Den nye udlændingeog integrationslovgivning under VK-regeringen. VK-regeringen har siden sin tiltrædelse i november 2001 haft stor fokus på udlændinge- og integrationspolitikken. På dette grundlag er der gennemført en række ændringer i udlændinge- og integrationslovgivningen. Udlændingeloven er strammet, bl.a. med det formål at begrænse tilstrømningen af flygtninge og familiesammenførte til Danmark. Desuden har regeringen ønsket at styrke indsatsen mod ægteskaber, der er indgået på grund af pres fra parternes familie. Hensigten med stramningerne i udlændingeloven er herudover at sikre en bedre integration af de udlændinge, som allerede er i landet. I integrationsindsatsen er der generelt kommet stigende fokus på den direkte arbejdsmarkedsrettede indsats, hvilket ligger på linje med arbejdsmarkedsreformen»flere i arbejde«. Denne fokus på integrationsindsatsen for nyankomne udlændinge understøttes af en finansieringsomlægning på integrationsområdet, som skal give kommunerne bedre incitamenter til at få udlændinge ud på arbejdsmarkedet. Christina Muxoll Wiberg, fuldmægtig cand. jur. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Mette Krüger Andreasen, fuldmægtig cand. polit. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Udviklingen i udlændingelovgivningen under VK-regeringen I slutningen af november 2001 fremlagde de to netop tiltrådte regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti grundlaget for den nye regering. I regeringsgrundlaget fremhævede regeringen nødvendigheden af at forny udlændingepolitikken, således at antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, begrænses, og indsatsen på integrationsområdet styrkes. Efter regeringens opfattelse vil et fald i tilgangen af nye borgere, der kommer til landet, frigøre tid og ressourcer til en styrket og langt mere målrettet integration af de indvandrere, som er i landet. En af regeringens målsætninger er, at de udlændinge, der kommer til Danmark, så vidt muligt ikke ligger det danske socialsystem til last. Den 17. januar 2002 fremlagde regeringen sit udlændingeudspil»en ny udlændingepolitik«, der præsenterede de konkrete ændringer og stramninger i udlændingepolitikken, som regeringen ville ud- 34
mønte i ny lovgivning. Foruden ovennævnte hensyn er regeringens udlændingepolitik baseret på et grundlæggende hensyn om at udlændingepolitikken bl.a. skal respektere Danmarks internationale forpligtelser, f.eks. forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN s Flygtningekonvention, og at der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. Udlændingeudspillet fra januar 2002 udmøntede sig i et omfattende lovforslag, der blev fremsat af integrationsminister Bertel Haarder den 28. februar 2002. 1 Baggrunden for regeringens udlændingepolitik er bl.a., at en vellykket integrationspolitik efter regeringens opfattelse forudsætter en konsekvent og retfærdig udlændingepolitik. Tages denne forudsætning i betragtning er det regeringens mål, at udlændingepolitikken skal nyde forståelse hos befolkningen og sikre den fornødne ro til en vellykket integration af de udlændinge, der allerede bor her i landet, eller som kommer hertil. Udlændingeloven gældende regler Ved regeringens lovforslag i sommeren 2002 blev en række lovændringer vedtaget. Bl.a. er muligheden for at opnå beskyttelse som de facto-flygtning 2 afskaffet, således at der fremover alene gives opholdstilladelse til asylansøgere, der efter internationale konventioner har krav på beskyttelse. I den forbindelse er der indført en ny opholdstilladelse med beskyttelsesstatus til de asylansøgere, der ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende handling eller straf. Derudover er betingelserne for at få en ægtefælle her til landet strammet på flere områder. Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land, der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt 3 og den herboende ægtefælle uanset om denne er dansk eller udenlandsk statsborger skal tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle og stille en bankgaranti på ca. 50.000 kr. 4 til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. Endelig må den herboende ægtefælle ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. For så vidt angår familiesammenføring med forældre over 60 år, er den hidtidige adgang hertil ophævet. Herudover er betingelserne for at få permanent opholdstilladelse strammet, idet man i modsætning til tidligere, hvor man kunne få permanent opholdstilladelse efter tre år nu først kan få det efter syv år. Hvis man har begået meget alvorlig kriminalitet, kan man ikke få permanent opholdstilladelse. Hvis man har begået mindre alvorlig kriminalitet, vil der gå længere tid, før man kan få permanent opholdstilladelse. Endvidere skal man for at få permanent opholdstilladelse have bestået en danskprøve, og man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. 5 På asylområdet er reglerne om asylsagsbehandling strammet. Asylansøgere, der får afslag på asyl, skal nu udrejse straks, i modsætning til tidligere hvor de først skulle udrejse efter 15 dage. Hvis asylansøgeren skjuler sig for myndighederne i Danmark, bliver asylsagen ikke behandlet af udlændingemyndighederne. Ved den nye udlændingelov er mulighederne for hjemsendelse af flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, forbedret. Det samme gælder i de tilfælde, hvor der er opstået fred i flygtningens hjemland. I forlængelse af ovennævnte ændringer i udlændingepolitikken, der fandt sted i sommeren 2002, er regeringen fortsat med at gennemføre sin politik bl.a. via fremsættelse af lovforslag for Folketinget. Under henvisning til at det ikke længere kan lægges til grund, at der foregår krigshandlinger eller lignende uroligheder i Bosnien-Hercegovina, blev den såkaldte jugoslaverlov ophævet i december 2002. 6 Ophævelsen indebærer, at asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina er stillet på samme måde som asylansøgere fra andre lande. Med virkning fra den 1. april 2003 vedtog Folketinget en ændring af udlændingeloven, 7 som indebærer en forbedret retsstilling for uledsagede mindreårige asylansøgere således, at alle uledsagede mindreårige asylansøgere får udpeget en personlig repræsentant til varetagelse af deres interesser. Der beskikkes endvidere en advokat for alle uledsagede mindreårige asylansøgere, som gennemgår en asylsagsbehandling, og hvis sag forsøges afgjort i åbenbart grundløs procedure. 8 I tråd med regeringens politik om, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, skal rejse ud af landet hurtigst muligt, trådte en ændring af udlændingeloven i kraft den 1. maj 2003. 9 Baggrunden for regeringens lovforslag var bl.a., at 35
en konsekvent håndhævelse af udrejsepligten er en forudsætning for, at Danmark har mulighed for og indkvarteringskapacitet til at hjælpe de asylansøgere, der har behov for beskyttelse. Ændringen indebærer bl.a. en ny skærpet udsendelsesprocedure, hvor politiet får bedre instrumenter til at motivere afviste asylansøgere til at medvirke til udrejsen af Danmark. Set i lyset af at de flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde, 10 har regeringen foretaget en reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for asylansøgere m.v. Baggrunden for regeringens politik på dette område er bl.a., at asylansøgere skal bruge tiden, mens deres sag behandles så konstruktivt som muligt således, at bl.a. asylansøgere, som får asyl, efterfølgende kan integreres hurtigt. Reformen 11 indebærer bl.a., at der udarbejdes en kontrakt for alle asylansøgere vedrørende den aktivering og undervisning, som den pågældende asylansøger skal deltage i. Et af hovedtrækkene i regeringens udlændingeog integrationspolitik er, at de udlændinge, der kommer til Danmark, skal have tilstrækkelige incitamenter til at gøre en indsats for at blive integreret i det danske samfund. Regeringen har i den forbindelse anført, at mange nye borgere yder en stor og vellykket indsats for at skabe sig en ny tilværelse i Danmark, og at denne indsats skal belønnes og fremmes. På den baggrund har regeringen gennemført en lovændring, 12 der indebærer, at udlændinge, som har gjort en vellykket indsats for at blive integreret, skal kunne få permanent opholdstilladelse allerede efter fem år og ikke først efter syv år, som er det normale tidsmæssige krav. Forslag til ændringer i udlændingeloven Efter stramningerne af udlændingeloven i sommeren 2002 har regeringen løbende fulgt udviklingen bl.a. på familiesammenføringsområdet med henblik på at evaluere konsekvenserne af ændringerne og eventuelt justere