Interview med paramediciner Dino Pedersen

Transkript

1 Interview med paramediciner Dino Pedersen Dato: 1. november 2011 Interview: Så kan vi lige starte med dit navn, så? Paramediciner: Mit navn det er Dino Pedersen. Interviewer: Pedersen? Paramediciner: Dino Pedersen, ja. Med d. Interviewer: Og så... Din stilling det er? Paramediciner: Jeg er paramediciner. Interviewer: Paramediciner. Og hvor mange års erfaring har du? Paramediciner: 26 år har jeg været redder, ja. Interviewer: Hvor mange år har du været paramediciner? Paramediciner: 5. Ja, noget i den retning. Interviewer: Bare cirka. Det er ikke så vigtigt. Paramediciner: Jeg kan ikke lige huske det. Interviewer: Hvilke personer er med under sådan en intensivtransport? Paramediciner: Der er to reddere. Hvor den ene som minimum skal være behandler eller niveau 2- redder. Så er der en narkosesygeplejerske og en narkoselæge. Interviewer: Okay. Hvornår deltager du? Det er sådan lidt et åbent spørgsmål, men hvornår deltager du aktivt under transporten? Under hvilken fase? Paramediciner: Det er i af- og pålæsning, der er den største aktive fase for os som behandlere. Interviewer: Ja, okay. Hvilken forberedelse gør I jer herudefra, når I får at vide, at I skal... når der er en transport af en intensivpatient? Paramediciner: Altså, når der indløber en tur, så har vi et vist antal minutter til at komme frem med bilen og få hentet narkoselæge og narkosesygeplejerske, og vi skal hente en speciel intensivseng på Sygehus Syd, og det er... Bilen står altid klar til udrykning. Så der er ikke noget at klargøre som sådan på bilen. Man kører direkte op efter sengen og får narkoselæge og narkosesygeplejerske med og kører hen til det pågældende sygehus og afhenter patienten.

2 Interviewer: Ja, okay. Som sagt så har vi delt interviewet lidt op i nogle faser, som vi tænker, at vi kan kigge på efterfølgende. Så sådan forberedelse af patienten, hvor meget er I inde over der? Hvilke opgaver varetager I? Paramediciner: Der har vi faktisk en stor del af den opgave at overflytte patienten fra den almindelige sygehusseng og så over i den der lidt specielle intensivseng, som hører til bussen, hvor man skal flytte intensivpatienten, der som regel er overvåget med en del udstyr. Det skal flyttes over på det udstyr, der hører til bussen, som kører. Interviewer: Har du oplevet nogen komplikationer i den situation, hvor I flytter over i den specialseng eller den transportseng? Paramediciner: Nej. Der hvor det godt kan blive kompliceret, eller der hvor det godt kan blive lidt, på jysk, træls, det er, hvis nu ikke hver person, der har en opgave omkring, bliver og holder sig til den opgave, som de nu har. For hvis det er sådan, at man går ind over hinanden, så bliver det noget rod. Man skal ikke være flere, end der skal bruges. Ellers så bliver der trængsel omkring den patient, der, og så kan det godt blive noget rod. Hvis der er sådan lige dem, der skal bruges til at flytte over, og der er en, der har kommandoen med hvornår, der skal flyttes, så vil det være glidende. Så er der ingen komplikationer ved det. Interviewer: I oplever heller ikke sådan noget, hverken tekniske eller praktiske komplikationer ift. ledninger, der skal kobles til? Altså, når I kobler på det nye udstyr? Det fungerer bare? Paramediciner: Ja, det vil jeg sige. Det er jo teknik, så alt kan jo... Der kan være et eller andet som, hvad skal man sige, en dårlig ledning eller en dårlig forbindelse, jamen, så bliver det selvfølgeligt skiftet. Men det bliver tjekker dagligt alt det udstyr, så det fungerer bare. Interviewer: Okay. Den næste fase vi lige har, det er så transporten fra afdelingen til ambulancen. Og så igen, ligesom før, der er vi interesserede i at vide, hvad er det I gør i den fase, der? Paramediciner: Jamen altså, der er vi... Der går vi sammen fra afdelingen og så ned igennem kælderregionen, hvis vi tager Aalborg Sygehus Syd, når vi skal måske have en patient på ambulancen fra Sygehus Syd og så ud til et eller andet sygehus. Så er der en ret lang vej, og man kan sige, den er måske ikke helt optimal den der... Kan man sige den plads, hvor ambulancen skal holde, den bus, der skal holde... Man kan ikke sige, at det måske kunne gøres bedre. Så skal der ske nogle større ombygning, fordi den er meget, meget stor ambulancen ikke. Interviewer: Det er simpelthen fordi I ikke kan komme tæt... Paramediciner: Vi kan ikke komme tættere på. Altså, det er nok den bedste løsning, der måtte være, ikke? Men fra afdelingen og ned til ambulancen, der vil vi køre... Der er vi fire mand om at... Der vil være en... Der er vi to reddere til ligesom at... Sengen skal jo skubbes eller trækkes, og der er måske også lidt udstyr, der skal med. Det er minimalt, hvad der skal med af udstyr, men der kunne godt være lidt udstyr, der skal med. Og så er der også narkoselægen og narkosesygeplejerske, som

