Håndbog for sammensætning af SCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for sammensætning af SCC"

Transkript

1 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007

2 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC Sammensætning og flydeegenskaber Tilslagsmængde (j Kornform (f/k Sandets kornkurve Vandcementtal Flyveaske Mikrosilica Superplastificerende tilsætningsstof (SP Stabilisator Luftindblanding Justering af en betonrecepts rheologi Koncept for udvikling af ny SCC Håndbog for sammensætning af SCC, oktober 2007 Udgiver: Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej, 2630 Taastrup concrete.centre@teknologisk.dk Tryk: Paritas A/S 2. Oplag: 200 stk. ISBN: Hovedforfattere: Claus Pade Lars Nyholm Thrane Claus V. Nielsen Layout: Thomas Juul Andersen Forsidefoto viser Teknologisk Instituts betonblandeanlæg samt tilslagsmaterialer til beton. Reproduktion af dele af Håndbogen er tilladt, hvis tydelig kildeangivelse angives. 02 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

3 Forord SCC-Konsortiet var et innovationskonsortium støttet af Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling i perioden Et af de vigtigste resultater af SCC-Konsortiets arbejde er udarbejdelsen af to håndbøger, med gode råd og anvisninger til hhv. sammensætning af SCC og udførelse af SCC. Håndbog for sammensætning af SCC skal dels medvirke til en øget anvendelse af SCC i Danmark og dels medvirke til en bedre forståelse af sammenhængen mellem betonsammensætning og SCC s rheologi / bearbejdelighed. Betonproducenten kan bruge Håndbogen til at koble betonsammensætning med flydeegenskaber, som igen kan kobles til de udførelsesmæssige aspekter hvorved der opnås en bedre forståelse af de udførendes ønsker, behov og krav. Andre interessanter kan med fordel læse håndbogen for at opnå en bedre generel forståelse af de udfordringer som er forbundet med sammensætning af SCC. SCC-Konsortiet, august 2007 SCC-Konsortiets kernepartnere: Teknologisk Institut, Beton Aalborg Portland A/S Unicon A/S MT Højgaard A/S Betonelement A/S DTU-IMM Videometer A/S SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 03

4 1. Introduktion SCC er den korte betegnelse for selvkompakterende beton. Betegnelsen dækker over den mest lovende nyskabelse i betonbranchen i de seneste 20 år. Set i forhold til traditionel beton kræver SCC ingen vibrering under udstøbning. Dermed kan en række arbejdsoperationer udelades med øget produktivitet og en mærkbar forbedring af arbejdsmiljøet til følge. Den største forskel mellem traditionel beton og SCC ligger i konsistensen i betonens friske tilstand. Figur 1.1 viser traditionel sætmålsbeton og SCC. Det er klart, at sætmålet ikke giver nogen mening for SCC og hidtil har flydemålet været brugt til at angive SCC s konsistens og bearbejdelighed. Det kræver dog også den såkaldte plastiske viskositet at beskrive flydeegenskaberne fyldestgørende. De øvrige vigtige betonegenskaber såsom styrke, stivhed, holdbarhed osv. er stort set identiske for SCC og traditionel beton. Ved at udnytte SCC s flydeevne er det muligt at omstøbe tæt og kompliceret armering uden brug af vibrering. SCC er i stand til at flyde ud i selv komplicerede formgeometrier med udsparinger og lignende, hvor det er svært at komme til med stavvibratorer. Det forventes, at SCC kan medvirke til at reducere støbefejl såsom stenreder og give bedre overfladekvalitet. SCC er desuden velegnet til pumpning ind i ufremkommelige forme med overforskalling, understopning, o.l. Håndbogen henvender sig primært til de personer som har ansvaret for betonsammensætning i en betonproducerende virksomhed. Materialet er også tænkt som muligt baggrundsmateriale i forbindelse med undervisning i SCC teknologi ved de tekniske undervisningsinstitutioner. Håndbogen beskriver hvilken indflydelse den enkelte mix design parameter (f.eks. det enkelte delmateriale har på SCCs flydeegenskaber. Der gives en vejledning i, hvordan en betonrecept kan justeres for at opnå de ønskede flydeegenskaber så de er tilpasset udførelsesteknik og konstruktionstype, samt forslag til hvordan man kan gribe sammensætning af SCC an helt fra bunden. De udførelsesmæssige aspekter ved SCC er yderligere behandlet i Håndbog for udførelse af SCC, SCC-Konsortiet, august Erfaringerne er opnået med danske delmaterialer og for flydemål i området 450 mm til 700 mm. Figur 1.1. Sætmål for traditionel beton til venstre målt som sammensynkningen af en 300 mm høj betonkegle. Flydemål i form af diameteren for et tilsvarende SCC prøveemne ses til højre. Sætmålet for traditionel beton ligger typisk i intervallet mm, mens flydemålet for SCC ligger på ca mm. 04 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

