Beth Grothe Nielsen Straffesystemet i børneperspektiv seksuelle overgreb mod børn i familien
»Barnet kan søge beskyttelse i familien mod den forvirrede og ofte fjendtlige verden udenfor, mens det kun vanskeligt kan slippe for familien«, skriver den spanske filosof Fernando Savater i sin bog»mod til at opdrage«. Det barn, der udsættes for seksuelle og voldelige overgreb af sine forældre, er det mest ubeskyttede og hjælpeløse af alle, hvis ikke andre voksne lægger mærke til og griber ind i dets liv. En del af denne bog handler om, hvordan straffesystemets professionelle aktører løser deres opgaver i sager af denne art. Den følger straffesagens gang fra anmeldelse, efterforskning og afgørelse af tiltalespørgsmålet til domstolsbehandling med fastsættelse af sanktion og erstatning. Andre dele indkredser problemets omfang, beskriver den historiske udvikling af straffebestemmelserne, giver en dogmatisk afklaring og refererer ældre og nyere forskning omkring børn som ofre og vidner. Straffesystemets indblanding har konsekvenser for barnet, familien og de civile myndigheder,hvis pligt det er at beskæftige sig med andre sider af sagen end den rent strafferetlige. En stor del af disse konsekvenser er negative. En af dem er, at den offentlige debat om seksuelle overgreb mod børn bliver stærkt polariseret, som det fx skete i forbindelse med Roum-sagen.Bogen refererer noget af debatten i 1990 erne. Det hævdes i øvrigt, at selv nok så mange reformer af straffesystemet ikke klarer at afhjælpe det faktum, at børn er børn. Denne erkendelse har i flere lande ført til eksperimenter med andre måder at behandle problemet på. Nogle af erfaringerne herfra beskrives som grundlagfor tanker om et egentligt paradigmeskift. Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9038-4
Beth Grothe Nielsen Straffesystemet i børneperspektiv Seksuelle overgreb mod børn i familien 2. reviderede, ajourførte og udvidede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001
Straffesystemet i børneperspektiv Seksuelle overgreb mod børn i familien 2. udgave, 1. oplag 2001 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Omslagsillustration: Dorrit Sylvester-Hvid Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2001 ISBN 87-574-0624-3 E-bog 978-87-574-9038-1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 København Ø Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 e-mail: fl@djoef.dk Homepage: www.djoef.dk/forlag
Forord til 2. udgave Der er gået ti år, siden første udgave af denne bog forelå. Den havde tilsyneladende en vis gennemslagskraft blandt praktikere og blev hurtigt udsolgt fra forlaget. Det var med nogen tøven, jeg besluttede at lade den genudgive, da jeg var klar over, at udgaven fra 1991 efterhånden var forældet på en række områder. Gamle love var blevet ændret, nye var kommet til, og der var ti års retspraksis at samle op på. Produktionen af bøger og artikler med relevans for emner, der skulle behandles i bogen, var nærmest eksploderet i den forløbne periode. Den seriøse debat blandt praktikere og fagfolk i øvrigt har været omfattende, og den mindre seriøse debat i medierne har til tider været direkte ond og ubehagelig. Så hvis en genudgivelse skulle have nogen mening, var det nødvendigt med en gennemgribende revision, ajourføring og udvidelse. Men det var også nødvendigt at foretage nogle valg i den forbindelse. Det har ikke været tids- og ressourcemæssigt muligt at tage alt nyt materiale med. Udvalget af domme fra slutningen af 1990 erne er således mindre omfattende end udvalget fra 1980 erne, og der er ikke foretaget systematisk gennemgang af henlagte sager fra 1990 erne. I den udstrækning, det indsamlede materiale må antages at være repræsentativt, viser det imidlertid, at hverken anklagemyndighedens eller domstolenes praksis har ændret sig væsentligt i de