3 også følger med. Så vi er fire personer om at skubbe den der seng rundt, ikke? Det er egentlig det, der er at lave. Det er bare at lade sengen rulle. Interviewer: Nu siger du så, at der nogle gange er noget, der skal bæres af minimale ting, selvfølgelig. Men oplever I, at der kommer udstyr... Altså, at patienten er opkoblet til udstyr, som I ikke har på sengen eller som I ikke har i ambulancen, som I så skal have med eksternt? Paramediciner: Det har jeg aldrig været ude for, nej. For vi har det udstyr, der skal bruges, eller noget der har en sammenligning med det udstyr der, der er på de respektive sygehuse. Det er meget, meget ens. Det er jo i regionen her, den kører, og det er ens udstyr og ens indkøb, der bliver gjort. Så det er der ikke. Interviewer: Nej. Så er der transporten ind i ambulancen, og hvordan det lige fungerer? Paramediciner: Ja, altså, der er den store klap der, vi skal ned, og vi skal have sengen op på klappen, og den skal selvfølgelig op i højde, og så bliver den skubbet ind. Det skal prøves nogle gange for også at folde den rigtig ud og få den også foldet sammen igen, kan man sige. Så der skal man have øvet sig lidt nogle gange. Så mislykkes det som regel altid, men vi får patienten helt ind, uden det store. Men det store i det eller det svære i det, det er at få den foldet rigtigt ud, den klap der, ikke? Og få den foldet sammen igen. Når så patienten kommer ind i ambulancen, så er der nogle ganske små hindringer, som åbenbart ikke rettes fra fabrikken af. Der er sådan nogle små ujævnheder i gulvet, hvor patienten skal bumle lidt over. Vi skal også rykke lidt hårdere, så man kan sige, det er lidt mere fysisk krævende. En lille smule mere fysiske krævende, men ikke nødvendigvis. Mere for patientens skyld, så burde den være helt jævn med jorden. Men ellers, så er det ikke de store problemer i det. Det kører meget, meget glat. Alle hjælper til, alle fire personer, der er med. Interviewer: Men der er ikke sådan nogen store tidsrøvere? Paramediciner: Nej, det er der ikke. Det er der ikke. Interviewer: Hvis nu du skal rangere det problem, du beskriver med underlaget, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er noget der skal løses nu, hvor vil du så placere det henne? Paramediciner: Så hører det til nede i den lave ende, fordi det er jo ikke... Det er jo et øjeblik, hvor det er en gene for patienten, ikke? Lige når vi kører henover gulvet, og er patienten nu intuberet og ligger til... Og ligger og sover, så kan man sige, så er det ikke det. Så er det ikke den store gene for patienten. Det er mere, hvis patienten ligger og er, hvad kan man sige, vågen, og er syg, der. Så jeg vil sige, den ligger, hvor du siger, at 5, det er noget, der skal løses nu, så ligger den helt nede i bunden på en 2'er. Det gør den altså. Det er noget, jeg synes, der skal ses på, men jeg tror, at de har kigget på det, og det kan åbenbart ikke lade sig gøre at lave om på. Så vi må leve med det. Interviewer: Ja. Paramediciner: Vi må få lidt luft i de sengehjul, der. Det, tror jeg, vil hjælpe på det.

