter og moderne bekvemmeligheder, som en familie anno 2011 forventer i deres bolig. Endevendes fra kælder til kvist Halvandet år er der gået, fra Christian Minks søn overdrog nøglerne til Realdania Byg, og til huset om kort tid står indflytningsklart for en ny familie. Halvandet år, der startede med en større EFTERÅR / 57

Statshusmandsbrug Statshusmandsbrug var mindre landbrug, der blev oprettet med forskellige former for statslig støtte. Husmandsloven af 1899 gjorde det muligt, at landmænd kunne optage et statslån til at købe 4-8 tønder land landbrugsjord. Cirka 20.000 landbrug blev oprettet på denne måde, men brugenes ringe størrelse gjorde, at husmændene ofte måtte have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne forsørge familien. Loven blev revideret i 1919, hvorefter brugene skulle have en sådan størrelse, at familierne kunne leve af dem. Frem til 1967 oprettedes omkring 8.000 landbrug efter den nye lovgivning. oprydning og rengøring og som givetvis slutter med, at den nyanlagte gårdsplads rives og fejes. I mellemtiden bliver stuehus, mellembygning og avlslænge endevendt fra kælder til kvist: Avlsbygningen sættes i stand så den kan bruges til let dyrehold et nyt teknikrum etableres i det gamle malkerum, alle installationer bliver fornyet, og et jordvarmeanlæg og biorensningsanlæg bliver etableret. Sågar en husstandsvindmølle vil finde vej til det gamle husmandsbrug. En sådan restaureringsopgave kræver sans for deltaljen og kendskab til teknikken. Men den kræver også kendskab til de rette leverandører og fagfolk samt opfindsomhed, stædighed og held. Og heldet er heldigvis med håndværkerne i Haderslev. Detektivarbejde betaler sig Via et godt netværk er det således lykkedes arkitekter og håndværkere at opspore et gammelt sønderjysk cementstøberi, som stadig ligger inde med de gamle forme til husets vingetagsten. At støberiet tillige ligger inde med den oprindelige opskrift på, hvordan tagstenene skal stryges med rødt farvestof, så de får den oprindelige rødlige farve, er et rent lykketræf. Men det betyder, at de tagsten, som må udskiftes på husets tag, får den helt rigtige facon og farve. Sammen med vinduerne, som bliver penselmalede i den originale mørkebrune og cremehvide farve, den gamle lampe over fordøren og porcelænsholderne til luftledninger vil huset inden længe få meget af sin oprindelige vitalitet tilbage. Gamle malingsopskrifter Indenfor i stuehuset bliver overfladerne ligeledes ført tilbage til deres oprindelige udseende ikke kun rent visuelt, men også ved brugen af gamle malingsopskrifter. F.eks. bliver de fleste lofter hvidtet med en blanding af kridt og carraghen lim en form for kogt mos og påført med pensel. 58 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

I køkkenet bliver det gamle brændekomfur restaureret og genopmuret med ny isokernskorsten, så det stadig kan bruges. Også det gamle fadebur bliver bevaret med små ændringer, som giver plads til et køleskab, ligesom små detaljer som kuglesnaplåse i stedet for magnetlukning og skruer med lige kærv i stedet for stjerneskruer vil være med til at understrege køkkenets alder og stil. I entreen hang den gamle glaslampe stadig ned fra loftet, da Realdania Byg overtog, og den bliver nu pudset og poleret, så den ser ud som for 70 år siden. Også entreens ådring den imiterede træstruktur der stod i sin originalbemaling fra 1943, vil blive bevaret. I soveværelse og loftværelse vil den såkaldte husmandskorrespondance en hængende afbryderkontakt, der kan betjenes fra sengen få lov at blive, ligesom alle gamle stikkontakter i brun bakelit renoveres, og alle synlige ledninger udskiftes med stofledninger. En dansk bondehave Også i statshusmandsbrugets have vil den oprindelige stemning blive genskabt. Flere af de gamle frugttræer vil blive stående, og haven anlægges med både prydhave, nyttehave og frugthave. Når en ny familie en dag indtager det lille husmandsbrug, vil haven have karakter af den, som Christian Mink og hans kone Anne anlagde gennem 75 år. Et fint eksempel på 1930 ernes danske bondehave, som gjorde mange landbofamilier selvforsynende og indbragte lidt indtægt ved salg på det lokale torv. Målet er at bevare et lille stykke uspoleret dansk kulturarv. Midlet er en restaurering, der værner om husets originale karakter og nænsomt tilføjer komfort og moderne bekvemmelighed. Operationen er i fuld gang, og den ser ud til at lykkes, så det lille statshusmandsbrug ved en sognevej i Sønderjylland snart kan stå klar til at danne ramme om en ny familie. EFTERÅR / 59