5 2. Flydeegenskaber af SCC Traditionelt set benyttes flydemålet til at beskrive SCC s flydeegenskaber, men det er påvist, at SCC kræver mindst to parametre til at beskrive flydeegenskaberne. Flydeegenskaberne for SCC er således karakteriseret ved følgende parametre: Sejere, tungere, strid en τ 0 beskriver betonens flydeevne og dermed hvor langt betonen kan flyde. en er tæt forbundet med flydemålet. En høj flydespænding giver lavt flydemål og omvendt. Den plastiske viskositet η pl beskriver betonens sejhed. En høj viskositet giver en klistret SCC, som er svær at sprede ud (tykt- og langsomtflydende. Omvendt giver en lav viskositet en hurtigflydende SCC, som føles let at arbejde i. Vandig, let, mere flydende Betonen flyder lige langt men langsommere Betonen flyder længere men lige hurtigt Materialer hvis flydeegenskaber kan beskrives af en flydespænding og en plastisk viskositet kaldes Bingham-materialer. Betydningen af de to parametre er illustreret i figur 2.1. Figur 2.2. De rheologiske parametres indflydelse på hvordan SCC flyder og opfattes af brugeren (betonarbejderen. Forskydningsspænding Forskydningshastighed Plastisk viskositet τ = τ 0 + η pl γ τ = forskydningsspænding τ 0 = flydespænding η pl = plastisk viskositet γ = forskydningshastighed Figur 2.1. Flydekurve for et Bingham-materiale som SCC. To betoner med ens flydemål og med hhv. lav og høj plastisk viskositet opfattes som hhv. letflydende og klistret/sej/langsomtflydende af betonarbejderne. De to betoner vil flyde lige langt, men flydehastigheden vil være forskellig. Den observerede effekt af at ændre på de rheologiske parametre i relation til hvordan betonen opfattes af brugeren er vist i figur 2.2. De danske erfaringer med betydningen af de rheologiske parametre i forbindelse med udførelse af betonstøbninger med SCC er vist i figur 2.3. [Pa] Let at arbejde i Bleeding kan forekomme Øget risiko for dynamisk separation Hurtigt flydende støbefront Lav Mellem Høj Pæne overflader Separation ualmindeligt Støbefront kan styres Faldopbygning mulig Ru støbeskel Glitning mulig Seperation almindeligt Støbefront kan ikke styres Skumbeton kan forekomme Glitning umuligt [Pa s] Kohesiv (klistret, tyggegummiagtig Bleeding forekommer ikke Risiko for plastisk svind øget Mindre risiko for dynamisk separation Langsomt flydende støbefront Luftblærer i overflade Flydemål i mm Figur 2.3. Sammenhæng mellem danske SCC betoners rheologi og de udførelsesmæssige erfaringer. Indikeret flydemål i mm. på højre vertikale akse. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 05

6 2.1 MÅLING AF FLYDEEGENSKABER Bestemmelse af de rheologiske parametre kan foretages med et rheometer som f.eks. det islandske BML-viskometer eller ved hjælp af 4C- Rheometer systemet udviklet på Teknologisk Institut i Danmark (figur C-Rheometret er baseret på gennemførelse af en automatiseret flydemålstest, hvor de rheologiske parametre bestemmes ved analyse af udbredelseskurven. Numerisk simulering af flydemålstesten ligger til grund for analysen. BML-viskometret er et klassisk rotationsviskometer, hvor de rheologiske parametre bestemmes ud fra kendskabet til strømningen imellem to coaxiale cylindre. Det er muligt at koble bestemmelsen af flydemålet med en tidsmåling af det antal sekunder det tager betonen at flyde ud til en flydemålsdiameter på 500 mm (t 500. En hurtig udbredelse er lig med lav viskositet og omvendt. I de situationer hvor bestemmelse af de rheologiske parametre ved hjælp af f.eks. 4C-Rheometer eller BML-viskometer ikke er praktisk muligt, kan man alternativt estimere de rheologiske parametre ud fra flydemål og t 500 baseret på figur 2.5. Vær opmærksom på at målingen af t 500 er forbundet med relativt store usikkerheder. Figur C-Rheometer øverst og BML viskometer nederst t 500 i sekunder Lav viskositet Flydemål i mm Høj viskositet Figur 2.5. Tidsmåling t 500 afhængighed af flydemål og viskositetsklasse. Det antages at keglen er retvendt og løftes 15 cm. på ca. 2 sek. i en jævn bevægelse. 06 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

7 3. Materialemodel - SCC sammensætning For at forudse hvordan ændringer i betonens sammensætning påvirker bearbejdeligheden er det en fordel at have en materialemodel, som er forankret i fysiske/kemiske principper snarere end i ren empiri. Det er naturligvis en forudsætning, at der findes metoder til måling af bearbejdelighedsparametre som korrekt og entydigt karakteriserer den selvkompakterende betons flydeegenskaber dette er diskuteret i det forrige afsnit. Nedenfor er en sådan materialemodel præsenteret. Modellen er udviklet i Japan af S. G. Oh, T. Noguchi and F. Tomosawa (Toward Mix Design for Rheology of Self-Compacting Concrete, Proceedings of the First RILEM International Symposium on Self-Compacting Concrete, pp , 1999, og kan i langt de fleste tilfælde forklare de observerede ændringer i SCCs rheologiske egenskaber som følge af ændringer i materialesammensætningen. Modellen udtrykker de to rheologiske parametre plastisk viskositet og flydespænding på følgende form: pasta, der er nødvendig for at fylde hulrummene ud mellem tilslag overskudspasta (resten Mængden af overskudspasta er afgørende for betonens flydeegenskaber. Materialemodellen antager, at overskudspastaen fordeles på overfladen af alle tilslagspartikler i et tyndt lag, der er proportionalt med den enkelte tilslagspartikels størrelse. Jo større partikel des tykkere lag, men set i forhold til partiklens diameter, er lagtykkelsen den samme for alle partikler svarende til den relative pastalagtykkelse G : t pasta,1 t pasta,2 G = = (3.3 dtilslag,1 d tilslag,2 I figur 3.1 er vist to tilslagspartikler med relativt lige tykke pastalag for en given G, dvs. at (3.3 er gældende. h pl = h pasta. (a h. G b h + 1 (3.1 t 0 = t 0,pasta. (a t. G b t + 1 (3.2 η pl er plastisk viskositet af beton η pasta er plastisk viskositet af betons pastafase t 0 er flydespænding af beton t 0,pasta er flydespænding af betons pastafase G er den relative pastalagtykkelse omkring tilslagspartikler a t, a η, b t, og b η er konstanter (afhænger af det specifikke produtionsanlæg Betonens flydeegenskaber ses at afhænge direkte proportionalt af pastaens flydespænding og plastiske viskositet. Når G øges (stort pastalag omkring tilslag vil parentesen i (3.1 og (3.2 langsomt nærme sig ettallet og flydeegenskaberne for betonen vil være lig med pastaens. Når G omvendt mindskes og pastalaget går imod nul vil både flydespænding og plastisk viskositet for betonen vokse uden øvre grænse. Materialemodellen bygger på, at beton kan ses som et to-fasesystem bestående af tilslag og pasta, hvor pastaen deles op i: Figur 3.1. To tilslagspartikler med samme relative pastatykkelse Total volumen = V total Volumen tilslag = V tilslag Volumenfraktion af tilslag = V tilslag /V total = j d tilslag,1 t pasta,1 d tilslag,2 t pasta,2 dvs. G- t/d = konstant Pastaoverskud = V pastaoverskud Tilslag + pasta = V t+p Maks. pakningsgrad = V tilslag /V t+p =j * Figur 3.2. Illustration af betons to faser bestående af tilslag og pasta. Til højre er tilslaget i betonen komprimeret til dets maksimale pakning defineret ved pakningsgraden j *. Volumenfraktionen af tilslaget betegnes j og ses til venstre. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 07

