BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
|
|
- Gustav Strøm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes?
2 En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor har vi brug for at sætte tal på den sociale værdi, så vi har det bedst mulige grundlag for at prioritere. Social værdi kan omfatte både samfundsøkonomiske gevinster og bredere aspekter så som livskvalitet. Der findes flere bud på modeller, der beregner social værdi, og det er der gode grunde til, nemlig: mange forskellige aktører og mange forskellige behov. Men det betyder, at det er vanskeligt at gennemskue hvilke beregninger, der kan sammenlignes og hvordan. Der er behov for et værktøj eller en ramme, som giver klarhed om forudsætningerne for de enkelte beregninger, og gør det nemmere at holde en beregning op imod en anden. I rammen, som præsenteres her, bliver beregningerne deklareret i forhold til to grundlæggende spørgsmål, som begge vedrører kvaliteten i beregningerne af social værdifastsættelse: 1. Hvilke beskrivende tal (indikatorer) indgår i beregningerne? 2. Hvordan er beregningerne lavet? Rammen kan bruges til at deklarere målinger af social værdi og til at vurdere usikkerhederne omkring en måling. GRUNDLAG FOR SAMMENLIGNINGER Opdelingen af datagrundlag og beregningsmetode giver mulighed for, at beregninger kan deklareres inden for de to spørgsmål. Det kan give en gennemsigtighed om kvaliteten af beregningen, og det bliver tydeligt, om og hvordan den kan sammenlignes med andre beregninger. Boks 1 BAGGRUND Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Socialstyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Bikubenfonden, TrygFonden og Den Sociale Kapitalfond arbejdet med at definere, hvordan beregninger af social værdi kan sammenlignes og med at identificere konkrete beregningstilgange. Konklusionerne herfra ligger til grund for denne publikation. 1. Hvilke beskrivende tal indgår i beregningerne? En beregning af social værdi kan belyse konsekvenserne af en given indsats både for individet og for samfundet. Eksempelvis hvilken økonomisk værdi det har, at en udsat ledig får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Når kvaliteten af beregningerne skal vurderes, er det væsentligt at se på, hvad der måles og hvordan. Overordnet er der tre niveauer af effekter; A) direkte B) indirekte C) afledte konsekvenser som ikke direkte påvirker de offentlige udgifter. Nogle beregninger vil alene inddrage data, der omhandler direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, mens andre beregninger vil være mere detaljerede og indeholde informationer fra flere niveauer. Dette element handler således om at vurdere datagrundlaget for beregningerne. 1 2
3 VURDERING AF DATAGRUNDLAG I vurderingen deklareres, hvilke tal der er inddraget i beregningen. Det vil sige, hvad vi tager med i forhold til at måle forandringen og dermed den værdi, indsatsen skaber. Tallene, som viser noget om effekten af indsatsen, kaldes indikatorer - og kan fx være data, der beskriver skat og overførsler for målgruppen. I forhold til udsatte ledige, der overgår til beskæftigelse, vil inddragelse af sådanne indikatorer kunne bidrage til at måle, om beskæftigelse af udsatte ledige medfører højere skattebetalinger og/eller besparelser for det offentlige. Indikatorerne kan også være data, der beskriver de forandringer, der sker på det mere personlige plan som effekt af en indsats, altså hvilke forandringer en indsats har betydet for den enkelte. I eksemplet med udsatte ledige, der kommer i beskæftigelse, kunne det være, om personerne oplever højere livskvalitet. Jo flere relevante indikatorer, der inddrages i beregningerne, jo mere dækkende vil beregningen naturligvis også blive. I de fleste tilfælde vil et højt antal af pålidelige indikatorer formentlig føre til en øget kvalitet af den beregnede sociale værdi af den enkelte indsats. I figur 1 herunder ses eksempler på indikatorer, som kan inddrages i værdifastsættelsen af sociale indsatser. A Direkte samfundsøkonomiske konsekvenser Indikatorerne i dette lag er defineret ved at være direkte overførsler mellem en offentlig aktør elle privat virksomhed og det enkelte individ. Det kunne eksempelvis være en persons indkomst og skattebetalinger. Indikatorerne er direkte målbare og kan tilgås fra centralt hold fx via Danmarks Statistik. B Indirekte samfundsøkonomiske konsekvenser Indikatorerne på niveau B omfatter ændringerne i det offentlige serviceforbrug ift. eksempelvis sagsbehandling, lægebesøg, misbrugsbehandling osv. Indikatorerne på dette niveau er altså øvrige offentlige udgifter, der direkte kan henføres til det enkelte individ, men som ikke involverer direkte overførsler. Information om disse indikatorer kan i de fleste tilfælde tilgås fra centrale registre. C Andre afledte konsekvenser Endelig kan det være relevant at inddrage indikatorer, som kigger på øvrige ændringer for individet. Det kunne fx være værdien af det at opleve at bidrage positivt til samfundet og den øgede livskvalitet, der kan ligge heri. Figur 1 Værdien af fritid Øget tryghed Kriminalitet C B A Skat Løn Overførsler Offentlig sygesikring Andre admin. omk. Sygehusindlæggelser Lægemidler Misbrugsbehandling Forebyggende foranstaltninger Forbedrede opvækstvilkår for børn Værdien af at komme i arbejde/ uddannelse 3 4