disse, hvis det skulle vise sig fornødent. Det er i denne forbindelse konstateret, at der har været en række sager, hvor udlandsdanskere som følge af tilknytningskravet ikke har kunnet vende tilbage til Danmark med deres familier. Disse sager har vist et behov for en lempelse af tilknytningskravet for personer med en stærk og varig tilknytning til Danmark. Endvidere forekommer der på trods af lovændringerne i sommeren 2002 og den hidtidige indsats i øvrigt fortsat tilfælde, hvor særligt unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund bliver udsat for trusler og pres fra familien med henblik på at tvinge eller presse dem til at indgå ægteskab med en mand, som familien har udvalgt. På den baggrund fremsatte regeringen den 8. oktober 2003 13 et lovforslag, der indebærer, at personer, der har haft dansk indfødsret i 28 år, ikke skal opfylde tilknytningskravet som betingelse for ægtefællesammenføring. Personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, men er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har haft mindst 28 års lovligt i det væsentlige sammenhængende ophold her i landet, vil i praksis tillige blive undtaget fra tilknytningskravet. Lovforslaget indebærer endvidere, at det præciseres, at det ægteskab, som skal danne grundlag for ægtefællesammenføring, skal være indgået efter begge parters eget ønske. Fremover skal tidligere ægtefællesammenføringer blandt forældre og søskende tale for, at ægteskabet ikke anses for indgået efter begge parters eget ønske. Endvidere foreslås der indført en formodningsregel, som indebærer, at hvis et ægteskab er indgået mellem nærtbeslægtede, vil det anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske. 14 Statistik Generelt er der sket et markant fald i antallet af asylansøgere i de europæiske lande, herunder Danmark, hvilket bl.a. skyldes et fald i antallet af flygtninge fra de flygtningeproducerende lande. Hertil kommer effekten af regeringens nye udlændingepolitik, som bidrager til, at antallet af ansøgninger om opholdstilladelse her i landet er faldet. Fra 2002 er der således sket et markant fald i antallet af asylansøgere i forhold til tidligere år. I nedenstående tabel ses udviklingen i antallet af asylansøgere, antallet af opholdstilladelser til asylansøgere samt antallet af ansøgninger om og tilladelse til familiesammenføring i perioden 2001-2003. Af tabellen ses, at der i 2002 skete en halvering af antallet af asylansøgere sammenlignet med 2001. Antallet af givne opholdstilladelser på asylområdet m.v. 15 er også faldet mærkbart fra 2001 til 2002 svarende til et fald på 35 pct. Tilsvarende ses der at 36
Udviklingen i antallet af ansøgere og opholdstilladelser m.v., 2001-2003. 2001 2002* ) 2003** ) Asylansøgere 12.512 6.068 3.384 Opholdstilladelser til asylansøgere 6.263 4.069 2.023 Ansøgninger om familiesammenføring *** ) 15.370 11.250 5.007 Tilladelser til familiesammenføring 10.950 8.151 3.619 heraf familiesammenføring til ægtefælle 6.499 4.880 1.925 Kilde: Udlændingestyrelsen. *) Tallene i 2002 omfatter afgørelser på baggrund af ansøgninger indgivet før og efter den 1. juli 2002 (lov nr. 365). **) Tallene for 2003 omfatter perioden 1. januar 2003 til 30. september 2003, og tallene er foreløbige og dækker således kun tre kvartaler. ***) Tallet er fratrukket børn født i landet af udlændinge (det justerede tal), da disse skal have en særskilt opholdstilladelse. være et markant fald i antallet af asylansøgere samt opholdstilladelser på asylområdet fra 2002 til 2003. Også på familiesammenføringsområdet er der sket markante ændringer siden 2002. Fra 2001 til 2002 faldt antallet af ansøgninger om familiesammenføring med 27 pct. Mest markant har faldet været efter den 1. juli 2002, hvor de nye og strammere regler for familiesammenføring trådte i kraft. Antallet af tilladelser til familiesammenføring er i perioden 2001-2002 faldet med 26 pct., som primært kan tilskrives et fald i antallet af tilladelser til ægtefællesammenføring. 