N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform

Transkript

1 N O TAT KL s forslag til en bred integrationsreform I 2011 fik næsten udlændinge nye udlændinge ophold i Danmark. Langt de fleste var EU-borgere, internationale studerende eller højtuddannet arbejdskraft eventuelt med medfølgende familie - fra lande uden for EU (ca. 90 pct.). En mindre gruppe (ca. 10 pct.) var flygtninge og familiesammenførte. Der er med andre ord meget store forskelle blandt de udlændinge, der kommer til landet og baggrunden for at de kommer. I den ene ende finder vi højtuddannede globale talenter, der frivilligt kommer til Danmark, er ressourcestærke og væsentlige for Danmarks vækst og innovation. I den anden ende flygtninge, som er mærket af krig og forfølgelse, og som Danmark tager imod som led i internationale humanitære aftaler. KL opfordrer til, at en integrationsreform afspejler, at målgrupperne er meget forskellige og har forskellige behov. KL foreslår følgende pejlemærker for en reform: Den 26. november 2012 Jnr P22 Sagsid Ref BIR bir@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Indsatser for flygtninge skal omfatte hele familien Den helhedsorienterede og tværfaglige indsats skal styrkes Større differentiering mellem forskellige udlændingegrupper Mere fleksibel danskundervisning Det skal understreges, at forslagene alene vedrører integrationsområdet, idet der ikke tages stilling til spørgsmålet om udlændinges ret til at opholde sig i landet.

2 Fakta: På langt de fleste områder er udlændinge omfattet af den almindelige lovgivning, som også gælder for danskere. Der er dog på visse områder en særlovgivning for udlændinge. De vedrører især: Udlændingeområdet, hvor udlændingeloven regulerer retten til at have lovligt ophold i landet, hvad enten det drejer sig om retten til asyl eller mulighederne for at have et andet opholdsgrundlag fx i forbindelse med familiesammenføring, som arbejdstager eller som studerende. Ligeledes er der særlige lovgivningsbestemmelser om, at udlændinge kan udvises eller miste retten til fortsat ophold. Integrationsområdet, hvor integrationsloven og lov om danskuddannelse fastlægger rammer og vilkår for kommunernes integrationsindsats i forhold til nyankomne flygtninge og andre udlændinge. Den særlige lovgivning for kommunernes integr a- tionsindsats trådte i kraft den 1. januar 1999, men har været ændret adskillige gange siden indførelsen. Pejlemærke 1: Indsatser for flygtninge skal omfatte hele familien Integrationsloven bør fremover ikke kun målrettes en modtagelsesindsats for voksne men også en indsats for børn og unge under 18 år. Det treårige integrationsprogram skal være et program for en samlet integrationsplan for familien - ikke kun for en beskæftigelsesrettet indsats. Med integrationsloven fra 1999 blev kommunerne pålagt en målrettet indsats for, at især flygtninge, der modtog ydelser, hurtigst muligt kom i beskæftigelse og kunne klare sig selv. Antagelsen bag det beskæftigelsesrettede fokus kan lidt forenklet beskrives som: hvis man er integreret på arbejdsmarkedet, så er man også integreret i det danske samfund eller godt på vej til at blive det. Erfaringerne har imidlertid siden vist, at en vellykket integration ikke pr. automatik opnås, fordi familiens forsørger tjener sine egne penge i stedet for at hente en offentlig ydelse i kommunen. Der er mange andre udfordringer fx i forhold til børns skolegang og trivsel, større frafald blandt unge med ikke-vestlig baggrund i ungdomsuddannelserne, overrepræsentation af indvandrere i udsatte boligområder, højere kriminalitet m.v. Det vil derfor på mange måder give bedre mening, at integrationsprogrammet tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, som den samlede familie står over for. 2

