Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:

Relaterede dokumenter
Effekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase. Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE

R&R2-ADHD. Eksempel på anvendelse af Socialstyrelsens omkostningsmodel

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. ØDF Kreds Syd den 30. august

SØM eksempel- beregning af Cool Kids Kort fortalt

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Omkostnings- vurdering af Klub Penalhus April 2017

BTU - Brobygningsforløb 2018

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 21. oktober 2019

Feedback Informed Treatment

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Robusthed.dk. Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

SØM eksempelberegning. Kort fortalt

Metodeprojektet samtaler til unge med stofmisbrug

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

gruppe: Parental Management Training, Oregon

MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

Omkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Fremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER

Den socialøkonomiske investeringsmodel, SØM. DES-læringsseminar,

Omkostningsvurdering af processuelle netværksmøder. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Økonomisk evaluering af MI/KAT-GO. Beregning på baggrund af Socialstyrelsens Omkostningsmodel og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug

Hvordan kan man evaluere effekt?

Omkostningsvurdering af De Utrolige År Småbørn. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

SØM DEN SOCIALØKONOMISKE INVESTERINGSMODEL. ErhvervsPhD-studerende Karsten Storgaard Bjerre

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Omkostningsvurdering af De Utrolige År Førskole. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Epidemiologiske associationsmål

Omkostnings- vurdering af DUÅ førskole December 2015

Omkostningsvurdering af Alle de andre gør det. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

SØM Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Rasmus Høbjerg Jacobsen

Det Faglige Råds årsrapport 2017

Ordbog om effektma ling

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Omkostningsvurdering af Cool Kids/Chilled gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Korte Snor

Break out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis?

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

Socialøkonomisk investeringsmodel (SØM)

Den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) teknisk indhold

Time Intervention (CTI)

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Implementering af Critical Time Intervention (CTI) Rådgivning og uddannelse

Barrierer og indsatser for unge på kanten. Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE

Informationsmøde om SØM

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Omkostningsvurdering. Familierådslagning

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer

Lineær og logistisk regression

Opkvalificeringsmidler og effektopgørelsesmetode

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet

Vurdering af omkostninger ved sociale indsatser. Vejledning til Socialstyrelsens omkostningsmodel

Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder

Omkostningsvurdering. SibworkS

Det Faglige Råds årsrapport 2018

Evaluering af komplekse teknologier

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Omkostningsvurdering. søskendeprogrammet. syskon utrymme

Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/ Erik Parner

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

Omkostningsvurdering. Feedback Informed Treatment (FIT)

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Konfidensintervaller og Hypotesetest

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

Omkostningsvurdering. sociale indsatser. Vejledning til omkostningsvurdering samt til Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Indkøbsskabelon. Elektrisk indstillelig plejeseng. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) (-30)

Auditrapport Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse

Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

Omkostningsvurdering. Wellness Recovery Action Planning (WRAP)

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

RANDOMISEREDE FORSØG:

Implementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse

Transkript:

Retningslinjer for effektviden i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase april 2019

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Udgivet 23. april 2019 Download eller se rapporten på www.socialstyrelsen.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Indhold Retningslinjer for effektviden i SØMs vidensdatabase... 2 Krav til effektstudiers design og indhold... 2 Omregning til standardiseret effektstørrelse... 3 Krav til afrapportering af effektmålinger udarbejdet af eksterne leverandører for Socialstyrelsen 3 Bilag 1: Anvendte beregningsmetoder til beregning af standardiseret effektstørrelse... 4 Beregningsmetoder til beregning af standardiseret effektstørrelse (Cohens d) og... 4 Før-efter-måling (kun kendskab til indsatsgruppen)... 4 Før-efter-måling (kendskab til både indsats- og kontrolgruppe)... 4 Efter-måling (kendskab til både indsats- og kontrolgruppe)... 5 Mean difference (baseret på konfidensinterval)... 5 Odds-ratio (baseret på konfideninterval)... 5 Relativ risiko (baseret på konfidensinterval)... 6 Regressionsoutput... 6 Metoder til beregning af p-værdi og varians på standardiseret effektmål... 6 Side 1 af 10