8 Ud fra figur 3.2 kan pastaoverskudet udtrykkes på følgende måde vha. pakningsgraden j * : V total = V pastaoverskud + V t+p (3.4 V tilslag V pastaoverskud = V total j * Nu divideres der med V total som kan betragtes som et enhedsvolumen, og pastaoverskuddet udtrykkes som: j V pastaoverskud = 1 (3.5 j * I modellen antages det nu, at der på en kugleformet tilslagspartikel med diameter d fordeles et pastaoverskud med konstant tykkelse t. Pastaoverskud = 0 kugle. t = p. d kugle 2. G. d kugle Pastaoverskud G=, 6. V kugle } 2 0 kugle = pd kugle 3 pd V kugle kugle = 6 hvor O kugle = kuglens overfladeareal og V kugle = kuglens rumfang er indsat. Hvis man dernæst indsætter (3.5 i (3.6 fås efter division med referencevolumen V total : (3.6 j 1 V pastaoverskud j * G = = ( j 6. j Den relative pastatykkelse kan dermed udtrykkes ved hjælp af følgende generelle udtryk: j 1 j * G = (3.8 f / k. j hvor j er tilslagets pakningsgrad j * er tilslagets maksimale pakningsgrad, hvor overskudspasta udelades f/k er en faktor der beskriver tilslagets kornform er lig 6 for den perfekte kugleform og større for alle andre geometrier. Jo mere kornformen afviger fra kuglen des højere værdi. For danske SCC-betoner vil Γ typisk ligge på værdier mellem 0,02 og 0,05. Materialemodellen (3.1 og (3.2 sammen med (3.8 forudsiger, at en betons rheologi er en funktion af pastaens sammensætning igennem dennes rheologi udtrykt ved (η pasta, τ 0,pasta, af tilslagets sammensætning (j * og kornform (f/k, samt af det volumetriske forhold imellem pasta og tilslag udtrykt ved j. Helt grundlæggende gælder derfor, at bearbejdeligheden af en beton kan justeres ved at ændre på enten pastaens bearbejdelighed (η pasta eller t 0, pasta og/eller den relative pastatykkelse (G. Hvis den plastiske viskositet eller flydespændingen af en betons pastafase øges, så øges også betonens plastiske viskositet eller flydespændingen. Hvis den relative pastatykkelse i en beton øges så falder både den plastiske viskositet og flydespændingen af betonen se i øvrigt figur 3.3. I kapitel 4 er indflydelsen af specifikke ændringer af betonsammensætningen diskuteret og underbygget af eksperimentelle målinger og materialemodellen anvendes til at forklare de gjorte observationer. 08 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

9 Hvis den relative pastatykkelse (G øges Hvis pastaens flydespænding (t 0,pasta og plastiske viskositet (h pl,pasta øges Figur 3.3. Grundlæggende ændringer af en betons rheologi som forudsagt af materialemodellen. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 09