16 Tilsvarende ses der at være tale om et markant fald i antallet af ansøgninger om og tilladelse til familiesammenføring i de første 9 måneder af 2003. Grundet det generelle fald i antallet af asylansøgere i de europæiske lande, er det svært isoleret set at vurdere effekterne af stramningerne i udlændingeloven. Den fremtidige udvikling på området vil bl.a. afhænge af udviklingen i de flygtningeproducerende lande samt ændringer i andre landes udlændingelovgivning. Talgrundlaget efter den nye lov er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt stort til selvstændige analyseformål. Udviklingen i integrationslovgivningen under VK-regeringen Siden VK-regeringen tiltrådte i november 2001 er der gennemført en række ændringer i integrationslovgivningen. Det centrale omdrejningspunkt for regeringens integrationspolitik er, at integration sker på arbejdsmarkedet dette gælder såvel gennem tilegnelse af faglige kompetencer som tilegnelse af det danske sprog. Hertil kommer, at en målsætning ligeledes er, at det enkelte individ skal have økonomiske incitamenter til at træde ind på arbejdsmarkedet. Integrationsloven gældende regler Pr. 1. januar 1999 trådte integrationsloven i kraft, og denne var den første egentlige lov, som havde til formål at regulere integrationsindsatsen for nyankomne udlændinge. Frem til 1999 havde Dansk Flygtningehjælp på vegne af staten ansvaret for integrationen af nyankomne flygtninge i det første 1½ år af deres ophold i Danmark. Samtidig med integrationslovens ikrafttræden blev ansvaret for danskundervisningen af voksne udlændinge flyttet fra amterne til kommunerne således, at ansvaret for den samlede integrationsindsats blev samlet hos én ansvarlig myndighed. 17 Nyankomne udlændinge, som er fyldt 18 år, og som har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre er omfattet af integrationsloven. Undtaget er borgere fra Norden, EU og EØS. Integrationsloven indebærer, at nyankomne flygtninge fordeles til alle landets kommuner i forhold til, hvor mange udlændinge der i forvejen bor i den enkelte kommune. Integrationsloven indebærer desuden, at nyankomne udlændinge skal tilbydes et introduktionsprogram, som har en varighed på op til tre år, og som tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Kontrakten skal beskrive den enkelte udlændings forudsætninger og behov og skal bl.a. med sit indhold medvirke til, at introduktionsprogrammet målrettes beskæftigelse. Kontrakten er forpligtende for både kommunen og udlændingen. 37
Introduktionsprogrammet skal indeholde danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og for udlændinge, som modtager introduktionsydelse, aktivering, f.eks. korte vejledningsforløb eller jobtræning med løntilskud. Udlændinge, som ikke kan forsørge sig selv, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse dog kun under forudsætning af, at der ikke er stillet forsørgelseskrav til ægtefællen, eller at ægtefællen har for stor arbejdsindtægt. Med virkning fra den 1. juli 2002 vedtog Folketinget en ændring af integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik. 18 Med denne lovændring indføres der et optjeningsprincip, hvorefter en betingelse for at have ret til fuld kontanthjælp er, at den enkelte på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de seneste otte år. Såfremt den pågældende ikke opfylder dette opholdskrav, er vedkommende alene berettiget til en lavere hjælp kaldet starthjælp. Modsat den oprindelige introduktionsydelse 19 som også var lavere end kontanthjælp, gælder dette optjeningsprincip for alle dvs. også danskere, som f.eks. har opholdt sig i udlandet i en årrække, og som derfor ikke opfylder opholdskravet. Staten finansierer kommunernes udgifter til integration, herunder danskundervisning. Kommunernes udgifter til introduktionsydelse finansieres via statsrefusion (75 pct.) og et grundtilskud, som dels skal dække de resterende 25 pct. af introduktionsydelsen, som ikke dækkes gennem statsrefusion, dels generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af udlændinge i kommunerne, f.eks. tolkeudgifter og administration. Grundtilskuddet ydes uanset, om den enkelte udlænding modtager introduktionsydelse. De kommuner, som har udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, har således et overskud på grundtilskuddet, idet de får tilskud til en udgift de ikke har. Hertil kommer, at grundtilskuddet også ydes, hvis en udlænding kommer i beskæftigelse. 