forløbne ti år med enkelte markante undtagelser. Problemer omkring anmeldelse og efterforskning synes ligeledes stort set uændrede. Det har også været uoverkommeligt at analysere hele debatten grundigt. Alene Roum-sagen kunne fortjene sin egen fremstilling i bogformat, og en egentlig diskursanalyse af forskellige faggruppers måde at italesætte seksuelle overgreb i familien er en overvejelse værd. Siden første udgave udkom i 1991, har jeg skrevet bogen»så græd jeg lidt for mig selv«(nielsen 1995, senere genoptrykt). Den udsprang af en masse viden, som jeg opsamlede i forbindelse med den første bog, men som jeg ikke fandt anvendelse for i denne. Siden da har beskæftigelsen med børn som ofre for seksuelle overgreb i familien ført til forskning og vidensindsamling om ofre for kriminalitet i bred forstand. Bogen»Viktimologi«kom til verden i 1998 i samarbejde med kriminologen Annika Snare fra Københavns Universitet, og i 2000 udkom antologien»kriminalitetens ofre og straffesystemet«, som jeg re- V
digerede og skrev tre kapitler til. Sådan står det ene projekt på hovedet af det andet som udtryk for en proces, der ikke synes at ville stoppe.»barnet kan søge beskyttelse i familien mod den forvirrede og ofte fjendtlige verden udenfor, mens det kun vanskeligt kan slippe for familien«, skriver den spanske filosof Fernando Savater i sin bog»mod til at opdrage«(1997.52). Et barn, der udsættes for seksuelle og voldelige overgreb af sine forældre, er det mest ubeskyttede og hjælpeløse af alle. Undertitlen til første udgave af denne bog var»et offerperspektiv på straffesystemet«. Det er ændret til»straffesystemet i børneperspektiv«og blevet hovedtitlen i denne udgave. Som det vil fremgå, er straffesystemet ikke blevet bedre til at beskytte og hjælpe børnene i de forløbne 10 år.»et av hovedinntrykkene en sitter igjen med etter analysen av sakene, er den mangfoldige og konfliktfylte situasjonen som mange av barna, mødrene deres og de siktede befant seg i. Særlig gjaldt dette i sakene hvor barna var anmeldt utsatt for seksuelle overgrep fra et familiemedlem. Det mangfoldet som kom til uttryk i sakene står i kontrast til hvor lite som får betydning i forhold til den rettslige avklaringen af saken«, skriver den norske jurist Elisiv Bakketeig i sin Ph.D.-afhandling»Rettsapparatet som sosialt system i saker om seksuelle overgrep mot barn«(1999.565). Eller som en af opponenterne, Kjersti Ericsson, udtrykte det:»en kan jo spørre seg hvordan det oppleves av de sentrale aktørerne, når så mye liv blir skrelt vekk for å få plass innenfor strafferettsapparatets rammer«. Bakketeig skriver også (s. 566):»Et trekk ved rettsapparatets behandling i sakene var at den... i nogen saker så ut til å virke konfliktskjerpende. Dette var først og fremst i saker hvor mistanken gjalt seksuelle overgrep i familien«. Heller ikke det faktum, at straffesystemet kun kan rumme og kun interesserer sig for en meget lille og efter de involverede parters mening mindre relevant del af»den mangfoldige og konfliktfyldte situation«, eller at det ofte forstærker frem for løser konflikter, har ændret sig. Derfor afsluttes denne anden udgave med et afsnit om»paradigmeskift«, hvor forsøg på at tage konsekvensen af disse problemer beskrives. Århus i november 2000 Beth Grothe Nielsen VI
