Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets indhold... 4 Miljøstatus... 5 Relevante miljøbeskyttelsesmål... 5 Planens indvirkning... 6 0-alternativet... 7 Beskrivelse af eventuelle afbødende foranstaltninger... 7 Overvågning... 7 Sagsbehandler ariis Sagsnr. 01.02.03-P15-3-18 1

Indledning Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (Miljøvurderingsloven), skal kommunen foretage en miljøvurdering af en plan, hvis den vurderes at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Planer, der som kommuneplantillæg nr. 009 omfatter hele kommunens område og ændrer planlægningen væsentligt skal altid miljøvurderes. Formålet med miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling og at sikre, at planens konsekvenser er belyst, inden den vedtages endeligt. Frederikssund Kommune har således vurderet, at Kommuneplantillæg nr. 009 skal miljøvurderes. I kommuneplantillæg nr. 009 revideres Kommuneplan 17 s to temaer: Særlige naturområder og Naturbeskyttelse. Revideringen omfatter en ændring af udpegningerne af naturbeskyttelsesinteresser, som vises i to nye temaer med titlerne Særlige naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort. Det førstnævnte tema er primært en præcisering af det gældende tema Særlige naturområder. Det sidstnævnte er en nyudpegning af naturbeskyttelsesinteresser på baggrund af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning af juni 2017 om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser. Temaet Særlige naturbeskyttelsesinteresser medfører ingen ændringer i reguleringen af disse naturinteresser, da kommuneplanen ikke kan regulere Særlige naturbeskyttelsesinteresser. Udpegningerne sker ikke i kommuneplanlægningen, men i medfør af andre regler. Revisionen af temaets kort er alene en opdatering af udpegninger foretaget i anden sammenhæng. I de reviderede bestemmelser er det præciseret, at udpegningerne ikke reguleres i kommuneplanlægningen. Temaet kan dog ikke undværes i kommuneplanen, da Særlige naturbeskyttelsesinteresser skal fremgå af kommuneplanen jf. planlovens 11a. Da temaet Særlige naturbeskyttelsesinteresser ikke ændrer reguleringen, omhandler miljøvurderingen kun temaet Grønt Danmarkskort. Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009 Frederikssund Kommune har ligesom landets øvrige kommuner udarbejdet et Grønt Danmarkskort efter Miljø- og Fødevareministeriets anvisninger. Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og fungerer som en overordnet plan for kommunernes sammenhængende naturudpegninger. Metode Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der blandt andet omfatter befolkningen, fauna, flora, jordbund, vand, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab og kulturarv. Miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses efter planens detaljeringsniveau. På grund af den overordnede karakter af kommuneplantillægget, der vedrører naturinteresser i hele kommunens geografiske område, er miljøvurderingens detaljeringsniveau derfor tilsvarende af en overordnet karakter. Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan forlanges ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder samt ud fra planens detaljeringsniveau. Miljøvurderingen sker på baggrund af eksisterende, tilgængeligt materiale, herunder gældende plangrundlag, tilgængelig kortlægning og tilgængelige analyser. Der er således ikke udarbejdet nye analyser eller lignende i vurderingsarbejdet. Miljøvurderingen udsendes i høring sammen med tillægget, således at offentligheden og berørte myndigheder får lejlighed til at udtale sig om tillægget og miljøvurderingen. I henhold til Miljøvurderingsloven skal der redegøres for alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ, hvilket vil sige den situation, hvor planen og 2

programmet ikke gennemføres. Beskrivelse af 0-alternativet betyder ikke nødvendigvis en beskrivelse af status quo, men betyder en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan eller program. 0-alternativet kan i visse situationer godt vise sig at indebære større påvirkninger af miljøet end, hvis planen eller programmet blev gennemført. 