4 2. Hvordan er beregningerne lavet? Det andet spørgsmål handler om præcisionen i beregningen, altså; hvordan regner vi på værdien? Beregninger af social værdi inddeles i fem niveauer, hvor niveau 1 er det mest præcise og niveau 5 det mindst præcise. Dette skal afdække, hvordan gevinsten af en given social indsats er beregnet. Beregninger af social værdi for en given social indsats skal som udgangspunkt kortlægge den forandring, der er sket for personerne omfattet af indsatsen. For en mere præcis måling af værdien skabt af indsatsen, skal en gruppe af lignende personer, der ikke har været omfattet af den pågældende indsats, også følges. Denne gruppe af personer kaldes sammenligningsgruppen. Forskellen i ændringerne mellem de to grupper vil så tilskrives indsatsen eller potentialet i den. Jo bedre der kan opstilles retvisende indsats- og sammenligningsgrupper, jo mere præcis vil beregningerne af værdien blive. Præcisionen af beregningen afhænger derfor af, om der kan opstilles en fornuftig sammenligningsgruppe, og hvordan den i givet fald kan dannes. Der er defineret fem niveauer for præcision i beregningen. Hvor niveau 1 er den mest omfattende og detaljerede beregning. 5 Ingen sammenligning Det mindst præcise niveau er trin 5. Beregninger på dette niveau har ikke defineret en indsats- og/eller sammenligningsgruppe. Det kunne være analyser, der alene består af kvalitativ information, hvor personer skildrer, hvordan de har oplevet forandringer i kraft af en indsats. Det kunne også være en beregning af, hvad udsatte ledige koster det offentlige i gennemsnit over en given periode. Her vil forandringerne ved, at udsatte ledige kommer i beskæftigelse, ikke blive kortlagt, men beregningerne kan skabe indsigt i potentialet ved at rykke målgruppen. 4 Overordnet sammenligningsgruppe På niveau 4 er der adgang til en eller flere målbare indikatorer, og der eksisterer samtidig historiske erfaringer med indsatsen. Indsatsgruppen kan så dannes direkte på baggrund af en egentlig indsats eller være fastlagt ud fra nogle centralt observerbare karakteristika, der sandsynliggør, at gruppen har oplevet den forandring, som projektet har til formål at opnå, fx overgang fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Sammenligningsgruppen er her dannet på et overordnet niveau. Personerne i sammenligningsgruppen er derfor ikke nødvendigvis den gruppe af personer, der udgør det mest retvisende sammenligningsgrundlag i forhold til personerne i indsatsgruppen. Et eksempel kunne være en beregning, hvor værdien ved at bringe udsatte ledige i beskæftigelse er fastlagt ved at antage, at de udsatte ledige kommer i beskæftigelse i lige så høj grad som gennemsnittet. 3 Præcis sammenligningsgruppe På niveau 3 er indsatsgruppen identificeret på samme vis som på niveau 4, altså enten direkte via indsatsen eller via nogle centralt observerbare karakteristika, der sandsynliggør, at de har oplevet den relevante forandring. Sammenligningsgruppen er samtidig dannet på en måde, så personerne i denne gruppe ligner indsatsgruppen så meget som muligt på nær, at de ikke har oplevet den tilsvarende indsats. Sammenligningsgruppen er altså identificeret ved at parre individer fra indsatsgruppen med andre individer med tilsvarende karakteristika, således at de fx har samme køn, uddannelse, ledighedshistorik mv. Sammenligningsgruppen på dette niveau er dog stadig dannet på en måde, så det kan ikke afvises, at forskellen mellem indsats- og sammenligningsgruppen skyldes indikatorer, som der ikke er taget højde for, eller som det ikke er muligt at tage højde for. En beregning, der sammenligner udsatte ledige, der kommer i beskæftigelse, med en gruppe af udsatte ledige, der ikke kom i job, men havde samme køn, alder, uddannelse mv. som dem, der kom i beskæftigelse, kunne være et eksempel på dette niveau. 5 6