Forord til første udgave Denne undersøgelse af teori og praksis i relation til straffesystemets behandling af sager om incest og seksuelle overgreb mod børn i familien kunne ikke være gennemført uden bistand fra utallige mennesker. Det vil være umuligt at nævne alle enkeltpersoner, men de ved selv, at de har bidraget på den ene eller anden måde, og skal herved modtage en kollektiv tak. Især skal det fremhæves, at stort set alle landets byretter i flere omgange trods travlhed blandt personalet fandt relevante domme, kopierede dem og fremsendte dem. Også statsadvokaterne, landsretterne og Højesteret har været yderst hjælpsomme med at skaffe doms- og retsbogsudskrifter. Heldigvis foregik det meste af denne del af materialeindsamlingen, før der blev indført betaling for udskrifter også til forskningsbrug. I dag ville materialet have kostet omkring kr. 40.000,-. En ansøgning om indsigt i sager, der af anklagemyndigheden var henlagt»på bevisets stilling«, blev behandlet med uhørt hurtighed af justitsministeriet (knap 3 måneder), og de politikredse, som blev bedt om at finde sagerne frem, gjorde det i langt de fleste tilfælde helt uden indvendinger, ligesom jurister og kriminalpolitifolk modtog mine besøg med imødekommenhed og interesse. Flere afsnit af det foreløbige manuskript er kommenteret af kolleger og fagfæller med særlig indsigt i specielle spørgsmål, men det endelige resultat står for min egen regning. Institut for Proces- og Kriminalvidenskab ved Aarhus Universitet anbefalede den orlov, som det juridiske fagråd bevilligede, og Aarhus Universitets Forskningsfond betalte min løn i den pågældende periode. Kolleger ved instituttet stillede sig også efter orlovsperiodens udløb velvillig til, at jeg koncentrerede mit arbejde om at få afsluttet projektet. Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi ydede tilskud til projektet ved bl.a. at betale mine udgifter til rejser rundt til næsten halvdelen af landets politikredse. Fra Axel H. Pedersens rejselegat modtog jeg et beløb til dækning af studierejser til England. Endelig bevilligede Aarhus Universitets Forskningsfond tilskud til denne publikation. Gitte, som gav mig lov til at gengive hendes stærke digt som afslutning på fremstillingen, skal have en personlig tak. VII
Én person mere skal nævnes ved navn: Bente Schandorff Hansen, som skrev (og skrev om) og redigerede mit manuskript, efterhånden som det tog form og som oven i købet påstod, at hun glædede sig til at læse det i sammenhæng! Skiveren i juni 1991 Beth Grothe Nielsen VIII
Hvad voksne kan få sig selv til at være skyld i over for børn, er ofte meget svært at sætte sig ind i. Fordi voksne ikke kan finde ud af sig selv og finde sig tilrette i tilværelsen, men også på grund af forvredne forestillinger om ret og sædvane... Det er måske muligt gennem en målrettet opklaringsproces at beskytte de børn, der er betroet ansvarsløse voksne, imod disses ukontrollerede opførsel... Der kan ikke arbejdes nok med det moralske og lovmæssige grundlag for de voksnes behandling af barnet. Helmut Kutin SOS-Børnebyerne IX
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kapitel 1. Baggrund... 9 1.1. Sprogbrug og begreber... 9 1.1.1. Blodskam eller incest... 10 1.1.2. Brede definitioner... 12 1.1.3. Incestmyter og feministisk diskurs... 14 1.2. Udbredelse... 16 1.2.1. Amerikanske og engelske undersøgelser... 17 1.2.2. Danske undersøgelser... 18 1.2.3. Nordiske undersøgelser... 19 1.2.4. Kampen om tallene... 20 1.3. Kildemateriale... 21 Kapitel 2. Straffeloven... 25 2.1. Incest som strafbart forhold... 25 2.2. Den historiske udvikling... 27 2.2.1. Fra Moseloven til Danske Lov... 27 2.2.2. Straffeloven af 1866... 31 2.2.3. Straffeloven af 1930 210... 33 2.2.4. Straffeloven af 1930 211 og 223... 38 2.2.5. Strafudmåling... 41 2.3. Dogmatisk afklaring... 46 2.3.1. Samleje, anden kønslig omgængelse end samleje mv.... 46 2.3.2. Vold og trusler... 51 2.3.3. Alderskriterier... 52 2.3.4. Samtykke... 52 2.3.5. Medvirken... 54 2.3.6. Forældelse... 56 XI
