Kære læser af mine beretninger! Afsnit 6 af min beretning indeholder personlige forhold, der ikke relaterer direkte til sejlads, men som alligevel har haft betydning for mit liv med sejlads, ægteskab og familie. Dette har jeg medtaget også for vore efterkommeres skyld. Derfor bliver afsnit 6 ikke bragt i Tågehornet, men vil kunne læses på vores hjemmeside under menupunktet "Sejlerliv", når siden i nær fremtid bliver opdateret med kapitel 6. Adressen er: www.chokoladesnedkeren.net Et fritidsliv med sejlads 7 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1958, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste 2 medlemmer af bagerfamilien Lampe i Ringe og spurgt, om jeg kunne tænke mig at komme ned og arbejde hos dem, da deres mestersvend var blevet vedvarende syg. Men-men, det var en svær beslutning. At komme " på landet" og så "arbejde om søndagen". Men til alt held slog jeg til, og på den måde traf jeg Britta, og vi indledte et langt ægteskab og sejlerliv sammen. I ca. 1962 købte vi en lækker mahognipiratjolle Pe-Pe nr.721 samt en landevejstrailer. Dengang var det ikke så almindeligt at køre jollerne rundt. Brittas første prøve i piratjolle var i Kerteminde, 8-10 sek. m. fra øst; det tog hun i stiv arm og med blå mærker. Jollen satte vi i vandet der, hvor de i dag har bygget den ny jollehavn ved Sydstranden. Piratjollen fik igen en opblomstring her i Nyborg. Fra midt i 60erne kunne der efterhånden mønstres op til 14-15 piratjoller til aftensejlads, klubmesterskab m.m. Vi pirater var efterhånden dominerende i foreningen til sejladser. Det er svært at sætte navn på alle, men jeg vil gøre mit bedste: Peter Dahlsen, Brdr. Gerner og John Theil, bankmanden Erik Andersen fra Kalundborg, hvor Eigil Nielsen gastede, John "Pølse" Larsen (Alu boat), Poul Oddersborg, Carl- Erik (bindestreg) Rasmussen og Palle Drud. Ove sejlmager Nielsen og Preben "oste" Nielsen havde efter etableringen af familie fået overskud til nybygget jolle (Sofie), og endelig Svend Helge (Svendemand), Erik Staumann og Leif Bøtger. Britta og Hans trimmer piraten på jollepladsen ved siden af vores gamle klubhus.
På ovenstående billede læses piratjoller på Svend B. Rudes lastvogn, som Peben oste Nielsen havde konstrueret et fint stativ til. Vi er nu klar til at køre til Svendborg for første gang. Det var med spænding, da læsset skulle kunne køre under jernbaneviadukten i Langå. Jeg tror, det er Preben på jorden, Eigil i midten og Ove Sejlmager øverst. På billedet herunder er fra venstre: Preben oste Nielsen, Ego, Ove Sejlmager, John Alu. Larsen samt Poul Odder med gips på foden. Jeg blev hurtigt meget involveret i kapsejladsudvalget og fik organiseret, at vi fortsat sejlede (aftensejladserne) hver søndag formiddag indtil jul. Det var der stor opbakning til, da Britta og jeg sponsorerede en kransekage til vinderen leveret til juleaften.
Elvstrøm vesten opfindes. Først i 60erne havde Poul Elvstrøm konstrueret en redningsvest, "Elvstrøm vesten", stærk orangefarvet. Anvendelse af redningsveste havde indtil da været en by i Sibirien. Man havde hidtil benyttet udrangerede, uhandy kapokveste fra færgerne, som man kunne erhverve næsten gratis, når færgernes veste skulle udskiftes. Der fandtes også nogle flydehynder til at sidde på i cockpittet med snore rundt i kanten. Disse kunne man så stikke armene ind i, hvis båden sank. Efterhånden som Britta og jeg havde fået børn, ville vi gerne være ansvarsbevidste forældre. Derfor anskaffede vi os et par orange Elvstrømveste, som bestemt vakte opsigt. Flere af de andre jollesejlere så lidt hånligt på os, og kom med kommentarer om, at sådan noget kunne man da ikke bevæge sig i i en jolle. Men det varede ikke længe, inden også de havde set lyset og selv førte sig frem i de iøjenfaldende veste. I dag er der næsten ingen, der sejler uden vest. Vi opfattede dengang anvendelsen af redningsvest på samme måde, som da vi for nogle år siden begyndte at cykle med hjelm. Det er i vores øjne hul i hovedet ikke at køre med hjelm i den trafik, der er i dag. Når vi er i Århus ser vi stort set ingen cyklister uden, at de kører med hjelm. Her i Nyborg er man ved at være lidt med, der er nok højest 40% der har cykelhjelm på. Jeg kender i hvert fald een, der er ked af ikke at have haft hjelm på ved et cykelstyrt. Vedkommende, der ellers elsker en fin rødvin, kan ikke smage om det er rødvin eller vand han drikker. For nogle år siden havde Britta og jeg lejet et par mountainbikes på Kreta. Vi havde heldigvis hjelme på, da Britta styrtede i en asfaltrevne og kom en del til skade. Hun måtte sys et par steder og har stadig grimme ar, men hovedet klarede det fint ( mener jeg da). Der for kører vi altid med hjelm nu, og tager hånen i stiv arm. À propos; Det var piratsejlads det skulle handle om; undskyld sidespringet med cykelhjelm. Her i 1960erne tog vi rundt til mange stævner, trailende med jollen, vi var til DMer i bl.a. Sønderborg, Skive og Tangkrogen Århus. I Skive deltog Theilerne John, Lis og Gerner
med flere; det var meget hyggeligt. Da vi sejlede DM i Århus ventede Britta vores yngste datter Anne, hvilket gav lidt ekstra tyngde og vægt til at hænge i stropperne med. Som tidligere omtalt drog Anne, da hun blev ældre, til Århus med sin egen jolle. Jeg spøger af og til med, om hun allerede fik smag for Århus, da hun dengang sejlede i Århusbugten i sin moders liv...? Når Brittas graviditeter iøvrigt blev for fremskredne, var min fætter Hans Kristian en fin substitut for Britta i jollen. Også Hans Kristian og hans kone Karin Falke var i en periode jolleejere. I de år var det første jollestævne, vi deltog i, altid på Mors Dag i Egernsund, hvor brødrene Funder, var meget stærkt sejlende i piratjolle. Vi ville gerne måle, hvordan vi stod konkurrencemæssigt til sæsonens sejladser. Vi stod op søndag morgen ved 5-tiden, kørte til Fåborg og sejlede med Mommarkfærgen til Als og var sejlklar i Egernsund ved 9 tiden. Sidst på dagen gik turen den modsatte vej hjem til Ringe igen. Næste dag kunne kunder i bagerforretningen, finde på at spørge Britta, om hun mon havde haft en fin Mors Dag? Inviterede din mand dig mon ud at spise? Britta kunne så replicere, at hun da sandelig havde fået middag i Mommarksfærgens cafeteria! Og på spørgsmålet om hendes husbond havde foræret hende noget, kunne hun vise hænderne frem med fine vabler. Heller ikke sejlerhandskerne var jo opfundet dengang! Ankomst til DM i Skive 1968. John Theil holder fast i vores advarselsstander til landevejskørsel, de andre på billedet er Lis Theil, Karin Falke og fætter Hans Kristian, som var stand- in for Britta på grund af lykkelige omstændigheder.
Klubmesterskaber i Pirat startes af dommer Krossing på fjorden i Nyborg Piratstart i Gambøt. Næste afsnit kommer til at omhandle folkebåd og optimister