5 2 Årsagssammenhæng kan identificeres indirekte Det næstøverste trin er kendetegnet ved, at der er adgang til målbare indikatorer, og at der kan dannes indsats- og sammenligningsgrupper ud fra historiske erfaringer. Samtidig kan årsagssammenhængene i forhold til indsats og effekt sandsynliggøres overbevisende. Dvs. at der ikke er indikatorer, som ikke medtaget i identifikationen af sammenligninsgruppen, men som kan tænkes at påvirke resultatet. Et eksempel kunne være en beregning på baggrund af politikindgreb, hvor en udvalgt gruppe af udsatte ledige fx unge under 30 år i højere grad kommer i beskæftigelse. Udsatte ledige, der lige var fyldt 30 år, kunne derved fungere som en retvisende sammenligningsgruppe, da de ikke ville være omfattet af indgrebet. 1 Årsagssammenhæng kan identificeres via indsats Det øverste niveau er kendetegnet ved, at der er adgang til målbare indikatorer, og at der kan dannes indsats- og sammenligningsgrupper ud fra historiske erfaringer. Indsats- såvel som sammenligningsgruppen kan samtidig defineres direkte på baggrund af indsatsen. Årsagssammenhængen og derved beregningen af den samlede værdi kan derved beregnes direkte på baggrund af indsatsens design via fx lodtrækningsforsøg. Her kunne det fx være tildeling af mentorstøtte til udsatte ledige, hvor tildelingen foregår på baggrund af lodtrækning, og hvor dem, der ikke bliver omfattet af selve indsatsen, derved udgør sammenligningsgruppen Overordnet sammenligningsgruppe 3. Præcis sammenligningsgruppe 2. Årsagssammenhæng kan identificeres indirekte 1. Årsagssammenhæng kan identificeres via indsats Ingen sammenligning 7 8
6 Sådan deklareres en beregning TO EKSEMPLER Ser vi på en analyse af værdien af at bringe nyløsladte kriminelle i beskæftigelse som eksempel (se boks 2), kan vi deklarere beregningen i analysen som nedenfor. Der regnes på ændringer i målgruppens indkomst, skattebetalinger og overførsler ved overgang til beskæftigelse. Samtidig kortlægger analysen, om kriminaliteten blandt nyløsladte kriminelle faldt blandt dem, der overgik til beskæftigelse umiddelbart efter løsladelse. Da datagrundlaget for beregningerne dækker indikatorer for både direkte og indirekte omkostninger, er vurderingen af data på AB. Når det kommer til beregningens præcision, befinder eksemplet sig på niveau 3, da beregningen identificerer en gruppe af nyløsladte kriminelle, der ikke overgik til beskæftigelse efter løsladelse, der dermed fungerer som sammenligningsgruppe. Identifikationen af indsats- og 40 sammenligningsgrupperne er samtidig baseret på historiske data. Indsatsgruppen består af nyløsladte kriminelle, der fandt arbejde inden for en given periode og en sammenligningsgruppe bestående af nyløsladte kriminelle, som ikke fandt arbejde i samme periode, men som lignede dem, der gjorde, ift. observerbare karakteristika som alder, køn, beskæftigelses- og kriminalitetshistorik. Beregningerne i analysen kan altså deklareres til værdien AB3. Dette giver grundlag for, at analysens resultater og effekt af indsatsen - kan sammenlignes med resultaterne fra andre tilsvarende analyser med værdien AB3. Deklarering af beregninger af social værdi gør sammenligninger nemmere. Grundlaget for den enkelte beregning styrkes derved i takt med, at flere og flere beregninger deklareres og derved nemmere kan anvendes til at underbygge hinanden. Figur 2: Nettobidrag til det offentlige for nyløsladte kriminelle Tusinde kr. Boks 2 JOB TIL NYLØSLADTE KRIMINELLE ER EN GEVINST FOR DET OFFENTLIGE Beskæftigelse til en person dømt for volds- eller narkokriminalitet umiddelbart efter løsladelse har en samlet social værdi på omkring en halv million kroner for samfundet. Den sociale værdi af beskæftigelse for nyløsladte skyldtes øgede skattebetalinger og lavere udgifter til offentlig forsørgelse. Baggrunden for beregningen er personer løsladt i 2003, og de er opdelt alt efter om de havde mindst tre måneders beskæftigelse i løbet af 2004 eller ej I beskæftigelse 2004 Ej i beskæftigelse
7 Boks 3 TAL PÅ VÆRDIEN AF JOBS PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET - SOCIALETAL.DK Den Sociale Kapitalfonds beregningsværktøj Sæt tal på din sociale værdi kan give et indblik i den sociale værdi af, at en udsat person går fra passiv forsørgelse og ind i beskæftigelse. Resultaterne kan være med til at illustrere, hvordan beskæftigelse påvirker ledige udsattes tilknytning til arbejdsmarkedet og derved også samfundet over en kortere tidsperiode. Resultaterne er et skøn for potentialet ved at bringe udsatte ledige i beskæftigelse og skal ikke ses som konsekvensberegninger af en direkte indsats for en gruppe udsatte. Grundlaget for beregningerne er registerdata fra Danmarks Statistik, der anvendes til at afgrænse og definere målgrupper i forhold til udsatte ledige samt til at beregne værdien af at bringe personer fra målgruppen i beskæftigelse. Beregningerne kan derved deklareres som AB3. C B A C B A
8 13 Noter
9 Vil du vide mere? KONTAKT ERHVERVSSTYRELSEN Telefon:
Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1
Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Oktober 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereBTU - Brobygningsforløb 2018
BTU - Brobygningsforløb 218 Økonomiske konsekvenser af indsatsen beregnet med SØM Version 1.2 af SØM udgivet 9. maj 218. Version 1.2 af Vidensdatabasen udgivet 9. maj 218. Notat 24-5-218 Udarbejdet af:
Læs mereTIDLIG INDSATS BETALER SIG!
TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen
Læs mereSamfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser
Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH
Læs mereTIDLIG INDSATS BETALER SIG!
TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for
Læs mereSamfundsøkonomisk cost-benefit-beregning
Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?
Læs mereINDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN
INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE
Læs mereTIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?
TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE (MST, MTFC, PMTO MV.) MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1.
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereFremgang i fitnessbranchen
ANALYSE Fremgang i fitnessbranchen Resumé Der er stor fremgang i den danske fitnessbranche. I februar i år var der 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark det er hele 140 centre mere end i 2016, hvor
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereEt historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereEffekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase. Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE
Effekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE DES Læringsseminar, Kolding, 14. september 2017 EFFEKTDATABASEN 2 Baggrund for effektdatabasen Omfattende litteraturgennemgang
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP
JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56
Læs mereFremtidens KLAPjob. Skånejob og fleksjob for mennesker med kognitive handicap
Fremtidens KLAPjob Skånejob og fleksjob for mennesker med kognitive handicap KLAPjob kan være både fleksjob og skånejob KLAPJOBS MÅL ER AT LAVE 650 SKÅNEJOB OG 350 FLEKSJOB OM ÅRET FOR EN ÅRLIG OMKOSTNING
Læs mereALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Læs mereNotat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model
Notat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model Sagsnr. 15.00.00-A00-22-18 Dato: 20.12.2018 Bilaget omhandler Baggrunden og formålet med Beskæftigelsesministeriets benchmark-model Gennemgang af
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereInfrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.
Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereIDA MILJØ 4. Maj 2017
IDA MILJØ 4. Maj 2017 HVAD ER FORMÅLET MED PLASK+ Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre den samlet set mest omkostningseffektive klimatilpasningsindsats Synliggøre merværdierne og herigennem
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereSØM Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Rasmus Høbjerg Jacobsen
SØM Den Socialøkonomiske Investeringsmodel Rasmus Høbjerg Jacobsen Stofmisbrug 2018 Status for SØM 1. SØM på voksenområdet Færdig og offentliggjort d. 17. januar (https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsensviden/som)
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereGåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder
Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet
Læs mereForebyggelse er en investering ikke en omkostning
Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereBaggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav
Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereProgression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.
Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden
Læs mereFokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse
Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereSammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling
Læs mereFortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
ANALYSE Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche Resumé: Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereNy viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi
Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet November 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mere5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger
5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereEFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN
EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE
NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFinansiering af social innovation
Finansiering af social innovation - værdi på den menneskelige og den økonomiske bundlinje. Social Innovations Forum, januar 2016 Sofie Bødker, CEBR Peter Holm, Skandia Skandia En del af velfærdssamfundet
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDen Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling Baggrund for udviklingen af SØM Stigende interesse hos politikerne for de økonomiske konsekvenser
Læs mereOPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mere