Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4. Resultater og rekommandering
Strukturel budget balance og budgetloven Budgetloven implementerer Fiscal Compact (artikel 3) i dansk lovgivning: strukturel balance eller overskud Anses overholdt hvis strukturelt underskud max udgør 0,5 pct. af BNP ved finanslovsforslaget. Ved underskud på 1 pct. af BNP eller mere igangsættes korrektionsmekanismen Ifølge budgetloven fastsætter Finansministeren regler for beregningsmetoden DØR skal bl.a. vurdere udviklingen i de offentlige finanser på mellemlangt sigt, herunder strukturel budget balance
Finansministeriets metode Top-down Finansministeriets metode: B* = B e GAP (S S*) Korrektion for konjunktur via budgetelasticitet og konjunkturgap Budgetelasticitet er ¾ (mod EU s 2/3) Konjunkturgap er et vægtet gennemsnit af outputgap og beskæftigelsesgap Specielle poster (S) uden sammenhæng til generel konjunktur Korrektion for one-offs Eksempel: Omlægning af kapitalpensioner, ca. 1,5 pct. af BNP i 2013 og ca. 3 pct. i 2014
Gaps Pct. 5 4 3 Outputgap, Finansministeriet Beskæftigelsesgap, Finansministeriet 2 1 0-1 -2-3 -4-5 2000 2005 2010 2015
Finansministeriets metode Top-down, fortsat Specielle poster (S) uden sammenhæng til generel konjunktur - et selvstændigt strukturelt niveau. Eksempel 1: Nordsø, centreret 7-års glidende gennemsnit Eksempel 2: Pensionsafkastbeskatning, skattesats gange skattepligtig andel af normalafkast.
Nordsø Pct. af strukturelt BNP 2.5 faktisk strukturelt 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 2000 2005 2010 2015 2020
Pensionsafkastbeskatning Pct. af strukturelt BNP 2.5 faktisk strukturelt 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 2000 2005 2010 2015 2020
DØR s strukturelle budget balance metode 1 1. Hybrid: Finansministeriets metode Finansministeriets metode, men DØR s vurdering af offentlig balance og konjunktursituation: B* DØR = B DØR e FM GAP DØR (S DØR S* DØR ) Samme budgetelasticitet som Finansministeriet Samme metode til beregning af de specielle poster Metode benyttes i rollen som finanspolitisk vagthund
DØR s strukturelle budget balance metode 2 2. Egen metode - Bottom-up tilgang: Strukturel niveau for alle poster på offentlig budget balance med udgangspunkt i DØR s makroøkonomiske model SMEC B* = Ʃ B i * Alle poster er specielle! Work in progress Overordnet tre principper til fastsættelse af et strukturelt niveau Sats gange en strukturel base Altid strukturel Fast andel af strukturel BNP/historisk gennemsnit
Eksempel I: Arbejdsløshedsdagpenge Antal dagpengemodtagere erstattes af strukturel ledighed (UL*) gange gennemsnitlig andel af registrerede ledige på dagpenge (a TYD * ) TYD* = s TYD a TYD * UL* Dagpengesats (s TYD ) antages at være strukturel, idet ændring er diskretionær finanspolitik Satsregulering antages at være strukturel (følger af satsreguleringsloven)
Eksempel I: Arbejdsløshedsdagpenge Pct. af strukturelt BNP 2.0 faktisk strukturelt 1.5 1.0 0.5 0.0 2000 2005 2010 2015 2020
Eksempel II: Afgifter Provenu beregnes på bagrund af lovbestemte satser og SMEC s modelsatser og et strukturelt grundlag Afgift* = t b grundlag* Strukturelt niveau for privatforbruget er eksempelvis baseret på en beregnet strukturel forbrugskvote og strukturel disponibel indkomst.
Eksempel II: Afgifter Pct. af strukturelt BNP 19 18 17 16 15 2000 2005 2010 2015 2020
Eksempel III: Personskatter Provenu beregnes på bagrund af modelberegnet skattesatser (t) og et strukturelt grundlag for skattepligtig indkomst (TB*). T* = t TB* Strukturelt grundlag beregnes på baggrund af: En strukturel lønandel Skattepligtige strukturelle indkomstoverførsler Pensionsbetalinger - udglattes Fradrag bl.a. beskæftigelsesfradrag, nettorenteudgifter (normalforrentning af husholdningernes nettoformue).
Eksempel III: Personskatter Pct. af strukturelt BNP 20.5 faktisk strukturelt 20.0 19.5 19.0 18.5 18.0 17.5 17.0 2000 2005 2010 2015 2020
Lønandel Pct. af strukturelt BVT 0.74 faktisk strukturelt 0.72 0.70 0.68 0.66 0.64 2000 2005 2010 2015 2020
Renteudgifter (netto) i husholdninger Pct. af strukturelt BNP -1.5 faktisk strukturelt -2.0-2.5-3.0-3.5-4.0-4.5-5.0 2000 2005 2010 2015 2020
Strukturel budget balance Pct. af BNP 4 Finansministeriet DØR metode 3 Finansministeriets metode, DØR-vurdering 2 1 0 -½ -1-2 2000 2005 2010 2015 Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2014 (Regeringen) og Dansk Økonomi, Efterår 2014 (DØR). 2020
Gaps Pct. 5 4 3 Outputgap, Finansministeriet Outputgap, DØR 2 1 0-1 -2-3 -4-5 2000 2005 2010 2015
Rekommandering I Efterårsrapporten 2014 vurderedes: fristet g i saldo Strukturel saldo Underskud på 0,4 pct. af BNP i 2014-15 og på 0,5 pct. af BNP i 2016 Underskud mindre end 0,4 pct. af BNP i 2017-20 Indenfor underskudsgrænsen i 2015 - også hvis udgiftslofterne blev udnyttet fuldt ud Muligvis behov for en strammere finanspolitik i 2016, da man er tæt på grænsen og har signifikant lukning af outputgap