3 Fakta: I integrationsloven, som trådte i kraft 1. januar 1999 valgte man politisk følgende to afgrænsninger: 1) Kun flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, hvis de familiesammenførte kom fra lande udenfor EU, skulle omfa t- tes af integrationsloven. På det tidspunkt udgjorde målgruppen over 50 pct. af nyankomne udlændinge, mens tallet i dag er nærmere 10 pct. 2) Kun voksne over 18 år skulle omfattes af et særligt treårigt integrationsprogram, som skulle bidrage til, at målgruppen hurtigst muligt blev selvforsørgende og lærte dansk. I 2010 blev integrationslovens målgruppe udvidet til også at omfatte andre udlæ n- dinge med fast og lovligt ophold i Danmark, herunder fx EU-borgere, udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. De nye målgrupper skal dog ikke indgå en integrationskontrakt med kommunen. Pejlemærke 2: Den helhedsorienterede og tværfaglige indsats skal styrkes For at styrke en helhedsorienteret integrationsindsats for flygtninge bør det lovgivningsmæssige krav om, at kommunen organisatorisk og fysisk skal opdele indsatsen i opgaver, der ligger indenfor og udenfor jobcentret, fjernes. Der gennemføres et serviceeftersyn af lovgivningen, så uhensigtsmæssigheder og unødvendige proceskrav i samspillet mellem integrationslov, beskæftigelseslov og servicelov fjernes i det treårige integrationsprogram. I en rapport om kommuners erfaringer med tværfaglige integrationsindsatser 1 bliver der givet et eksempel på, hvad en enkelt familie kan opleve i mødet med det offentlige. Eksemplet er fra Assens Kommune, hvor 18 myndigheder og 47 forskellige personer samarbejdede om en flygtningefamilie. Assens Kommune etablerede i 2010 en tværfaglig organiseringsmodel og knyttede én tovholder til hver familie. Tværfaglige indsatser blev tilbudt hele familien mod tidligere monofaglige indsatser for hvert familiemedlem. Resultaterne var overbevisende. Flere kom i arbejde, børnene klarede sig bedre, og kommunen sparede penge. Hvis integrationsprogrammet skal have et bredere sigte end den snævert beskæftigelsesrettede, så bør det understøttes af en lovgivning, der på den ene side tilskynder til en tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret ind- 1 LG Insight-rapport Tværfaglige integrationsindsater Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner i projekt Integration en fælles indsats, juni

4 sats, og samtidig giver kommunen frihed til selv at vælge den form for organisering, der bedst understøtter opgaven. Fakta: Eksempler på lovgivningsmæssige barrierer: Med kommunalreformen i 2007 blev der indført et krav om en organisatorisk adskillelse mellem den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret, og de øvrige integr a- tionsopgaver, fx boligplacering og udbetaling af ydelser. Dette skete til trods for, at fx Ishøj Kommune, der havde etableret et helhedsorienteret integrationsteam, som fysisk arbejdede under samme tag, performede helt i top i forskellige benchmark. En anden barriere, som LG Insight-rapporten er inde på, er det manglende samspil mellem ufleksible regler i bl.a. beskæftigelseslovgivningen og sociallovgivningen. Pejlemærke 3: Større differentiering mellem forskellige udlændingegrupper Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende tages ud af integrationsloven og indtænkes i stedet i en samlet Velkommen til Danmark vækststrategi for modtagelse og fastholdelse af globale talenter Integrationsloven forbeholdes flygtninge og familiesammenførte, hvor der er brug for en bredspektret og helhedsorienteret indsats. For ressourcestærke udlændinge, der frivilligt opholder sig i Danmark som led i et internationalt karriereforløb, forekommer det ligeså bizart at blive omfattet af en såkaldt integrationsindsats, som det vil være for en højtuddannet dansker, der skal arbejde et par år i Indien. Selvfølgelig har de globale talenter brug for en håndsrækning og sprogtilbud, så de kan orientere sig i vores samfund og få udnyttet deres ressourcer. Men det er ikke nødvendigt at designe en integrationsindsats for højtuddannede specialister og internationale studerende, som langt hen ad vejen kan selv. Derimod bør vi tage yderligere skridt til, at vi som samfund bliver mere internationalt orienteret fx i form af offentlig kommunikation på andre sprog end dansk, mere internationale dagpasningstilbud, internationale grundskoletilbud m.v. Derfor er der brug for en samlet Velkommen til Danmark -strategi, der sætter fokus på, hvordan vi kan gøre det attraktivt for højtuddannede og deres familie at vælge Danmark - og måske blive her lidt længere. Det er der brug for, har talrige undersøgelser dokumenteret. Ud fra en vækststrategi bør der ses på, hvilke rettigheder og indsatser, der vil være de bedste for de målgrupper, der foreslås taget ud af integrations- 4