10 4. Sammensætning og flydeegenskaber 4.1 TILSLAGSMÆNGDE (j Volumenandelen af tilslag i SCC har betydning for bearbejdeligheden på samme måde som det også er tilfældet for konventionel sætmålsbeton. Fra sætmålsbeton er det kendt at når indholdet af tilslag sænkes så stiger sætmålet jf. Popovics, Betonbogen, 2. udgave, side 681 og CtO Beton- Teknik , Aalborg. Pakningsberegninger anvendt til betonproportionering. I sidstnævnte ses bl.a. at en forøgelse af volumenfraktionen af tilslaget svarende til 10 liter pr. m 3 sænker sætmålet med 50 mm. Der findes desværre endnu ikke tilsvarende kurver for SCC, men det er klart, at en forøgelse af volumenfraktionen af tilslaget vil betyde en højere flydespænding (lavere flydemål og plastisk viskositet. Dette er også i overensstemmelse med materialemodellen, som forudsiger, at en forøgelse af volumenfraktionen af tilslaget (j, som er lig med at den relative pastatykkelse (G bliver mindre, fører til en stigning i både flydespændingen og den plastiske viskositet. Et eksempel på effekten af at øge pastaindholdet (sænke volumenfraktionen af tilslaget er vist i tabel 4.1. Både flydespænding og plastisk viskositet falder når mængden af pasta (l/m 3 øges. Dette er i overensstemmelse med materialemodellen jf. figur 3.3, idet en forøgelse af pastaindholdet betyder, at den relative pastatykkelse (G stiger. 4.2 KORNFORM (f/k Der har stor betydning om der benyttes afrundede eller kantede tilslag i en SCC. Kantede korn nødvendiggør mere pasta pr. m 3 end afrundede korn, hvilket også er kendt fra konventionel sætmålsbeton. Som det fremgår af figur 4.3 kan man opnå samme flydespænding med en recept, som indeholder ca. 50 liter/m 3 mindre pasta, hvis man anvender afrundede sømaterialer i stedet for knuste granitter. Hvis man kunne anvende glaskugler (både som groft og fint tilslag ville det være muligt at spare yderligere 50 liter/m 3 pasta. Mindre volumenfraktion af tilslaget (j Figur 4.1. Hvis tilslagsmængden (j sættes ned falder både den plastiske viskositet og flydespændingen. Mere kantede/ru tilslag Figur 4.2. Hvis kantetheden og eller ruheden (f/k af tilslaget øges så stiger både den plastiske viskositet og flydespændingen. 10 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

11 Beton Tilslag (l/m 3 Pastaoverskud (l/m 3 Flydemål (mm (Pa (Pa.s A 712, B 699, C 691, Tabel 4.1. Ændring af de rheologiske parametre som følge af et stigende pastaindhold i SCC. 160 f/k = (Pa Normalt SCC område ca. 50 liter f/k = 7.06 ca. 50 liter f/k = 6 Knust granit Sømaterialer Glaskugler ,64 0,66 0,68 0,70 0,72 0,74 0,76 0,78 0,80 Volumenfraktion af tilslag (m 3 / m 3 Figur 4.3. Indflydelse af stenenes kornform (f/k på flydespænding vist som funktion af volumenfraktion af tilslag i betonen. Stiplede kurver og f/k-værdier estimeret ud fra Materialemodellen (ligning 3.2. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 11

12 4.3 SANDETS KORNKURVE For betonsand sammensat ved blanding af forskellige fraktioner af tørret kvartssand vil en forøgelse af sandets finhed medfører at både den plastiske viskositet og flydespændingen forøges, når betonsammensætningen i øvrigt holdes kontant (tabel 4.2. Det dog vigtigt at gøre opmærksom på at det er relativt komplekst at vurdere effekten af sandets kornkurve på SCCs flydeegenskaber. Hvis man entydigt skal vurdere indflydelsen af f.eks. sandets kornkurve på en SCC-beton må man nødvendigvis arbejde med en sandforekomst hvor densitet, kornform, mv. er identiske for alle sandets partikler uanset størrelse. For naturmaterialer vil disse krav sjældent kunne overholdes, og man kan f.eks. ikke direkte sammenligne to forskellige forekomster. Samtidig skal man være opmærksom på at pakningsgraden af sandet og dermed af det sammensatte tilslag kan ændre sig når sandets kornkurve ændres. Desuden kendes indflydelsen af sandets kornkurve på SCCs følsomhed overfor naturlige variationer i delmaterialeegenskaber ikke. 4.5 FLYVEASKE Flyveaske finder udbredt anvendelse i dansk SCC. Flyveaske består af kugleformede partikler af omtrent samme størrelse som cementkorn, men med en væsentlig lavere densitet på gennemsnitligt ca kg/m 3. Proportioneringsmæssigt har flyveaske en k-faktor på 0,5, hvorfor 2 kg flyveaske erstatter 1 kg cement ved beregning af v/c-tal. Hvis betonens pastaindhold iøvrigt holdes konstant, vil flyveaske således erstatte både cement og vand. Øget flyveaskeindhold i beton vil derfor resultere i, at faststofvolumenet i pastaen øges, pga. k-faktoren og den lavere densitet af flyveasken i forhold til cement. Dette resulterer i, at den plastiske viskositet stiger og behovet for superplast stiger - analogt til en sænkning af vandcementtallet. I tabel 4.4 er vist resultaterne af nogle målinger på SCC-beton med varierende flyveaskeindhold ved konstant pastaindhold og v/c-tal. 4.4 VANDCEMENTTAL Det realistiske scenarium at betragte i forbindelse med vandcementtallet er indflydelsen på den plastiske viskositet under forudsætning af at flydespændingen (flydemålet holdes konstant. Hvis vandcementtallet sænkes, vil det som udgangspunkt medføre, at mængden af superplastificerende tilsætningsstof må sættes op for at fastholde flydemålet. Samtidig observeres en stigning af den plastiske viskositet, som sandsynligvis skyldes, at faststofindholdet i pastaen er højere jo lavere vandcementallet er. I tabel 4.3. er vist et eksempel på indflydelse af v/ctallet på de rheologiske parametre. Betonerne A og B blev produceret på en betonfabrik og var identiske bortset fra v/c-tallet, som var 0,59 henholdsvis 0,40. Som det fremgår af tabellen, var den plastiske viskositet væsentligt højere af betonen med det lave v/c-tal. Øget finhed af sand Figur 4.4. Hvis finheden af sandet øges ved fastholdt sand:sten så stiger flydespændingen og den plastiske viskositet. 12 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