Retningslinjer for effektviden i SØMs vidensdatabase Retningslinjerne beskriver de krav, der stilles til effektstudier, for at de kan blive inkluderet i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase. Retningslinjerne fungerer som supplement til dokumentationsrapporterne for SØM, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som. Retningslinjerne skal anvendes af eksterne leverandører, der foretager før-efter-målinger og effektevalueringer for Socialstyrelsen. Retningslinjerne skal også anvendes af eksterne leverandører, der foretager litteratursøgninger til SØMs vidensdatabase for Socialstyrelsen. Retningslinjerne kan desuden anvendes af alle, fx forskere, fonde m.fl., der vil bidrage med viden om effekten af sociale indsatser til SØMs vidensdatabase. Hvis man ønsker at bidrage med viden til vidensdatabasen, skal man tage kontakt til Socialstyrelsens SØM-enhed på SOMsupport@socialstyrelsen.dk. Socialstyrelsen vil foretage en konkret vurdering af, om studiet lever op til vidensdatabasens krav, der er listet nedenfor, eller om studiet i stedet skal placeres i SØMs erfaringsdatabase 1. Krav til effektstudiers design og indhold Vidensdatabasen indeholder studier om effekter af sociale indsatser for en række udsatte målgrupper på både børne-, unge- og voksenområdet. Studier af effekter af beskæftigelsesrettede og psykosociale indsatser for socialt udsatte grupper inkluderes også. Studier af fx rent medicinske indsatser inkluderes ikke. Der stilles to primære krav til effektstudierne: 1. Der er målt kvantitative resultater for borgerne, så effektstørrelsen kan opgøres kvantitativt (som et tal). 2. Studiets evalueringsdesign er baseret på enten et kontrolgruppedesign eller en førefter-måling. Studier i vidensdatabasen klassificeres i tre kategorier efter deres studiedesign: 1) Metastudier (hvor data og konklusioner fra flere studier samles i ét studie) eller randomiserede, kontrollerede forsøg 2) Kvasieksperimentielle studier, hvor kontrolgruppen er konstrueret (eksempler på metoder er matching, differences-in-differences, instrumentvariable og regression discontinuity design) samt før-efter-målinger med kontrolgruppe. 3) Før-efter-målinger uden kontrolgruppe. Det skal være muligt at udlede følgende informationer fra studierne: Hvem er målgruppen og hvordan er målgruppen defineret/afgrænset? Målgruppens alder Indsatsens navn samt kort beskrivelse af indsats 1 Erfaringsdatabasen oprettes i 2019. Her kan materiale, der ikke lever op til vidensdatabasens krav, udstilles og deles med andre brugere af SØM. Side 2 af 10

Kontrolgruppe eller andet sammenligningsgrundlag (fx ingen sammenligningsgruppe, sammenligning med sædvanlig indsats, sammenligning med en specifik anden indsats, sammenligning med anden kommune/geografisk placering) Studiedesign (jf. ovenfor) Land Tidshorisont, som effekten er målt over efter endt indsats Antal observationer (deltager- og kontrolgruppe) Effektmål (evt. flere) Effektstørrelse (for alle relevante effektmål og evt. for undermålgrupper) Signifikans af effekt Standardafvigelse på effektstørrelsen Fuld reference til publikationssted Omregning til standardiseret effektstørrelse For at opnå sammenlignelighed mellem studier med forskellige effektmål, skal en såkaldt standardiseret effektstørrelse beregnes, hvis den ikke allerede er oplyst i studiet. Som mål for effektstørrelsen, anvendes Cohen s d : Effekten som andel af standardafvigelsen på effektmålet. Det angiver, om ændringen er stor eller lille i forhold til den normale variation på effektmålet. For detaljer om beregningsmetoder af effektstørrelser se Bilag 1 samt dokumentationsrapporten Den Socialøkonomiske Investeringsmodel Udvidelse med udsatte børn og unge, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Socialstyrelsen har udviklet et Excel-værktøj til beregning af effektstørrelser. Beregningen afhænger af den information, der er tilgængelig i effektstudiet, og værktøjet er en hjælp til at indhente den korrekte information og beregne effektstørrelsen rigtigt. Excel-værktøjet kan udleveres til leverandører, der foretager litteratursøgninger og effektberegninger for Socialstyrelsen. Krav til afrapportering af effektmålinger udarbejdet af eksterne leverandører for Socialstyrelsen Når eksterne leverandører udarbejder effektmålinger og før-efter-målinger for Socialstyrelsen, gælder særlige krav til afrapportering af resultater, for at de kan indgå i SØMs vidensdatabase 2. Følgende skal altid oplyses: - Studiedesign - Antal deltagere og observationer - Gennemsnit/effektstørrelse - Standardafvigelse - Evt. signifikansniveau Oplysningerne skal foreligge for både indsats- og kontrolgruppe(r), når kontrolgruppe(r) findes, og for alle målinger over tid. Hvor muligt og relevant afrapporteres på undermålgrupper, der bidrager til at belyse, hvad der driver effekten. Leverandøren skal desuden beregne den standardiserede effektstørrelse efter formlerne angivet i Bilag 1 og evt. med hjælp fra det ovenfor omtalte Excel-værktøj. 2 Desuden henvises til dokumentationsrapporterne for SØM, Socialstyrelsens principper for og model til omkostningsvurderinger af sociale indsatser samt retningslinjer for økonomisk analyse, se https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden. Side 3 af 10

Bilag 1: Anvendte beregningsmetoder til beregning af standardiseret effektstørrelse Dette bilag har til formål at give et overblik over de beregningsmetoder, der er anvendt til beregning/omregning af effektstørrelser i SØMs vidensdatabase. Beregningsmetoder til beregning af standardiseret effektstørrelse (Cohens d) og Nedenfor fremgår beregningsmetoder anvendt til beregning af standardiseret effektstørrelse (Cohens d) og i SØM ved kendskab til forskellige oplysninger. Før-efter-måling (kun kendskab til indsatsgruppen) Ved kendskab til gennemsnit, standardafvigelse og stikprøvestørrelse for indsatsgruppe ved både før- og efter-målingen er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse (Cohens d) og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved ikke-randomiserede før-efter-målinger., +,, +, 2, +, 1 + 1, +, 2,, Før-efter-måling (kendskab til både indsats- og kontrolgruppe) Ved kendskab til gennemsnit, standardafvigelse og stikprøvestørrelse for både indsats og kontrolgruppe er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse (Cohens d) og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved såvel randomiserede, kontrollerede forsøg som ved ikke-randomiserede før-efter-målinger., +,, +, 2, +,, +, 2 Side 4 af 10

, +, 1 + 1, +, 2,,, +, 1 + 1, +, 2,, Efter-måling (kendskab til både indsats- og kontrolgruppe) Ved kendskab til gennemsnit, standardafvigelse og stikprøvestørrelse for både indsats- og kontrolgruppe ved efter-målinger er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse (Cohens d) og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved såvel randomiserede kontrollerede forsøg som ved ikke-randomiserede efter-målinger., +,, +, 2, +, 1 + 1, +, 2,, Mean difference (baseret på konfidensinterval) Ved kendskab til mean difference, konfidensinterval for mean difference og stikprøvestørrelse er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved såvel randomiserede, kontrollerede forsøg som ved ikkerandomiserede målinger. hvor +!" 2 1,96 % + Odds-ratio (baseret på konfideninterval) Ved kendskab til odds-ratio, konfidensinterval for odds-ratio og stikprøvestørrelse er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved såvel randomiserede, kontrollerede forsøg som ved ikke-randomiserede målinger. log)* 3 - Side 5 af 10

ln)* ln ln!" 2 1,96 % + Relativ risiko (baseret på konfidensinterval) Ved kendskab til relativ risiko, konfidensinterval for relativ risiko og stikprøvestørrelse er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved såvel randomiserede kontrollerede forsøg som ved ikkerandomiserede målinger. log** 3 - ln** ln ln!" 2 1,96 % + Regressionsoutput Ved kendskab til regressionskoefficienter, tilhørende standardafvigelse og stikprøvestørrelse er det muligt at beregne standardiseret effektstørrelse og vha. nedenstående metode. Beregningen kan anvendes ved såvel randomiserede kontrollerede forsøg som ved ikkerandomiserede målinger. / % + / Ved kendskab til standardfejl er det muligt at beregne standardafvigelsen således: 0 % + Metoder til beregning af p-værdi og varians på standardiseret effektmål Efter beregning af standardiseret effektstørrelse og er det muligt at beregne p-værdi og varians for standardiseret effektstørrelse som angivet nedenfor. p-værdi: 1 2æ45 2 678 < ; Side 6 af 10

Varians for standardiseret effektstørrelse <4 > + + 27 + ; Side 7 af 10

Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk april 2019