5 loven (højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, internationale studerende m.v.). Situationen er en anden, når det drejer sig om flygtninge, hvor nogle måske har siddet i et asylcenter flere år, mens andre kommer hertil som FNflygtninge direkte fra flygtningelejre. Ofte vil de være påvirket af voldsomme begivenheder, der har gjort en flugt nødvendig og kun i sjældne tilfælde vil det være muligt at vende tilbage til deres hjemland. Derfor vil Danmark være det land, som de skal bo i, uddanne sig i og arbejde i resten af deres liv. For denne gruppe er der behov for en klassisk men mere bredspektret integrationsindsats, så der skabes forudsætninger for et ordentligt liv i exil. Fakta: Integrationsloven var oprindeligt alene målrettet flygtninge og familiesammenfø r- te fra lande uden for EU, men i 2010 blev målgruppen udvidet til at omfatte alle udlændinge, herunder EU-borgere, kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende. Kravene til indsatsen overfor de sidstnævnte grupper er dog ikke så store som for den oprindelige målgruppe. Pejlemærke 4: Mere fleksibel danskundervisning Der nedsættes en arbejdsgruppe mellem relevante ministerier, KL o.a., der skal komme med forslag til mere fleksible og målrettede tilbud om danskundervisning end tilfældet er i dag med den nuværende model med en treårig uddannelsesret for alle. Det nuværende tilbud om Introdansk udvikles og forbedres som alternativt begyndertilbud til 1) højtuddannet udenlandsk arbejdskraft og eventuelle medfølgende ægtefæller og 2) til internationale studerende. En anden mulighed er, at danskuddannelsestilbuddet differentieres efter opholdsgrundlag. For at sikre kvalitet i danskundervisningen bør der stilles krav om akkreditering af sprogcentre. Til gengæld skal de have frihed til at tilbyde undervisning på tværs af kommunegrænser. Med få undtagelser har alle udlændinge med lovligt ophold ret til danskuddannelse i op til 3 år og mulighed for at afslutte med en danskprøve, der kan have betydning for at opnå tidsubegrænset ophold og eventuelt på et senere tidspunkt dansk indfødsret. Årligt deltager ca udlændinge i én af de tre modulopbyggede danskuddannelser, som tilbydes af kommunerne på enten kommunale eller private sprogcentre. 5

6 Desuden har nyankomne udenlandske arbejdstagere mulighed for som alternativ at vælge et særligt begyndertilbud, Introdansk, som ved en lovændring blev indført for nogle år siden. Baggrunden herfor var et ønske om at give et mindre men mere arbejdsmarkedsrettet tilbud til udlændinge, der som udgangspunkt kun skal være i Danmark i en kortere periode for at arbejde. Trods de gode intentioner, har Introdansk ikke været en succes, hvilket dels kan tilskrives den økonomiske krise, dels at den valgte model ikke har været den rigtige. Der er derfor brug for at evaluere og udvikle modellen, så det sikres, at danskundervisningen for voksne fortsat udvikles og har en kvalitet, der imødekommer ændrede behov hos brugerne. En mulighed kan fx være at differentiere danskuddannelsestilbuddet efter opholdsgrundlag. Udviklingen af danskundervisningsområdet har de senere år været hæmmet af en konkurrencebegrænsende bestemmelse om, at sprogcentre og andre udbydere kun må tilbyde undervisning i egen kommune, dvs. den kommune, som de har indgået driftsaftale med. Denne begrænsning har været uhensigtsmæssig især i forhold til virksomheder, hvor udenlandske medarbejdere har været bosat i forskellige kommuner. Den foreslås derfor ophævet, idet der samtidig foreslås indført et slags kvalitetsstempel af sprogcentrene gennem akkreditering. Fakta Danskuddannelse: Udlændinge har en treårig ret til at modtage tilbud om en modulopbygget danskuddannelse, der afsluttes med en Prøve i Dansk. Introdansk: Udenlandske arbejdstagere kan det første år i stedet vælge et mindre a r- bejdsmarkedsrettet tilbud på 5 x 50 timer. De samlede udgifter til danskundervisning efter danskuddannelsesloven udgør 1,3 mia. kr. Regeringen har i finanslovforslaget for 2013 foreslået, at der spares 200 mio. kr. hvert år i perioden