13 Lavere v/c (+ øget SP Mere flyveaske Figur 4.5. Lavere v/c-tal øger den plastiske viskositet når flydespændingen holdes konstant (konstant pastamængde. Lavere v/c-tal kræver mere SP hvis pastamængden holdes konstant. Figur 4.6. Større indhold af flyveaske øger den plastiske viskositet ved fastholdt flydespænding (konstant v/c-tal og pastamængde. Større indhold af flyveaske øger behovet for SP (konstant v/c-tal. Beton Sand Gennemfald på 0,250 mm. (% SP dosering (% af pulver v/c Flydemål (mm (Pa (Pa.s A Fin 30 0,79 0, B Mellem 20 0,79 0, C Grov 10 0,79 0, Tabel 4.2. Indflydelse af sandets kornkurve på de rheologiske parametre af SCC. Beton Tilslag (l/m 3 v/c Flydemål (mm (Pa (Pa.s A 341 0, B 341 0, Tabel 4.3. Ændring af de rheologiske parametre som følge af et lavere v/c-tal ved konstant pastaindhold i SCC. Doseringen af superplast var 0,9 % for beton A og 1.6 % for beton B. Beton Cement:Flyveaske (vol:vol Pasta (l/m 3 v/c SP kg/m 3 Flydemål (mm (Pa Tabel 4.4. Ændring af de rheologiske parametre som følge af et større flyveaskeindhold ved konstant flydespænding, v/c og pastaindhold i SCC. (Pa.s A 60: ,59 1, B 50: ,59 1, C 40: ,59 1, SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 13

14 4.6 MIKROSILICA Mikrosilica består af kugleformede partikler som i gennemsnit er ca. 100 gange mindre end cementkorn, men med en væsentlig lavere densitet på gennemsnitligt ca kg/m 3. Proportioneringsmæssigt har mikrosilica en k-faktor på 2, hvorfor 1 kg mikrosilika erstatter 2 kg cement ved beregning af v/c-tal. Hvis betonens pastaindhold iøvrigt holdes konstant, vil erstatning af cement med mikrosilika betyde, at vandindholdet i betonen øges. Øget mikrosilicaindhold i beton vil derfor resultere i at faststofvolumenet i pastaen mindskes, pga. k- faktoren, idet denne effekt ikke opvejes af den lavere densitet af mikrosilica i forhold til cement. I tabel 4.5 er vist et eksempel på hvordan øget indhold af mikrosilica påvirker de rheologiske egenskaber af en SCC-beton, idet v/c, pastaindhold og flydemål er holdt konstant. Det ses, at den plastiske viskositet falder når indholdet af mikrosilica øges. Eksempelvis falder viskositeten ca. til det halve hvis 14 volumenprocent cement erstattes med mikrosilica. 4.8 STABILISATOR (VMA Stabilisatorer finder udbredt anvendelse til SCC i nogle lande, men i Danmark ser denne type tilsætningsstof kun beskeden anvendelse. Baseret på resultater for to typer stabilisator påvirker den type tilsætningsstof stort set udelukkende de rheologiske egenskaber gennem en forøgelse af flydespændingen. Betegnelsen stabilisator dækker over mange produkter og det kan ikke udelukkes at der findes produkter som har en anden effekt på de rheologiske parametre end den ovenfor beskrevne. Stabilisator kan anvendes til at redde en beton som på grund af for lav flydespænding ellers vil separere. Der er også spekuleret i, at stabilisator kan bevirke at SCC bliver nemmere at pumpe, hvilket sagtens kan være tilfældet, men som dog indtil videre må anses for ikke at være dokumenteret. Eksempler på indflydelsen af stabilisator (VMA på de rheologiske egenskaber af SCC er vist i tabel SUPERPLASTIFICERENDE TILSÆTNINGSSTOF (SP SP er nødvendigt for at producere SCC. Når doseringen af SP øges, falder betonens flydespænding mens den plastiske viskositet forbliver stort set upåvirket. Et eksempel på indflydelsen af doseringen af SP på de rheologiske parametre er vist i tabel 4.6. Der findes mange typer af superplastificerende tilsætningsstoffer på markedet, og ikke alle er lige gode til enhver betontype. Således findes der eksempler på inkompatibilitet imellem cementtype og superplasttype, hvor det simpelthen har været umuligt af opnå tilfredsstillende flydeegenskaber i form af tilstrækkelig lav flydespænding af SCC. Mere mikrosilica Figur 4.7. Mikrosilica nedsætter den plastiske viskositet ved fastholdt flydespænding, pastaindhold og v/c-tal. Mikrosilicaindhold større end ca. 8 %-vol af pulveret øger behovet for SP (konstant v/c-tal. 14 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

15 (T 0 +SP (T 0 +Stabilisator (h pl (h pl Figur 4.8. Forøget dosering af superplastificerende tilsætningsstof mindsker flydespændingen. Forøget dosering af superplastificerende tilsætningsstof påvirker ikke den plastiske viskositet nævneværdigt. Figur 4.9. Tilsætning af stabilisator øger flydespændingen. Tilsætning af stabilisator påvirker ikke den plastiske viskositet nævneværdigt. Beton Cement:Mikrosilica (vol:vol SP (kg/m 3 Pasta (l/m 3 v/c Flydemål (mm (Pa (Pa.s A 100:0 3, , B 96:4 3, , C 92:8 4, , D 86:14 4, , E 75:25 4, , Tabel 4.5. Ændring af de rheologiske parametre som følge af et større mikrosilicaindhold ved konstant flydespænding, v/c og pastaindhold i SCC. Beton SP dosering (% af pulver v/c (Pa Tabel 4.6. Ændring af de rheologiske parametre som følge af en højere dosering af superplast ved konstant v/c og pastaindhold. (Pa.s A 0,79 0, B 0,89 0, C 0,97 0, Beton VMA (% af pulver v/c Flydemål (mm (Pa (Pa.s A - 0, A 0,20 % 0, B - 0, B 0,30 % 0, Tabel 4.7. Rheologiske parametre af to betoner før og efter tilsætning af stabilisator. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 15