20 Udgifterne til introduktionsprogrammer finansieres via faste aktivitetsbestemte tilskud, hvis størrelse afhænger af det gennemsnitlige ugentlige timetal i programmet. De forskellige tilskud og minimumskrav til den ugentlige varighed af de forskellige programmer fremgår af nedenstående tabel. Konstruktionen af programtilskuddene indeholder dels et incitament for kommunerne til at tilbyde den forudsatte intensive indsats, som er tiltænkt, dels kan staten implicit styre udgifterne til introduk- Programtilskud i medfør af integrationsloven, gældende pr. 1. januar 2003. Aktivitet Tilskud pr. måned Gennemsnitlig varighed pr. uge inden for en måned Dansk, aktivering og kursus i samfundsforståelse. 6.502 kr. Mindst 30 timer Dansk, opkvalificering og kursus i 9.751 kr. *) Mindst 30 timer samfundsforståelse. Dansk og kursus i Målgruppe Udlændinge, som modtager introduktionsydelse. Udlændinge, som modtager introduktionsydelse, og som medbringer en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra hjemlandet. samfundsforståelse. 4.471 kr. Mindst 12/18 timer **) modtager introduktionsydelse. Nyankomne udlændinge, som ikke Dansk og opkvalificering. 2.044 kr. Mindst 10 timer Udlændinge i ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsen og programmet skal have en varighed af mindst 37 timer om ugen. Dansk. 1.287 kr. Mindst 5 timer Udlændinge i beskæftigelse eller under uddannelse. *) Ordningen har været gældende siden 1. januar 2003. Tilskuddet kan maksimalt udbetales i tre måneder, og der modregnes i den samlede introduktionsperiode, inden for hvilken staten yder tilskud (normalt 36 måneder). **) Udlændinge, der deltager i analfabetiseringsundervisning, undervises 12 timer om ugen. 38
tionsprogrammer i kommunerne, idet programtilskuddene er faste dvs. hvis kommunen anvender mere på introduktionsprogrammet, end de får i tilskud, så skal kommunen i princippet selv dække resten. 21 Tilskudssystemet indeholder ligeledes et stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at få udlændinge ud på arbejdsmarkedet, idet staten yder grundtilskuddet, uanset om den enkelte udlænding er selvforsørgende, jf. ovenfor. Ændringer i integrations- og danskundervisningslovgivningen pr. 1. januar 2004 Med virkning fra den 1. januar 2004 gennemføres en ændring af integrations- og danskundervisningslovgivningen. 22 Baggrunden for ændringerne er følgende: Regeringen indgik den 24. maj 2002 en aftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Pr. 1. juli 2003 trådte den nye arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde i kraft. Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter baserer sig på regeringens integrationsudspil fra marts 2002, og omdrejningspunktet i aftalen er, at der mellem kommunerne og arbejdsmarkedet skal samarbejdes om en trinvis model for integration, der sikrer såvel fleksibilitet som udvikling for den enkelte. Hensigten er, at den enkelte starter med en aktiv startperiode, hvor vedkommende kommer i kontakt med virksomheden, hvorefter den arbejdsmarkedsrettede integration sker via virksomhedspraktik og derefter introduktion til ordinær ansættelse. Den trinvise model for integration er indarbejdet i aftalen om»flere i arbejde«, som der er indgået bredt forlig om i Folketinget mellem regeringen og S, DF, R og KrF. Denne arbejdsmarkedsreform har bl.a. til formål i højere grad at gøre den aktive indsats over for modtagere af midlertidige indkomstoverførsler mere beskæftigelsesrettet. Arbejdsmarkedsreformen er afspejlet i den seneste ændring af integrationsloven, som dog først træder i kraft den 1. januar 2004. Ændringen indebærer bl.a., at aktiveringsredskaberne er inddelt i tre hovedgrupper: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud. Med henblik på at understøtte arbejdsmarkedsreformen gennemføres der samtidig en finansieringsomlægning i integrationsloven. For at understøtte den trinvise integrationsmodel samt at målrette indsatsen mod arbejdsmarkedet indføres der fra og med det 2. år i introduktionsprogrammet en differentiering af de aktivitetsbestemte tilskud (jf. ovenstående tabel, hvor tilskuddet efter gældende regler udgør 6.502 kr. pr. måned), som skal finansiere kommunernes udgifter til danskundervisning og aktive tilbud. Således udgør tilskuddet til vejledning og opkvalificering 5.500 kr. pr. måned (»uddannelsestilskud«), mens tilskuddet til virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud udgør 6.500 kr. pr. måned (»beskæftigelsestilskud«) altså en forskel på 1.000 kr. pr. måned. 