10.4.2019 A8-0218/2 Ændringsforslag 2 Roberto Gualtieri for Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning A8-0218/2018 Gunnar Hökmark Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne og ændring af direktiv 98/26/EF (COM(2016)0852 C8-0481/2016 2016/0362(COD)) Forslag til direktiv EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag --------------------------------------------------------- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) / af om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet. AM\1182524.docx 1/185 PE7.700v01-00A
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, AM\1182524.docx 2/185 PE7.700v01-00A
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 1, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2, efter den almindelige lovgivningsprocedure 3, og 1 EUT C 34 af 31.1.2018, s 17. 2 EUT C 209 af 30.6.2017, s 36. 3 Europa-Parlamentets holdning af (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af. AM\1182524.docx 3/185 PE7.700v01-00A
ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet for Finansiel Stabilitet offentliggjorde den 9. november 2015 Total Lossabsorbing Capacity (TLAC) Term Sheet ("TLAC-standarden"), som G-20 godkendte i november 2015. Formålet med TLAC-standarden er at sikre, at globale systemisk vigtige banker, kaldet globale systemisk vigtige institutter ("G-SII'er") i EUregelsættet, har den nødvendige tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at hjælpe med at sikre, at disse institutter kan fortsætte med at udføre kritiske funktioner ved og umiddelbart efter en afvikling uden at bringe skatteydernes midler, dvs. offentlige midler, eller den finansielle stabilitet i fare. I sin meddelelse af 24. november 2015, "Hen imod fuldførelsen af bankunionen", forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovgivningsforslag inden udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres i EU-retten inden den internationalt fastsatte frist i 2019. AM\1182524.docx 4/185 PE7.700v01-00A
(2) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL-kravet"), der finder anvendelse på alle kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter), der er etableret i Unionen, samt på enhver anden enhed, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 4 (enheder). Da TLAC-standarden og MREL-kravet har samme mål om at sikre, at institutter og enheder etableret i Unionen har en tilstrækkelig tabsabsorberingsog rekapitaliseringskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et fælles regelsæt. I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for G- SII'er ("TLAC-minimumskravet") indføres i EU-lovgivningen gennem ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 5, mens det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav til ikke-g-sii'er, der benævnes MREL-kravet, bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 6. Bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, om institutters og enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet bør anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 806/2014 og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU 7. 4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190). 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). 6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1). 7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338). AM\1182524.docx 5/185 PE7.700v01-00A
AM\1182524.docx 6/185 PE7.700v01-00A
(3) Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden i Unionen, skaber yderligere omkostninger og retsusikkerhed og gør det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter og enheder. Manglen på harmoniserede EU-regler fører ligeledes til konkurrencefordrejninger på det indre marked, da institutternes og enhedernes omkostninger ved at opfylde de eksisterende krav og TLAC-standarden kan være meget forskellige i Unionen. Det er derfor nødvendigt at fjerne disse hindringer for det indre markeds funktion og at undgå konkurrencefordrejninger som følge af manglende harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden. Det relevante retsgrundlag for dette direktiv er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. AM\1182524.docx 7/185 PE7.700v01-00A
(4) I overensstemmelse med TLAC-standarden bør både SPE-afviklingsstrategien (single point of entry) og MPE-afviklingsstrategien (multiple point of entry) fortsat anerkendes i direktiv 2014/59/EU. Ifølge SPE-afviklingsstrategien afvikles blot én koncernenhed (normalt moderselskabet), hvorimod andre koncernenheder (normalt driftsdatterselskaber) ikke afvikles, idet deres tab og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal afvikles. Ifølge MPE-afviklingsstrategien kan mere end én koncernenhed afvikles. Det er vigtigt, at enheder, der skal afvikles ("afviklingsenheder"), dvs. de enheder der kan iværksættes afviklingshandlinger over for, tillige med deres datterselskaber ("afviklingskoncerner"), identificeres klart for at kunne anvende den ønskede afviklingsstrategi effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af anvendelsen af de regler om tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, som institutter og enheder bør anvende. Det er derfor nødvendigt at indføre begreberne "afviklingsenhed" og "afviklingskoncern" og at ændre direktiv 2014/59/EU for så vidt angår koncernafviklingsplanlægning for udtrykkeligt at pålægge afviklingsmyndighederne at identificere afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i en koncern og på passende vis overveje konsekvenserne af en planlagt handling i koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling. AM\1182524.docx 8/185 PE7.700v01-00A