BESØG PÅ BISPEBJERG BAKKE MANGFOLDIGHED FRA INDERST TIL YDERST Det er ikke kun i valg af farver, former, materialer og detaljer, at Bispebjerg Bakke udviser stor mangfoldighed. Også når det gælder sammensætningen af beboere i det slangeformede boligbyggeri i Københavns nordvest-kvarter er mangfoldigheden stor. Børnefamilier, ægtepar, singler, unge og gamle. De er der alle sammen. Det fortalte den tidligere formand for Haandværkerforeningen, murermester Klaus Bonde Larsen, og Poul Erik Pedersen, der er tømrermester, bygningskonstruktør og bestyrelsesmedlem i Bispebjerg Bakke, da Realdania Byg Klubben havde inviteret de to nøglepersoner til at fortælle om det spektakulære byggeri, som er formgivet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Invitationen til at høre mere om slangebyggeriet og især om de håndværksmæssige ambitioner, udfordringer og erfaringer havde godt 40 klubmedlemmer taget imod. I silende septemberregn snoede de sig ind og ud af Slangen på Bispebjerg, mens de kom helt tæt på resultatet af et unikt samarbejde mellem kunstner, arkitekt og håndværkere, der mestrer det traditionelle håndværk. Undervejs fik de spørgelystne deltagere også mulighed for et kig indenfor i en af lejlighederne, hvor detaljerigdom og planløsning er lige så opsigtvækkende som selve byggeriet. 60 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Rundvisningen sluttede ved en af de fem Bjørn Nørgaard-skulpturer, der er placeret rundt omkring i området som et stærkt vidnesbyrd om, at hér er det kunstneriske og det skulpturelle med overalt.

I efteråret lancerede Klubben en rigtig god nyhed til de mange interesserede danskere, der de seneste fire år har fulgt Realdania Bygs arbejde tæt via Realdania Klubbens mange arrangementer og rundvisninger: Prisen på medlemskab blev sat ned til 199 kr. årligt. Læs mere om Klubbens mange tilbud og fordele på www.realdaniabygklubben.dk EFTERÅR / 61

62 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Den gamle arrestbygning, der i modsætning til rådhuset ikke er fredet, er mørk og dominerende og vil blive revet ned for at give plads til en ny tilbygning, der lader rådhuset komme til sin ret.

Mens der allerede er fuld fart på restaureringen af det gamle rådhus i Vordingborg, har den tilhørende arrestbygning sat arkitekterne på en hård prøve. Løsningen er nu fundet: Arresten skal rives ned, og en splinterny bygning graves ned i jorden! DET GAMLE RÅDHUS I VORDINGBORG RESTAURERING UDEN INSTRUKTIONSBOG Det foregår sjældent lige ud ad landevejen. Langt oftere er der tale om en kringlet vej med blindgyder og omveje. Der er ingen instruktionsbog og heller ingen vejviser. Sådan er det at restaurere. Ideer og visioner må justeres undervejs i takt med de udfordringer, der dukker op på vejen mod målet. Sådan er det også i Vordingborg, hvor restaureringen af byens 170 år gamle rådhus og arresthus er i fuld gang. Siden Realdania Byg købte rådhuset i begyndelsen af 2009, har håndværkere, ingeniører, konstruktører og ikke mindst arkitekter været i næsten konstant vigør. Især arkitekterne har vredet deres hjerner. De har tænkt, tegnet og forkastet et utal af løsninger. Mange forslag og ideer har været i spil EFTERÅR / 63

Den nye bygning hæver sig kun delvist over jorden, og der bliver fra Voldgade frit udsyn til bagsiden af rådhuset. To store atriumgårde midt i bygningen skal sikre lys til de kommende arbejdespladser. ikke mindst i forhold til rådhusets ret beset anonyme arrestbygning og fangegård. For mens selve rådhuset trods slitage og forfald har været en relativ enkel restaureringsopgave for arkitekter og håndværkere, så har den godt 300 kvadratmeter store arrestbygning givet helt andre hovedbrud. Og kvadratmeterne kan ikke bare undværes. De er nemlig ganske vigtige, hvis alle de ønskede funktioner herunder Danmarks Borgcenter skal kunne rummes i de to bygninger, når det hele står færdigt om et års tid. Kontrasten mellem lys og mørk Arrestbygningen er opført ca. 50 år efter rådhuset, og i forhold til det lyse, harmoniske rådhus fremtræder arresten nærmest som en bastion dominerende og mørk. I første omgang var det vores tanke blot at istandsætte bygningen og gøre en dyd ud af kontrasten mellem lys og mørk. Men denne tanke lagde flere forhindringer i vejen, fortæller projektleder hos Realdania Byg, Connie Hviid. Ved at bibeholde den dominerende arrestbygning blev det svært, ja nærmest umuligt at få rådhuset til at træde tydeligt frem. Udsynet til rådhusets bagfacade fra Voldgade ville fortsat være spærret af den store arrest, og inde fra rådhuset ville der fra de øverste vinduer stadig være udsigt til arresthusets mørke tagfacade. Hvad gør den kreative arkitekt så? I Vordingborg lød svaret: Vi river den nuværende bygning ned og opfører en ny, som vel at mærke graves ned i jorden! Atriumgård, planter på TAGET og nyt stræde Efter mange omveje, blindgyder og omstarter er den nye plan på arkitekternes tegnebræt nu en splinterny bygning, der er trykket ned i jorden. To store atriumgårde midt i bygningen skal sikre lys til de medarbejdere og gæster, der får deres gang i huset, og på husets tag skal der vokse forskellige grønne græsser og planter. De transparente atriumgårde og det grønne tag vil give en smuk udsigt inde fra rådhuset, og efter- 64 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

