Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Transkript

1 Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Forfatter: Center for Data, Analyse og Metode Udgivet Download eller sesti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kort om metoden... 5 Input og antagelser... 6 Kilder... 6 Scenariespecifikation... 6 Omkostningskomponenterne... 6 Resultater... 8 Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger

4 Indledning Socialstyrelsens mål er at arbejde videns- og evidensbaseret. Vi har derfor fokus på at udvikle og implementere indsatser, der er veldokumenterede og baseret på viden om målgruppe, metode, implementering, effekter og økonomi. Viden om økonomi indebærer optimalt set to elementer: Et estimat for omkostninger forbundet med indsatsen og et estimat for de forventede nettogevinster, der følger af indsatsens formodede effekt. I denne rapport præsenteres omkostningsvurderingen af Processuelle Netværksmøder. Vurderingen er lavet med Socialstyrelsen model til omkostningsvurderinger. Denne beskrives kort i bilag A. For yderligere uddybning henvises til Socialstyrelsens Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder 1. Omkostningerne beregnes som de gennemsnitlige omkostninger pr. deltagerforløb i et specificeret scenarie. Resultatet af omkostningsvurderingen være et andet, hvis forholdene i scenariet ændres. En samlet omkostningsvurdering består af et kvantitativt estimat sammen med en kvalitativ beskrivelse af de omkostningselementer, der ikke kan kvantificeres og/eller værdisættes. Begge dele behandles ligeværdigt i den samlede omkostningsvurdering

5 Kort om metoden Processuelle Netværksmøder (PN) har til formål at bidrage til at forebygge sociale problemer, vold og kriminalitet hos børn af traumatiserede flygtningefamilier mellem 7 og 12 år og andre sårbare familier med komplekse problemstillinger. PN består af en møderække, hvor forældre og fagpersoner omkring familien samles og drøfter familiens og især børnenes udfordringer, for derefter at finde frem til løsninger. Ved møderne deltager forældrene, en mødeleder, sagsbehandleren og øvrige fagpersoner fra skoler, PPR, SSP, klubber, forvaltninger, politi, foreninger mv. Møderne varer ca. 3 timer, hvis der er brug for tolk, ellers ca. 2 timer. Der deltager ofte fagpersoner på et møde - udover mødelederen og sagsbehandleren - nogle gange flere. Et typisk forløb strækker sig normalt over 8-11 måneder med i alt 4 netværksmøder, men det er op til netværket, hvornår mødeprocessen afsluttes. DIGNITY Dansk Institut mod Tortur udviklede og afprøvede konceptet for PN i samarbejde med daværende Karlebo Kommune i Efterfølgende deltog 6 kommuner i et implementeringsprojekt fra 2008 til I implementeringsprojektet blev målgruppen udvidet til at dække sårbare familier generelt. Udover DIGNITY benyttes PN i dag stadig af Hillerød, Brøndby, Skive og Kolding Kommune. Generelt har der været få udfordringer i udarbejdelsen af omkostningsvurderingen, da metoden er velbeskrevet og afprøvet i en dansk kontekst. Dog er rammerne for PN anderledes i de enkelte kommuner end i DIGNITY, hvor netværksmøderne er en fast del af alle behandlingsmøder, og hvor mødelederne derfor kan arbejde med 6-10 familier ad gangen. I denne omkostningsvurdering tager vi udgangspunkt i, hvordan PN kan startes op og driftes i en kommune. 5

6 Input og antagelser Kilder Input til analysen stammer fra følgende kilder: Implementering af Processuelle Netværksmøder, KORA, Mod en Fælles Indsats, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Vi har suppleret med oplysninger fra Socialstyrelsens fagpersoner i Kontoret for Sårbare Unge og Integration samt medarbejdere fra DIGNITY og Skive Kommune, der arbejder med PN i praksis. Scenariespecifikation Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune implementerer PN og etablerer 5 teams, hver bestående af én mødeleder, én sagsbehandler og én tolk. Derudover etableres et netværk af 12 øvrige fagpersoner omkring familien, som deltager i møderne. Et forløb antages at vare fra 8 til 11 måneder med i alt 4 netværksmøder, og hvert team forventes at kunne arbejde med 2 familier ad gangen. Indsatsen antages at driftes i 5 år. Det forventes, at alle familier som påbegynder et netværksforløb gennemfører dette. Omkostningskomponenterne Forberedelse I forbindelse med opstart af PN afholdes en heldags workshop om traumer i kommunerne. Prisen er kr. eksklusiv transport for underviseren. Uddannelse Uddannelsen består af et 5-dages kursus for mødelederne, som i alt koster kr., og afholdes i kommunen over 6 måneder. Udgiften til uddannelse baseres på oplysninger fra DIGNITY. Forplejning og lokale skal kommunen selv stå for, og prisen er eksklusiv transport for underviseren. Hertil skal lægges den tid, som mødelederne skal bruge på uddannelsen. Udover prisen for uddannelse skal lægges udgifter i forbindelse med rejseudgifter for underviseren fra DIGNITY. Vi antager, at uddannelsen har en levetid på 3 år, hvorefter det vil være nødvendigt at uddanne nye mødeledere pga. personaleudskiftning

7 Rejseudgifter baseres på de generelle estimater for indlandsrejser i Socialstyrelsens model (se bilag A). Drift af indsatsen Afholdelsen af netværksmøderne kræver deltagelse af samarbejdspartnere på tværs af fag, afdelinger og sektorer, afklaring af hvilken form for referat der tages under møderne samt arrangering af selve møderne, eksempelvis at finde egnede mødelokaler. Mødelederen og sagsbehandleren i hvert team forventes at skulle bruge 5½ time per møde, hvilket inkluderer ekstra tid til forberedelse, dvs. i alt 22 timer per forløb. De øvrige fagpersoner og tolken forventes at skulle bruge 3 timer per møde svarende til 12 timer per forløb. Endelig kan der være nogle udgifter i forbindelse med driften, som ikke umiddelbart kan kvantificeres. Det drejer sig om omkostninger forbundet med opsporing og visitation af relevante familier. Medarbejdernes lønniveau Mødelederen antages at have et lønniveau svarende til det for en psykolog i en kommune. Sagsbehandleren aflønnes også i forhold til det kommunale lønniveau. De øvrige fagpersoners lønniveau antages i gennemsnit at svare til det for en pædagog ansat i kommunen. Dog kan lønniveau i teamet variere, da det består af mange forskellige fagpersoner, og desuden kan enkelte faggrupper være aflønnet af staten, f.eks. politibetjente. I dette scenarie regner vi dog med, at alle fagpersoner er kommunalt ansatte. Lønomkostningerne tillægges en standard overhead på 20 pct. (se bilag A). Investeringer i materiel Ingen. Øvrige omkostninger Supervisionsforløbet for mødelederne foregår under og efter uddannelsen og varetages af DIGNITY. Supervision varer 2-3 timer og afholdes hver 3. måned. Prisen er kr. pr. time eksklusiv transport. Derudover skal medregnes den tid, mødelederne skal bruge på at deltage i supervisionen. Endelig kan der være lokaleomkostninger til uddannelse og supervision, som ikke umiddelbart kan kvantificeres. Tilskud Ingen. 7

8 Resultater Her præsenteres resultaterne baseret på ovenstående input og antagelser. Scenariet bag beregningen ses i tabel 1. Tabel 1: Specifikation af scenariet bag beregningen Antal driftsår Antal gennemførte deltagerforløb pr. år 5 år 10 forløb Det samlede kvantitative omkostningsestimat ses i tabel 2. Tabel 2: Kvantitativt omkostningsestimat Omkostning Samlet Kommune Stat Omkostninger, pr. gennemført deltagerforløb kr kr. 0 kr. Omkostningerne pr. gennemført forløb er estimeret kr. Alle omkostninger tilfalder kommunen. I tabel 3 ses en opgørelse over den samlede omkostningsvurdering pr. gennemført forløb dvs. både det kvantitative omkostningsestimat og de ikke-kvantificerede omkostninger. Tabel 3: Samlet overblik over omkostningerne Omkostningselement Kvantitativt omkostningsestimat, Ikke-kvantificerede omkostninger pr. gennemført deltagerforløb Forberedelse 373 kr. Uddannelse kr. Drift af indsatsen kr. Visitation Investeringer 0 kr. Øvrige omkostninger kr. Lokaler Tilskud 0 kr. I alt kr. Følsomhedsanalyse Resultaterne beskrevet ovenfor er afhængige af de antagelser, som er valgt i scenariespecifikationen, eksempelvis i forhold til driftsperiode, og andre antagelser, bl.a. om lønniveau og antal gennemførte forløb pr. år. Derfor har vi lavet omkostningsvurderinger, hvor vi har ændret på disse forudsætninger, for at vise variationen i resultatet. Tabel 4 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved et forskelligt antal driftsår. Tabel 4: Følsomhedsanalyse ved ændring i antal driftsår Omkostning Drift i 1 år Drift i 5 år Drift i 10 år Omkostninger, pr. gennemført forløb kr kr kr. 8

9 Resultatet viser, at hvis en kommune kun drifter PN i et år, vil det øge omkostningerne pr. gennemført forløb markant primært pga. omkostningerne forbundet med uddannelse af mødelederne. Omkostningerne pr. gennemført forløb ligger på samme niveau ved en driftsperiode på hhv. 5 og 10 år. Tabel 5 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved forskellig personalesammensætning i netværksgruppen ved en driftsperiode på 5 år. 2 Tabel 5: Følsomhedsanalyse ved ændring i lønniveau Omkostning Pædagog Lærer Psykolog Omkostninger, pr. gennemført forløb (folkeskole) kr kr kr. Resultatet viser, hvor følsomt omkostningsestimatet er i forhold til personalesammensætningen blandt fagpersonerne. Tabel 6 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved et forskelligt antal gennemførte forløb pr. år med driftsperiode på 5 år. 2 Tabel 6: Følsomhedsanalyse ved ændring i gennemført forløb pr. år Omkostning 2 forløb 10 forløb 20 forløb Omkostninger, pr. gennemført forløb kr kr kr. Resultatet viser, at jo flere forløb, kommunen kan gennemføre pr. år, desto lavere er omkostningerne pr. forløb. Det skyldes primært, at prisen for uddannelse og supervision er den samme uanset antallet af mødeledere, mens tidsforbruget til disse aktiviteter naturligt vil være højere, hvis der uddannes flere mødeledere. Resultaterne beskrevet ovenfor er afhængige af de antagelser, som er valgt i scenariespecifikationen. 9

10 Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger Socialstyrelsens model for omkostningsvurderinger baserer sig på følgende principper: Budgetøkonomisk opgørelse Omkostningsvurderingens fokus er på de faktiske udgifter forbundet med opstart og drift af en given indsats eller metode, dvs. der er tale om en budgetøkonomisk opgørelse. Det betyder bl.a., at omkostningerne opgøres ekskl. moms, i det omfang den pågældende aktør er fritaget for betaling heraf, hvilket normalt gør sig gældende for offentlige myndigheder. Udgifterne opdeles på de centrale aktører - typisk kommunen og de øvrige offentlige kasser. Den budgetøkonomiske opgørelse adskiller sig fra den velfærdsøkonomiske tilgang, som opgør og værdisætter al ressourceforbrug forbundet med indsatsen i pengeenheder (eksempelvis anvendelse af private borgeres tid). For uddybning heraf henvises til Socialstyrelsens brugervejledning for samfundsøkonomiske evalueringer 4. Scenarieberegning Beregningen foretages for et eller flere specificerede scenarier, hvor der bl.a. indgår antagelser om indsatsens omfang og varighed. Disse antagelser er afgørende for omkostningsestimatet. Jo større en del af omkostningerne der er faste, dvs. er uafhængige af antal driftsår for indsatsen og/eller omfanget af indsatsen, jo mere vil omkostningsestimatet variere som følge af det opstillede scenarie. I de tilfælde, hvor mange omkostninger er faste, vil det være hensigtsmæssigt at opstille flere scenarier, så man får et spænd for omkostningerne. Bruttoomkostninger Vi estimerer bruttoomkostningerne ved indsatsen. Dvs. at vi ikke modregner de besparelser, der følger af et eventuelt bortfald af en eksisterende indsats overfor målgruppen. Faste priser Alle omkostninger opgøres i faste priser for det aktuelle prisår. Omkostninger per deltagerforløb baseret på nettonutidsberegning Resultatet opgøres som omkostninger pr igangsat og pr. gennemført deltagerforløb. Disse er estimeret på baggrund af de samlede omkostninger opgjort som nettonutidsværdien (NNV) over driftsperioden. I beregningen af NNV anvender vi en diskonteringsrate på 4 pct

11 Opstartsomkostninger Vi beregner også opstartsomkostningerne. Opstartsomkostninger omfatter omkostninger til de aktiviteter, der skal gennemføres, inden driften af indsatsen kan gå i gang. Restværdi af investeringer Som udgangspunkt medregner vi restværdi af investeringer, der evt. ikke er afskrevet ved driftsperiodens udløb. Hvis der fx foretages en investering ved opstart på 100 kr. med en levetid på 10 år, vil omkostningerne i et treårigt projekt beløbe sig til 30 kr. hvis man ser bort fra diskonteringsraten. Såfremt der ikke er medregnet restværdi, har vi angivet dette under beskrivelsen af den pågældende investering. Overhead For nogle omkostningselementer kan der være dele af ressourceforbruget, der ikke fanges med det anvendte prisestimat. I de tilfælde tilføjer vi et overhead på omkostningen. Dette gælder bl.a. for omkostninger til medarbejdere. Her bruger vi lønudgifterne som prisestimat og medregner et overhead for de øvrige omkostninger til medarbejdere (f.eks. udgifter til medarbejderadministration, kontorplads, IT mv). Enhedspriser og centrale parametre Omkostningsvurderingen er baseret på en række enhedspriser og centrale parametre, der er generelle i den forstand, at de kan gå på tværs af indsatser. Disse omfatter: - Diskonteringsrate (4 pct.) - Standard overhead (20 pct.) - Deflator (forbrugerprisindekset) - Timenorm for offentligt ansatte (1.418 timer) - Lønninger for offentligt ansatte: (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) - Estimat for rejseomkostninger og dagpenge ved overnatning indenlands og udenlands - Satser for hoteldispensation ved overnatning indenlands og udenlands - Estimat for udgifter til teknisk udstyr. 11