(5) Medlemsstaterne bør sikre, at institutter og enheder har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering med minimal indvirkning på skatteyderne og den finansielle stabilitet. Dette bør opnås ved, at institutter opfylder et institutspecifikt MREL-krav som fastlagt i direktiv 2014/59/EU. (6) Med henblik på at tilpasse de nævnere, der anvendes til at måle institutters og enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, til de nævnere, der er fastlagt i TLAC-standarden, bør MREL-kravet udtrykkes som en procentdel af det relevante instituts eller den relevante enheds samlede risikoeksponering og samlede eksponeringsmål, og institutter og enheder bør på samme tid opfylde de niveauer, der følger af de to målinger. (7) For at lette den langsigtede planlægning af udstedelsen af instrumenter og at skaffe sikkerhed for så vidt angår de nødvendige buffere har markederne behov for hurtig klarhed om de kriterier, der kræves for, at instrumenterne kan anerkendes som TLAC- eller MREL-nedskrivningsrelevante passiver. AM\1182524.docx 9/185 PE7.700v01-00A
(8) For at sikre lige konkurrencevilkår for institutter og enheder, der er etableret i Unionen, herunder på globalt plan, bør kriterierne for passiver, der er omfattet af bail-in, med henblik på MREL-kravet tilpasses nøje til de fastsatte kriterier i forordning (EU) nr. 575/2013 for TLAC-minimumskravet, men være i overensstemmelse med de supplerende justeringer og krav, der er indført i nærværende direktiv. Navnlig bør visse gældsinstrumenter med en indbygget derivatkomponent såsom visse strukturerede obligationer på visse betingelser kunne opfylde MREL-kravet, hvis de har en fast eller stigende hovedstol, som skal tilbagebetales ved udløb, og som er kendt på forhånd, mens kun et yderligere afkast er knyttet til denne derivatkomponent og afhænger af udviklingen i et referenceaktiv. I lyset af disse betingelser forventes disse gældsinstrumenter at være meget tabsabsorberende og nemt at kunne omfattes af bail-in ved afvikling. Hvis institutterne eller enhederne har et kapitalgrundlag, der overstiger kapitalgrundlagskravene, bør dette forhold ikke i sig selv påvirke afgørelser vedrørende fastsættelsen af MREL-kravet. Desuden bør institutterne og enhederne have mulighed for at opfylde enhver del af deres MREL-krav med kapitalgrundlag. AM\1182524.docx 10/185 PE7.700v01-00A
(9) De passiver, som anvendes til at opfylde MREL-kravet, omfatter i princippet alle passiver knyttet til almindelige usikrede kreditorer (ikkeefterstillede passiver), medmindre de ikke opfylder specifikke kriterier fastlagt i dette direktiv. For at forbedre afviklingsmulighederne for institutter og enheder gennem en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet bør afviklingsmyndighederne være i stand til at kræve, at MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, navnlig når der er klare tegn på, at kreditorer omfattet af bail-in sandsynligvis vil lide tab ved afvikling, der er større end de tab, de ville lide ved almindelig insolvensbehandling. Afviklingsmyndighederne bør vurdere behovet for at kræve, at institutter og enheder opfylder MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, når omfanget af passiver, der er udelukket fra anvendelse af bail-in-værktøjet, når en bestemt tærskel inden for en kategori af passiver, som omfatter MREL-nedskrivningsrelevante passiver. Institutter og enheder bør opfylde MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver i det omfang, der er nødvendigt for at undgå, at deres kreditorer lider tab, der er større end de tab, som disse kreditorer ville have lidt ved almindelig insolvensbehandling. AM\1182524.docx 11/185 PE7.700v01-00A
(10) Ethvert krav om efterstillelse af gældsinstrumenter stillet af afviklingsmyndighederne vedrørende MREL-kravet bør ikke berøre den mulighed for delvist at opfylde TLAC-minimumskravet med ikkeefterstillede gældsinstrumenter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013, som TLAC-standarden tillader. For afviklingsenheder i G-SII'er, afviklingsenheder i afviklingskoncerner med aktiver på over 100 mia. EUR ("top-tier banks"), og for afviklingsenheder i visse mindre afviklingskoncerner, som anses for med rimelig sandsynlighed at udgøre en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende, under hensyntagen til forekomsten af indskud og mangel på gældsinstrumenter i finansieringsmodellen, begrænset adgang til kapitalmarkederne for nedskrivningsrelevante passiver og afhængighed af egentlig kernekapital til at opfylde MREL-kravet, bør afviklingsmyndighederne kunne kræve, at en del af MREL-kravet svarende til niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, herunder kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav, der er fastsat i direktiv 2013/36/EU. AM\1182524.docx 12/185 PE7.700v01-00A
(11) Afviklingsmyndighederne bør efter anmodning fra en afviklingsenhed kunne reducere den del af MREL-kravet, der skal opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, indtil en grænse svarende til den del af reduktionen, der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med det TLAC-minimumskrav, der er fastsat i nævnte forordning. Afviklingsmyndighederne bør i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne kræve, at MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, for så vidt det samlede krav om efterstillelse i form af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivposter på grund af institutters og enheders forpligtelse til at opfylde TLAC-minimumskravet, MREL-kravet og, hvis det er relevant, det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, ikke overstiger niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, eller den i nærværende direktiv fastsatte formel, der er baseret på de tilsynsmæssige krav i søjle 1 og 2, og det kombinerede bufferkrav, alt efter hvad der er højest. AM\1182524.docx 13/185 PE7.700v01-00A
(12) For specifikke "top-tier banks" bør afviklingsmyndighederne på betingelser, som afviklingsmyndigheden skal vurdere, begrænse niveauet for minimumskravet om efterstillelse til en vis tærskel, idet der også tages hensyn til den eventuelle risiko for en uforholdsmæssig påvirkning af disse institutters forretningsmodel. Denne begrænsning bør ikke berøre muligheden for at pålægge et krav om efterstillelse, der ligger over denne grænse, gennem krav om efterstillelse i henhold til søjle 2, dog også med forbehold af de betingelser, der gælder for søjle 2, på grundlag af alternative kriterier, nemlig hindringer for afvikling, eller afviklingsstrategiens gennemførlighed og troværdighed eller instituttets risikoprofil. AM\1182524.docx 14/185 PE7.700v01-00A
(13) MREL-kravet bør give institutter og enheder mulighed for at absorbere tab, der forventes ved afvikling eller på det tidspunkt, hvor instituttet eller enheden ikke er levedygtig(t), alt efter hvad der er relevant, og for at blive rekapitaliseret efter gennemførelsen af handlingerne fastlagt i afviklingsplanen eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af den afviklingsstrategi, som de har valgt, behørigt begrunde det pålagte MREL-niveau og bør uden ugrundet ophold revidere dette niveau for at afspejle eventuelle ændringer i niveauet for det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU. Det pålagte MREL-niveau bør være summen af de tab, der forventes ved afvikling, som svarer til instituttets eller enhedens kapitalgrundlagskrav og det rekapitaliseringsbeløb, som giver instituttet eller enheden mulighed for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, som er nødvendigt for at kunne få tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter inden for rammerne af den valgte afviklingsstrategi efter afviklingen eller efter udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne. Afviklingsmyndigheden bør ned- eller opjustere rekapitaliseringsbeløbene for at tage hensyn til eventuelle ændringer som følge af de handlinger, der er fastsat i afviklingsplanen. AM\1182524.docx 15/185 PE7.700v01-00A
(14) Afviklingsmyndigheden bør kunne øge rekapitaliseringsbeløbet for at sikre tilstrækkelig markedstillid til instituttet eller enheden efter gennemførelsen af de handlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Det krævede niveau for markedstillidsbufferen bør give instituttet eller enheden mulighed for fortsat at opfylde betingelserne for tilladelse i en passende periode, herunder ved at give instituttet eller enheden mulighed for at dække omkostningerne forbundet med omstruktureringen af sine aktiviteter efter afvikling, og at opretholde en tilstrækkelig markedstillid. Markedstillidsbufferen bør fastsættes ud fra en del af det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU. Afviklingsmyndighederne bør nedjustere niveauet for markedstillidsbufferen, hvis et lavere niveau er tilstrækkeligt til at sikre en tilstrækkelig markedstillid, eller bør opjustere dette niveau, såfremt et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter handlingerne fastlagt i afviklingsplanen fortsat opfylder betingelserne for tilladelse i en passende periode, og at der opretholdes en tilstrækkelig markedstillid. AM\1182524.docx 16/185 PE7.700v01-00A
(15) I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 8 bør afviklingsmyndighederne undersøge investorgrundlaget for et enkelt instituts eller en enkelt enheds MREL-instrumenter. Hvis en betydelig del af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af detailinvestorer, som muligvis ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger om relevante risici, kan dette i sig selv udgøre en hindring for afvikling. Hvis en stor andel af et instituts eller en enheds MRELinstrumenter ejes af andre institutter eller enheder, kan de systemiske implikationer af en nedskrivning eller konvertering derudover også udgøre en hindring for afvikling. Hvis en afviklingsmyndighed konstaterer en sådan hindring for afvikling som følge af størrelsen og karakteren af et bestemt investorgrundlag, bør den kunne henstille til et institut eller en enhed, at instituttet eller enheden afhjælper denne hindring. 8 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis (EUT L 184 af 8.7.2016, s. 1). AM\1182524.docx 17/185 PE7.700v01-00A
(16) For at sikre, at detailinvestorer ikke har for store investeringer i visse gældsinstrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, bør medlemsstaterne sikre, at sådanne instrumenters mindste pålydende værdi er relativt høj, eller at investeringen i sådanne instrumenter ikke udgør en for stor andel af investorens portefølje. Dette krav bør kun gælde for gældsinstrumenter udstedt efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv. Dette krav er ikke tilstrækkeligt dækket i direktiv 2014/65/EU og bør derfor kunne håndhæves i henhold til direktiv 2014/59/EU og bør ikke berøre de regler om investorbeskyttelse, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU. Hvis afviklingsmyndighederne under udførelsen af deres opgaver finder dokumentation vedrørende potentielle overtrædelser af direktiv 2014/65/EU, bør de kunne udveksle fortrolige oplysninger med myndighederne med ansvar for tilsyn med markedsadfærd med henblik på håndhævelse af nævnte direktiv. Derudover bør det også være muligt for medlemsstaterne yderligere at begrænse markedsføring og salg af visse andre instrumenter til visse investorer. AM\1182524.docx 18/185 PE7.700v01-00A
(17) For at forbedre G-SII'ers afviklingsmuligheder bør afviklingsmyndighederne være i stand til at pålægge dem et institutspecifikt MREL-krav ud over TLACminimumskravet fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013. Dette institutspecifikke MREL-krav bør pålægges, hvis TLAC-minimumskravet ikke er tilstrækkeligt til at absorbere tab og til at rekapitalisere et G-SII med den valgte afviklingsstrategi. (18) Ved fastsættelsen af MREL-niveauet bør afviklingsmyndighederne tage hensyn til graden af et instituts eller en enheds systemiske betydning og de potentielle negative virkninger for den finansielle stabilitet, hvis det bliver nødlidende. Afviklingsmyndighederne bør tage hensyn til behovet for lige konkurrencevilkår mellem G-SII'er og andre sammenlignelige institutter eller enheder med systemisk betydning i Unionen. MREL-kravet til institutter eller enheder, der ikke er G-SII'er, men hvis systemiske betydning i Unionen er sammenlignelig med G-SII'ers systemiske betydning, bør således ikke afvige uforholdsmæssigt fra niveauet for og sammensætningen af det generelt fastsatte MREL-krav for G-SII'er. (19) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutter eller enheder, der er identificeret som afviklingsenheder, kun omfattes af MREL-kravet på konsolideret afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder bør for at opfylde MRELkravet således være forpligtet til at udstede nedskrivningsrelevante instrumenter og elementer til eksterne tredjepartskreditorer, som ville være omfattet af bail-in, hvis afviklingsenheden kommer under afvikling. AM\1182524.docx 19/185 PE7.700v01-00A
(20) Institutter eller enheder, der ikke er afviklingsenheder, bør opfylde MREL-kravet på individuelt niveau. Disse institutters eller enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov bør generelt dækkes af deres respektive afviklingsenheder gennem disse afviklingsenheders direkte eller indirekte erhvervelse af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af disse institutter eller enheder og gennem nedskrivning eller konvertering af disse instrumenter til ejerskabsinstrumenter, når institutterne eller enhederne ikke længere er levedygtige. Det MREL-krav, der finder anvendelse på institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør således anvendes sammen og i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på afviklingsenheder. Det bør give afviklingsmyndighederne mulighed for at afvikle en afviklingskoncern uden at afvikle visse af koncernens datterselskaber og dermed undgå potentielle forstyrrelser af markedet. Anvendelsen af MREL-kravet på institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør være i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi og bør navnlig ikke ændre ejerskabsforholdet mellem institutterne eller enhederne og deres afviklingskoncern efter rekapitaliseringen af disse institutter eller enheder. (21) Hvis både afviklingsenheden eller moderselskabet og disses datterselskaber er etableret i samme medlemsstat og er en del af samme afviklingskoncern, bør afviklingsmyndigheden kunne dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for de datterselskaber, som ikke er afviklingsenheder, eller tillade dem at opfylde MREL-kravet med garantier med sikkerhedsstillelse mellem moderselskabet og dets datterselskaber, som kan udløses, når tilsvarende tidsfrister som dem, der gælder for nedskrivningen eller konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver, er opfyldt. Den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien bør være meget likvid og have mindst mulig markeds- og kreditrisiko. AM\1182524.docx 20/185 PE7.700v01-00A
(22) I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 kan de kompetente myndigheder dispensere fra anvendelsen af visse solvens- og likviditetskrav på kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ (samarbejdsnetværk), når en række specifikke betingelser er opfyldt. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne samarbejdsnetværk, bør afviklingsmyndighederne også kunne dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for sådanne kreditinstitutter og det centrale organ, på betingelser, der svarer til dem, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, når kreditinstitutterne og det centrale organ er etableret i samme medlemsstat. Afviklingsmyndighederne bør også kunne behandle kreditinstitutterne og det centrale organ som en helhed, når de vurderer betingelserne for afvikling afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber. Afviklingsmyndighederne bør kunne sikre efterlevelse af det eksterne MREL-krav for afviklingskoncernen som helhed på forskellige måder afhængigt af egenskaberne ved den enkelte koncerns solidaritetsmekanisme ved at medregne nedskrivningsrelevante passiver for enheder, som afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med afviklingsplanen har pålagt at udstede instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, uden for afviklingskoncernen. AM\1182524.docx 21/185 PE7.700v01-00A
(23) For at sikre, at MREL-niveauerne er passende med henblik på afvikling, bør afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden (det øverste moderselskabs afviklingsmyndighed) og afviklingsmyndighederne for andre enheder i afviklingskoncernen, have ansvaret for at fastlægge MREL-niveauet. Tvister mellem myndighederne bør henhøre under Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 9 med forbehold af de vilkår og begrænsninger, der er fastsat i dette direktiv. (24) De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne bør på passende vis håndtere og afhjælpe enhver manglende opfyldelse af TLAC-minimumskravet og MREL-kravet. Da manglende opfyldelse af disse krav kan udgøre en hindring for et instituts eller en koncerns afvikling, bør de eksisterende procedurer til at fjerne hindringer for afvikling afkortes med henblik på en hurtig håndtering af eventuel manglende opfyldelse af kravene. Afviklingsmyndighederne bør ligeledes kunne pålægge institutter eller enheder at ændre nedskrivningsrelevante instrumenters og posters løbetidsprofiler og udarbejde og gennemføre planer for at genoprette niveauet i henhold til disse krav. Afviklingsmyndighederne bør ligeledes kunne forbyde visse udlodninger, hvis de mener, at et institut eller en enhed ikke opfylder det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, når de betragtes i tillæg til MREL-kravet. 9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12). AM\1182524.docx 22/185 PE7.700v01-00A
(25) For at sikre en gennemsigtig anvendelse af MREL-kravet bør institutter og enheder rapportere til deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om deres MREL-krav, beholdninger af nedskrivningsrelevante passiver, der er omfattet af bail-in, og sammensætningen af disse passiver, herunder deres løbetidsprofil og prioritet ved almindelig insolvensbehandling. Med hensyn til institutter eller enheder, der er underlagt TLAC-minimumskravet, bør hyppigheden af tilsynsindberetning og offentliggørelse af det institutspecifikke MREL-krav, jf. dette direktiv, være i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 575/2013 vedrørende TLAC-minimumskravet. Selv om der bør tillades hel eller delvis fritagelse fra kravene om indberetning og fremlæggelse af oplysninger for bestemte institutter eller enheder i visse tilfælde, der er fastsat i nærværende direktiv, bør sådanne fritagelser ikke begrænse afviklingsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv. AM\1182524.docx 23/185 PE7.700v01-00A
(26) Kravet om at indføre kontraktmæssig anerkendelse af konsekvenserne af bail-inværktøjet i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes passiver, som er underlagt lovgivningen i tredjelande, bør lette og forbedre processen for bail-in af disse passiver i tilfælde af afvikling. Kontraktmæssige ordninger, der er behørigt udarbejdet og bredt anvendt, kan fungere i praksis i tilfælde af grænseoverskridende afvikling, indtil der udvikles en lovbestemt tilgang i henhold til EU-retten, eller der udvikles incitamenter til at vælge en medlemsstats retsregler for kontrakter, eller der vedtages lovgivningsrammer for anerkendelse, der sikrer en effektiv grænseoverskridende afvikling i alle tredjelandsjurisdiktioner. Selv om der findes lovgivningsrammer for anerkendelse, bør kontraktmæssige anerkendelsesordninger bidrage til at øge kendskabet blandt kreditorer i henhold til kontraktmæssige ordninger, der ikke er omfattet af en medlemsstats retsregler, til mulige afviklingshandlinger vedrørende institutter eller enheder, der er omfattet af EUretten. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt for institutter eller enheder at indføre disse kontraktvilkår i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes visse passiver, navnlig passiver, som ikke er udelukket fra bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU, dækkede indskud eller kapitalgrundlagsinstrumenter. For eksempel kan det under visse omstændigheder anses som værende umuligt i praksis at indføre bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler vedrørende passiver, hvis det i henhold til lovgivningen i det pågældende tredjeland er forbudt for et institut eller en enhed at indføre sådanne bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes passiver, som er underlagt lovgivningen i det pågældende tredjeland, hvis et institut eller en enhed ikke har beføjelse til individuelt at ændre kontraktvilkårene, idet de er pålagt af internationale protokoller eller baseret på internationalt aftalte standardvilkår, eller hvis det passiv, der ville være omfattet af kravet om kontraktmæssig anerkendelse, er betinget af kontraktbrud eller hidrører fra garantier, regarantier eller andre instrumenter, der anvendes i forbindelse med handelsfinansiering. Hvis modparten imidlertid ikke vil acceptere at være bundet af en kontraktmæssig bestemmelse om anerkendelse af bail-in, bør dette ikke i sig selv betragtes som værende en årsag til praktisk umulighed. AM\1182524.docx 24/185 PE7.700v01-00A
EBA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, med henblik på nærmere at præcisere tilfælde af praktisk umulighed. Ved anvendelsen af disse reguleringsmæssige tekniske standarder og under hensyntagen til de særlige forhold på det pågældende marked bør afviklingsmyndigheden, når den anser det for nødvendigt, angive kategorier af passiver, hvor der kan foreligge praktisk umulighed. Inden for disse rammer bør det være op til det enkelte institut eller den enkelte enhed at bedømme, hvorvidt det i praksis er umuligt at indføre en bestemmelse om anerkendelse af bail-in i en kontrakt eller en type af kontrakter. Institutter og enheder bør orientere afviklingsmyndighederne regelmæssigt for at holde dem underrettet om fremskridt med hensyn til gennemførelse af vilkår om kontraktmæssig anerkendelse. I denne forbindelse bør institutter og enheder angive de kontrakter eller typer af kontrakter, hvor det i praksis er umuligt at indføre en bestemmelse om anerkendelse af bail-in og angive en begrundelse for denne vurdering. Afviklingsmyndighederne bør inden for en rimelig frist vurdere et instituts eller en enheds konstatering af, at det er praktisk umuligt at indføre bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler vedrørende passiver, og gribe ind med henblik på at tackle eventuelle fejlagtige vurderinger og hindringer for afvikling som følge af manglende indførelse af bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse. Institutter og enheder bør være rede til at begrunde deres konstatering, hvis de anmodes herom af afviklingsmyndigheden. For at sikre, at afviklingen af institutter og enheder ikke berøres, bør passiver, der ikke indeholder de relevante kontraktbestemmelser, ikke være nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet. AM\1182524.docx 25/185 PE7.700v01-00A
(27) Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at justere afviklingsmyndighedernes beføjelse til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser for institutter og enheder i en begrænset periode. Det bør navnlig være muligt for en afviklingsmyndighed at udøve denne beføjelse, inden et institut eller en enhed kommer under afvikling, fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis en foranstaltning iværksat af den private sektor, som efter afviklingsmyndighedens opfattelse inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at instituttet eller enheden bliver nødlidende, ikke umiddelbart er tilgængelig, og det anses for nødvendigt at udøve denne beføjelse for at undgå en yderligere forværring af instituttets eller enhedens finansielle situation. I den forbindelse bør afviklingsmyndighederne kunne udøve denne beføjelse, hvis de ikke er tilfredse med en foreslået foranstaltning iværksat af den private sektor, som er umiddelbart tilgængelig. Beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser ville også gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at fastslå, om en afviklingshandling er i offentlighedens interesse, at vælge de mest passende afviklingsværktøjer, eller at sikre effektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer. Suspensionens varighed bør begrænses til højst to arbejdsdage. Op til dette maksimum kan suspensionen fortsat finde anvendelse, efter at afgørelsen om afvikling er truffet. AM\1182524.docx 26/185 PE7.700v01-00A
(28) For at beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser anvendes på en forholdsmæssig måde, bør afviklingsmyndighederne have mulighed for at tage hensyn til hver enkelt sags omstændigheder og at fastsætte omfanget af suspensionen i overensstemmelse hermed. De bør desuden på baggrund af en individuel vurdering være i stand til at tillade visse betalinger navnlig, men ikke udelukkende, det berørte instituts eller den berørte enheds administrative udgifter. Det bør også være muligt at anvende beføjelsen til at suspendere på berettigede indskud. Afviklingsmyndighederne bør dog nøje vurdere hensigtsmæssigheden af at anvende denne beføjelse på visse berettigede indskud, navnlig dækkede indskud tilhørende fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, samt vurdere risikoen for, at anvendelsen af en suspension med hensyn til sådanne indskud alvorligt ville forstyrre de finansielle markeders funktion. Hvis beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser udøves med hensyn til dækkede indskud, bør disse indskud ikke anses for ikke at være tilgængelige med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU 10. For at sikre, at indskydere i løbet af suspensionsperioden ikke kommer i finansielle vanskeligheder, bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at de tillades at hæve et vist beløb dagligt. (29) I suspensionsperioden bør afviklingsmyndighederne også overveje, bl.a. på grundlag af afviklingsplanen for instituttet eller enheden, muligheden for, at instituttet eller enheden i sidste ende ikke kommer under afvikling, men i stedet likvideres i henhold til national ret. I sådanne tilfælde bør afviklingsmyndighederne fastlægge de ordninger, de anser for passende med henblik på at opnå en hensigtsmæssig koordinering med de relevante nationale myndigheder og sikre, at suspensionen ikke forringer effektiviteten af likvidationsprocessen. 10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149). AM\1182524.docx 27/185 PE7.700v01-00A
(30) Beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser bør ikke gælde for forpligtelser over for systemer eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til direktiv 98/26/EF, over for centralbanker, over for godkendte centrale modparter (CCP'er) eller over for tredjelands-ccp'er, der er anerkendt af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA). Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger fungerer hensigtsmæssigt i krisesituationer, og samtidig give operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre markedsdeltagere en passende sikkerhed bør direktiv 2014/59/EU ændres, således at en kriseforebyggelsesforanstaltning, en suspension af forpligtelser i henhold til artikel 33a eller en krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv vurderes at udgøre en insolvensbehandling i henhold til direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Intet i direktiv 2014/59/EU bør imidlertid være til hinder for driften af et system, der er betegnet som et sådant i henhold til direktiv 98/26/EF, eller retten til sikkerhed i henhold til nævnte direktiv. AM\1182524.docx 28/185 PE7.700v01-00A
(31) Med henblik på effektiv afvikling af institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU er et vigtigt element at sikre, at disses modparter i finansielle kontrakter ikke kan opsige deres positioner udelukkende som følge af, at disse institutter eller enheder kommer under afvikling. Afviklingsmyndighederne bør endvidere have beføjelse til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til en kontrakt med et institut under afvikling og bør have beføjelse til i en begrænset periode at begrænse modparternes ret til at afslutte, fremskynde eller på anden måde opsige finansielle kontrakter. Disse krav finder ikke direkte anvendelse på kontrakter i henhold til tredjelandes lovgivning. Hvis der ikke foreligger en grænseoverskridende lovgivningsramme for anerkendelse, bør medlemsstaterne kræve, at de institutter og enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), i direktiv 2014/59/EU, indfører et kontraktvilkår i de relevante finansielle kontrakter, hvori de anerkender, at kontrakten kan være omfattet af afviklingsmyndigheders beføjelser til at suspendere visse betalings- og leveringsforpligtelser, at begrænse håndhævelsen af sikkerhedsrettigheder eller midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder, og at de er bundet af kravene i artikel 68 på samme måde, som hvis den finansielle kontrakt var omfattet af lovgivningen i den pågældende medlemsstat. En sådan forpligtelse bør fastsættes, i det omfang aftalen er omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser. Derfor opstår forpligtelsen til at indføre kontraktbestemmelsen ikke med hensyn til artikel 33a, 69, 70 og 71 i direktiv 2014/59/EU som ændret ved nærværende direktiv i f.eks. kontrakter med centrale modparter eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne, med henblik på direktiv 98/26/EF, eftersom afviklingsmyndighederne med hensyn til disse kontrakter, selv når disse er omfattet af retsreglerne i den relevante medlemsstat, ikke har beføjelserne i de nævnte artikler. AM\1182524.docx 29/185 PE7.700v01-00A
(32) Udelukkelsen af visse af institutternes og enhedernes passiver fra anvendelse af bail in-værktøjet eller fra beføjelsen til at suspendere visse betalings- og leveringsforpligtelser, begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende eller midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder som fastsat i direktiv 2014/59/EU bør også gælde for passiver i relation til CCP'er, der er etableret i Unionen, og tredjelands-ccp'er, der er anerkendt af ESMA. (33) For at sikre en fælles forståelse af de udtryk, der anvendes i forskellige retsakter, er det hensigtsmæssigt at indarbejde de definitioner og begreber, der er indført i forordning (EU) nr. 648/2012 om en "central modpart" eller "CCP" og "deltager", i direktiv 98/26/EF. (34) Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med institutters og andre enheders deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. I betragtning 7 i nævnte direktiv præciseres det, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende dette direktivs bestemmelser på indenlandske institutter, der deltager direkte i systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og på sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer. I betragtning af den globale størrelse af og de globale aktiviteter i nogle systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og øget deltagelse fra enheder, der er etableret i Unionen, i sådanne systemer, bør Kommissionen undersøge, hvordan medlemsstaterne anvender den mulighed, der er omhandlet i betragtning 7 i nævnte direktiv, og vurdere behovet for eventuelle yderligere ændringer af nævnte direktiv med hensyn til sådanne systemer. AM\1182524.docx 30/185 PE7.700v01-00A
(35) For at sikre en effektiv anvendelse af beføjelserne til at nedbringe, nedskrive eller konvertere kapitalgrundlagsposter uden at overtræde sikkerhedsforanstaltningerne for kreditorerne i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne sikre, at fordringer vedrørende kapitalgrundlagsposter ved almindelig insolvensbehandling er efterstillet alle andre efterstillede fordringer. Instrumenter, der kun delvist er anerkendt som kapitalgrundlaget, bør stadig behandles som fordringer vedrørende kapitalgrundlaget med deres samlede beløb. Delvis indregning kan ske som følge af f.eks. anvendelsen af overgangsbestemmelser, ifølge hvilke et instrument delvist ikke længere er anerkendt, eller som følge af anvendelsen af amortiseringskalenderen, der er fastsat for supplerende kapitalinstrumenter i forordning (EU) nr. 575/2013. AM\1182524.docx 31/185 PE7.700v01-00A
(36) Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte ensartede regler om rammerne for genopretning og afvikling af institutter og enheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (37) For at give medlemsstaterne en passende frist til at gennemføre og anvende dette direktiv i deres nationale ret bør de have 18 måneder til dette fra datoen for ikrafttræden. Dog bør bestemmelserne i dette direktiv om offentliggørelse anvendes fra den 1. januar 2024 med henblik på at sikre institutter og enheder i hele Unionen en passende frist til at nå op på det krævede MREL-niveau på en velordnet måde VEDTAGET DETTE DIREKTIV: AM\1182524.docx 32/185 PE7.700v01-00A
Direktiv 2014/59/EU ændres som følger: Artikel 1 Ændringer af direktiv 2014/59/EU AM\1182524.docx 33/185 PE7.700v01-00A
1) Artikel 2, stk. 1, ændres som følger: a) nr. 5) erstattes af følgende: "5) "datterselskab": et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) nr. 575/2013, og, med henblik på anvendelsen af dette direktivs artikel 7, 12, 17 og 18, artikel 45-45m, artikel 59-62 samt artikel 91 og 92 på afviklingskoncerner omhandlet i nærværende stykkes nr. 83b), litra b), alt efter hvad der er relevant, kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, under hensyntagen til den måde, hvorpå sådanne afviklingskoncerner overholder dette direktivs artikel 45e, stk. 3. 5a) "væsentligt datterselskab": et væsentligt datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 135), i forordning EU nr. 575/2013" b) følgende nummer indsættes: "68a)"egentlig kernekapital": egentlig kernekapital som beregnet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EU) nr. 575/2013" c) i nr. 70) erstattes ordene "nedskrivningsrelevante passiver" med ordene "passiver, der er omfattet af bail-in" d) nr. 71) erstattes af følgende: "71) "passiver, der er omfattet af bail-in": passiver og kapitalinstrumenter, der ikke er egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter fra et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og som ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for bail-in-værktøjet i henhold til artikel 44, stk. 2 71a) "nedskrivningsrelevante passiver": passiver, der er omfattet af bail-in, som opfylder betingelserne i artikel 45b eller artikel 45f, stk. 2, litra a), alt efter AM\1182524.docx 34/185 PE7.700v01-00A
hvad der er relevant, og supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 71b) "efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter": instrumenter, der opfylder alle betingelser, der er omhandlet i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013 bortset fra nævnte forordnings artikel 72b, stk. 3-5". e) følgende numre indsættes: 83a) "afviklingsenhed": a) en juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i henhold til artikel 12 er identificeret af afviklingsmyndigheden som en enhed, der er omfattet af afviklingshandlingerne i afviklingsplanen, eller AM\1182524.docx 35/185 PE7.700v01-00A
b) et institut, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, og som er omfattet af afviklingshandlingerne i afviklingsplanen udarbejdet i henhold til nærværende direktivs artikel 10 83b) "afviklingskoncern": a) en afviklingsenhed og dens datterselskaber, der ikke i) selv er afviklingsenheder ii) iii) er datterselskaber af andre afviklingsenheder eller er enheder, der er etableret i et tredjeland, og som ikke indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen, og deres datterselskaber, eller b) kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og selve det centrale organ, når mindst et af disse kreditinstitutter eller det centrale organ er en afviklingsenhed, og deres respektive datterselskaber 83c) "globalt systemisk vigtigt institut" eller "G-SII": et G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013". f) følgende nummer tilføjes: " 109) "kombineret bufferkrav": kombineret bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU." AM\1182524.docx 36/185 PE7.700v01-00A
2) Artikel 10 ændres således: a) i stk. 6 tilføjes følgende afsnit: "Gennemgangen, jf. dette stykkes første afsnit, foretages efter gennemførelse af afviklingshandlinger eller udøvelse af beføjelserne i artikel 59. Når afviklingsmyndigheden fastsætter fristerne i denne artikels stk. 7, litra o) og p), under de omstændigheder, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit, tager den hensyn til fristen for at opfylde kravet i artikel 104b i direktiv 2013/36/EU." b) stk. 7, litra o) og p), affattes således: "o) kravene i artikel 45e og 45f og en frist for opnåelse af dette niveau i overensstemmelse med artikel 45m p) såfremt en afviklingsmyndighed anvender artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, en tidsplan for afviklingsenhedens overholdelse i overensstemmelse med artikel 45m". AM\1182524.docx 37/185 PE7.700v01-00A
3) Artikel 12 ændres som følger: a) stk. 1 affattes således: "1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder og efter høring af væsentlige filialers afviklingsmyndigheder, såfremt det er relevant for den pågældende væsentlige filial, udarbejder koncernafviklingsplaner. Koncernafviklingsplanen skal angive foranstaltninger, der skal træffes over for: a) modervirksomheden i Unionen b) de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etableret i Unionen c) de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder, og d) med forbehold af afsnit VI, de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etablerede uden for Unionen. I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal afviklingsplanen for hver koncern angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne." AM\1182524.docx 38/185 PE7.700v01-00A
b) stk. 3 ændres som følger: i) litra a) og b) erstattes af følgende: "a) aa) fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for afviklingsenheder i de i artikel 10, stk. 3, omhandlede scenarier, og konsekvenserne af disse afviklingshandlinger med hensyn til de øvrige koncernenheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), moderselskabet og datterselskabsinstitutterne hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for de enkelte afviklingskoncerners afviklingsenheder, og konsekvenserne af disse handlinger for begge følgende: i) andre koncernenheder, der tilhører den samme afviklingskoncern ii) andre afviklingskoncerner b) undersøge, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne kan anvendes og afviklingsbeføjelserne udøves på en koordineret måde i forbindelse med afviklingsenheder, der er etableret i Unionen, herunder ved foranstaltninger med henblik på at befordre tredjemands opkøb af hele koncernen, af særlige forretningsområder eller aktiviteter, der varetages af en række koncernenheder, eller af bestemte koncernenheder eller afviklingskoncerner, og at afdække potentielle hindringer for koordineret afvikling". ii) litra e) affattes således: "e) fastsætte eventuelle yderligere foranstaltninger, der ikke er omhandlet i dette direktiv, som de relevante afviklingsmyndigheder påtænker at træffe i forbindelse med enhederne i den enkelte afviklingskoncern". AM\1182524.docx 39/185 PE7.700v01-00A