som den nye tilbygning kun hæver sig partielt over jorden, bliver der fra Voldgade frit udsyn til bagsiden af den gule rådhusbygning. Langs den nye tilbygning etableres et lille stræde, som gør det muligt at komme fra Voldgade med gode parkeringspladser til selve Slotstorvet. Og på gåturen gennem det nye stræde vil der blive et fint kig henover den nedgravede bygnings grønne tag og de gennemsigtige atriumgårde. Så fra at have været en arkitektonisk stopklods, bliver den nye tilbygning nu en arkitektonisk u-vending. Men dermed er udfordringerne ikke slut. Der skal nok dukke flere forhindringer op undervejs. Det hele foregår jo på en historisk plads, så det er ikke godt at vide, hvad der gemmer sig i undergrunden, når først gravemaskinerne ruller ind. Beplantning på store tagflader kræver også en hel del beregninger, og så skal helt nye håndværkergrupper bringes i spil. For mens det gamle rådhus stiller krav om talent og flair for restaurering hos murere, tømrere og malere, så er det helt andre talenter, som skal bringes i spil i den nye tilbygning, siger Connie Hviid. Hjemsted for Kommune og Borgcenter Mens arkitekterne har tænkt og tegnet på den nye tilbygning, har håndværkerne længe været i gang i selve rådhuset. Her foregår nu en større restaurering både udvendig og indvendig, så bygningen igen kommer til at fremtræde som byens hus, og så de overordnede linjer, som kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup lagde for dagen i 1840 erne, igen bliver klart genkendelige. Når det hele i slutningen af 2012 står færdigt, vil byens turistinformation og Danmarks Borgcenter med butik, forskning og administration få til huse i de to bygninger. Planen er også, at rådhuset skal danne ramme om Vordingborg Kommunes repræsentative opgaver og forskellige arrangementer, så borgere og besøgende får glæde af det historiske bygningsværk. EFTERÅR / 65

VINTER UPCYCLE HOUSE AMTMANDSBOLIGEN I HJØRRING ESBJERG TING- OG ARRESTHUS

Nu er det ikke længere nok at genbruge. Nu skal vi også forædle. Vi skal give brugte produkter og affaldsmaterialer nyt liv og bruge dem i helt nye, mere værdifulde sammenhænge. Trenden kaldes upcycling, og hos Realdania Byg er et Upcycle House allerede på tegnebrættet. EN NY TREND ER PÅ VEJ: NÅR GENBRUG BLIVER MERE END GENBRUG Forestil dig et hus, udelukkende bygget af genbrug. Et hus opbygget af containere med et fundament af gamle telefonpæle; terrasseplader af genbrugte sodavandsflasker; blød blå isolering af gamle cowboybukser og et køkkengulv af champagnepropper Lyder det surrealistisk eller hippieagtigt? Tanken er imidlertid ikke fjern. Faktisk eksperimenteres der allerede mange steder i verden med at skabe huse af de velkendte skibscontainere, indrettet og bygget af materialer, der ellers ville være havnet som skrald eller skrot. Fænomenet kaldes upcycling. Og om et års tid vil et Upcycle House dukke op på en parcelhusgrund i en dansk provinsby. Bag byggeriet står Realdania Byg, som med projektet vil vise et konkret og funktionelt eksempel på en tendens, der er ved at vinde indpas rundt om i verden. 68 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

VINTER / 69

Nyt liv til genbrug Men hvad handler upcycling overhovedet om? Realdania Bygs arkitekt og projektleder Jørgen Søndermark har studeret fænomenet, og han giver denne forklaring: Hele upcycle-tankegangen bygger på en idé om ikke blot at genbruge, men at give de genbrugte materialer ny og højere værdi. I Danmark har vi i mange år været rigtigt gode til at indsamle og genbruge f.eks. plastikflasker. Flaskegenbrug er et fint eksempel på genbrugstankegangen altså recycling. Hvis disse flasker nu ikke blot genbruges, men får helt nyt liv, f.eks. som smukke, halvgennemsigtige vægplader til badeværelset ja, så har vi upcyclet flaskerne. Vi har gjort dem mere værd, end de var i forvejen, forklarer Jørgen Søndermark. Upcycling er altså genbrug på en ny måde. Det handler f.eks. om at bygge af genbrugsmaterialer, der anvendes på en ny og intelligent måde, så der i det store miljømæssige og økonomiske perspektiv produceres mindre, og så vi udnytter vores ressourcer på en mere bæredygtig måde. Det giver ikke mindst et mindre energiforbrug og dermed en mindre CO 2 -udledning. Containere i massevis Basismaterialet i det kommende Upcycle House bliver skibscontainere. De velkendte containere, som kendes fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al godstransport i verden. En stor del af disse containere fremstilles i Østen til en pris, der er så lav, at det ofte er billigere at købe en ny container end at sejle en tom container tilbage fra USA og Vesteuropa. Da Vesten samtidig importerer væsentligt mere, end der eksporteres, strander mange containere her, hvor de hober sig op i de store havne. Hér udgør de et stigende problem: De optager plads, og de er dyre at have stående. Containerne kan derfor erhverves billigt, og det har fået kreative folk til at finde nye anvendelsesmuligheder for containerne, f.eks. som mobile værksteder, nødhjælpsklinikker, ungdomsboliger og nu også snart som dansk parcelhus. Med Realdania Bygs Upcycle House vælger vi at udtrykke upcycle-tankegangen i et helt almindeligt parcelhus i en almindelig dansk by. Et parcelhus kan de fleste forholde sig til, og så bliver den abstrakte ide pludselig meget mere konkret, siger Jørgen Søndermark, som understreger, at huset udadtil på ingen måde vil signalere genbrug eller skrot; det bliver blot et af husene på vejen. En realistisk showcase Realdania Byg skal ikke at skabe one hit wonders ; helt unikke solopræstationer. Vores fornemste opgave er at skabe eksperimente- 70 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Om fænomenet Upcycling n upcycling er genbrug, hvor slutproduktet får højere værdi n upcycling erstatter nye materialer og produkter n upcycling kan være med til at spare energi og CO 2 -udledning og samtidig spare på jordens ressourcer n upcycling er i nogle tilfælde billigere end tilsvarende nye produkter n upcycling er i andre tilfælde dyrere end nyt, primært pga. tid og arbejdsløn n upcycling er et nyt ord for den traditionelle, omhyggelige omgang med ressourcer, som man havde før den industrielle revolution rende nybyggerier, der kan stå som eksempler til efterfølgelse, og samtidig indpasse det nye i en anvendelig og realistisk sammenhæng. Og derfor bliver Upcycle-huset også et rigtigt hus med alle gængse moderne bekvemmeligheder. Med huset skaber vi en showcase, som griber fat i en spirende tendens og tjener som inspiration for både den brede befolkning og for fagfolk og producenter, siger Søndermark. Og for at huset netop skal kunne tjene som realistisk inspirationskilde, handler det ikke kun om at vise ekvilibrisme udi kunsten at upcycle og genbruge med merværdi. Det handler i lige så høj grad om at vise både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det er fint og godt at løfte genbrugstanken endnu højere, så der bliver tale om upcycling. Vi er jo ved at have bragt energiforbruget ned, når husene er i brug, så nu kan vi rette blikket mod selve byggeprocessen, og her spares meget energi og CO 2, hvis materialerne populært sagt ikke skal graves ud af bjerget først. Men hvis upcycle-tanken for alvor skal vinde frem, skal den samtidig gøre byggeriet billigere. Set i dét lys spiller indsamlingen af genbrugsmaterialer, transporten og omdannelsen til brugbare byggematerialer en meget stor rolle. Gjort rigtigt, vil materialerne blive billigere end tilsvarende nye, og så kan trenden rykke for alvor, understreger Jørgen Søndermark. Gammel vin på nye flasker? På spørgsmålet om, hvorvidt hele upcyclingideen i virkeligheden ikke bare er gammel vin på nye flasker, siger Jørgen Søndermark: Jo da. Genbrugstanken er ikke ny. Den har vi kendt i generationer og overalt i verden. Også inden for byggeriet har der alle dage eksisteret omhyggeligt genbrug. Byggematerialer som sten, tømmer, tegl, døre, vinduer, beslag osv. har bestandigt fundet nyt liv, og på samme måde har reparation været den naturlige løsning, når ting gik i stykker. Upcycling-tankegangen er i bund og grund en genopfindelse af tidligere tiders mere ressourcebevidste handlemåde en genopfindelse, som i høj grad er sat i gang af verdens klimaforandringer, affaldsophobning og ressourcemangel. Jørgen Søndermark mener, at bevidstheden om CO 2 -udledning og energiforbrug i forbindelse med materialerne og selve byggeprocessen om få år vil få lige så stor betydning som bevidstheden om varme- og el-forbruget i husets daglige liv. Realdania Bygs Upcycle House kan derfor som et konkret og håndgribeligt pilotprojekt være med til at skubbe til denne bevidsthed, sætte kreative tanker i gang og skabe debat både blandt fagfolk og lægfolk. Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125-150 m 2 og udformes som et parcelhus med bred appel. Huset skal fungere som showcase med vægt på evaluering og formidling og huset vil primært blive vurderet på bunden procesenergi og økonomi. VINTER / 71

72 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Med Realdania Bygs køb af den fredede amtmandsbolig fra 1910 sikres en af arkitekt Hack Kampmanns smukke bygninger for eftertiden. ARKITEKTONISK PERLE SIKRET FOR EFTERTIDEN REALDANIA BYG KØBER BYGNING TEGNET AF MESTERARKITEKT Af Allan Vinding Sørensen Hack Kampmann (1856-1920) var søn af provsten i Hjørring og blev en af Danmarks store arkitekter og desuden kongelig bygningsinspektør. Han har blandt meget andet tegnet Marselisborg Slot, Aarhus Teater og Politigården i København. På disse kanter har han tegnet posthuset i Sindal (ved stationen), toldkammeret vest for Hjørring gamle posthus samt den tidligere (1893) sparekasse i Dronningensgade 34. Han har også tegnet toldkammeret i Frederikshavn, Skagen og Aalborg. Tilbage til tidligere tiders storhed af journalist Allan Vinding Sørensen er tidligere bragt i Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel den 28. oktober 2011. VINTER / 73

Restaureringen af amtmandsboligen kommer blandt andet til at omfatte ejendommens facader, fuger, kviste, tagrender og skorstenspiber. Alle tekniske installationer skal gennemgås, gulve genoprettes og fornys, og nedsænkede lofter fjernes. Hack Kampmann er uden tvivl en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Og amtmandsboligen i Hjørring er et rigtigt flot eksempel på Kampmanns udsøgte evner som arkitekt. Derfor er vi glade for at kunne bevare dette bygningsværk sådan, så der også i fremtiden vil være liv i det enestående hus, siger administrerende direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld. Kommunen har lejet huset og tumler nu med planer om at skabe aktivitet i det med offentlig adgang. Vi har gjort os nogle overvejelser, men har endnu ikke truffet beslutning om, hvad det ender med, siger borgmester Arne Boelt. Realdania Byg karakteriser amtmandsboligen fra 1910 som fornemt proportioneret med mange delikate detaljer. Det er samtidigt af høj byggeteknisk kvalitet og funktionalitet. Statens ejendomsselskab Freja sælger amtmandsboligen til Realdania, som vil restaurere bygningen og leje den ud til kommunen, når restaureringsarbejdet er færdigt i 2014. Bygningen og haveanlæg blev fredet i foråret 2010. 74 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920) var søn af provsten i Hjørring og regnes blandt en af landets bedste arkitekter. I 1874 blev han murersvend og i 1873-1878 studerede han på Kunstakademiets Arkitektskole. I 1880 erne foretog Kampmann en række studierejser til blandt andet Italien, Frankrig og Grækenland. Kombinationen af international inspiration, kendskab til klassisk arkitektur og håndværksmæssig formåen som murer træder tydeligt igennem i bygninger tegnet af Kampmann. Desuden er mange af hans værker præget af en kombination af gennemtegnede detaljer ofte med naturalistiske former og et sikkert greb om helheden. Blandt Kampmanns omfattende produktion finder man blandt andet toldkamre i Skagen og Aarhus, Landsarkivet i Viborg, Marselisborg Slot, Københavns Politigård samt om- og tilbygninger på Glyptoteket og Thisted Kirke. Amtmandsboligen er opført i nyklassicistisk stil i 1910 som embedsbolig med plads til embedsførelse, tjenestefolk og privatliv og er et velbevaret eksempel på den status, som amtsfunktionen havde i de udvalgte provinsbyer. Ejendommen er opført i røde sten og med helvalmet rødt tegltag. Tagrenderne har specielle rendejern formet som franske liljer, og tagfladen mod haven brydes af pudsige buer med små vinduer, der skråner ned mod jorden. I haven ligger et gammelt pittoresk lysthus og en pergola med romerske søjler beplantet med efeu. Anlægget er et fremtrædende eksempel på de gedigne og velproportionerede bygninger, som Hack Kampmann fik opført i sin tid som kgl. bygningsinspektør i det nordlige Jylland i perioden 1892-1920, og som sådan en fornem repræsentant for den nyklassicistiske skole omkring år 1900. Målet for restaureringen er at give ejendommens eksteriør og interiør deres oprindelige udtryk tilbage. Farveholdningen i huset vil derfor komme til at afspejle datidens sammensætning og brug af farver. VINTER / 75

76 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Fra start til slut er de kommende lejere med på sidelinjen, når det fredede ting- og arresthus i Esbjerg restaureres. Al planlægning er snart på plads, og i foråret 2012 går håndværkerne i gang. lejerne er med på sidelinjen Dialog har været overskriften på de 12 måneder, der er gået, siden Realdania Byg overtog det 120 år gamle ting- og arresthus i Esbjerg. Dialog med Kulturarvsstyrelsen, arkitekter, ingeniører, offentlige myndigheder og kommende lejere. Lige siden slutsedlen blev underskrevet, har der været arbejdet ihærdigt på de indre linjer: Møder er afholdt, skrivelser er udvekslet, og en lang række interessenter er taget med på råd ikke mindst de kommende lejere i arrestbygningen. VINTER / 77

Når vi på forhånd kender de lejere, der skal flytte ind, er det helt selvfølgeligt at inddrage dem i planlægningen, fortæller projektleder Connie Hviid fra Realdania Byg. Lejerne kender de daglige arbejdsgange, og derfor lytter vi meget til deres behov: Hvor mange arbejdspladser har de brug for? Hvor mange møderum? Hvad med internetopkobling, teknik osv.? Nye naboer I Esbjerg har medarbejderne i turistkontoret og på nærpolitistationen videregivet deres ønsker til indretningen af det gamle tinghus. Her har politiet haft til huse i godt ti år og turistbureauet i ca. 20 år, så de kender det gamle hus ud og ind. Når de efter endt restaurering vender tilbage, vil de få helt nye naboer. En del af den omfattende restaurering indbefatter nemlig også den gamle arrestbygning, der har stået tom siden midten af 1950 erne. Nu sættes den i stand og indrettes som arbejdsplads for aktiviteter og tiltag, der støtter op om de unge esbjergensere. For lederen af Esbjergs SSP & Forebyggelse, Steen Bach, er der ingen tvivl om, at inddragelsen i ombygningsprocessen har været en positiv oplevelse. Ønskeliste På opfordring fra Realdania Byg udarbejdede vi fra første færd en ønskeliste med alle vores ideer og forslag til indretning helt uden hensyntagen til økonomi, praktik, logistik osv. Selvfølgelig var vi helt klar over, at der ikke var tale om frit valg på alle hylder, men ønskelisten har været et godt springbræt for den videre dialog, fortæller Steen Bach. Alle forslag og ønsker er løbende bragt videre til byggeledelsen. Nogle ønsker er imødekommet og opfyldt, mens andre har måttet tilpasses eller sløjfes. Men ifølge Steen Bach er samtlige forslag blevet mødt med konstruktiv kritik også selv om de ikke har kunnet lade sig gøre. Hvad der vindes på gyngerne, tabes på karrusellerne. Sådan er det også, når et gammelt hus skal ombygges og nyindrettes, men jeg er sikker på, at vi får et hus fyldt med historie og sjove detaljer, siger Steen Bach. Et fængsel som arbejdsplads For Realdania Byg har især arrestbygningen krævet en del planlægning. Bygningen har stået urørt de sidste 50 år, så forfaldet er til at få øje på. 78 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

