Back to basic. Back to basic Kurt B. Hansen v/ Kurt B. Hansen 1
Hvorfor dette indlæg? Hvis jeg var kunde, ville jeg ligge mærke til, hvordan disse ting udføres. Helt elementær viden fra mange år i branchen. Erfaring at disse forhold skal genopfriskes gang på gang. Her er tale om ting vi sikkert også selv glemmer en gang i mellem. 2
Indhold: Milepæle i asfaltens historie Reparation af slaghuller Bassinudskiftninger Den holdbare er ikke nødvendigvis den pæne samling Hvordan minimerer man håndarbejde? Hvordan minimerer man reflektionsrevner fra kantudvidelser? En økonomisk fordelagtig metode til sideudvidelse for mindre trafikerede veje. Inspiration 3
Milepæle i asfaltens historie. 4
Asfalt i Danmark fra 1890-2013 Milepæle: 15. August 1890 åbnes Østerbrogade. Første asfaltudlægger 1929 Dingler Tyskland Amerikanske maskiner til DK efter krigen. Årgang 1911 Hørsholmvejen åbnes 23. januar 1956 som den første motorvejsstrækning i DK. I dag ca. 71.600 km. Offentlig vej, hvoraf 880 km er motorvej. Dette kræver vedligeholdelse!!!!!!!! Årgang 1932 5
Reparation af slaghuller. 6
Reparation af slaghuller. Metoder: Brug af varmblandet asfalt Brug af kold asfalt. Hvad vurderes: Vurder årsag til skadens opståen: Er der tale om generel nedslidning af belægningen? Er belægningen pludselig blevet udsat for ændret trafikbelastning? Er underbunden intakt? 7
Reparation af slaghuller. Varmblandet asfalt: Fjern omkring siddende løse klumper. Ren fejning af kanter. Klæbning af kanter og underlag. Udlæg med passende overhøjde. Komprimer med tromle, således kørselskomfort opnås. Jo dybere hul des større kornstørrelse Brug evt. både bærelag og slidlag. Kold asfalt: Samme forberedelse og udlægning. Foretag materialevalg afhængig af om lapningen skal kunne forblive ved udlægning af nyt slidlag. 8
Slaghuller og afskallinger. 9
Bassin udskiftninger 10
Basssin udskiftninger. Blivende overflader og som forarbejder. Størrelsen af bassinudskiftningen. Sikring af kontakt til intakt belægning. Udlægnings metode hånd/maskine. Underlagets beskaffenhed. Dybden af bassin og valg af materiale. Klæbning af bassin incl. Kanter. Udlægning og komprimering af hele bassinet, således den fremtidige kørselskomfort bedst sikres. Ved sporkørte strækninger kan tilpasninger med rager være nødvendig i opstart og afslutning. Afsluttende forsegling af samlinger. Vigtigt: Afspærring af arbejdsområde, således både medarbejdere og trafikanter sikres i reparationsfasen. 11
Basssin udskiftninger. Specielt for udskiftninger på stærkt trafikerede veje forud for slidlag. Udskiftningen foretages i god tid, således disse kan få trafik inden nyt slidlag. Gerne lidt overhøjde, som efterfølgende om nødvendigt kan planfræses bort. Især ved tværfræsninger af revner. Helst ønskes både jævne overgange, super komprimering og høj kørselskomfort, hvilket kan være svært at opnå. 12
Bassin fræsninger. 13
Alternativ løsning: Partiel remix. 14
Færdig reparation uden forsegling. 15
Den holdbare samling er ikke nødvendigvis den pæne samling. 16
Holdbare samlinger. Alle belægningssamlinger er belægningens svageste punkt: Komprimering af kanter uden modhold er svært, da kanten som regel vil flytte sig. Brug af jointheater kan sikre at samlingerne opnår højere komprimering ved bane 2,3,4 Krav i vejregler: AAB pkt. 3.53 Brug af vibration sikrer optimal pakning så længe materialet er varmt. Rigelig overhøjde sikrer optimal komprimering, men betyder også samlingen vil fremstå tydelig, men stærk. 17
Samlinger. 18
Belægnings nedbrydning i samling. IMG_0192 19
Hvordan minimerer man håndarbejde? 20
Minimering af håndarbejde. Starter i planlægningsfasen. Håndarbejde er ikke lig med dårlig arbejde, men maskinudlægning sikrer bedst ensartethed i belægningens struktur og komprimering. Brug af rigtig størrelse maskine til de enkelte job. Gennemtænk altid banernes placering, således maskinerne tager mest muligt af det udlagte areal. Udfør sidearealer med maskine før hovedspor og fortag tilbagefræsning af disse, således hovedbanerne efterfølgende kan køres. 21
Minimering af håndarbejde. Specielt for rundkørsler, kan tilslutningsveje med fordel køres ind i rundkørsel, for derefter at tilbagefræses inden selve rundkørslen udføres. Dette forhold er også gældende for trafikkryds. Brug af forskellige typer mini grej som slæb, kantudlæggere, begrænsningsplader til små og store udlæggere. Mindre håndarbejde = Bedre fysisk arbejdsmiljø og mere holdbare løsninger for kunden. 22
Eksempel på udlægning med slæb. 23
Mini udlægger 24
Hvordan minimerer man reflektionsrevner fra kantudvidelser? 25
Reflektionsrevner fra kantudvidelser. Bundopbygning i kantudvidelser er som oftest forskellig fra den oprindelige vejkasse. Problemer: Uens hævninger i frost og tø. Stor belastning af kantudvidelse, der forårsager udskridning af belægningen. Samlingen er også her belægningens svageste sted. Muligheder: Flerlagsbelægninger med fortanning. Brug af fibernet/fiberdug over samling. Brug af fugebånd i samling 26
En effektiv og hurtig metode til sideudvidelse for mindre trafikkerede veje. 27
Sideudvidelse med minimal trafikchikane. Forudsætninger: Vejen skal være mindre befærdet. Der skal være en vis stabilitet i de underliggende lag. Hvad opnås: Hurtig og billig sideudvidelse. Reparation af knuste/ krakkelerede kanter. Hvor: Mindre veje på landet, hvor man ønsker biler skal kunne passere hinanden, uden rabatten bruges som kørevej. Sikring af skolevej, med cykelstribe i udvidelse. 28
Eksempel på udvidelse af vej fra 4 til 5 meter vej på en dag. 29
Proces: Opfræsming. 30
Proces: Rengøring og klæbning af kanter. 31
Proces: Udlægning og Forsegling. 32
Inspiration: Alternative udførelses metoder fra Finland. 33
Inspiration Asfaltbranchen er konservativ. Hvorfor bruges ikke: Støbeasfalt som lappemateriale dumpperi_video_small.mp4 34
Inspiration Asfaltbranchen er konservativ. Hvorfor bruges ikke: Forstærkning af samling fra start. 35
Inspiration Asfaltbranchen er konservativ. Hvorfor bruges ikke: Forstærkning af samling fra start. 2 komponent kold mastic. 36
Spørgsmål og kommentarer. 37
Tak for Jeres tid. 38