23 Denne differentiering understøtter et andet mål med arbejdsmarkedsreformen, nemlig»et farvel til aktiveringsfabrikken og et goddag til aktive tilbud«, der i højere grad forventes at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Via tilskud til en mentorordning har et andet mål med ændringerne været at gøre det nemmere for udlændinge at komme ind på arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse. En anden konsekvens af de kommende ændringer i integrationsloven er, at kommunerne nu får mulighed for at give aktive virksomhedsbaserede tilbud til selvforsørgende (primært familiesammenførte, som forsørges af deres ægtefælle) med tilskud fra staten. Baggrund er, at de selvforsørgende udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, udgør en stor arbejdskraftreserve, hvorfor gruppens tilknytning til arbejdsmarkedet bør styrkes. Hermed brydes med princippet om rettigheder og pligter, som hidtil har været knyttet sammen med, at det enkelte individ mod at modtage en økonomisk ydelse fra staten til gengæld deltager i aktive tilbud dvs.»noget-for-noget«-princippet. Hidtil har staten ydet et månedligt tilskud efter den tre-årige introduktionsperiode, som aftrappes over en tre-årig periode (aftrapningstilskud). 24 Hensigten med aftrapningstilskuddene har været at dække eventuelle merudgifter til kontanthjælp, hvis den enkelte skulle have behov for økonomisk hjælp ud over den tre-årige introduktionsperiode. Aftrapningstilskuddet afskaffes fra 1. januar 2004, og i stedet indføres der resultattilskud, som ligeledes har til formål at sikre kommunerne et økonomisk incitament i bestræbelserne på at få integrationsindsatsen til at lykkes. Resultattilskuddene indebærer, at staten yder et tilskud på 20.000 kr. for hver udlæn- 39
ding, der består danskprøven på sit niveau inden udgangen af den tre-årige introduktionsperiode. Endvidere yder staten et tilskud på 30.000 kr. for hver udlænding, der kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. 25 I maj 2003 vedtog Folketinget en ny lov om danskuddannelse, som skal støtte yderligere op om den arbejdsmarkedsrettede indsats (danskuddannelsesloven). 26 Danskuddannelsesloven, som træder i kraft den 1. januar 2004 samtidig med de seneste ændringer i integrationsloven, indebærer bl.a., at danskundervisningen tilbydes som tre selvstændige uddannelser, der hver er opdelt i 6 moduler. Uddannelserne afsluttes alle med en centralt stillet prøve. Endvidere er uddannelsesretten for den enkelte som hovedregel begrænset til tre år. Såfremt den enkelte har behov for yderligere undervisning, er det op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om undervisningen skal fortsætte. Der indføres samtidig en ny afregningsmodel mellem den ansvarlige kommune og udbyderen, som baserer sig på resultatstyring via vejledende, progressionsbaserede takster pr. modul. Resultatstyringen indebærer, at kommunen kun betaler én gang for et modul, og betaling for det efterfølgende modul sker først, når det foregående modul er bestået. Det kommer i praksis til at betyde, at kommunen ikke som hidtil betaler for omgængeri. Derfor vil udbyderen af danskuddannelse have økonomiske incitamenter til at udbyde en effektiv undervisning og sikre, at den enkelte kursist fastholdes i undervisningen og gennemfører denne på normeret tid. Afrunding ændringer i integrations- og danskundervisningslovgivningen De kommende ændringer i integrations- og danskundervisningslovgivningen, som træder i kraft den 1. januar 2004, retter i langt højere grad end tidligere fokus mod integration på arbejdsmarkedet. Dette sker i et samspil mellem dels at målrette de aktive tilbud mod arbejdsmarkedet, dels gennem økonomiske incitamenter for kommunerne, udbyderne af danskuddannelse og den enkelte udlænding. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vil nøje følge effekterne af ændringerne i integrations- og danskundervisningslovgivningen gennem evalueringer og lovovervågning m.v. Noter 1. Lovforslaget trådte i kraft den 1. juli 2002 som lov nr. 365 af 6. juni 2002. 2. Betegner de asylansøgere, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men som tidligere fik opholdstilladelse af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, og for hvilke personer gælder, at det ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland, jf. den dagældende udlændingelovs 7, stk. 2. 