4 Interviewer: Ja, det har vi godt nok hørt. Så har vi sådan selve kørslen i ambulancen. Hvordan opgaverne udspiller sig der? Paramediciner: Der sidder... Der er jo chaufføren, som selvfølgelig sidder ude foran, ikke, og behandleren sidder som regel også ude foran. Men er der behov for at noget af udstyret, som vi har ansvaret for, skal bruges, jamen, så kan vi også være inde bagi. Der er også plads til, at behandleren kan være inde bagi sammen med narkoselægen og narkosesygeplejersken. Ellers sidder man ude foran. Så er der selvfølgelig kommunikationsmidler frem og tilbage, og der er sådan en luge, så man godt kan snakke fysisk sammen. Interviewer: Ja, fint nok. I hvilke situation er det, at I sidder omme bag i? Hvis det er? Paramediciner: Jamen, det kunne være måske, hvor at vores defibrillator derude kunne hjælpe med at monitorere patienterne, hvis det skulle være behov for det. Interviewer: Det er en Life Pack 15\textregistered, I har? Paramediciner: Ja, lige præcis, ja. Der er også lidt andet Falck-udstyr, bl.a. ilt og atmosfærisk luft, ikke? Det er også noget, vi betjener derovre. Ellers kan lægen jo bede om, at vi er derovre for at komme og give en hånd med til et eller andet, ikke? Altså, de kender også vores kompetenceniveau. Interviewer: Ja. Så har vi lige i forbindelse med kørslen så om, pga. ambulancens størrelse eller pga. bussens størrelse, om I oplever, at der er flere rystelser, eller om den larmer mere. Altså, om der er noget? Paramediciner: Om der er nogle gener, tænker du på generelt? Interviewer: Ja. Paramediciner: Så vil jeg sige helt bestemt nej. Det er en... Om du kører 20 km udenfor Aalborg, eller om du kører til Italien, det vil være fuldstændig et og samme, ikke altså? Det er et utrolig godt arbejdsredskab ude på landevejen. Men den er stor inde i byerne, kan man sige. Altså, det siger jo sig selv, man kan ikke få det hele. Så når man kommer til sygehusene, så skal man selvfølgelig være påpasselig. Så er der snævert med plads. Men ude på landevejen er der bestemt ikke noget der. Interviewer: Nej. Paramediciner: Det er et godt arbejdsredskab. Interviewer: Super. Så har vi opbygget det sådan, at vi tænker, at kørslen fra ambulancen til afdelingen igen er næsten det samme? Paramediciner: Ja, det er det. Altså forholdene er jo ikke ens på de sygehuse, vi har her i regionen. Nej, jeg må nok sige, hvis vi sådan skulle forbedre vores arbejdsvilkår og arbejdsmiljømæssigt, så vil det være rigtig fint at få en motorlignende ting på den seng der, så den kan hjælpe selv til, kan man sige, med at komme rundt i de lange gange der, ikke? Og de snævre... Der er også nogle små

5 slisker osv., den skal opad. Så et eller andet motoriseret undervogn på sådan en seng. Det ville være fint. Interviewer: Okay. Så prøver vi lige rangeringen igen. Hvis du lige sådan skulle rangere den på en skala på 1-5. Altså, måske ikke om det er nødvendigt lige nu, men om hvor meget I vil benefitte fra at få sådan en? Paramediciner: Jamen, den tror jeg, den ligger nok på tre. Interviewer: 3? Paramediciner: Ja. Interviewer: Perfekt. Jamen, ved du hvad, så tror jeg sådan set ikke, vi har mere. Paramediciner: Nej. Interviewer: Yes. Paramediciner: Okay.