0-alternativet er således ikke nødvendigvis den miljømæssigt mest skånsomme løsning. I dette tilfælde er 0-alternativet den nuværende planlægning i Kommuneplan 2017 for temaerne Særlige naturområder og Naturbeskyttelse. I henhold til Miljøvurderingsloven skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse. Ved overvågningen skal det vurderes, om gennemførelse af kommuneplantillægget medfører de forventede miljøeffekter, som er beskrevet i miljøvurderingsrapporten. Kommuneplanlægningen for natur gennemgås og opdateres i forbindelse med revisioner af kommuneplanlægningen, når disse vedrører hele planen. Ved revisioner vil det blive vurderet om kommuneplantillægget medfører de forventede miljøeffekter eller om planlægningen skal justeres. Ikke-teknisk resumé Miljøvurderingen beskriver planforslagets indhold, miljøstatus, relevante miljøbeskyttelsesmål, planens indvirkning, 0-alternativet samt beskrivelse af eventuelle afbødende foranstaltninger og evt. påtænkt overvågning. Et resumé af de miljøvurderede ændringer i kommuneplanen og den forventede indvirkning fremgår nedenfor. En uddybning af emnerne findes i resten af denne miljørapport. Udpegningerne i temaet Grønt Danmarkskort omfatter udpegning af nuværende og potentielle naturområder, og nuværende og potentielle økologiske forbindelser. De enkelte udpegninger er ændret væsentligt fra de hidtil gældende og er foretaget ud fra de i vejledningen fastsatte nationale kriterier for Grønt Danmarkskort, kommunens aktuelle viden om naturinteresserne og den statslige kortlægning, som er udført af Miljø- og Fødevareministeriet. I processen har indgået naturrådenes anbefalinger, som i vidt omfang er indarbejdet. Udpegningerne er langs kommunegrænsen koordineret med gældende udpegninger i nabokommunerne, da Grønt Danmarkskort er en sammenhængende plan for hele Danmark. I udpegningerne er der endvidere sket en afvejning af naturinteresserne overfor andre arealinteresser. Udpegningen af nuværende naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i Kommuneplan 2017 var i vidt omfang en genvedtagelse af amtslige udpegninger, som kommunen har overtaget fra regionplan 2005. Udpegningerne af kerneområder (som kan sammenlignes med udpegningerne af nuværende og potentielle naturområder) lignede i store træk de udpegninger, men sandsynligheden for at få udvidet de store sammenhængende naturområder som angivet i den gældende plan var mindre, da der ikke var en aktuel afvejning af udvidelserne med andre interesser (råstofplanlægning, landbrug, infrastruktur, byudvikling mm.). Udpegningen af spredningskorridorer (som nogenlunde svarer til økologiske forbindelser) var foretaget på et meget overordnet niveau og omfattede store landbrugsarealer med begrænset eksisterende naturindhold. En udbygning af kommunens økologiske forbindelser efter denne plan ville ikke være egnet til at sikre den mest effektive og økonomiske understøttelse af biodiversiteten. Planen vil medføre en mere målrettet beskyttelse af kommunens naturværdier. Der udpeges samlet ca. 7.000 ha med naturinteresser i kommunen, mod 3

tidligere ca. 9.600 ha. Udpegningerne omfatter færre landbrugsarealer og af de udpegede arealer ligger mange i lavbundsområder, hvor der kan opnås synergieffekter ved reduceret CO2-udledning, tilbageholdelse af regnvand, reduceret næringsstofbelastning fra dyrkning og nye rekreative kvaliteter. Miljøvurdering Planforslagets indhold Udpegningerne i temaet Grønt Danmarkskort omfatter udpegning af nuværende og potentielle naturområder, og nuværende og potentielle økologiske forbindelser. De enkelte udpegninger er ændret væsentligt fra de hidtil gældende og er foretaget ud fra de i vejledningen fastsatte nationale kriterier for grønt danmarkskort, kommunens aktuelle viden om naturinteresserne og den statslige kortlægning, som er udført af Miljø- og Fødevareministeriet. I processen har indgået naturrådenes anbefalinger, som i vidt omfang er indarbejdet. Udpegningerne er langs kommunegrænsen koordineret med gældende udpegninger i nabokommunerne, da Grønt Danmarkskort er en sammenhængende plan for hele Danmark. I udpegningerne er der endvidere sket en afvejning af naturinteresserne overfor andre arealinteresser. Nuværende naturområder Udpegningerne af nuværende naturområder omfatter alle større samlede naturområder i kommunen, som er beskyttet af bevaringsbestemmelser, herunder alle Natura-2000-arealer på land indenfor kommunegrænsen. Områderne rummer kommunens større, sikrede naturværdier med stabile bestande af vilde planter og dyr, hvorfra biologisk spredning gerne skal kunne finde sted via økologiske forbindelser. Potentielle naturområder De potentielle naturområder udgøres af områder, som kan udvikles til værdifulde naturområder grundet potentialet og beliggenheden. Udpegningen omfatter primært arealer, der udvider nuværende naturområder, men også enkelte områder, som kan danne nye, større, sikrede naturværdier. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser rummer eksisterende beskyttede naturområder, som medvirker til at forbinde og skabe sammenhæng mellem nuværende naturområder. Da det er eksisterende beskyttet natur der udpeges, er der ofte ikke tale om fysisk sammenhængende korridorer, men om pletter af natur, som har en funktion som økologisk forbindelse. Fugle og større landdyr behøver ikke nødvendigvis en sammenhængende naturkorridor for at kunne spredes mellem større levesteder, men det kan være vigtigt, at der ikke er alt for stor afstand mellem f.eks. skjulesteder. De økologiske forbindelser rummer bl.a. pletter af beskyttet natur og/eller fredskovskov langs med beskyttede vandløb eller mellem nuværende naturområder. Beskyttet natur, som ligger i lavbundsområder er også udpeget, hvor den på en gang kan skabe forbindelse mellem nuværende naturområder og samtidig give mulighed for f.eks. klimagevinst ved reduceret CO2- udledning, tilbageholdelse af regnvand, reduceret næringsstofbelastning fra dyrkning eller nye rekreative kvaliteter. Potentielle økologiske forbindelser De potentielle økologiske forbindelser er udlagt på en måde så de forbinder nuværende naturområder med hinanden og skaber yderligere sammenhæng mellem eksisterende økologiske forbindelser og naturområder, samt potentielle naturområder. Flere af disse områder udgøres af arealer omkring beskyttede vandløb. 4

Det skal bemærkes, at udlægget af landbrugsarealer til potentiel natur eller potentiel økologisk forbindelse ikke hindrer fortsat landbrugsmæssig anvendelse. Miljøstatus Frederikssund Kommune rummer store naturværdier, herunder en række Natura 2000-områder, store fredskove, et stort antal arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 mv. Som i Danmark generelt er der imidlertid mangel på forbindelser mellem de eksisterende naturområder. Udpegningen af nuværende naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i Kommuneplan 2017 var i vidt omfang en genvedtagelse af amtslige udpegninger, som kommunen har overtaget fra regionplan 2005. Udpegningerne af kerneområder (som kan sammenlignes med udpegningerne af nuværende og potentielle naturområder) lignede i store træk de udpegninger, men sandsynligheden for at få udvidet de store sammenhængende naturområder som angivet i den gældende plan var ikke stor og der var ikke en aktuel afvejning af udvidelserne med andre interesser (råstofplanlægning, landbrug, infrastruktur, byudvikling mm.). Udpegningen af spredningskorridorer (som nogenlunde svarer til økologiske forbindelser) var foretaget på et meget overordnet niveau og omfattede store landbrugsarealer begrænset eksisterende naturindhold. En udbygning af kommunens økologiske forbindelser efter denne plan ville ikke være egnet til at sikre den mest effektive og økonomiske understøtning af biodiversiteten. Udpegningerne i Kommuneplan 2017 fulgte endvidere ikke systematikken i den gældende vejledning Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser (Miljø- og Fødevareministeriet, juni 2017), og også af denne grund var en revision nødvendig. Relevante miljøbeskyttelsesmål Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning (Erhvervsstyrelsen, 2018) angiver følgende nationale hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning: at kommuneplanen indeholder kort over og retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, hvor de samlede udpegninger udgør Grønt Danmarkskort, og som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og retningslinjer for hvordan kommunen skal vægte hensynet til disse områder og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort (planlovens 11, stk. 3, 11a, stk. 1, nr. 14, samt 11 a, stk. 2, 3 og 4) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen), at der fastlægges retningslinjer, som er i overensstemmelse med Natura 2000-planer, Natura 2000-skovplaner og handleplaner for kommunens realisering af disse planer, (planlovens 11, stk. 3, 11 a, stk. 1, nr. 14, samt 11 a, stk. 2, 3 og 4) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen), at der fastlægges retningslinjer, som sikrer Grønt Danmarkskort mod indgreb i form af byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr (planlovens 11, stk. 4, nr. 4) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen), der skal redegøres for, hvordan de digitale naturkort er anvendt ved udpegning af Grønt Danmarkskort, hvordan der er sikret sammenhæng med nabokommunernes udpegninger af Grønt Danmarkskort, at alle Natura 2000-områder på land er udpeget, og hvordan de øvrige udpegede arealer følger de tre nedenstående 5

kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og -forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. (planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14, samt 11 a, stk. 3) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen), at kommuneplanlægningen sker i overensstemmelse med beskyttelseshensyn og bestemmelser for de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, herunder varetagelsen af forbuddet mod at beskadige eller ødelægge bilag IVdyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder. Vurderingen heraf skal fremgå af planforslagets redegørelse (bek. nr 1383 af 26/11/2016, 3 og 7) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen), at kommunerne sikrer lavbundsarealer, der er potentielt egnede til genopretning som vådområder mod planlægning, der ikke er forenelig med en eventuel genopretning af vådområderne, herunder en formindskelse af det samlede udpegede lavbundsareal (aftale mellem KL og Miljø- og Fødevareministeriet. Indsatsen er et centralt element i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke fra 2015) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen). I Planstrategi 2019 som lægger op til den næste revision af Kommuneplan 2017 er der formuleret følgende overordnede kommunale mål: Vi vil beskytte vores oplevelsesrige landskaber med de store skove, ådale, lange kyststrækninger og spændende kulturhistorie. Vi vil arbejde for en endnu mere mangfoldig natur ved at arbejde for mere vand i landskaberne og ved at beskytte store sammenhængende naturområder og skabe forbindelser for dyr og planter mellem dem. Planens indvirkning Planen vil medføre en mere målrettet beskyttelse af kommunens naturværdier. Der udpeges samlet ca. 7.000 ha med naturinteresser i kommunen, mod tidligere ca. 9.600 ha. Af de 7.000 ha er 4.914 ha nuværende natur og 346 ha er eksisterende økologiske forbindelser. Godt 5.000 ha er således allerede sikret som natur. Sikringen kan være i form af udpegning til Natura 2000-område, fredskov eller 3-område, men det kan også være i form af at staten har overtaget ejerskabet af arealet med henblik på skovrejsning eller at kommunen ejer arealet og har udlagt det til naturnære, rekreative formål. Udover de godt 5.000 ha allerede sikret natur udpeges 344 ha potentiel natur og 1422 ha potentielle økologiske forbindelser. Den potentielle natur omfatter bl.a. landbrugsjord, men i væsentligt mindre omfang end den hidtidige planlægning og for en dels vedkommende udpeges arealer, som ikke dyrkes landbrugsmæssigt, udnyttes ekstensivt og/eller er lavbundsområder. Den udpegede potentielle natur vil kunne udvide den nuværende natur på en økonomisk effektiv måde og med væsentlige naturkvaliteter til følge. De potentielle økologiske forbindelser omfatter ligeledes mindre landbrugsjord end den hidtidige planlægning og mange af arealerne er lavbundsarealer, som har store potentialer som naturområder og samtidig kan give en klimagevinst ved reduceret CO2-udledning, tilbageholdelse af regnvand, reduceret 6

næringsstofbelastning fra dyrkning og nye rekreative kvaliteter. Med den reviderede planlægning udpeges f.eks. arealer langs Mademose Å, herunder en del lavbundsområder, som ikke var omfattet af den hidtidige planlægning. 0-alternativet O-alternativet er situationen, hvor den nuværende planlægning fortsætter uændret. Den reviderede planlægning er udført fra grunden efter vejledningen om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser og der har ikke i planlægningen indgået planalternativer, der skal vurderes i planlægningen. Som ovenfor nævnt vurderes det, at en udbygning af kommunens naturarealer efter den gældende planlægning ikke ville være egnet til at sikre den mest effektive og økonomiske understøtning af biodiversiteten. De gældende udpegninger var foretaget på et meget overordnet niveau og omfattede store landbrugsarealer begrænset eksisterende naturindhold. 0-alternativet vurderes at være væsentligt mindre realistisk at gennemføre, idet det i ringere omfang bygger på de eksisterende naturværdier og ikke udnytter de muligheder (f.eks. i retablering af råstofgrave til natur) og respekterer de begrænsninger som ligger i afvejningen mod andre planhensyn (f.eks. hensyn til landbrugsinteresser, infrastrukturudvikling og byudvikling). Beskrivelse af eventuelle afbødende foranstaltninger Kommuneplantillægget vurderes at medføre positive virkninger for naturbeskyttelsen. Der er derfor ikke planlagt afbødende foranstaltninger. Overvågning Der er ikke udarbejdet et overvågningsprogram for tillægget. Opfølgning vil bl.a. ske ved landzoneadministration, ved opkøb f.eks. i forbindelse med etablering af erstatningsnatur og ved lokalplanlægning i landzonen. 7