HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
|
|
|
- Erik Lassen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
2 DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
3 INTRODUKTION HVAD VED VI OM HVAD DER VIRKER I DEN SOCIALE FOREBYGGELSE? Alt for lidt Mere viden er på vej, men vi har brug for en meget mere målrettet indsats i forhold til hvad virker viden HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
4 INTRODUKTION HVEM ER JEG? Baggrund: Økonom, forsker på SFI siden 1999 Nu: Leder af SFI Campbell Arbejder med : Systematiske Campbell forskningsoversigter sammenfatning af alle tilgængelige effektstudier, der undersøger en bestemt intervention HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
5 INTRODUKTION Det sociale område kan betragtes som et stort ukontrolleret forsøg Store mængder penge bliver brugt på indsatser som vi ikke kender effekten af. Hvad får vi for pengene? Hvad virker/virker ikke? Og hvad virker bedre/dårligere end andet? Behov for viden om hvad der virker bedst - for at kunne bruge knappe ressourcer bedst muligt og give den optimale indsats til borgerne HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
6 INTRODUKTION Om en indsats virker eller ej er et meget seriøst spørgsmål, som kræver et meget seriøst svar For hvis indsatsen virker, er målet at implementere den andre steder med samme positive effekter (generaliserbarhed) Det kræver, at vi er meget sikre på, at resultatet skyldes indsatsen og ikke alle mulige andre ting (kausal effekt): Hvordan går det (i gennemsnit) personer, der modtager en specifik indsats, i forhold til hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde modtager indsatsen HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
7 FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE INTERVENTION Indsats Kontrol Før Efter Statistisk signifikant forskel p < HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
8 FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE INTERVENTION Indsats Kontrol Før Efter Forskel mellem grupper er IKKE signifikant HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
9 HVAD ER PROBLEMET MED FØR-EFTER MÅLINGER? Man ved ikke om ændringen skyldes indsatsen eller noget helt andet Ændringerne kan skyldes: Modning/spontan remission Regression mod gennemsnittet HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
10 FØR-EFTERMÅLINGER Kan bruges til at dokumentere en indsats Hvis det bliver gjort med velegnede måleredskaber er det bedre end ikke at gøre noget Men er ikke egnet til effektmålinger HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
11 HVORFOR RCT (RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG)? Det er det design, der teoretisk set er bedst til at måle effekt Det særlige ved RCT er den tilfældige fordeling til indsats- og kontrolgruppe. HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
12 HVORFOR RCT? Målgruppen Randomisering A B Indsats Måle udfald/outcome HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
13 HVORFOR RCT? Når man fordeler personerne tilfældigt til de to grupper (eller flere) vil både de kendte og de ukendte forhold fordele sig ligeligt i grupperne Det vil sige at ved randomisering sikrer vi os at indsatsgruppe og kontrol gruppe er sammenlignelige Og dermed får vi mulighed for at sige noget om det kontrafaktiske forløb og om effekten af interventionen HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
14 HVORFOR RCT? Vi kan ikke blot se en sammenhæng eller korrelation mellem indsats og effektmål. Fordi vi ved, at den eneste forskel på indsats- og kontrolgruppe er indsatsen, kan vi fastslå et kausalitetsforhold HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
15 EKSEMPLER PÅ RCT S I DANMARK Ringstedforsøget: Forebyggelse af risikoadfærd ved unge Hypotese: At man ved at reducere de sociale overdrivelser kan påvirke de unges adfærd Målgruppe: 5. og 6. klasser i Ringsteds skoler Indsatsgruppe: Klassediskussion m.v. Kontrolgruppe: Ingen indsats Resultater: Reducerer social overdrivelse samt risikoadfærd HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
16 EKSEMPLER PÅ RCT S I DANMARK ETIBA: Førskoletilbud til børn med autismesprektrumforstyrrelser Hypotese: At den intensive træning i ABA-metoden (Applied Behavior Analysis) er mere effektiv end andre metoder Målgruppe: Børn med autismesprektrumforstyrrelser Indsatsgruppe: ABA i kommunal børnehave eller special børnehave Kontrolgruppe: Kommunal børnehave Resultater: ABA er bedre på nogle parametre, men dårligere på andre. ABA er væsentligt dyrere end det almindelige tilbud HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
17 EKSEMPLER PÅ RCT S I DANMARK Forebyggende hjemmebesøg: Forebyggende hjemmebesøg hos gamle mennesker Hypotese: At forebyggende hjemmebesøg har positiv effekt på funktionsevnen hos gamle mennesker Målgruppe: Ældre borgere på 75 eller 80 år Indsatsgruppe: Tværfaglig undervisning i udførelse af forebyggende hjemmebesøg af alle faggrupper Kontrolgruppe: Ingen uddannelse Resultater: Positive resultater, særligt for kvinder og særligt for 80-årige. Undervisningsindsatsen er omkostningsneutral HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
18 EKSEMPLER PÅ RCT S I NORGE OG SVERIGE PMTO NORGE: Parent Management Training efter Oregon modellen Formål: Forældre bliver bedre til at opdrage børnene Indsats: Individuel terapi ved certificeret terapeut Resultat: Gode resultater for både forældre og børn MST SVERIGE: Målgruppe: årige unge med alvorlige adfærdsproblemer Indsats: Intensiv familie terapi (multisystemisk terapi) Resultat: Gode resultater, men ikke bedre end almindelig behandling. Dyrere end almindelig behandling HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
19 IGANGVÆRENDE DANSKE RCT S EKSEMPLER HVOR SFI ER INVOLVERET: Udsatte børnefamilier (6 kommuner, familiebehandling overfor praktisk pædagogisk tiltag) Forhindre faldskader ved træning af ældre (Gladsaxe kommune) IT-støtteredskab CD-ord i folkeskole (Horsens kommune) PMT-O for udsatte børnefamilier HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
20 EFFEKTMÅLING I PRAKSIS: ER DET ETISK FORSVARLIGT AT TRÆKKE LOD? Men er det overhovedet etisk forsvarligt at trække lod på det sociale område? - JA, det mener jeg bestemt at det er Faktisk kan man sige, at vi har en etisk forpligtelse til at undersøge om de indsatser vi tilbyder borgerne har en effekt, og som minimum sikre os at der ikke er en negativ effekt at indsatsen ikke gør dem dårligere HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
21 UETISKE FORSØG Men det afhænger selvfølgelig af det konkrete eksempel om der er mulighed for lodtrækning. Man kan nemt finde på uetiske forsøg fx: Rygning Tvangsfjernelse Overvægt HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
22 FORSKELLIGE EFFEKTMÅLINGSMETODER Lodtrækningsforsøg Studier med indsats- og kontrolgruppe, men uden lodtrækning Økonometriske metoder Før- og eftermåling Eftermåling Tilfredshedsundersøgelser HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
23 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Det er selvfølgelig ikke altid muligt at rulle det store lodtrækningsdesign/effektdesign ud Men resultatdokumentation er naturligvis bedre end ingenting: Klar hypotese Klar formulering af succeskriterier/resultatmål Dokumentation af deltagere og resultater (før/efter) Muliggør eventuel effektmåling sidenhen HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
24 EFFEKTMÅLING I TIDEN Effektmåling er noget, der er oppe i tiden Vi vil gerne vide om de ting vi gør virker Alle taler om effekter Og kan mene noget meget forskelligt Effektmåling har sin klare berettigelse Og sin begrænsning HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
25 EFFEKTMÅLING I TIDEN Ordentlige effektstudier tager tid og kræver god planlægning Hvis man vil vide noget om langtidseffekter, er man nødt til at vente Tålmodighed er en dyd! HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
26 EFFEKTMÅLING I TIDEN Effektmåling forbedrer beslutningsgrundlaget betydeligt, men kan ikke stå alene Andre typer viden kan og skal selvfølgelig også bruges Hver især er de nødvendige brikker i det samlede puslespil HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
27 HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE, METTE DEDING, 25. JANUAR
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Ordbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
RANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt
RANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Hvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen
INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RCT Der foregår en masse ukontrollerede forsøg i hele den sociale sektor Der bliver brugt en masse penge på indsatser Men vi ved meget lidt om hvad der er bedst
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT
Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.
Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen
KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK
ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram
Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl
INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention
Monitoreringsrapport PMTO
Monitoreringsrapport PMTO Monitorering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) Data indsamlet fra 29-21 Udarbejdet af Socialstyrelsen Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Evidens i familiebehandling er det besværet værd?
Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller [email protected]
Monitoreringsrapport MST
Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...
Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer
Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of
Skolestøtte til børn i familiepleje
Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:
20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
TRYGfondens Børneforskningcenter Giver det mening at trække lod? 20. September 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Introduktion
Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO
Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign
Metodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs
Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe
Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig
HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING
HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING DISPOSITION 1. DEFINITION AF EVIDENS? 2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? 3. HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS? 2 EVIDENS HANDLER OM EFFEKT: Effektmåling
De gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL
Oxford Research A/S, januar 2013 SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL Udarbejdet af Oxford Research for Det Kriminalpræventive Råd Forfatter: VAC Sidst gemt: 22-01-2013
Overgreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Housing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Forebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 [email protected] Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 [email protected] For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,
Hvad er en Case Rapport
Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case
