HUS Nr.10 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte AVI SEN GLÆDELIG JUL Godt NYTÅR
Kære alle med tilknytning til Thea. Som I kunne læse i sidste nummer af Husavisen har redaktionen og undertegnet besluttet at avisen fremover udkommer hver 2. måned og kalenderen hver 14. dag. Som I jo nok har opdaget er gourmetmiddagen flyttet til tirsdag aften. Spisegrupperne er startet igen mandag, onsdag og torsdag. Det kimer nu til julefest det står skrevet i Grundtvigs julesalme fra 1817. Traditionen tro har vi alle travlt i december for at nå frem til julefesten. Julemåneden bringer både glæde og sorg til de fleste af os. Alle har minder om hvordan det var en gang, og tanker om hvordan julen gennem årene har forandret sig, i den enkelte familie, af mange forskellige årsager. Mon ikke vi sammen kan finde vejen, så der bliver julefest i vore hjerter til glæde for os alle. Huset har som vanlig mange aktiviteter i december måned. Ret til ændringer forbeholdes. Pakkekalenderen åbnes første gang den 1. december i Oasen. Dette foregår ved morgenmaden. Kom og vær med. Den fælles julefrokost for beboere og personale holdes den 14. december kl.12 i bogrupperne. Det gamle danske navn for januar var glugmåned. Navnet kommer af ordet glug, som betyder kighul. Det som kigges ind i, er naturligvis det nye år. Hvad dette vil bringe ved vi ej. Det som det bl.a vil bringe for mig er min, æv, 60 års fødselsdag den 23. januar. I den anledning inviteres I alle til reception i Oasen kl.13. denne dag. Glædelig jul og godt nytår til jer alle
24 31 Den 24. december afholdes der julereception i Oasen fra kl.10-12. Inge Lise vil som vanlig læse juleevangeliet kl.ca.11.30. Alle er velkomne. Juleaften er der fælles spisning i Oasen med and, ris alamende og mandelgaver. Rigtig glædelig jul til jer alle. Den 31. december afholdes nytårsreception i Oasen kl.10-12. Alle er velkomne. KL. 18 er der fælles nytårsmiddag i Oasen. KL. 22 åbner Hulen ved Sonja og Ole. KL. 24 er der kransekage, champagne og nytår i Oasen Rigtig godt nytår til jer alle. Så er der atter valg til beboer/pårørende råd. Den 20. december, kl. 10.30!under morgenmødet afholdes der opstillings og valgmøde. Mød op lad dig opstille - måske bliver du valgt. På gensyn Inge Lise. Skriv til Ok-hjemmet Thea Husavisen for OK-Hjemmet Thea er skrevet for alle som har tilknytning til hjemmet. Men den må selvfølgelig også gerne læses af andre interesserede. Husavisen udkommer en gang hver anden måned, og den ansvarshavende redaktør er hjemmets forstander Inge Lise Winkel. Bladets adresse er: OK-Hjemmet Thea. Mariendalsvej 30, 2000 Frederiksberg, Telefon 3887 0740, husavisen@me.com Indlæg til Husavisen må være redaktionen i hænde senest den 20. i måneden, være renskrevet og helst elektroniske, for at være sikker på at komme med i næste nummer. I er meget velkomne til at sende billeder og andre illustrationer med. Redaktionen: Rikke, Nina, Hans Henrik, Sharma, Peter og Anders Korrekturlæser: Rikke Forside: Collage af Rikke, Sharma og Anders Bagside: foto af Anders og tekst af Sharma
