BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013



Relaterede dokumenter
Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Center for Grøn Beton

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

Betoncentret

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Center for Grøn Beton

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Håndbog for sammensætning af SCC

Compact Reinforced Composite

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Produktion af færdigblandet SCC

Vejledning Knust asfalt og beton

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar v/ Christian Munch-Petersen

Ydeevnedeklaration 4/8 Betontilslag, Løgtved grusgrav,

Temperatur og hærdning

Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015

Nulspildsprojektet. Resultatopsamling

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt

Eurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel.

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).

Landbrugets Byggeblade

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige

Værd at vide om Leca letklinker

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN

Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning

Vejledning Knust beton og tegl

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Center for Grøn Beton

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Selvkompakterende Beton (SCC)

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Projektering af synlige betonoverflader

Med ny EN 206 forsvinder DS Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012

Udbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

5.2 Luftindhold i frisk beton

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

Center for Grøn Beton

»Styring af SKT-revner i beton. Dansk Betonforening Horsens Jens Mejer Frederiksen, chefrådgiver, jmf@alectia.com, / (+45)

Ældning af synlige betonoverflader

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl.

Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S

Måling af ubrændte lerstens stivhed

Genanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

Menneskestillads - af den norske kunstner Marit Benthe Norheim

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

GRØN BETON GRØN BETON

Internet Artikel fra HFB Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Betonbogen FRA CEMENT TIL BETON

Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton

CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

Center for Bygninger, Konstruktion

Udover disse tre komponenter indeholder beton typisk tilsætningsstoffer og tilsætninger som flyveaske, mikrosilica og kalkfiller.

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg

DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH. Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge

10.1 Betons trykstyrke

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN i Danmark

DS/EN DK NA:2014

Prisliste Færdigblandet beton og betonpumpning Kontrolleret beton Certificeret iht. EN 206-1/ DS 2426

Transkript:

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater Konklusioner 1

BETONS E-MODUL Tilslaget har stor effekt og især den grove fraktion Volumenfordeling mellem pasta og tilslag benyttes ofte i kompositmodeller EN 1992-1-1 (Eurocode 2) indeholder en empirisk potensformel: 22 GPa 10 MPa, BETONS E-MODUL Samletaf Anders Nielsen, DIA-B, 1980 Stor variation Standardafvigelsen falder med styrkeklassen 2

PØVNINGSMETODE DS/EN 12390-13:2013 Preload cykler til at centrere prøven og kontrollere opstilling Der måles på mindst to diametrale linjer Trykprøvning efter sidste lastcykel TILSLAG NGB Håndbok (2000) EN 1992-1-1:2008 indeholder følgende: Pasta 3

NORSK UNDERSØGELSE 9 forskellige leverandører af tilslag. 11 betonrecepter. NORSK UNDERSØGELSE Stor variation i petrografi Slidstyrke udtrykt ved Los Angeles værdien Knust gabbro LA=27 Delvist knust granit/gneis LA=26 To cementer: Norcem Anlegg FA CEM II/A-V 42,5N AaP Rapid CEM I 52,5 + 4% mikrosilika, V/C=0,40 Svage materialer LA=38 Knust basalt LA=10 Sætmålsbeton, luftindblandet 16 mm sten Delvist knust granit/gneis LA=16 4

NORSKE RESULTATER Tre prøvningsterminer Rødecirkler= svagt tilslag Åbne symboler = stærkt tilslag Blå ring = Rapid med stærkt tilslag KORRELATION MED LOS ANGELES 5

NORSKE RESULTATER FORTSAT Bjørvikasænketunnel forprøvning NTNU 2003 Middelgodt tilslag 16 mm Forskellige bindemiddelkombinationer V/C = 0,45 luftindblanding DANSKE RESULTATER 1 Ikke standardprøvning, prøveopstilling på DTU Typisk Rapid C +FA, MS Søsten og knust granit, 16 mm Ikke luftindblanding 6

DANSKE RESULTATER 2 Grøn Beton 2002, P-beton Udenluft V/C = 0,7 Tilslag 32 mm knust granit EC2 model Enkeltværdier DANSKE RESULTATER 3 Grøn Beton 2002, A-beton Luftindblanding EC2 model V/C 0,4 Tilslag knust granit 32 mm Enkeltværdier 7

DANSKE RESULTATER 4 Stor variation i prøvningsbetingelser gør det svært at konkludere Ofte få gentagelser af forsøg Effekten af luftindhold på E-modul og effekten af pastavolumen synes at være til stede, men er den signifikant? Nyere resultater fra AaU viser, at danske søsten har en rigtig god effekt på E-modul bedre end knust granit. Dette underbygges af tidligere forsøg DE GO E GAMLE DAGE Undersøgelser til dokumentation af nedknust tilslag i ny beton Dansk tilslag har traditionelt givet høj stivhed Sø- og bakkematerialer Indførelse af Basiscement i 1990erne 8

UHPC EKSTREM PAKNING fc 300 MPa C.V. Nielsen (1995) Ph.D. thesis CRC matrix med stålfibre i store mængder Quartz sand Densit binder mikropakning 200 250 MPa Ultralavt V/C KONKLUSIONER Eurocode 2 model synes at beskrive den øvre grænse for betons E-modul snarere end middelværdien altså overvurderet Tilslagstypen betyder rigtig meget, men svært at skelne ud fra de gængse handelsbetegnelser Måske kan LA prøvning af sten benyttes til at skelne mellem kvaliteterne Deklareret E-modul kunne være en naturlig del af betonproducentens forprøvning 9

KONKLUSIONER FORTSAT E-model bliver en konkurrencefaktor i takt med større fokus på optimeret byggeri, forspændte konstruktioner og mere højhusbyggeri Heldigvis er SLS hvor E-modulet primært benyttes i forvejen præget af ret store variationer pga. tension stiffening, trækstyrken, lastvarighedsfaktorer, krybning, svind mv. SPØRGSMÅL? CVN@RAMBOLL.DK 10