Kapitel 3. Børn i straffesystemet... 63 3.1. Rollen som offer... 63 3.1.1. Tilbageblik på det historiske afsnit... 63 3.1.2. Fra offer til overlevende... 65 3.1.3. Ofret som aktør i straffesystemet... 67 3.1.4. En belastende rolle... 70 3.2. Det umyndige vidne... 75 3.2.1. Vidnefritagelse... 75 3.2.2. Forældresamtykke mv.... 77 3.2.3. Uklare regler... 79 3.3. Børn som vidner... 81 3.3.1. Teorier om børn som utroværdige... 81 3.3.1.1. Tidlig vidnepsykologi... 82 3.3.1.2. Opfattelsen i dansk ret... 85 3.3.2. Nyere undersøgelser af børns troværdighed... 88 3.3.2.1. Børn som øjenvidner... 90 3.3.2.2. Børneofre som vidner... 91 3.3.2.3. Lægdommeres opfattelse af børnevidner... 95 3.3.2.4. Forsvareres og anklageres holdning til børnevidner... 99 3.3.3. Vidnepsykologi og praktisk strafferet... 102 3.3.3.1. Betænkning om efterforskning i straffesager mv.. 102 3.3.3.2. Udenlandsk praksis... 104 3.3.3.3. Vidnepsykologiens relevans... 108 Kapitel 4. Anmeldelsen... 111 4.1. Toppen af isbjerget... 111 4.1.1. Barrierer mod anmeldelse... 111 4.1.2. Mørketal... 114 4.1.3. Anmeldelsestal... 114 4.2. Falske anmeldelser... 116 4.3. Underretning og anmeldelse... 120 4.3.1. Underretningspligt til kommunen... 121 4.3.2. Anmeldelse til politiet... 123 4.3.2.1. Interne retningslinjer... 127 4.3.2.2. Anmeldelsesret... 129 4.4. Anmelderne... 130 4.4.1. De sociale myndigheder... 130 4.4.1.1. Oplysningernes vandring... 130 XII
4.4.1.2. Forvaltningens undersøgelser... 132 4.4.1.3. Forudgående kendskab til familierne... 133 4.4.2. Ofrene og deres pårørende... 135 4.4.3. Krænkerne... 140 4.4.4. Tilbagetrukne anmeldelser... 142 Kapitel 5. Efterforskningen... 145 5.1. Beskikkelse af advokat for ofret... 145 5.1.1. Forhistorien... 146 5.1.2. Advokatens beføjelser... 147 5.2. Politiets afhøring af ofret... 150 5.2.1. Retten til ikke at udtale sig... 150 5.2.2. Andres tilstedeværelse... 153 5.2.3. Fremgangsmåden ved afhøringer... 156 5.2.3.1. Den afhørende... 156 5.2.3.2. Afhøringens form... 158 5.2.3.3. Afhøringens indhold... 163 5.2.4. Tekniske hjælpemidler... 166 5.2.4.1. Lydoptagelser... 166 5.2.4.2. Videooptagelser... 167 5.2.4.3. Ulemper og fordele... 168 5.3. Afhøring af ofret i retten... 170 5.3.1. Grundlovsforhør... 170 5.3.2. Anteciperet bevisførelse... 172 5.3.3. Vidnepligt... 174 5.4. Fremskaffelse af andre bevismidler... 175 5.4.1. Afhøring af den sigtede... 175 5.4.1.1. Sigtedes forklaring... 176 5.4.1.2. Anholdelse og varetægtsfængsling... 177 5.4.2. Afhøring af vidner... 179 5.4.2.1. Mødre og pårørende... 179 5.4.2.2. Andre vidner... 181 5.4.3. Andre bevismidler... 182 5.4.3.1. Tekniske analyser mv.... 182 5.4.3.2 Retsmedicinske undersøgelser... 183 5.4.3.3. Psykologiske og psykiatriske undersøgelser... 190 Kapitel 6. Anklagemyndighedens afgørelse... 195 6.1. Ventetiden... 195 6.2. Opgivelse af påtale... 197 XIII
6.2.1. Undladt efterforskning... 197 6.2.2. Påtaleprincippet... 199 6.2.3. Kategorier af henlagte sager... 200 6.2.4. Konsekvenser af henlæggelse... 207 6.3. Tiltalefrafald... 209 6.4. Tiltalerejsning... 210 6.4.1. Anklageskrift... 210 6.4.2. Tiltalebegrænsning... 213 6.4.3. Tiltale for nævningeting... 215 Kapitel 7. Domstolsbehandlingen... 217 7.1. Processen... 217 7.1.1. Grundprincipper... 217 7.1.1.1. Partsprincippet... 217 7.1.1.2. In dubio pro reo... 218 7.1.1.3. Partsoffentlighed... 218 7.1.1.4. Offentlighed og dørlukning... 220 7.1.2. Bistandsadvokatens beføjelser... 224 7.1.3. Retternes kompetence... 225 7.1.3.1. Tilståelsessager... 225 7.1.3.2. Domsmandssager... 226 7.1.3.3. Nævningesager... 227 7.2. Bevisførelsen... 228 7.2.1. Almindelige regler... 228 7.2.2. Ofrets forklaring... 229 7.2.3. Andre forklaringer... 233 7.2.3.1. Tiltalte... 233 7.2.3.2. Mødrene... 234 7.2.3.3. Andre pårørende mv.... 237 7.2.4. Berettende dokumenter... 238 7.2.4.1. Sagkyndige erklæringer... 238 7.2.4.2. Politirapporter... 238 7.2.4.3. Videooptagelser... 239 7.2.5. Tilførsler til retsbogen... 246 7.2.6. Vidneforklaringer af professionelle... 247 7.2.6.1. Sagkyndige vidner... 247 7.2.6.2. Faglige vidner... 249 7.2.6.3. Speciel og almindelig troværdighed... 252 7.2.6.4. Bevisførelse om seksuel adfærd... 257 XIV