Kære beboere, medarbejdere og pårørende. Efterår og vinter er meget smukke perioder. Så foranderlige og så forskellige. Vi har fået et nyt begreb løvfaldssommer med en begyndelse på oktober, hvor temperaturerne nåede over 20 grader. Sært men også lidt betagende. Nu er vi kommet til november hvor temperaturerne også er varmere end de plejer. Træerne har skiftet kulør, og de varme brændte farver har erstattet sommerens grønne nuancer. Have og vej iklædes et tæppe af løv. Jeg holder meget af de varierende årstider, og glæder mig altid når sæsonen skifter, for hver periode har sine kvaliteter. Gennem de senere år, har jeg dog måttet erkende, at vinteren, med sine få timers dagslys, kræver lidt mere af mig. Når jeg vågner om morgenen kræver det en smule overtalelse at forlade den varme dyne, for at kaste sig ud i dagens opgaver. Et godt morgenmåltid med min kone og børn sætter dog altid gang i tingene. Det foregår i vores lille spisekøkken, og en vigtig ingrediens til alle måltider er levende lys. Hvert eneste måltid tænder vi de levende lys på bordet, fordi de hygger og minder os om, at der trods de mørke dage, altid er lys. Et lys som jeg ved gør en forskel for mig. Det gør mig glad og husker mig på kærligheden. Kærligheden til livet, min familie og mine medmennesker. Jeg ønsker alle beboere, pårørende og medarbejdere et skønt efterår og vinter, og håber at i trods lidt blæst og rusk, vil finde hyggen og de levende lys frem så snart der er anledning til det. Her huskes vi på, at livet skal leves hele livet. Glædelig jul og godt nytår. Med venlig hilsen Paul Erik Weidemann adm. direktør
Traditionen tro trækkes der lod om en pakke fra Thea s pakkekalender alle hverdage kl 10.30 i Oasen - Liselotte og Line har kreeret de flotte nissehue-pakker. Mød op i Oasen og vær med! Fredage udtrækkes der pakker for både fredag, lørdag og søndag Jeg hedder Nadia Jinow og er 30 år gammel. Oprindelig kommer jeg fra Somalia, jeg kom til Danmark 1999 hvor jeg blev familiesammenført med min far. Først arbejdede jeg som ufaglært men tog senere SOSU hjælper uddannelsen og var i alt 6 år i Frederiksberg hjemmepleje. I 2010 påbegyndte jeg uddannelsen som SOSU assistent. Jeg vil gerne udvikle mig fagligt og personligt. I min fritid dyrker jeg spinning, løbetræner og laver kager. Jeg er åben af natur og møder min omverden med respekt. Jeg synes det er interessant at lære nye kulturer at kende. Jeg er SOSU assistent elev her på Thea frem til den 13 januar.
På Gensyn Stine Rohberg der er gruppeleder i de nederste bogrupper er gået på barsel fra den 4. november. Vi ønsker held og lykke med babyen og på gensyn om et års tid. Elsuba Holm er ansat i barselsvikariatet, vi ønsker dig velkommmen i din nye rolle som gruppeleder for de nederste bogrupper.
Status De røde nisser boltrer sig i computere, T.V. og radio, mens de hvide landskaber råber om hjælp! Digt HHP illustration AE
Julekoncert Brorsonkirken GOSPEL UNLIMITED den 15. december kl. 20.00-21.00 Den traditionsrige julekoncert er altid en stor succes og en dejlig måde at synge julen ind. Den 15. december afholder koret Gospel Unlimited koncert i Brorson kirken i Rantzausgade. Nattevagt Jesper synger i koret, og efter sigende swinger det og er rigtigt godt. Det er klokken 20-21, og der er gratis adgang. Brorson kirken er lige i nærheden, ca.10 minutters gang fra Thea, så vi går derover i samlet trop. Der er personale med, Hjørdis tager med. Alle er velkomne. og efter koncerten fortsætter den gode stemning i caféen i kirkens krypte, hvor der kan købes æbleskiver, glögg, øl og vand til små priser. Der er gratis entre til koncerten, og dørene åbnes en halv time før. Vel mødt Hvis du vil med skriv dig på listerne der er opsat i bogruppe 3 og 5.
Lad storme rase ved adventskranse Alverdens riger hvad lyset giver Ta fugl i hånden med fryd i ånden som jesusbarnet i moderarmen Med julens hygge i krigens skygge vil ordet bie og storme tie. HHP 2011 HHP2011
Hvem fanden er det lige der bestemmer her? Mig eller billedet..? Af Sharma Kunsang Jeg havde stress. Jeg var træt. Og så skal man overhovedet ikke begynde at male. Troede endelig fanden havde fundet mig..! Historien der lå bag mit angstinspirerede hysteri røg mig bare ud af munden i det mennesketomme roderum, mens jeg var igang med at klæde mig af for at forsøge at sove. Sove det skide billede ihjel. Min åbenlyse psykiske kamp med de billeder jeg gennem flere år havde malet. Jeg er bare ikke helt sikker på, at nogen alligevel forstod det hele til bunds. Men for mig, og mange andre kunstnere, var det en kendt psykisk barriere, som kunne klares ved en lang og god nats søvn eller toenhalv måned i Sydfrankrig uden skyggen af en pensel. Begge dele var lige umulige. Jeg skulle tilmed forsøge at sove klods op af staffeliet. Dermed kunne dette krybtiske forløb lige så godt stoppe her..! Men sådan skulle det ikke gå. Nogle trofaste venner kontaktede mig og nærmest forlangte, en lidt mere nuanceret forklaring. En større Ph.d afhandling blev det Autentisk udtalelse selvsagt ikke. Men hvem siger, at sådan en forklaring overhovedet fandtes. På lige fod med en smuk hvid fredsdue der krydser en regnbue? Der findes jo mange ting her i livet, man ikke behøver at forstå for at komme videre med sit projekt. Eller måske var det hele bare en angstneurose om vedvarende energi..? Hvilket ikke indeholdt min personlige tilstand på gerningstidspunktet. Og var det egentlig ikke en privat sag der momentant havde bragt mig op i det røde felt med en uspecificeret ligegyldighed? Det kunne være hentet fra de små underfundige ord fra indersiden af en Gajol æske. Eller fra en lille seddel på en opslagstavle i den lokale Netto. Sammen med tilbud om billig vinduespudsning. Med pensionist rabat. Styringen af angsten for angsten er umulig. Og derfor også uden for viljens kontrol. Hvad var det så for et billede der var tale om. Det billede jeg var kommet op at slås med. En situation, i det hele taget, som faktisk fik vidtrækkende konsekvenser. Jeg er psykisk sårbar. Med en Manio-depression, dement og en galopperende sygelig angst, som den var beskrevet i den officielle diagnose i psykiaterens journal. En tilstand der gav mig adgang til den forjættede førtidspension helt tilbage i 1994. I dag betragter jeg mig selv som funktionel sindssyg. Det har jeg det, som oftest, godt med. Jeg har mine nedture, specielt angsten har jeg det rigtig dårligt med. Altså den sygelige nedgroede udgave. Og ikke mindst angsten for angsten til at fylde huller ud med.... Der er skrevet masser af fremragende bøger og artikler om fænomenet angst. Lige fra den mest latterlige tørskoede samling floskler, til større speciallæge manualer på forskerniveau. Nu skriver jeg så også. Kan der dog være mere at tilføje om disse stakler...? Ja, det kan der. Fordi det vi har hørt indtil nu har været fra behandlere, behandlingssystemet, som jo åbenlyst ikke har en skid forstand på det, når det kommer til stykket. Hvor skulle de vide det fra? Jeg skriver om emnet, fordi jeg har stået i mesterlære. Forsøgt at leve med det, grædt over det, tabt masser af venner på gulvet, ude af stand til at samle dem op igen, eller skabe helt nye konstellationer af venligtsinde sympatisører. Benzodiazepiner kunne have givet mig et anstændigt liv her på jorden. Dem bruger behandlersystemet bare ikke. Eller ihvertfald kun i meget svære tilfælde, og så kun i meget kort tid..! Du kan få gratis Metadon og værktøj hvis du har et superdårligt misbruger liv. Specialbyggede fixesteder, så det ikke trækker ind om vinteren. Jeg måtte åbenbart bare ikke få et anstændigt liv..! Jeg lærer sgu aldrig at forstå de magtfulde
mennesker der har afgivet højtideligt lægeløfte. Og det er jo helt åbenlyst, at de heller ikke kender mig. Ingen, absolut ingen, kan beskrive en invaliderende angst med forståelige ord. Angst kan ellers også være en rigtig positiv og frelsende følelse. Den kan, for eksempel, hindre mig i at gå ud over kanten af Møns Klint. Som supplement, har jeg også den sygelige angst. Altså en invaliderende iboende angst, som typisk viser sig ved, at krop og hjerne pludselig slår til i ugennemsigtige illusioner, når der absolut ikke i nærheden, er noget at være angst over for..! Det er svært at dæmme op for denne imaginære angst, som jeg ikke har kontrol over. Jeg tror simpelthen der er en angstfare. Det kan være svært for en ledsager at forstå, at jeg pludselig ikke tør gå over på den anden side af gaden. Eller ind i en gul bus. Hver syvende dansker får en behandlingskrævende angstlidelse i løbet af deres liv. Det kan også sagtens være arveligt. Som jeg er sikker på, at min angst er. Både min far og mor havde de såkaldte dårlige nerver, som sygekasselægen behandlede med benzodiasepiner i en uendelighed. Ad libitum. (Valium, stesolid, fenemal osv.) Ikke mange speciallæger i psykiatri kunne i dag finde på at anvende disse præparater over længere tid. Bortset fra en god periode jeg oplevede fra jeg var tyve til femogtyve. Venligst udlånt af Tidskriftet Outsideren Har jeg efterhånden en plads til gode i Guiness Book of Records. Jeg har været kronisk angst og deprimeret i to og tres år..! Første angstdæmpende medicin fik jeg da jeg var tre år. (Uddrag af min mors angertale sidst i kræftperioden.) Tre mirakuløse og utrolig smertefulde år. Stående hæsgrædende op i tremmesengen i timevis. Jeg kender angsten. Og angsten kender mig.! I virkelighedens verden, findes der masser af typer angst. Nogen er meget bekvemt samlet under betegnelsen Generaliseret angst. Det vil populært sige, lidt af hvert i tide og utide. Præstationsangst, for eksempel, som er langt mere udbredt end man skulle tro. Vi oplever bare ikke at se tilfældene særlig tydeligt. Men ordet dækker meget bredt. Skuespillere med sceneskræk. Mange af vores mest kendte og elskede kunstnere lider med angsten. Dirch Passer skulle før hver forestilling i CirkusRevyen på Bakken, have en sminkestang. En hel flaske Johnny Walker..! Den fremragende forfatter Ib Michael, for eksempel, lider af angst, men hans angst forsvinder, når han tidligt på morgenen, sætter sig til computeren for at skrive. Disciplin kan være en angsthæmmer. For nogle år tilbage, måtte en meget dygtig, dyb digter og tænker, Michael Strunge begå selvmord for at få fred for indre krav og dæmoner. Leve op til sit eget uformulerede krav om dybde og originalitet. Han overså fuldstændig, at han var utrolig populær og velskrivende på det tidspunkt. Det var bare ikke nok for ham. Han levede helhjertet i det hver dag. Lånt tid. Og døde af det. Noget helt andet foregår nede under den rolige forstadsdyne. Her sluger manden sin Viagra, for at være i stand til at kunne tilfredsstille naboens kone. Præstationsangst forklædt som husspetakler. Jeg tror, at mange mennesker føler, at de arbejder med ting som ikke bidrager til et meningsfuldt liv. Jeg skriver om angsten, for den er meget tæt inde på livet af mig hver dag. At beskæftige mig så meget med angsten er blandt andet også for bedre at kunne forstå mig selv. Billedkunsten for mig, måtte dengang for to år siden, stoppe øjeblikkeligt..! Ellers var jeg endt som Michael Strunge. Jeg er på mange måder lidt anderledes på de fleste distancer af livet. Jeg nærer en meget stor og dybfyldt kærlighed til det abstrakte i enhver situation. Mange af de personer jeg har været i tættere kontakt med, har også udviklet en slingrende alkoholisme, og en helt overdrevet dødsangst. Smerten
af angsten kan nu også blive til en fast tro på, at det hele hænger sammen med noget somatisk... At nu er livet definitivt slut. De kunne ikke udholde at leve, men de er også bange for at dø. Verden vil bedrages...! Jeg har selvfølgelig også selv en dødsangst, men den er igen lidt anderledes. Jeg er bange for ikke at dø..! Erkendelsesteori er en ægte del af alle mennesker. Men har følelsesteori krav på samme status..? Skal man være psykisk sårbar for at virke interessant. Og for at arbejde kreativt..? Kan der undervises i angst..? I nogen tilfælde tror jeg faktisk, at det forholder sig sådan..! Jeg ville gerne deltage. Men det er nok langtfra noget der forskes i inden i de hvide kitler. For mig måtte de famøse menneskeædende billeder, langt væk fra min synsradius. Jeg er sikker på, at jeg ville få frigjort noget af den energi, smerte og de skiftende følelser, jeg gennem årene havde investeret i den kunstneriske proces. Oftest ren behagelig hygge, velvære, stolthed. Kulørt drivkraft og indre styrke. Til andre tider intens ulokaliseret smerte og en stærk følelse af uduelighed og nedsat selvværd. Søvnløs. Åndelig impotent. Jeg fandt så, i al stilhed, en perfekt tom byggegrund på Mariendalsvej i Frederiksberg, til min nye destuktionsvilje. Jeg kontaktede Teknisk Forvaltning hos Kommunen, som kunne fortælle mig hvem der ejede grunden. En meget skråsikker jyde, som bestemt ikke skulle være med i nogen happening omme i København. Jeg havde nagelfast besluttet, at jeg ville brænde alle billederne af. Alle stablet op som et Sankt Hans bål. Det ville give mig en meget stor lykkefølelse. Bare tanken..! Men jeg fandt aldrig stedet der var så velegnet. Og jeg blev mere og ligeglad med de billeder. Det endte med at jeg donerede dem alle sammen til Outsideren. Et kritisk tidsskrift om psykiatri. Lavet udelukkende med frivillig hjælp. Og uden kapital fra medicinalindustrien. Et meget professionelt blad som jeg selv, flere gange, har skrevet i. Der var måske også en chance for at de kunne få lidt mønt i den evigt skrantende pengekasse ud af de billeder. Jeg var tilfreds med løsningen. Jeg fik ikke suset. Men jeg fik en masse andet sat ind på livskontoen. De solgte tre billeder i første week-end..! Jeg har det klart bedst når ting konstant er i bevægelse. En endeløs pantomime. Der skal ændre form, sted, tid og figur i evigheden. At en Hotdog pludselig opleves længere, på trods af et meget stramt EU cirkulære på området. At der rokkes ved Einsteins relativitetsteori fordi en partikelaccellerator har vist sig 7,5 nanosekunder hurtigere end lyset. På vej mod tidsmaskinen..? Tænk hvis Gud havde eksisteret. Et sekund i min indre paranormale bæltefiktion... Take care...
THEA FREESTYLE Redaktionen har det godt. Rigtig godt. Det der pludselig opstod som en tvivlsom ny idé, har nu tydelig bevist, at visionerne har båret frugt. Tak for det..! Det er også med slet skjult stolthed vi samstemmende er super glade for, at det bliver taget alvorligt og seriøst hos de samspilsramte i huset. Travle Inge Lise. Jakob. Vi bliver ved indtil et eventuelt polititilhold med benlås. I sidste udgave, som var skrevet af Hans Henrik, opfordrer han lidt bredere. Har nogen kommentarer til menneskers adfærd iøvrigt. Her er undtagelsesvis en opfordring til at skrive. Men grib muligheden for at ytre dig i et af Storkøbenhavns mest feterede tidsskrifter..! Det er som sagt et meget stort emne denne gang, og har ikke nogen specifik målgruppe. I princippet kan alle deltage. Men fremover vil tilgangen være den som lå til grund for hele ideen. Altså som Inge Lise var dejlig flittig at skrive en kommentar til... Hvad bringer så dette nummer af uvidenhed. Husk, hvis du ikke sidder med ved bordet, er du garanteret med på menuen...! Take care... Hvor gammel er vores bus..? Og hvorfor er der ikke tekst på bussens sider, f.eks. OK-Hjemmet Thea. Hvem svarer..? Vi glæder os alle til, at høre de kompetente skrive i munden på hinanden... Når der kommer indslag af denne karakter, tjener det måske ligefrem, flere formål. Vi (beboere) får ting at vide som vi ellers aldrig ville have fået. Ting der selvfølgelig ikke naturligt er på agendaen til jule-frokosttalen. Husk vi er alle psykisk sårbare..! Alligevel kan vi, med lidt fælles hjælp, skabe os en anstændig hverdag her på Thea. Eller genfinde meget af den forvirring som ses i de menneskers liv, der ikke giver udtryk for nogen interesse for de åndelige og mangfoldige kvaliteter der ligger i psykiatriens favntag. Ha et positivt forhold til livet og tanken som den ser ud hos dig lige her i nuet... Kærlig hilsen... Redaktionen (Sharma)
Oslo tur retur Tirsdag var det endeligt tid til at finde butterflyen og den plisserede frem. Turen til Oslo var skudt igang af de glade ansigter her fra Thea. Officiel afgang fra København klokken 17. Fra starten var der lagt op til en god tur med mange og blandede oplevelser. Noget for enhver smag. Om aftenen blev der serveret en dejlig middag med masser af lækker mad i restauranten på skibet. Dans og hygge på de bonede gulve. Vel ankommet til kajen i Oslo. Klokken var 9.30. Klar til en bytur hos vore gæstfrie naboer. Ibsen museet blev besøgt, Cafe besøg, Karl Johan gade, Lækker frokost midt i Oslo. Aftensmad på skibet, og igen en dejlig hyggelig aften på båden, med kursen sat tilbage til København. En rigtig god udflugt. Nogen havde måske lidt søvnunderskud. Torsdag var vi hjemme igen i København klokken 9:30 Den fornemme tur, sluttede selvfølgelig og så med manèr. Vi blev på bedste VIP vis hentet af egen bus. Vores uundværlige Thea-bus. En dejlig og rigtig hyggelig tur!!! Kærlig hilsen Vesten og Veronica.
Foto: Peter og Vesten
ANGREBET PÅ PEARL HARBOR Den 7. december for præcis 70 år siden angreb japanske fly og u-både den amerikanske flådebase Pearl Harbor. Pearl Harbor var den amrikanske Stillehavsflådes hovedbase og lå på Hawaii, Vest for San Francisco. Amerikanerne blev i bogstavelig forstand taget på sengen. Så sent som dagen før havde der været forhandlinger mellem japanerne og amerikanerne: Japanerne ville have olierestraktionerne ophævet, mens amerikanerne ville have japanerne til at rømme Kina og Indokina, som de havde erklæret deres protektorat over. Amerikanerne gav japanerne et sidste ultimatum, men japanerne sagde atter nej. Forhandlingerne havde kun været på skrømt, og en flåde betående af hangarskibe, destroyereog krydsere var den 7. december om morgenen nået til et punkt Nord for basen, hvor flyene kunne sendes på vingerne. Præcis kl. 7:55 nåede de første zero-jagere frem og indledte dermed et tre timer langt slag som forvoldte stor skade på amerikanske fly og skibe. Ca. 3000 personer omkom. Angrebet kan dermed sammenlignes med 11/9, både hvad angår overraskelses-moment og dødstab. Og begge førte til krige. Men fortsættelsen efter slaget mod Pearl Harbor blev langt og blodigt og endte, som bekendt, med nedkastningen af de frygtelige bomber over Hiroshima og Nakasagi. Lad os håbe at Verden aldrig kommer til at opleve noget lignende igen. HHP 2011
Godt humør Fire sider med humor, sudoku, krydsord og find syv fejl Diagnoser: 1. Jeg kan ikke mærke, at min følenerve ikke fungerer. 2. Når jeg går over broen, går min hovedpine også over. 3. Når jeg har ondt i lillefingeren, har jeg også ondt i storetåen og i blindtarmen. 5. Man får ingen sideskud af at blive skudt i siden. 6 Det gør ondt på mig at blive stukket i whist. Sidste: Hvis jeg ta r billetten, når jeg ikke det sidste tog. 4. Det at dø af grin er ikke noget at grine af. Alle har noget, de bærer rundt på: Du skal nok klare dig! Redaktionen modtager meget gerne vittige indlæg!
Hver række skal indeholde numrene fra 1 til 9 Hver kolonne skal indeholde numrene fra 1 til 9 Hver 3x3 kvadrat skal indeholde numrene fra 1 til 9 Denne måndes midtersider hives ud af bladet og afleveres til Sonja senest den 15. januar Gevinsten kan afhentes i Hulen i åbningstiden.... Navn... Bo-gruppe og værelses- nummer.. Dato og årstal. nyt hovedbrud sudoku & Krydsord & Find 7 fejl Nu kan du hive disse fire midtersider ud & vælge at løse dem du har lyst til. der trækkes lod om et hulegavekort på 50 kr. mellem alle indleverede løsninger Hiv mig ud..!
Foto: Thea Repportage Der er fjernet syv ting på det nederste billede. Find dem..! Hiv mig ud..!
Kahyttens krydsord Den Nemme 3 A 8 V 9 E 4 S 1 V E 2 O 5 O 6 K S 7 E Æ R D S Æ T T E T A 10 E R Vandrette 3. arbejde [ASE] 5. dyr [OKSE] 8. skønne på [VÆRDSÆTTE] 9. bogstav [ETA] 10. findes [ER] Lodrette 1. pige [VERA] 2. spise [OST] 3. hilsen [AVE] 4. chok [SÆT] 5. ryge [OSE] 6. vand [KÆR] 7. figur [ET] Hiv mig ud..!
Den dag jeg kaldte nat. Havet krøllede sig sammen som folie. Månen hang som en helium-ballon i skorpen. Almanakken siger intet om døgnets farve. Min mistede datter. Mine forfædres skygger. Evigt bøjet sammen i den fosterform. Orange. Du havde fra begyndelsesløs tid. Skalpel. Et usædvanligt smukt kronblad i et lerkrus. Fra tiden da jeg lå våd på ryggen i rendestenen, jeg husker svagt nogle små få tilskuere i nocturne. De hilste højtråbende og bad om anvendt kærlighed. Det skar i mine japanrøde øjnes, drueskalstynde, øjenæbler, som tydeligt viste blanke stenbidere. En di!us duft af afgrund. Al falsk tillid smelter. I dine ni måneder på det indre fostervandshav, blottede ovalerne sig i tandløse facader. Turkis. Udsigten var tæt op af en lukket dør. Grøn. Grøn. Hun bar briller så tykke som en brevvægt af glas. Deres vandvidsdans i patriarkalske indslag. Hun smed sine blomme-delte læber i a!ekt, glidecremen havde fortyndet hendes blod. Præcis hvor alle vore mødre havde gået før os. Dine nerveender skreg. Det tror fanden! Uringul. De evigt gestikulerende smil gav blomsterne styrke. Dine tindinger gentog tydeligt en trommes lyd, imens et sort begravelses skib passerede Jutlandia, helt ind i det dybe fødselsblods formstøbte lava. Du var nu fysisk tilstede. Du var fortryllende smuk. Jeg ville banke på den cyanblå, efterladte dør mod himlen. Jeg var sikker på hun så og hørte mig tydeligt. Dag var nat. Det skulle være sidste gang jeg så hende. Det ved jeg i dag. hvor hun, kun måske, ville tage imod mig som rustent koral. SHARMA Jeg forstår dig. Det var lukket hav du ikke bør tilgive.
Østen for solen Vesten S om nogen måske bemærkede, var jeg væk i hele august og september måned. Jeg har været ude og rejse med en veninde. Vi startede med at tage 3 uger til Cuba. Her rejste vi rundt med rygsæk. Cuba er fyldt med gamle biler fra 50 erne, smukke gamle huse, og masser af musik og farver. Kulturen emmer af fest, salsa-dans og musik. Den var vi natur-ligvis ude og opleve samtidig med, at vi fik nogle helt fantastiske naturoplevelser; de smukkeste hvide sandstrande og frodige dale fydt med tobaksplantager. Efter Cuba tog vi til Mellemamerika og rejste op gennem Nicaragua, Honduras og Guatemala. Det er nogle farverige lande med en kultur, der er meget forskellig fra den danske. Vi rejste med farvestrålende og festlige lokale busser gennem landene. En god måde at se landet på og opleve befolkningen. Tekst og fotos Stine Vesten
for månen. Vi havde mange gode oplevelser; blandt andet besteg vi en vulkan, kørte på motor-cykler og dykkede med hajer, rokker og de smukkeste fisk og koraller! Så fik vi snakket en masse spansk og lært nogle af de lokale en smule at kende. For nogle år siden boede jeg i Guatemala i 6 måneder, derfor glædede jeg mig ekstra meget til at komme tilbage hertil og hilse på nogle af de mennesker, jeg kender fra dengang. I Guatemala er der rigtig mange mayaindianere, som taler deres helt eget særlige sprog. De holder til i små landsbyer udenfor de større byer og på markederne rundt omkring. Da jeg boede der, arbejde jeg på en skole/ fritidshjem for indianerbørn. Dette projekt besøgte jeg, da jeg var tilbage denne gang. Det var rigtig sjovt og dejligt at se både projektet og nogle af børnene igen. Turen sluttede i Mexico på en lille ø i det caraibiske hav, der hedder Isla Mujeres. Rigtig dejligt med turkisblåt vand, palmer og hvide sandstrande Og nu er jeg så tilbage i København og har atter min hverdag på her på Thea Og det er dejligt at være sammen med jer igen! Kærlig Hilsen Vesten
Hvad har Oprah Winfrey og Prins Henrik til fælles? De har sikkert en lang række ting til fælles. Også kendispassende ligegyldige ting. De er rige også indflydelsesrige. De er kendte. Ting der på ingen måde vil blive trampet rundt i her. Altså ingen gossip! Jeg sigter mod noget helt andet og dybereliggende. Livsfilosofien..! Som de altså også må dele med alle os andre levende mennesker i den vestlige kultur. Derfor kan jeg, med sikkerhed fastslå, at det har de selvfølgelig også. Umiddelbart kan man ikke se det på mennesker. Men det kan høres..! Det er et oplagt sted at drage sådan en absolut oplysning. Der er i filosofien en indgroet tradition for at sætte følelser i modsætning til almindelig fornuft og forståelse. Umiddelbart kan man ikke argumentere med eller mod følelser. Der er nemlig ingen erkendelse i følelsen. Følelser bliver hurtigt til noget sekundært, irrationelt og behovsstyret. Filosoffen her, som er undertegnede, må indrømme, at den erkendte bevidsthed også, ind i mellem, er præget af følelser, men det er fordi bevidstheden, nu en gang har til huse i en krop, og en krop skal leve og dermed også overleve. I det hele taget har jeg en intens forkærlighed for det abstrakte. Hvor blev Livsfilosofien af? Som så mange gode roller er den stadig samlepunktet for det hele. Hvordan vi lever vores liv? Nogle vedkender sig stadig hårdnakket til tesen om at verden er præget af meninger. Jeg vil i en senere artikel rykke lidt ved meninger som reelle meninger og også som fejlslagen tyranni. Lad det være sagt med det samme, jeg er ikke enig med mennesker, men har dog en hvis sympati for tanken med et meningsstyret samfund. Alt skal tilsyneladende give mening, for at opretfolde sin status om indre værdi og kerneværdier. Det er jo sådanne udvekslinger der gør filosofien så spændende og farverig. Siddharta og de 84000 belæringer frem mod den absolutte erkendelse. Buddhisme, som jo har sin helt egen spirituelle filosofi. Den vil jeg osgå vende lidt mere tilbage til ved en anden lejlighed. Jeg kan da afsløre, at den historiske Buddha skrev for 2500 år siden belæringer der fylder 84.000 ark papir. Men min pointe er, at det er sammenfattede tanker. Som derfor heller aldrig ville kunne blive til en konventionel krig med en slagmark, et billede som vi desværre kender alt for godt. Den Buddhistiske filosofi er hovedsaligt baseret på at hjælpe andre. I krig giver det absolut ingen mening, at rende rundt og slå
hinanden oven i hovedet med noget der er tungere end en selv. Den tur går jeg da hver gang.. Nej, det gør du netop ikke. Den omtalte tur er forskellig hver gang den gennemføres. Sandsynligvis vil denne artikel bringe flere spørsmål end svar. Når jeg taler Livsfilosofi kommer jeg ikke uden om Etik. Etik kender vi som værende mange steder i tilværelsen, og tilgængelig for enhver (!). Det der nok først falder på jeres læber er det uetiske. Det er også et godt sted at starte. Jeg vil lige prøve at nævne et par uetiske handlinger, som jeg på forhånd ved de fleste vil være enig med mig i. Vanrøgt af dyr. Overgreb af stort set alt, der ikke frivilligt ønsker at deltage, incest osv. Der er mange flere fra denne afskyelige skuffe, men der er også masser af andre der er mindre drabelige. En tandlæge der ikke vil trække en sund og rask tand ud, af forfængeligheds grunde. I de højere sundhedsuddannelser, tandlæger, læger, sygeplejersker, bruger faktisk en stor del af deres uddannelsestid til at studere og lave opgaver om etiske spørgsmål. Et eksempel kunne være, at et hold elever får at vide at der er sket en alvorlig togulykke, og at der er otte ambulancer på vej til det samme traumecenter. De bliver så bragt til eleverne. De tilskadekommende har vidt forskellige skader. Har vidt forskellige aldre. Jobmæssigt spænder det også vidt, fra en direktør til en stakkel på kontanthjælp. Det ligger fast at alle ikke kan blive behandlet på samme tid. Her indgår så den etiske overvejelse. Hvem skal man starte med at behandle. Det faste ligger i at tage dem der er i fare for at dø. De skal stabiliseres. Men hvad med de øvrige..? Skal man tage direktøren, fordi han bidrager mere til samfundet end hende på kontanthjælp. Denne svære moralske og etiske beslutning skal tilmed træffes lynhurtigt, og lægerne er forbavsende gode til det. Og de kan praktisere en mere aggressiv indsats i behandlingen. Problemet er, at temmelig mange reflekterer alt for lidt over deres liv. Andre etiske dilemmaer forekommer mere opdragende og spraglet. Det lyder næsten som det vores forældre prædikede for os i hele barndommen. Det kunne være, at man antager et almindeligt sundt forhold til sine omgivelser. Er retfærdig og forstående, uden at aflevere et indtryk af ligegyldighed. En meget vigtig punkt i forhold til Livsfilosofiens succes er denne enkle regel: Husk at holde pauser hvor du dvæler ved stilheden. (Som måske viser sig at være den sværeste!) Inden for den gren af tilværelsen der hedder, psykisk sårbar, som jo danner substansen for fællesskabet her på Thea, bør der være en høj grad af etiske overvejelser. Det etiske aspekt er så indlysende, at alle allerede nu selv kan finde eksempler fra sin egen hverdag og psyke. Det ville ihvertfald være etisk stimulerende. Og også meget forsvarligt for andre menneskers personlige udvikling. Det hele er nødvendigt for at sige vi har en Livsfilosofi. Som alle som sagt har, både dem der er bevidst om det, og dem der ikke er bevidst om det. Sharma