At træde ind i arresten er som at træde ind i en tidslomme. Sidste mand havde lukket og slukket, og siden var intet sket. Et sådant håndværkertilbud kunne virke som en stor og næsten uoverskuelig opgave; men for os som restaureringsarkitekter virker det modsat. Når bygningen står uberørt, betyder det nemlig, at de fleste bygningsdele og detaljer stadig er intakte, fortæller Connie Hviid. Og ganske rigtigt: I Esbjergs gamle arrest er de smalle fængselsceller bevaret. De gamle fængselsdøre med kighul og de små vinduer med gitre sidder der stadig. De gamle terrazzogulve ligger der, og de mange gamle trapper som i sin tid udgjorde de lovmæssige flugtveje er bevaret. Meget af det vil nu blive indpasset i en nutidig sammenhæng. Det overordnede mål med restaureringen er at give de kommende lejere og gæster en fornemmelse af at være kommet i fængsel. Det betyder, at bygningens lukkede karakter fastholdes, og at reminiscenserne af fængsel bevares, samtidig med at der skabes velfungerende og tidssvarende arbejdsforhold. Derfor må nogle af de små celler også lægges sammen, så de kan bruges som møderum, ligesom en af de gamle trapper må nedlægges og en anden omdannes til elevatorskakt. Loftet må påføres akustikpuds, så der skabes gode lydforhold, og tagetagen inddrages og indrettes til kontorarbejdspladser. En vanskelig byggeplads Når planlægningen og dialogen i Esbjerg har taget lang tid, skyldes det også bygningens beliggenhed på et livligt hjørne i det centrale Esbjerg. Bygningen er et klemt hus. En beliggenhed på et hjørne i et kvarter med mange restaurationer, masser af aktivitet både dag og nat og svære tilkørselsforhold kræver en del koordinering. Vi kan ikke bare spærre hjørnet af i et år, og derfor har vi brugt lang tid på at tilrettelægge al det praktiske og logistiske, fortæller Connie Hviid. Selv om bygningen er en hjørnebygning, er der dog ingen tvivl om, at huset er Byens Hus. Arkitekturen taler sig eget tydelige sprog, og hele bygningen er fyldt med hjørner og kroge, trappetårne og spir, udskud, kviste, udkragninger, gesimser, kamtakker og nicher. Så der bliver nok at tage fat på, når håndværkerne melder deres ankomst i løbet af foråret 2012 og går i krig med at genskabe arkitekt H.C. Ambergs 1.600 kvadratmeter store bygningsværk. Den tidligere arrestbygning har stået urørt de sidste 50 år. De gamle, smalle arrestceller og fængselsdøre står endnu som vidnesbyrd om bygningens tidligere anvendelse. Meget vil blive bevaret, men skal nu i forbindelses med restaureringen tænkes ind i en ny sammenhæng. VINTER / 79

REALDANIA BYG KØBER TINGHUSET I STORE HEDDINGE Energioptimering, IT og innovation. Ikke begreber, man normalt vil forbinde med et fredet rådhus fra 1838. Men det er netop elementer i det kommende projekt for råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge, som Realdania Byg netop har erhvervet. De arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i huset skal bevares samtidigt med, at huset skal gøres til idé- og inspirationscenter for borgere og erhvervsliv. Historiske huse som Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus er en del af vores fælles kulturarv, som det er vigtigt at bevare. Vi ser frem til at give huset et løft, der fremtidssikrer det med energitiltag og højteknologiske løsninger, der kan være til glæde for borgere og erhvervsdrivende, sagde adm. direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld, i forbindelse med købet. Huset med den prominente placering på byens torv skal restaureres, således at energiforbruget i ejendommen reduceres mest muligt, og skal fungere som inspiration for alle, der ønsker at energi- og klimaoptimere egen virksomhed eller hus. 80 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11 Stevns Kommune, der bliver husets fremtidige lejer, vil benytte råd-, ting- og arresthuset som et højteknologisk udstillings- og eventcenter til eksempelvis kulturbegivenheder, udstillinger og produktdemonstrationer.

Det gamle rådhus i Store Heddinge fra 1838 var i 1800-tallet et forbillede for, hvordan et rådhus i provinsen skulle udformes. Nu har Realdania Byg købt ejendommen for at bevare og restaurere den, således at den kan blive et godt eksempel på, hvordan man kan integrere moderne IT og teknologi i en fredet ejendom. VINTER / 81