3. Den gældende bestemmelse gælder i modsætning til tidligere uanset parternes alder og kræver, at ægteskabet er indgået efter begge parters ønske og ikke kun herboendes eget ønske. Bestemmelsen er et supplement til bestemmelsen om, at begge parter skal være fyldt 24 år, og formålet er at beskytte alle mod tvangsægteskaber uanset deres alder. 4. Beløbet reguleres med statsreguleringsprocenten en gang årligt den 1. januar. I 2003 udgør beløbet 51.600 kr. 5. Tidligere måtte udlændingen ikke have forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr. 6. Lovforslag nr. L 22 af 2. oktober 2002 er udmøntet som lov nr. 1044 af 17. december 2002. 7. Lovforslag nr. L 23 af 2. oktober 2002 er udmøntet som lov nr. 60 af 29. januar 2003. 8. Det fremgår af udlændingelovens 53 b, hvornår en sag betragtes som åbenbart grundløs. 9. Lovforslag nr. L 156 af 29. januar 2003 er udmøntet som lov nr. 291 af 30. april 2003. 10. I forlængelse af udlændingeudspillet af 17. januar 2002, præsenterede regeringen den 5. marts 2002 sit integrationsudspil. Integrationsudspillet indeholder bl.a. en række forslag, der har til formål at få nye borgere hurtigt i arbejde. 11. Lovforslag nr. L 157 af 29. januar 2003 trådte i kraft 1. juli 2003 som lov nr. 292 af 30. april 2003. 12. Lovforslag nr. L 174 af 12. marts 2003 trådte i kraft 12. juni 2003 som lov nr. 425 af 10. juni 2003. 13. Lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003. Det foreslås i lovforslaget, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2004. 14. Parterne har dog mulighed for at afkræfte formodningen, hvis de begge har ønsket at indgå ægteskabet. 40
15. Flygtningestatus og andet grundlag. 16. Det skal bemærkes, at faldet hidrører fra afgørelser på baggrund af ansøgninger indgivet før og efter den 1. juli 2002 (lov nr. 365). 17. Oprindeligt lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark, nu lovbekendtgørelse nr. 316 af 28. april 2003. 18. Lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. 19. Da den oprindelige integrationslov trådte i kraft den 1. januar 1999, var introduktionsydelsen ca. 2.000 kr. lavere end niveauet for kontanthjælp og var således kun gældende for udlændinge omfattet af integrationsloven. Den daværende regering måtte imidlertid under pres fra UNHCR opgive at fastholde denne lavere ydelse, som i februar 2000 blev hævet til kontanthjælpsniveau. 20. Som nævnt yder staten det samme grundtilskud for alle udlændinge, uanset om de modtager introduktionsydelse. Det indebærer, at kommunerne får et overskud på grundtilskuddet for de udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse. Der modregnes for dette overskud i den kommunale budgetgaranti, hvorfor ordningen omfordeler mellem kommunerne. 21. De samlede udgifter til introduktionsydelse og introduktionsprogrammer er omfattet af den kommunale budgetgaranti, som sikrer, at kommunerne under ét får dækket deres udgifter hertil. Dette sikrer dog ikke den enkelte kommune dækning for eventuelle merudgifter ud over refusioner og tilskud fra staten. 22. Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. samt lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven. 23. 2003-priser. 24. Denne ordning har været udgiftsneutral for staten, idet udgifterne til tilskuddet modregnes i den kommunale budgetgaranti, og ordningen indebærer dermed en omfordeling mellem kommunerne. 25. Begge beløb er i 2003-priser. Også denne ordning er udgiftsneutral for staten, idet udgiften til resultattilskud ligeledes modregnes i den kommunale budgetgaranti. 26. Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Litteratur Regeringen (2001), Regeringsgrundlag 2001 Vækst, velfærd fornyelse (27. november 2001). Regeringen (2002): En ny udlændingepolitik (17. januar 2002). Regeringen (2002): På vej mod en ny integrationspolitik (5. marts 2002). Regeringen (2003): Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003 (5. marts 2002). Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002. Regeringen (2003): Regeringens resultater, Oktober 2002 Maj 2003. VK-Regeringen (2003): Vækst, velfærd fornyelse II, Supplerende regeringsgrundlag (27. august 2003). 41