16 4.9 LUFTINDBLANDING Luftindblanding af beton er meget ofte anvendt i Danmark også i beton hvor der ikke er krav om frostbestandighed. Indblandet luft bør nok betragtes som en del af pastafasen selv om luft ikke har samme bearbejdelighedsforbedrende effekt som pasta. Dette er illustreret i figur 4.11, som viser at for fastholdt volumen af pasta + luft så falder flydemålet for stigende indhold af luft i betonen. Effekten af at øge mængden af indblandet luft på bekostning af tilslag i vist i figur 4.12, hvoraf det fremgår at flydemålet stiger med stigende luftindhold op til et luftindhold på ca. 6 %, hvorefter flydemålet ikke påvirkes af yderligere luftindblanding. Udskiftning af luft med tilslag er analogt med til at mindske volumenfraktionen af tilslag hvilket jfr. materialemodellen også burde føre til et større flydemål (flydespænding og til lavere plastisk viskositet. Det sidste er dog ikke bekræftet ved forsøg Hvis luft erstatter tilslag Figur Hvis luft erstatter tilslag forøges bearbejdeligheden op til ca. 6 % indblandet luft. Forøget indblandet luftindhold over 6 %-vol bidrager ikke til øget bearbejdelighed. Et volumen pasta giver større bearbejdelighed end det samme volumen indblandet luft. Flydemål (mm Luftindhold (vol-% Figur Flydemål som funktion af luftindhold for beton med konstant indhold af pasta + luft. Et volumen pasta giver større bearbejdelighed end det samme volumen indblandet luft Flydemål (mm Luftindhold (vol-% Figur Flydemål som funktion af luftindhold for beton med konstant pastaindhold og stigende luftindhold. Udskiftning af tilslag med luft giver øget bearbejdelighed op til et luftindhold på ca. 6 %. 16 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

17 4.10 JUSTERING AF EN BETONRECEPTS RHEOLOGI Hvis man ønsker at justere på en eksisterende recepts rheologi kan man i tabel 4.8 få inspiration til hvordan dette kan ske gennem ændringer af betonsammensætningen. RECEPTÆNDRING FLYDESPÆNDING PLASTISK VISKOSITET Mere pasta (mindre tilslag Mere SP Mere flyveaske Mere mikrosilica Mere stabilisator holdt konstant med dosering af SP holdt konstant med dosering af SP konstant Højrere v/c tal Mere afrundet kornform holdt konstant med dosering af SP Finere sand Tabel 4.8. Indflydelse af recept justeringer på de rheologiske parametre af SCC. Grønt felt betyder at værdien af parameteren bliver mindre ved den nævnte ændring, rød farve betyder at værdien bliver større, og gul farve betyder at parameteren ikke påvirkes. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 17

18 5. Koncept for udvikling af ny SCC Sammensætning af dansk SCC adskiller sig ikke væsentligt fra sammensætningen af traditionel sætmålsbeton. Den væsentligste forskel er, at SCC har et højere pastaindhold. I det følgende er der givet en punktvis beskrivelse af koncept for sammensætning af SCC helt fra bunden. Efterfølgende gives der et eksempel ved anvendelse af det beskrevne koncept. 1. Egenpakningen af tilslagsmaterialerne bestemmes jf. CtO Beton-Teknik Pakningsberegninger som hjælpemiddel ved betonproportionering, Alborg Portland Der gennemføres en pakningsberegning fx ved hjælp af hjælpeprogram såsom 4C-Packing (fra Teknologisk Institut. 4C-Packing kombinerer tre tilslagsfraktioner og giver et trekantsdiagram over pakningsgraden som funktion af den indbyrdes mængdefordeling. Der vælges en kombination som ligger lidt på den mørtelrige side af pakningsoptimum, hvor niveaukurver ligger langt fra hinanden så variationer har mindre betydning. Et eksempel er givet nedenfor i figur 5.1. Såfremt det er økonomisk forsvarligt kan et højere sandindhold udmærket anvendes ud fra et rheologisk synspunkt. 3. Ud fra specifikationerne på betonen er miljøog styrkeklassen givne, hvilket stiller krav til cementtype, mineralske tilsætninger og minimum v/c-tal. Fastlæggelse af pulversammensætningen foregår derfor på den traditionelle måde. Med kendskab til ønsket pulverkombination (det antages at der anvendes en kombination af cement og flyveaske men andre kombinationer af pulver, mikrosilica, kalkfiller etc., kan anvendes blot formlerne korrigeres til at tage højde herfor og v/c-tal kan vandbehovet beregnes ud fra følgende udtryk: hvor der er regnet med en cement-flyveaske pulverkombination, som det ofte er tilfældet i SCC. Indeks ækv betyder, at v/c-tal beregnes under hensyntagen til k-faktoren K fa. Vægtfordelingen af flyveaske set i forhold til cement er betegnet x fa. Når de to udtryk samles fås et udtryk for vandbehovet, som funktion af pulverkombinationen: v m v = m _ c (1 + K fa x fa (5.2 c ækv og flyveaskemængden er bestemt af m fa = x fa m c ( For SCC er der krav til et ønsket flydemål, som igen kan omskrives til et pastaoverskud i betonen. For et tilstræbt flydemål på 550 mm vil et udgangspunkt være 140 l/m 3 pastaoverskud for afrundede materialer (sømaterialer og 180 l/m 3 pastaoverskud for de knuste materialer (granit, hvis betonen ikke er luftindblandet. Hvis betonen luftindblandes kan der tages udgangspunkt i et pastaoverskud som er ca. 20 l/m 3 mindre. Tilslagsmængden og pastaoverskuddet er forbundet ved følgende udtryk: V tilslag = (1 - V pastaoverskud j * (5.4 hvor j * er den valgte pakningsgrad opnået i forbindelse med pakningsanalysen. Med kendskab til tilslagsvolumen og tilslagsdensitet kan vægten af de enkelte tilslagsfraktioner nemt beregnes. v _ m v m = og x fa fa = (5.1 c ækv m c + K fa m fa m c 18 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