12,6 April 2007 LITTERATUR Arkitekten Maanedshæfte, 4-5 1932. moderne, Paris 1926. www.arne-jacobsen.com www.realea.dk Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets UDGivET af REaLEa a/s Udgivet af Realea 13,5 mm Udgivet af Realea Årets nye udgivelser Meldahls Råd-, Ting- og Arresthus Af Søren Mentz, Claus M. Schmidt, Jørgen Ganshorn og Lars Vester Jakobsen Den 6. juli er en helt speciel dag i Fredericia. Det er dagen for mindet om Slaget ved Fredericia i krigen i 1848, og det var også på denne dag i 1860, at Fredericias borgere kunne indvi byens nye rådhus. Et imposant hus bygget i tidens stil, historicisme, af en af landets absolut førende arkitekter, Ferdinand Meldahl. Bogen sætter fokus på den vigtige brik rådhuset blev i en kulturpolitisk agenda, der er funderet i Fredericias særlige ånd og i forestillingen om og opbygningen af danskhed. 60 sider, helbind, rigt illustreret. Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realdania Byg A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realdania byg er et helejet Realdania selskab. Se mere på www.realdaniabyg.dk Oluf Bagers Mødrende Gård Realdania Byg Oluf Bagers Mødrene Gård Udgivet af Realdania Byg oluf bagers mødrene gård Af Johnny Wøllekær Oluf Bagers Mødrene Gård er et prægtigt bygningsmonument. Et af de ældste tilbageværende borgerlige købstadshuse i Odense og samtidig et minde over en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer. Af Oluf Bagers mange ejendomme er Oluf Bagers Mødrene Gård den eneste, der er bevaret. Bogen går tæt på Oluf Bagers Mødrene Gårds historie, der er en af Odenses mest pompøse borgerlige ejendomme fra renæssancen. 108 sider, helbind, rigt illustreret. Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen, København 1998. Omslag Tietgen -Realea Stift 2100432_OMSLAG STIFT 09/11/10 10.13 Side 1 Steen Eiler Rasmussen, Nordische Baukunst, Berlin 1940. Peter Thule Kristensen, Det sentimentalt moderne: Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, København 2006. Lisbet Balslev Jørgensen, Danmarks arkitektur, Enfamiliehuset, København 1985. Le Corbusier og Pierre Jeanneret i Almanach de l Architecture Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen, Barcelona 1989. Originale tegninger fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger OM FORFATTEREN Peter Thule Kristensen er arkitekt, ph.d. og adjunkt på Kunstakademiets Arkitektskole, Læs mere på www.realea.dk hvor han forsker og underviser primært i arkitekturhistorie og teori. Arne Jacobsens eget hus Gotfred Rodes Vej 2 ISBN 978-87-990883-4-8 Udgivet af: Realea A/S Tekst og redaktion: Peter Thule Kristensen og Realea A/S Layout: Realea A/S Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense Foto: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol Forside foto: Sydgavlen, fra haven Bagside foto: Hjørnevinduer af stål med lodrette sprosser BERTEL UDSENS EGET HUS formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme og bevare væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at udvikle eksperimenterende nybyggeri. ARNE JACOBSENS EGET HUS GOTFRED RODES VEJ 2 JACOBSEN, ARNE 1902-1971, arkitekt og designer, professor på Kunstakademiet i København (1956-65). Født 11. februar 1902 i København. Faderen, Johan Jacobsen, var grosserer. Moderen, Pouline Jacobsen, var bankuddannet. Dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1924. Kunstakademiets Arkitektskole i København (1924-1927). 1927-1929 Medarbejder hos stadsarkitekten i København. Fra 1930 til sin død i 1971 egen tegnestue. TUSINDKUNSTNER Arne Jacobsen er en ener og kendt verden over. Han markerede sig stærkt og personligt i dansk arkitektur og design i mere end et halvt århundrede gennem sine mange forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst. Han favnede vidt, lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden i hans berømte bestikserie. Det er karakteristisk for ham, at flere af hans bygninger ned til mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv. Blandt Jacobsens hovedværker indenfor arkitekturen finder vi bl.a.: Bellavista i Klampenborg (1933-34), Bellevue Teater (1935-36), Århus Rådhus (s m Erik Møller) (1939-42), Søllerød Rådhus (s m Flemming Lassen) (1940-42), Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1950-54), Rødovre Rådhus (1957), Glostrup Rådhus (1958), Munkegårdsskolen i Kbh. (1955-59), økonomi co2 ISBN: 978-87-92230-28-7 9 788792 230287 plads energiparcel Tietgens Ærgrelse Realea 4 eksempler på energirenovering af danskernes yndlingsbolig indeklima livskvalitet arkitektur Tietgens Ærgrelse BjæLkEvaNGEN 15 SAS Royal Hotel Kbh. (1958-1960), Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961), UDGIVET AF REALEA A/S Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965), St Catherine s College i Oxford (1964-66). komfort lys 82 / REALDANIA BYG ÅRBOG 11

Udgivet af Realea Udgivet af Realea Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores 9,3 Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, 14,5 mm Udgivet af Realea Omslag TUBORG -Realea Stift 2100432_OMSLAG STIFT 09/06/10 10.27 Side 1 Omslag Stift Thisted Rådhus 2100281_NØRRE VOSBORG OMSLAG 12/04/10 15.25 Side 1 Jarmers Plads 2 I januar 2006 købte Realea A/S det tidligere Realkredit Danmark-hovedsæde på Jarmers Plads 2 i København. En ejendom, der er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og opført i årene 1956-59 som kontorhøjhus til Østifternes Kreditforening. Da Realea overtog ejendommen, havde tidens tand samt skiftende renoveringer og nyindretninger spoleret eller fjernet nogle af husets arkitektoniske detaljer. Efter en omfattende restaurering er disse detaljer nu i vid udstrækning genskabt, mens andre bygningsdele er bevaret og restaureret med stor respekt for ejendommens alder og originale udtryk. I dag fremstår Jarmers Plads 2 atter som en fin repræsentant for et af de tidligste eksempler på et moderne kontorhus i nordisk modernisme. Læs mere på www.realea.dk Jarmers Plads 2 realea Jarmers Plads 2 Nørre Vosborg forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realea.dk ISBN: 978-87-92230-23-2 9 788792 230232 Realea Bindesbølls Rådhus i Thisted Bindesbølls Rådhus i Thisted Udgivet af Realea og som vi er forpligtet til at værne om. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab Læs mere på www.realea.dk ISBN: 978-87-92230-25-6 9 788792 230256 Rosenhuset Realea Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Læs mere på www.realea.dk Rosenhuset Riises Landsted Allégade 5 på Frederiksberg Udgivet af Realea A/S Indhold Forord.......................... 4 Malermester August Jacob Christian Riise Af historiker cand.mag Allan Tønnesen....... 7 Riises villa........................ 15 En digter og en maler................ 24 Forlystelse, teater, musik og revy......... 27 Restaurering af Riises Landsted Af Realea........................ 32 Den nye have en del af Kulturpromenaden Af landskabsarkitekt Susan Friis, Frederiksberg Kommune................ 34 Bidrag fra Bertil Riise................ 36 Arkiver, litteratur og fotos............. 38 Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realdania Byg A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Se mere på www.realdaniabyg.dk Hindsgavl Slot Realdania Byg Hindsgavl Slot Udgivet af Realdania Byg hindsgavl slot Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen, Jakob Aahauge mfl. De danske herregårde er en væsentlig del af den danske kulturarv. De er vidnesbyrd om århundredes kultur og sætter hver især et fornemt præg på landskabet. Ikke alene med bygningsmæssig skønhed, men ofte også som samlingspunkt for en egns kulturelle udvikling og natur. Bogen fortæller i ord og billeder om Hindsgavls 800 år lange historie og om transformationen fra herregårdsanlæg til moderne hotel og konferencested. 96 sider, helbind, rigt illustreret. sgavl Slots historie strækker sig over end 800 år. De ældste lag er, som det e anlæg, i dag blot fragmenter. Men ikke mindre er det netop håndgribelige sbyrd, der hvisker med i den fortælling, sgavl Slot lader sine besøgende opleve. et om man blot lægger vejen forbi slotsns frodige landskab, eller man lader sig e ned i en stol i hovedbygningen og en kop eller et glas lader den hjemlige gnomspundne stemning indhylle sig med, der er som uden for tiden. Hindsgavl Slot Realdania Byg Hindsgavl Slot Udgivet af Realdania Byg hindsgavl slot Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen, Margrethe Floryan, Jakob Aahauge mfl. Hindsgavl Slots historie strækker sig over mere end 800 år. De ældste lag er i dag blot fragmenter. Men ikke desto mindre er det håndgribelige vidnesbyrd, der hvisker med i den fortælling, som Hindsgavl Slot lader sine besøgende opleve. Uanset om man blot lægger vejen forbi slotshavens frodige landskab, eller man lader sig synke ned i en stol i hovedbygningen og over en kop eller et glas lader den hjemlige og sagnomspundne stemning indhylle sig med en ro, der er som uden for tiden. Gå på opdagelse i det dragende Coffee table eksemplar med fotoserier fra det imponerende og sagnomspundne landskab omkring herregården af kunstfotograf Kurt Rodal Hoppe. 288 sider, helbind, rigt illustreret. Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realdania Byg A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Se mere på www.realdaniabyg.dk Alle bøger kan købes eller downloades på Realdania Bygs hjemmeside. Her er der også mulighed for at melde sig ind i Realdania Byg KLUBBEN, holde øje med kommende arrangementer og rundvisninger eller gå på opdagelse i ejendomssamlingen. ÅRETS NYE UDGIVELSER / 83

Kolofon 2011 Årets gang i ord og billeder Realdania Byg A/S 2011 Tekst og redaktion: Realdania Byg og kommunikationsrådgiver Charlotte Benn Layout og opsætning: Realdania Byg og OAB-Tryk a/s ISBN: 978-87-92230-35-5 Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Forside fotos: Første række: Rhodos / Ruben Blædel Kurt Rodahl Hoppe Realdania Byg Realdania Byg Anden række: Realdania Byg Realdania Byg FRIIS & MOLTKE Aarhus Kommune Tredje række: Jan Knudsen Realdania Byg Realdania Byg Lendager Arkitekter Bogens fotos: Side 3 og 11: Rhodos / Fotografen Ruben Blædel Side 8: Gertrud og Arne Bendorff Side 13 th. og 15: Romerfoto / Jørgen Jørgensen Side 16: Kira Ursem Side 19: Jakob Bekker-Hansen Side 22-27: FRIIS & MOLTKE Side 28-29: Vej & Park, Fredericia Kommune Side 34-35: Det Kongelige Bibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger Side 36: Ricco Andersen Side 38-39 : Jens Wollesen Side 40: Aarhus Kommune Side 43 øm. og n.: Kurt Rodahl Hoppe Side 44, 46, 47h., 48n. og 49v.: Kurt Rodahl Hoppe Side 47v. og 49: Jørgen Jensen Side 48h.: Hindsgavl Slot A/S Side 54v. og 55v: Helene Høyer Mikkelsen Side 56, 57 og 59: Jan Knudsen Side 58: Bruno Viuf / Jørgen Overbys Tegnestue A/S Side 60ø. og 61v.: Jakob Bekker-Hansen Side 64v.: Kirstine Mengel Side 64h: Mads Bjørn Hansen / Praksis Arkitekter Side 65: Praksis Arkitekter Side 69-70: Lendager Arkitekter Side 76, 77 og 78v.: Helene Høyer Mikkelsen Side 79m.: Brian Kristensen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv Øvrige fotos: Realdania Byg

2011 blev et år i dialogens tegn for Realdania Byg. Med naboer, med husejere, med samarbejdspartnere, med leverandører og ikke mindst med kommende lejere og brugere. Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2011. Et år, hvor vi søsatte en række nye projekter og samarbejder, der både skal udvikle og bevare dansk byggeri. Men også et år, der bød på oplevelser fra modernisternes egne huse, Rosenhuset, til Oluf Bagers Mødrene Gård og ikke mindst Hindgavl Slot, hvor selskabet i sensommeren kunne markere afslutningen på sit hidtil største restaurerings- og transformationsprojekt efter mere end syv års arbejde. Realdania Byg er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende nybyggeri konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri. Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk