Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens



Relaterede dokumenter
Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugtkursus Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Fugt I bygninger. Fugtdiffusion ved beregning og grafisk analyse. September 2016 Steffen Vissing Andersen

Indvendig efterisolering af ældre etageejendomme af massivt murværk BILAG MED RESULTATER FOR SIMULERINGER

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1

Omfang af og risiko for fugt og skimmel i konstruktioner og materialer - beregningsmetoder. Carsten Rode BYG DTU & ICIE, DTU

4. Bygningsfysik. 4.1 Fugtlære Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode.

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Materialevalg i en energimæssig strategi

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

FUGT OG KONDENSATION

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Bygningers fugtisolering SBI-ANVISNING 178. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT ~..., ...,...,...,

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

~~/-?ca:v, Bygningers fugtisolering SBI AINVISNING 139 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT '666

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

. Hvis overfladetemperaturen falder yderligere til under dugpunktstemperaturen θ τ. så vil fugten i rummet kondensere på kolde flader.

Ventilation af tagkonstruktioner

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse

Valg af isoleringsmaterialer

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

BILAG 1, Beregning af U-værdier:

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Undergulve. Undergulve. Undergulve. Typer. Undergulve. Anvendelse underlag for: Brandkrav i BR10. Bjarne Lund Johansen

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

Kondens i moderne byggeri

VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver

SKIMMELSVAMP BESIGTIGELSESRAPPORT

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign

Notat vedr. Indlejret energi

Termografi af ydervægge

Isoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Ofte rentable konstruktioner

RYETHAVE TERMOGRAFERING

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Bygge og Energi EUC-syd HTX Y/X

Vælg de rigtige vinduer. - for at imødegå indvendig kondens på karm og ramme

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

Generelle projektinformationer

ERFURT-KlimaTec. isoleringssystem for et bedre indeklima

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen


KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

SBi 2009:01. Muret byggeri og indeklima Teglvægges fugtoptag og afgivelse ved pludselig ændringer af den indvendige fugtbelastning

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum

Beregningsmetoder. Fugtberegningsmetoder. Hygrotermik. Skimmelvurdering. θ θ. = si e. Vanddampdiagram. Vanddampdiagram

Varmetabsrammeberegning

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar Indledning. Definition af kondens

Kold formur Er klimaet i formuren ændret væsentligt de sidste 15 år?

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Sådan efterisoleres med kvalitet

Transkript:

Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009

Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur og relativ fugtighed... 7 2.1. Rumklimaklasser og fugtighedsklasser... 7 3. Fugttransportmekanismer... 10 3.1. Diffusion... 10 3.2. Konvektion... 10 3.3. Kapillarsugning... 10 4. Temperaturforløb gennem en konstruktion... 11 5. Damptryk gennem en konstruktion... 12 6. Grafisk bestemmelse af evt. kondens... 13 6.1. Fremgangsmåde:... 13 7. Grafisk bestemmelse af nødvendig dampdiffusionsmodstand... 14 8. Overfladekondens forenklet metode efter DS/EN ISO 13788... 15 8.1. Eksempel: dobbeltmur af tegl... 15 9. Kondens i bygningsdel forenklet metode efter DS/EN ISO 13788... 17 9.1. Eksempel: dobbeltmur af tegl... 17 10. Kondensophobning i konstruktion... 21 10.1. Overslagsberegning af fugtophobning og udtørring... 22 10.2. Kondensophobning og udtørring efter DS/EN ISO 13788... 23 11. Referencer og nyttige links... 26 Bilag A. Eksempel: Tagkonstruktion uden dampspærre... 27 Bilag B. Øvelser... 30 B.1. Generelle spørgsmål... 30 B.2. Vanddampdiagram... 30 B.3. Fugtbergning... 31 Bilag C. Vanddamp- og damptrykdiagrammer... 32 Bilag D. Vanddamp- og damptryktabeller og analytiske udtryk... 33 Bilag E. Dugpunktstemperatur... 34 Bilag F. Materialedata... 35 Bilag G. DMI-vejrdata for Ødum 1961-1990... 36 Side 2 af 36

Bilag B. Øvelser B.1. Generelle spørgsmål 1) Forklar ud fra vanddampdiagrammet hvorfor det en vinterdag kan betale sig at lufte ud selv om den relative luftfugtighed ude er højere end inde, måske på 100% RF 2) Forklar også ud fra vanddampdiagrammet hvordan udluftningen bedst foretages 3) Hvornår og hvor kan skimmelsvampe være et problem? 4) Hvad er de bedste levevilkår for husstøvmider? 5) Hvad er de bedste levevilkår for skimmelsvampe? 6) Hvordan vil du fastlægge den relative fugtighed inde i en bygning? 7) Hvordan kan man holde den relative luftfugtighed indendørs på et acceptabelt niveau? 8) Hvordan kan du grafisk bestemme eventuelle dugpunkter i en konstruktion? 9) Hvordan kan du (grafisk) bestemme mængden af fugtophobning i en konstruktion? 10) Hvilke begrænsninger er der i Glaser's steady-state model - den model, der anvendes i regnearket FugtAnalyse.xls og i BuildDesk? 11) Hvordan kan du udtørre våde materialer inden indflytning? 12) Byggetilladelsen kan stille krav til dokumentation fra en fugtspecialist - hvad tror du, denne dokumentation kan omfatte? B.2. Vanddampdiagram 1) Hvor meget vanddamp kan der indeholdes i 1 m 3 luft ved 14 C 2) Hvis temperaturen sænkes til 6 C hvor mange gram udskilles pr m 3 luft? 3) En sodavand tages fra køleskabet ved 5 C. Flasken bliver fugtig (danner kondens). Rumtemperaturen er 18 C, hvad er den relative fugtighed i rummet? 4) En køletaske med en madpakke og køleelementer har indre en temperatur på 0 C og overfladetemperaturen er ca. halvdelen af rumtemperatur og den indre temperatur. Når rumtemperaturen er 20 C hvad skal den relative fugtighed så være for at der netop ikke dannes kondens på køletaskens overflade? 5) Rumtemperaturen er 20 C og den relative fugtighed er 60% Hvor meget skal temperaturen falde før dugpunktet nås? 6) Et uisoleret koldtvandsrør med temperaturen 8 C løber gennem et rum med relativ fugtighed på 45% Hvis der netop dannes kondens hvad er så rumtemperaturen? 7) Rumtemperaturen sænkes til 15 C, stadig med relativ fugtighed på 45% Kondenserer røret nu? 8) Hvis røret havde kondenseret, hvad skulle vandtemperaturen i røret da have været? 9) I en almindelig bolig med relativ fugtighed på 40% og rumtemperatur 20 C, hvad er da dugpunktstemperaturen? Side 30 af 36

B.3. Fugtbergning 1) Bestem evt. dugpunkt grafisk for en dobbeltmur af tegl med materialedata som givet i tabellen side 18, med indetilstand t i = 20 C og φ i = 60% og udetilstand t u = 3 C og φ u = 90% a. Tegn temperaturforløbet som vist på figur 11 side 12. Benyt t i = 20 C og t u = 3 C. Indtegn overgangene mellem lagene b. Aflæs temperatur i laggrænserne og omsæt disse til mætningsdamptryk ved aflæsning på kurven markeret som 100% RF i damptrykdiagrammet Bilag C side 32 c. Aflæs damptrykket for indetilstanden t i = 20 C og φ i = 60% og for udetilstanden t u = 3 C og φ u = 90% på damptrykdiagrammet Bilag C side 32 og indtegn damptrykfordelingen som vist på figur 12 side 12 d. Indtegn mætningsdamptrykket fundet under punkt b i samme figur som i punkt c. e. Undersøg om de to kurver skærer hinanden, idet dette så indikerer et dugpunkt 2) Benyt regneark (f.eks. Fugtanalyse.xls ) til konstruktionen med en dobbeltmur af tegl. Benyt materialedata fra tabellen i afsnit 9.1 og vejrdata som gennemsnit af månederne oktober-april i Ødum som er udetemperatur på t u = 2,9 C, relativ fugtighed ude på φ u = 87%, indetemperatur t i = 20 C og relativ fugtighed inde på φ i = 60,6% (fugtighedsklasse 3). Hvad kan man se af tabellen, graferne og fugtophobningen? Og hvordan er sammenligningen til den grafiske løsning i spørgsmål 1? 3) Det viste sig at dobbeltmuren af tegl akkumulerede fugt som ikke udtørrede i sommermånederne. I denne beregning blev der benyttet t u = 2,9 C, relativ fugtighed ude på φ u = 87%, indetemperatur t i = 20 C og relativ fugtighed inde på φ i = 60,6% svarende til fugtighedsklasse 3. Hvis man nu anvendte rumklimaklasse 2 som også dækker over beboelsesbygninger ville ophobet kondens så kunne nå at udtørre? 4) Benyt regneark (f.eks. Fugtanalyse.xls ) til at beregne evt. kondens, overfladekondens og fugtophobning i en tung ydermur bestående af en formur af 108 mm tegl og bagmur af 100 mm letbeton og i hulrum 100 mm A-pladebatts, se figur 23. Benyt vejrdata fra Ødum for udetemperatur og relativ fugtighed, se Bilag G Inde Ude Porebeton 100 mm A-murbatts 100 mm Tegl 108 mm Figur 23. Tung ydermur med bagmur af letbeton og formur af tegl. 5) Erstat bagmuren med beton med varmeledningsevne λ = 1,0 W/(m K) og damppermeabilitet d = 0,008 kg/(gpa m s) og foretag en ny beregning. Er der nu kondensproblemer? Side 31 af 36

Vanddamp- og damptrykdiagrammer 25 100% RF 90% RF 80% RF Vanddampindhold i g/m³ i g/m³ 20 15 10 5 70% RF 60% RF 50% RF 40% RF 30% RF 20% RF 0-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 Temperatur i i C ºC Damptryk i Pa Damptryk i Pa 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 100% RF 90% RF 80% RF 70% RF 60% RF 50% RF 40% RF 30% RF 20% RF 0-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 Temperatur i C ºC Side 32 af 36

Bilag E. Materialedata Materiale Varmeldningevne, λ (W/(m K)) Damppermeabilitet, d kg /(m s Gpa) Asbestcementplade 700 0,2 0,011 Beton tagsten 1,5 0,003 0,008- Beton 0,8-1,7 0,005 Gipsplade 0,17 0,031 Kalksandsten 0,95 0,019 KC-mørtel 0,9 0,011 Kalkmørtel 0,8 0,020 Letklinkerbeton 0,13 0,021 Klinkebeton 0,13 0,021 Porebeton 0,22 0,021 Tegl 1800 indv. i mur. 0,67 0,019 Tegl 1800 udvendig i mur. 0,78 0,020 Træ 0,12 0,003 Spånplade 0,16 0,004 Træfiberplade, asfaltimp. 0,12 0,02 Træfiberplade, halvhård 0,12 0,010 Træfiberplade, hård 0,12 0,009 Krydsfinér 0,12 0,02-0,01 Fibercementplade 0,35 0,0033 Pladebatts mod jord 0,05 0,034 Mineraluld A, pladebatts A 0,039 0,139 Mineraluld B 0,042 0,083 Glasuld lameltagplade 0,042 0,097 Ekspanderet polystyren (20 g/m3) 0,039-0,050 0,004-0,003 Ekstruderet polystyren (32 kg/m3) 0,030-0,036 0,0015-0,007 Celleplast fyldstof, polystyren kugler/granulat, skumplast 0,055 0,004 Skumplast, polystyren mod jord 0,05 0,069 Foamglas 0,046 0,000 Polystyren over jord 0,39 0,004 0,051 - Celleglas 0,078 0,00012 Luft i 20 mm tykkelse 0,13 0,190 Luft i 50 og 100 mm tykkelse 0,29 0,190 Materiale Varmeldningevne, λ (W/(m K)) Dampdiffusionsmodstand, Z (GPa m 2 s/kg) Polyethylenfolie (0,1 mm) 0,17 250 Polyethylenfolie 0.05 mm 0,17 126 PE-folie 0,15 mm 0,17 375 Polyvinyliden fugtspærre, 2 strygn. 0,17 250 Specialmembraner 0,17 5000 Tagpap/membran med alu-folie 0,23 5000 Alu-folie, alu-kraft m.fl. 0,25 5000 Hygrodiode 0,17 100 Tagpap/membran 2-4 mm 0,23 500 Pap, uimprægneret, 1mm 1 0,1 Asfaltpap, vindtæt 1 25 Linoleum 0,20 25 Vinylgulvbelægning 0,17 100 Gulvpap 0,20 15,12 Side 35 af 36