19 5. På basis af ovennævnte størrelser kan de øvrige delmaterialer proportioneres vha. følgende volumenregnskab: V v + V c + V fa = 1 - V tilsl - V luft - V add (5.5 hvor venstresiden summerer pastaens volumen og højresiden angiver hulrummet mellem tilslagsmaterialet fratrukket luft og tilsætningsstoffer. Efter en let omskrivning fås m v m c m fa + + = 1 Vtilsl V luft V add (5.6 r v r c r v Halsvik 8/ Brejning 0/2 Dernæst indsættes (5.2 og (5.3 i venstresiden af (5.6 og ligningen løses mht. cementindholdet, hvilket efter et par omrokeringer ender med følgende: Pakning 1 V tilsl V luft V add m c = v (1 + K. fa x fa 1 x fa ( r v r c r fa c ækv hvorfra cementindholdet kan bestemmes, idet det antages at luftindhold og tilsætningsstoffer er kendte størrelser. Når cementindholdet således er bestemt kan også vand- og flyveaskeindhold bestemmes under pkt Halsvik 4/8 Figur 5.1. Figur 5.1. Pakningstrekant for typiske danske klasse E materialer. Den røde prik repræsenterer en god kombination af tilslag med en pakningsgrad på 0,799 (φ * Der er således skabt et fornuftigt grundlag for prøveblandinger hvor tilsætningsstoffer justeres ind på baggrund af leverandørens anvisninger og egne erfaringer indtil den ønskede konsistens opnås. SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 19

20 Eksempel En SCC-beton skal sammensættes ud fra følgende forudsætninger: Styrkeklasse C25 - Vandcementtal = 0,59 - Der anvendes rapidcement (r c = 3160 kg/m 3 - Der anvendes flyveaske (r fa = 2300 kg/m 3 og K fa = 0,5 - x fa = 0,667, dvs. 2:3 fordeling mellem flyveaske og cement på vægtbasis Flydemål = 550 mm Luftindhold i den friske beton = 1,5 %, dvs. ingen luftindblanding Tilslagsmaterialer: 0/4 (densitet VOT = 2643 kg/m 3, 4/8 (densitet VOT = 2682 kg/m 3, 8/16 (densitet VOT = 2648 kg/m 3 Trin 1: Egenpakning af de tre tilslagsfraktioner blev bestemt til 0,700 (0/4 fraktion, 0,663 (4/8 fraktion og 0,643 (8/16 fraktion. Pakningdiagrammet for de tre fraktioner er vist i figur 5.2. Den valgte tilslagssammensætning på volumenbasis er 40% 04, 20% 4/8 og 40% 8/16 med en pakningsgrad på 0,828. Trin 2: Betonreceptens indhold af tilslag kan nu beregnes vha. (5.4: V tils = (1 - V pastaoverskud. j * = (1-0,140. 0,828 = 0,712 = 712 l/m 3 Da tilslagsmaterialerne er afrundede vælges som udgangspunkt et pastaoverskud på 140 l/m 3. Tilslagets volumen vil således være 712 l/m 3 og fordelt på de tre fraktioner svarende til 284,8, 142,4 og 284,8 l/m 3 for hhv. fraktion 0/4, 4/8 og 8/16. Disse volumener kan naturligvis omregnes til kg/m 3 ud fra kendskabet til tilslagsmaterialernes densiteter. 8/ /8 Figur 5.2. Pakningsdiagram beregnet vha. 4C-Packing for 0/4, 4/8 og 8/16 fraktionerne anvendt i dette eksempel. Den valgte kombination af tilslag symboliseret af den røde prik (40 % 0/4, 20 % 4/8 og 40 % 8/16 har en pakningsgrad j* på 0, /4 0 Trin 3: Totalmængden af pasta inklusive luft og tilsætningsstoffer udgør 1000 l/m l/m 3 = 288 l/m 3. Luftindholdet er 15 l/m 3 og tilsætningsstofferne skønnes til at udgøre 0,5 l/m 3, hvilket betyder i alt 272,5 l/m 3 cement, flyveaske og vand. 20 Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet

21 Cementindholdet beregnes ved indsættelse i (5.7: 1 0,712 0,015 0,0005 m cement = 0,59. (1+0,5. 0, , ,2725 kg = = 195,6 0, m 3 m 3 m 3 m 3 kg Indsættes dernæst i (1 og (2 fås det, at betonen skal indeholde 130,4 kg flyveaske, og 153,8 kg vand pr. m3. Tilslagsmængderne er angivet i skemaet nedenfor. Trin 4: På basis af prøveblanding blev der fundet en passende dosering af SP og den endelige recept ses herunder: Materiale SSD [kg/m 3 ] Rapidcement 195,6 Flyveaske 130,4 Vand 153,8 Sand 0/4 mm 754 Sten 4/8 mm 382 Sten 8/16 mm 753 Superplast 2,0 Luft 15 v/c-tal 0,59 Flydemål (mm 550 (Pa, 4C-Rheometer 57 (Pa s, 4C-Rheometer 37 SCC-Konsortiet Håndbog for sammensætning af SCC 21

22 8 16 [Pa] [Pa s] SP, stigende dosering - v/c og pastaindhold er konstant Mikrosilica, stigende indhold - Ækvivalent v/c og flydespænding holdt næsten konstant ved at variere dosering af superplast. Flyveaske, stigende indhold - Ækvivalent v/c og flydespænding holdt næsten konstant ved at variere dosering af superplast. Ækvivalent v/c, faldende værdi - Pastaindhold er konstant og flydespænding næsten holdt konstant ved at variere dosering af superplast. Pasta, stigende indhold - Ækvivalent v/c og dosering af superplast holdt konstant. SCC-Konsortiet

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Betonhåndbogen - Konsistens

Betonhåndbogen - Konsistens Betonhåndbogen - Konsistens Betonforeningen 24 Februar 2016 Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Teknologisk Institut Indhold Konsistens typer Flydeegenskaber (5.1.1) Måling af konsistens/flydeegenskaber (5.1.2)

Læs mere

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta

Læs mere

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft. 6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

5.2 Luftindhold i frisk beton

5.2 Luftindhold i frisk beton 5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, maj 2007 Titel: Forfatter:

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

Selvkompakterende beton - SCC

Selvkompakterende beton - SCC 2/13/2004 Selvkompakterende beton - SCC af Jacob Thrysøe og Thorkild Rasmussen Aalborg Portland A/S Anette Berrig, Marianne Tange Hasholt og Claus Pade Teknologisk Institut, Beton Emneord: Beton, SCC,

Læs mere

Udførelse med selvkompakterende beton

Udførelse med selvkompakterende beton Udførelse med selvkompakterende beton Lars Nyholm Thrane Teknologisk Institut Video Udfordringerne ved SCC-støbning For en given formgeometri, armeringskonfiguration, forskallingstype og formolie er der

Læs mere

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.

Læs mere

Stålfiberarmeret SCC

Stålfiberarmeret SCC Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com

Læs mere

3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1

3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1 3D printmaterialer i byggeriet Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! 04-12-2017 Jens Henriksen 1 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom afbinding

Læs mere

Det har stor betydning at kunne beskrive en betons optimale konsistens og at kunne kontrollere, at den er opnået.

Det har stor betydning at kunne beskrive en betons optimale konsistens og at kunne kontrollere, at den er opnået. 5.1 Konsistens Af Lars Nyholm Thrane og Claus Pade, Teknologisk Institut Beton skal have den rigtige konsistens for at kunne udstøbes i den valgte form. Afhængigt af forholdene kan den ønskede konsistens

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt Bygherrekrav Q] a b c Henviser Tekst Bemærkninger til punkt Udlægges der tætte fugtfølsomme belægninger på betongulvet som f.eks. vinyl og linoleum? Kræves gulvet isoleret? Er jorden selvdrænende eller

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse

Læs mere

En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring

En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Gulvspartel En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Combimix er en ung svensk virksomhed, der fremstiller mineralbaserede byggematerialer. I sortimentet indgår produkter til blandt andet

Læs mere

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul

Læs mere

Betoncentret

Betoncentret Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva

Læs mere

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Projektering af synlige betonoverflader

Projektering af synlige betonoverflader Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Differentialligninger. Ib Michelsen

Differentialligninger. Ib Michelsen Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige

Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige Ofte stillede spørgsål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige 1. Hur gör danska betongtillverkare på vintern, använder do ingen aska eller? Danske betonproducenter anvender også aske o vinteren.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

selvkompakterende beton

selvkompakterende beton Danmarks første f vejbro i selvkompakterende beton Projektregi / SCC-Konsortiet, innovationskonsortium startede i 2003 og afsluttes i sommeren 2007. Formålet er at udbrede anvendelsen af SCC i Danmark

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3

Læs mere

Differentialregning Infinitesimalregning

Differentialregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON

Læs mere

SCC skal fremmes gennem udvikling

SCC skal fremmes gennem udvikling SCC skal fremmes gennem udvikling Mette Glavind, Teknologisk Institut Fordele og ulemper Udbredelse af SCC Hvad sker der uden for DK? Hvad er i gang i DK? SCC Konsortiet Hvorfor F&U i DK? 1 SCC - fremtidens

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Nedknust beton til bærende konstruktioner Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

GULVKONSTRUKTIONER AF SELVKOMPAKTERENDE BETON

GULVKONSTRUKTIONER AF SELVKOMPAKTERENDE BETON Tillæg til 6/17/1994:2006 GULVKONSTRUKTIONER AF SELVKOMPAKTERENDE BETON -tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994 Gulvkonstruktioner af beton Thorkild Rasmussen, CtO Indledning Selvkompakterende beton (SCC) har

Læs mere

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender hældnings a hældningskoefficient lineær funktion lagt n resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn formel andengradsligning

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Med ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012

Med ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 Anette Berrig Chefkonsulent Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Ny EN 206 for beton forventes at træde i kraft i efteråret 2013 Generelt er der ikke meget nyt under solen

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere