- i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 3 December 2014-17. årgang. Børn i Afrika

Relaterede dokumenter
Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

KRÆFTER TIL KRÆFT ADRESSELISTE

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

10. september 2009 TAK!

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

BØRN I AFRIKA. Årsrapport 2009

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Indsamlerevaluering 2012

Nyhedsbrev nr. 17 December 2015

Afgangseksamen nærmer sig!

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

ÅRSMØDEHÆFTE meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

Indledningsvis indkalder vi til den årlige generalforsamling i Afrikaskolen. Tirsdag den 29. april 2014 kl. 19:00

En fantastisk sommer er snart forbi

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

Nyhedsbrev Uge

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Mødereferat. Generalforsamling

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Du er klog som en bog, Sofie!

Studienummer: Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens kontakt e- mail og evt.

Børnehave i Changzhou, Kina

Nyhedsbrev 7; Kildebjergskolen, Lebogangskolen, Sponsorpiger, Meetsetshehla Secondary school og Bushveld Mission

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden?

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Forord. Julen Hej med jer!

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

April ÅRGANG

Nyt fra Den Sikre Vej

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

YaSally. Støtteorganisation for Gambia. NYHEDSBREV fra YaSally

Referat af Generalforsamling 2014

Opgaver til:»tak for turen!«

Dagbog fra Ramadan 2005

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Rejsebrev fra Færøerne


Kapitel 1. Noget om årets gang

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, Foto: Carsten Ingemann

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

en drøm om udviklingssamarbejde

Æblebladet. Sæby Nr.15

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Red Hill Special School

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

At være pårørende til en dement

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Referat af bestyrelsesmøde 17. Marts 2015 kl

Hilsen fra kassereren

Mission blandt børn. og unge i Tanzania

1. rejsebrev praktik i Thailand 2015

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Skolelederens beretning 2010

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Tour de Bakkelandet 2015 Lørdag den. 25.april 10-12

Nyhedsbrev nr. 29 juni 2011

Referat, Generalforsamling i Pirates Support 30/ indkaldt. Stemmetæller Tina Thingaard og Andreas Olsen

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

Nyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU!

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Referat af generalforsamling i Ethiopiens Børn fredag den 16. april 2010 på Christianshavns Gymnasium

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Nyhedsbrev nr

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Interview med drengene

Medlemsblad for Rindby Strand Grundejerforening

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Kampagnen Opgør med tabuet

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

HUSK nu at sætte X i kalenderen

Transkript:

- i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 3 December 2014-17. årgang Børn i Afrika

Kort Af Karsten Dam nyt Generalforsamling 2014 blev vel overstået med pæn tilslutning. De små justeringer af vedtægterne blev enstemmigt vedtaget. Bestyrelsen fortsætter med de samme medlemmer som inden generalforsamlingen. En forkortet udgave af referatet ses på s. 15. Det fuldstændige referat kan findes på hjemmesiden. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og posterne fortsatte uændret. Mit Uganda Endnu en artikel i serien bringes i dette blad. Det er Rosemary Willows som fortæller om sine 4 ture til Uganda med Børn i Afrika: 2002, 2004, 2007 og 2012. Vi har fundet en del billeder fra de pågældende studieture som ledsager artiklen på s. 8-9. Har du lyst til at fortælle om DIT Uganda, så kontakt redaktionen på borniafrika@gmail.com Bestyrelsen: Fra venstre Anne Møller-Andersen, Birgitte Bech, Karsten Dam, Ane Ludvigsen, Lars Ravn, Jonna Kildebogaard (observatør fra Masomo), Erik Foged og Lis Jannæs. Årets julemarked Dette års julemarked med varer fra Afrika er overstået når du modtager dette blad. Heldigvis kom der mange gæster hos Jonna og Jan Kildebogaard i Vangede, og salgsindtægterne blev på 18.475 kr. til børnene på øen Kalangala. Sogneindsamling 2015 Traditionen tro henleder vi allerede nu opmærksomheden på den Sogneindsamling som Folkekirkens Nødhjælp gennemfører landet over søndag d. 8 marts 2015. Vær med i kampen mod sult og meld dig allerede nu som indsamler! Det kan gøres via en mail til sogneindsamling@dca.dk. Vidste du at: o 842 millioner mennesker lever i daglig sult verden over o 60% af dem er kvinder og børn o Hvert 12. sekund dør et barn af sult 2 BØRN I AFRIKA, Søbredden 35, 2820 Gentofte, Danmark, Tlf. 52 81 52 64. CVR: 2801 8754. ISSN: 1904-6308. Hjemmeside: www.borniafrika.dk. E-mail: born iafrika@gmail.com. Ansvarshavende redaktør: Karsten Dam. Webansvarlig og layout: Erik Foged, tlf. 2856 0954. E-mail: erik@efoged.dk. Forsidefoto: Karsten Dam. BESTYRELSE: Karsten Dam, formand, e-mail: karsten.dam@skolekom.dk Birgitte Bech, næstformand, tlf: 2617 9710 e-mail: bech.birgitte@gmail.com Lars Ravn, kasserer, tlf: 2488 9183 e-mail: larsravn62@gmail.com Erik Foged, sekretær, tlf. 2856 0954, Ane Ludvigsen, Anne Møller-Andersen og Lis Jannæs. Samt Jonna Kildebogaard fra projekt Masomo og suppleanterne Nicole Scharff og Merete Boye-Hansen.

Sponsorat Gaveide Mangler du en julegaveide, så giv en kvart, halv eller hel anpart til Børn i Afrikas husbyggeprojekt. Du bestemmer selv beløbet (187,50 kr / 375 kr. / 750 kr.) og vi mailer dig gavebeviset, som kan printes og benyttes som gave. En gave, som kan glæde både her i vinterkolde Danmark samt i solskins varme Uganda. Se fotos på side 12 & 13 af to af de huse, som er bygget i 2014. Du kan overføre små og store beløb med Danske Banks MobilePay ved at sende beløbet til Børn i Afrikas mobiltlf. 52 81 52 64. Overførslen er gratis for både giveren og Børn i Afrika. Husk at skrive en besked om hvad beløbet dækker og dit navn (-og gene email, hvis vi ikke kender dig i forvejen). Det er fortsat muligt at give gaver ved overførsel via netbank - se kontonumre på foregående side. 2014D Donation fra Krumme-film Ved premieren på den nye Krumme-film fik Børn i Afrika æren af at modtage 10.000,- fra overskuddet ved premieren. Næstformand Birgitte Bech var inviteret og modtog checken på vegne af Børn i Afrika. INDHOLD - i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 3 December 2014-17. årgang Børn i Afrika Besøg på 17 skoler i Uganda...4 Mit Uganda...8 Bosco i Danmark...10 To huse bygget i 2014...12 Om Uganda - Wikipidea og visituganda.com...14 Referat fra generalforsamling...15 Giv julegaver der hjælper...16 Fradragsberettigede gaver Alle gaver til vores arbejde er naturligvis velkomne og kunne måske også være en julegaveidé til den der har alt? Hvis du vil være sikker på at få fradrag for gaven i skatteåret 2014 beder vi om at du indbetaler inden jul eller senest mandag d. 29. december. Det vil lette vores arbejde med registrering af indbetalingen, og sikrer dig fradrag i år. På forhånd tak for alle gaver! Andre gode gaver Endnu engang har Skelgårdskirken på Amager valgt at give en del at deres basar-overskud til Børn i Afrika. Det blev til gode 10.000 kroner som går til et af vore byggeprojekter for meget fattige familier med usle boligforhold. Samtidig har institutionerne Bøgehaven og Bøgballe Friskole igen i år lovet os en del af deres overskud ved julemarkedet. Vi sender stor tak til både Amager og Uldum! God jul Vi benytter lejligheden til at ønske alle læsere en glædelig jul og et godt nytår med håb om fortsat støtte til vores arbejde! Vil du give en julegave som glæder dobbelt, så overvej at bruge vores arbejde som gaveidé her til jul læs mere på bagsiden! Foredrag i Grønland Giv julegaver der hjælper Et hus til Keduress Et hus til Keduress koster 750 kr. pr. anpart Indbetal på bankkonto 0111 5906 851 158 En særligt udsat gruppe af børn i Uganda er de børn, hvis forældre er døde eller meget syge af AIDS/HIV. I Rakai-distriktet, hvor Børn i Afrika samarbejder med organisationen Racobao, har vi i siden 2012 skaffet midler til nye huse til syv familier. Beliggenhed: Landsbyen Kilindimula i Lyantonde distrikt. Familien består af 37-årige Tibine Keduress som er HIV-smittet og som blev forladt at sin mand da hun blev testet positiv for HIV i 2011. Efterfølgende er hun begyndt at få medicin mod HIV/AIDS. Børn: Der er 7 børn: Mwijukye (15 årig dreng), Jonas (13-årig dreng), Rachael (11-årig pige), Kabagambe (8-årig pige), Peninah (4-årig pige), Akandwanaho (3-årig dreng) og Florence (1-årig pige). De to ældste drenge er ikke med på billedet. Familiens levevilkår: De bor i et hus med hullet græstag. Alle børnene er droppet ud af skolen og de to ældste Mwijukye og Jonas har fungeret som familieoverhoveder der hele tiden leder efter småjobs i lokalsamfundet for at kunne brødføde familien. Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til skolesponsorater og andre støtteprojekter får skattefradrag. born iafrika@gmail.com Nu er det blevet lettere - at give gaver til Børn i Afrika Få fradrag i skatten - giv gaver til Børn i Afrika. Under mit ophold i Grønland har jeg holdt foredrag flere steder. Blandt andet på en efterskole i Maniitsoq (Sukkertoppen) og på skoler og forsamlingshuse i både Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) og flere små bygder. Børn og voksne er meget interesserede og spørgelystne. Ofte må jeg have tolk fordi ikke alle forstår dansk. Kontingent 2015 Det er tid for kontingentfornyelse - og som vanligt udsender vi ikke girokort. Vi opfordrer medlemmer og bidragsydere til at overføre beløbet via netbank eller Mobilepay - info om konto på side 15. Kontingent 2015 Enkeltpersoner...50 kr. Familier...75 kr. 3

Besøg på 17 skoler i Uganda Af Josephine Nakanwagi Mubiru Peter Memorial Primary School Som en del af vores blyantsprojekt, forsøger vi hos Børn i Afrika at nå ud til de udvalgte skoler mindst to gange om året. Helst gør vi det i begyndelsen af februar, hvor første termin starter og i begyndelsen af september, hvor tredie og sidste termin starter. Alt afhænger selvfølgelig af de midler vi får til rådighed gennem gaver fra bl.a. læserne af dette medlemsblad! Køber ind lokalt Vi indkøber blyanter og hæfter gennem kendte og ledende producenter af skolematerialer, f.eks. Oscar Industries, som også sørger for trykning af vores logo på hæfterne, skoletaskerne mv. På samme måde indkøber vi sportsartiklerne hos en kendt leverandør. Distribution Når alt er indkøbt og kontrolleret, opdeler vi det hele i forskellige portioner til de forskellige skoler. Vi meddeler skolerne hvornår vi planlægger at besøge dem bortset fra de skoler der har mulighed for at hente varerne direkte fra vores lille kontor. Den allernærmeste skole - Mubiru Peter Primary School ligger lige over for vores kontor, og eleverne herfra kommer selv på besøg og får udleveret de materialer, som hver især har behov for. Glæden er stor når de sendes over til mig på kontoret! Et par af skolerne i det nordlige Uganda Owangai Primary School i Amuria og Truth Primary School i Lira har med mellemrum selv afhentet materialerne, hvis skoleinspektøren har et ærinde i St. Mark Buyanja Primary School St.Tereza Kanambatiko P/S

St. Florence Primary School Kasambya Primary School hovedstaden Kampala. Dette sparer os for den lange vej nordpå. De resterende 14 skoler får personligt besøg, og vi bruger enten vores egen projektbil eller bliver ind imellem nødt til at leje en lidt større bil, afhængigt af mængden af materialer vi skal have med. Børnene på skolerne hjælper med glæde til ved uddelingen og det gør besøget og uddelingen til en fest! Se de glade billeder der ledsager denne artikel. Hvad deler vi ud? I blyantsprojektet når vi ud til over 1000 fattige børn der har behov for hjælp. Hvert barn modtager mellem 8 og 12 kladdehæfter, 3 kuglepenne, 3 blyanter og i de større klasser et geometrisæt. Mange af disse børn har svært ved at skaffe midler til at købe disse ting, og er i risiko for at læreren sender dem hjem f.eks. efter et manglende kladdehæfte. Alle skoler har fået en fodbold og en håndbold, som hele skolen så har glæde af. Desuden har 200 børn fået en skoletaske og som det ses på billedet herover har nogle fået et tæppe. Hele proceduren med uddeling tager mellem 5 og 7 uger, og ved slutningen af perioden har alle fået hvad de behøver, for at kunne tage fat på semesteret med fornyet energi og håb. Vores tak går til de mange donorer der gør alt dette vigtige arbejde muligt. Gaverne bidrager til at holde børnene i skole så de får lært at læse og regne i sidste ende bidrager gaverne til at de mange børn kan nå deres fulde potentiale. Gombe Kayunga Primary School ST. Balikuddembe Kempega P/S 5 BØRN I AFRIKA 02-2014

Mubiru Peter Memorial Primary School ST. Balikuddembe Kempega Primary School 6

St.Tereza Kanambatiko P/S Biwolobo Primary School 7

Børn på gaden i Lyantonde 2012 Fra Bukoto skole i Kampala Mit Uganda Af Rosemary Willows Første tur i 2002 Min første tur til Uganda var i 2002. Vi blev hentet i lufthavnen i en bus som Moses kørte. En dejlig ung mand som altid kører for Børn i Afrikas studieture. Det var meget spændende at køre ude i landet; meget frodigt over ækvator ned til Lyantonde. På hele turen hørte vi Händels Messias på Moses CD-spiller i bussen! Vi besøgte landbrug, en lille klinik, børnefamilier og en del skoler flere steder. På en af skolerne var der en køn lille pige Esther, som var fundet i en skraldespand som spæd! På den første tur jeg var med på, sluttede vi med safari i Masai Mara i Kenya. Fra Nairobi kørte vi over Great Rift Valley en meget imponerende tur. Vi så masser af dyr og en aften dans med Masai mænd den dans hvor de hopper højt op i luften for at imponere pigerne. Vi blev også imponerede! Min anden tur - 2004 I 2004 var jeg atter med. Her besøgte vi igen mange steder og projekter i Rakai distriktet. Blandt andet en gruppe, der om lørdagen holdt til på en bakketop ude i det smukke landskab. Da vi kørte op på bakken stod børnene og viftede med grene fra bananpalmer langs hele ruten, samtidig med at de sang en velkomstsang. Det var meget bevægende! Vi mødte også bedstemødre som tog sig af en flok børnebørn fordi forældrene var døde af AIDS. Vi havde brugt tøj med og delte ud af det til alle dem vi mødte. På skolerne havde vi blyanter og hæfter med, og en gang en masse balloner og klistermærker. Klistermærkerne blev straks pakket ud og sat på ansigterne til stor fornøjelse for børnene. Da vi skulle køre tilbage mod Kampala fik vi en gave med fra projektet, nemlig en levende høne! Den afleverede vi til en fattig familie vi mødte på vejen. Landskabet i Uganda er meget frodigt Churchill kaldte landet for Afrikas perle. Vi var også ved Jinja, hvor John Speke i 1862 fandt Nilens udspring ved Victoriasøen. I Kampala er der også mange ting at se. Vi har været til gudstjeneste i domkirken flere gange og her er altid fulde huse! Vi har besøgt høvdingegrave, nationalmuseum, kongeslot og parlament. Min tredie tur - 2007 I 2007 besøgte vi en skole som var ved at blive bygget i Kampala til børn fra slumkvarteret. Den var endnu ikke helt færdig, men allerede taget i brug i 2006. Det var Børn i Afrika som havde fået penge fra Danida og bygget skolen (først kaldet Eden School senere omdøbt til Bukoto School). I slutningen af 2007-turen var vi også i Kenya og på safari i Amboseli nationalpark ved foden af Kilimanjaro. Endelig boede vi et par nætter ved Lake Naivasha på lodgen Elsamere (i tresserne hjem for Joy Adamson med løven Elsa og kendt fra bogen Born to be free ). Vi har også flere gange besøgt Karen Blixens farm, ved foden af Ngong Hills knobjergene. Turdeltagerne 2004 ved Karen Blixens farm Studietursdeltagere og medarbejdere i Racobao - 2002 8

Børnene modtager os på bakketoppen i 2004 Min fjerde tur - 2012 2012 var (foreløbigt) sidste gang jeg var af sted. Jeg synes at man rigtigt kunne se fremskridt i landet med mange ting. Moses har nu sit eget busselskab med flere busser og chauffører. Han vil dog gerne selv køre bussen, når Børn i Afrika er på besøg. Det var også dejligt at mødes og tale med nogen af de mange jeg havde mødt ved de tidligere ture. Klinikken ude i Lyantonde er nu blevet til et hospital og har flere sengeafsnit og flere ressourcer. Det var også pragtfuldt at være på safari i Uganda og se alle de samme dyr som vi tidligere så i Kenya. Blandt andet en tidlig morgen på vandretur i junglen for at se chimpanser! Efter turen i 2012 kan man nu købe anparter til huse for børnefamilier og meget fattige kvinder med børn en rigtig god idé som jeg håber, vil give bedre forhold for nogle af de meget dårligt stillede familier. Jeg har i sommeren 2014 udstillet mine vægtæpper og dyremasker i Nykøbing Sjælland. Efterhånden som jeg sælger dem har jeg købt anparter til husbyggeri. Et af tæpperne er med afrikanske motiver og det er blevet solgt for højeste bud. Jeg kunne have stor lyst til endnu en tur til Uganda, men nu må vi se om jeg kan klare det. Det er en pragtfuld oplevelse som jeg kan unde mange andre! Vores altid glade chauffør Moses Rosemary med hønen vi fik som gave i 2004 Den Anglikanske domkirke i Kampala - på vej til gudstjeneste 2007 9

Bosco i Danmark Af Jonna Kildebogaard I september 2014 var Bosco Segawa på besøg i Danmark i 14 dage. Det var ikke kun en stor oplevelse for ham selv, men også for os, der havde ham boende. Bosco er leder af børnehjemmet M-lisada, som Masomo støtter. Han har - ligesom en stor del af børnene på hjemmet - selv været gadebarn. I dag er han 32 år og bor med sin kæreste og deres 2 børn i slummen. Boscos barndom Faderen døde, da Bosco var 4 år, og moderen døde, da han var 12 år. Mens moderen levede gik børnene i skole. Bosco har 2 yngre søstre, en ældre søster og en ældre bror. Børnene har samme mor, men ikke samme far. Da børnene blev forældreløse, tog Bosco ansvaret for de yngste søstre, som var omkring 3 og 4 år. De boede på gaden, sov i tomme huse eller foran forretningerne i byen. Efter ca. 10 måneder accepterede en ældre dame, at børnene måtte sove hos hende. Hendes hus er fuldstændig faldefærdigt, men kvinden tager sig stadig af forældreløse børn. Bosco og hans venner fra gaden blev hjulpet via musikken. På St. Peters skole i Nsambia har man et skoleorkester. Bosco spurgte, om musiklæreren ville undervise ham. Det måtte han ikke i skoletiden, men underviste så Bosco og andre gadedrenge i ferierne. Det gik så godt, at skolen accepterede, at de måtte gå på skolen, fordi de var dygtige på trompet og spillede i skoleorkestret. En tysk frivillig hørte børnene spille, skaffede instrumenter og gav dem yderligere undervisning. Når orkestret med gadebørn spillede, tiltrak det andre gadebørn. Dette var starten på M-Lisada. Børnehjemmet M-lisada *) Da jeg mødte Bosco i 2007, havde han ansvaret for 34 børn. 17 af børnene boede på et lille værelse - resten på gaden. I dag har Bosco ansvar for ca. 400 børn. På børnehjemmet bor forældreløse børn. Mange har boet på gaden, andre er blevet mishandlet af familiemedlemmer, og en gruppe er blevet afleveret af en desperat, yderst fattig og ofte syg, enlig forælder. Der bor ca. 74 børn med store traumer, men når man besøger dem, mærker man en fantastisk stemning. Behovet for mere plads er Bosco står sammen med den kvinde, som lod børnene overnatte i sit hus. Bosco mødtes med Copenhagen Showband en søndag eftermiddag, hvor de øvede sig. Han fortalte om sit liv i pausen. enormt, så hvor det er muligt, sover børnene hos naboer, men spiser, bader og opholder sig hos M-lisada, når de ikke er i skole. Masomo har betalt skolepenge for børnene siden 2007, både for børnene på hjemmet og for mange af de børn, som er flyttet ud. Det er et stort problem, at der konstant kommer nye børn. Ofte har børnene slet ikke gået i skole og starter som 10 11 årige i 1. klasse. Bosco er en usædvanlig person, der ikke hviler på laurbærrene. Han er rummelig og tænker ikke først på sig selv. Han giver musikundervisning til fysisk og psykisk dårlige børn på et hjem i nærheden. 3 gange ugentlig tager han selv eller andre ud til et børnefængsel, hvor de har startet et band. Øen Kalangala har fået sit første orkester. Det er en tidligere gadedreng, som nu leder det, men igen er det Bosco, som organiserede udlevering af instrumenter og opfølgning. Boscos indtryk af Danmark Vi bad Bosco fortælle om, hvad der gjorde indtryk på ham under opholdet: Danmark er så vidunderligt, så fantastisk. Sådan lød det mange gange hver dag. Danskerne er meget imødekommende og gæstfri. Bygningerne er overalt i fin stand der står ikke gamle faldefærdige bygninger. Kvinden tager stadig forældreløse børn til sig. Huset ligger i slummen, og er ved at falde fra hinanden. 10

Bosco hjalp med at hente sko og sortere dem. Skoene blev afleveret til skolebørnene på øen Kalangala. Bosco havde aldrig før set så flot en musikforretning, som den Henrik gav rundvisning i. Fra forretningen i Allerød fik Bosco bl. andet doneret violiner og mange andre musikinstrumenter. Miljøet er fantastisk. Bosco undrede sig virkeligt over, at folk følger reglerne. Er der rødt lys, så holder bilerne og venter også selv om der ikke kommer andre biler. Man kommer til den aftalte tid. Overalt i DK kan man komme rundt, og kommunikationen virker overalt. I Uganda kan parlaments medlemmer ikke færdes uden politikonvoj. Alle trafikanter stopper og skal køre ind til siden. Bosco beundrede virkeligt, at nogle folketingsmedlemmer cyklede på arbejde. Det gjorde indtryk. På hospitalet beundrede han den respekt, som patienterne fik. Alle fik samme gode behandling - helt modsat Uganda. En anden stor forskel er den tid, som danskerne er sammen som familie. Man spiser sammen - helt modsat familielivet i Uganda. I Uganda har alle hjælp i huset. Det kan være en stor pige fra familien, eller en ansat housegirl. Her mødte han ingen familier med hushjælp, men det største indtryk var alligevel, at ældre mennesker boede alene uden familiemedlemmer til at hjælpe. Bosco var meget begejstret for den danske mad og vores kaffekultur. Programmet for besøget Formålet med at få Bosco til Danmark var: 1. at inspirere ham musikalsk (besøg hos forskellige orkestre) 2. at vise ham, hvor meget der bliver arbejdet på at skaffe midler til at støtte i Uganda 3. at give ham indblik i vores skoleundervisning 4. at mødes med sponsorer (i særdeleshed Rotary) 5. at fortælle om Uganda og M-lisada, og endelig 6. at give ham et lille pusterum for de mange pligter i Uganda Bosco besøgte to forskellige amatørorkestre og oplevede, hvordan de holdt prøve. Han var desuden med på et spillejob. Han undrede sig over, at de musikere, som spiller samme instrument, gik i grupper og øvede. Der kunne alle bidrage med ideer. I Uganda er det kun dirigenten, der bestemmer. Bosco var med hos genbrugserne i Farum, og så hvilket arbejde, der gøres for at sortere og sælge for at skaffe penge til forskellige projekter. Han var med ude at hente (nyt) tøj fra forretninger både i Allerød og Ringsted. En musikforretning i Allerød, som tidligere har doneret nye trompeter mm., donerede denne gang nye violiner og meget andet, som kom med i bagagen. Han besøgte Agenda Agenturet i Albertslund, og talte med dem om solceller til et indslusningshus, som M-lisada forhåbentligt snart får. Agenturet har tidligere doneret solceller til 2 huse hos M-Lisada. Med hjælp fra Birgitte Bech besøgte Bosco Dyssegårdsskolen og deltog i musikundervisningen i 4. og 5. klasse. Igen lærte han en masse blandt andet at man lærer børnene rytmen, før de synger eller spiller. Og han var imponeret over standarden på vores skoler. Bosco holdt foredrag på en skole i Bjæverskov, hvor 7. 8. og 9. klasseeleverne lyttede intenst. Det er en gruppe elever, der normalt ikke er stille ret længe af gangen. Mange af eleverne kontaktede Bosco på Facebook efter skoletid. Bosco mødtes med Rotary Langelinie, først med udvalget for indsamling til et Drop-In hus, og dernæst med hele klubben til deres Rotary møde. Bosco havde aldrig drømt om, at han skulle sidde til bords med en præsident for Rotary. Bosco viste billeder og fortalte, så medlemmerne blev godt informeret om, hvad de støtter. Han holdt desuden foredrag på Cafe Retro i København. Her kom der flere tidligere frivillige på Børnehjemmet og sponsorer for at mødes med ham. Han hjalp med at pakke Børn i Afrikas blad og havde dermed mulighed for at træffe nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Vores børn gav ham ud over musikoplevelserne også et par ture i København. Tivoli, havnerundfarten, Amalienborg, Rundetårn mm. var gode oplevelser, selv om han godt kunne have undværet turen i rutchebanen. En koncert i Radioens nye koncertsal var en fin oplevelse, selv om der var en del dansk tale. Han var med os på tur til Fyn og Jylland, så han så både Storeog Lillebæltsbroerne, og nåede også et besøg hos Erik Foged i Århus. På vejen oplevede Bosco, hvordan ældre mennesker klarer sig i eget hjem. Vi besøgte ældre familiemedlemmer på 90 år, 87 år, og en enkelt på 82 år. Alle boede alene. Det var 14 fantastiske dage ikke mindst for os, og det er et stort ønske fra Bosco at få en ny mulighed for at opleve vores dejlige land. *)M-Lisada er en sammenskrivning af Music, Life Skills and Destitution Alleviation 11

Et hus til Nankima Bygget 2014

Et hus til Joseph Bygget 2014 13

Wikipedia - om Uganda Republikken Uganda er en indlandsstat i det østlige Centralafrika. Landet støder mod sydøst op til Victoriasøen, mod øst til Kenya, mod nord til Sydsudan. Mod vest er der grænse til Den Demokratiske Republik Congo samt Rwanda og endelig ligger Tanzania mod sydvest. På hjemmesiden www.visituganda.com kan man få alle tænkelige oplysninger om Uganda og ferier i Uganda. De forskellige attraktioner gennemgås område for område, Ugandas historie og praktiske oplysninger om landet er også til rådighed. Små film er med til at illustrere turistattraktionerne og de flotte hoteller. Der er også lister over tur-arrangører og meget andet. Alt sammen i skærende kontrast til de billeder vi viser her i bladet... men omvendt må man sige at Uganda faktisk har disse flotte attraktioner og hvis flere brugte landet som turistmål, ville det også indirekte gavne de fattige (kunne man håbe!). 14

Referat fra generalforsamling Generalforsamling blev afholdt torsdag d. 30. oktober i Dyssegårdskirkens lokaler. 20 medlemmer var mødt op. Ad 1) og 2) Jan Kildebogaard blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt iflg. vedtægterne. Anne Møller-Andersen blev valgt til referent. 3) Formanden aflagde årsberetning og sluttede med at takke bestyrelsen og alle frivillige for et godt stykke arbejde gennem det forløbne år. Årsberetningen blev enstemmigt godkendt (læs evt. den fuldstændige årsberetning på hjemmesiden). 4) Årsregnskabet for 2013 blev herefter fremlagt og kommenteret af kassereren, og efter et par spørgsmål og opklarende svar fra kassereren, blev årsregnskabet godkendt. 5) Næstformanden orienterede herefter om de tanker bestyrelsen har gjort sig for arbejdet det kommende år, bl.a. at der skal afholdes en strategidag for bestyrelsen i januar. Der blev ikke fremlagt konkrete forslag til generalforsamlingen. 6) Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne. 7) Budgetforslaget for 2015 blev fremlagt og kommenteret af kassereren. Bestyrelsen foreslog at kontingentet fastholdes med 75 kr. for familier og 50 kr. for enkeltmedlemmer. Budget og forslag til kontingent blev fodkendt. 8) Kasserer Lars Ravn blev genvalgt og revisionsfirmaet Beierholm i Århus bibeholdes. 9) På valg til bestyrelsen var Karsten Dam, Birgitte Bech og Ane Ludvigsen. Alle tre var villige til genvalg og blev herefter indvalgt i bestyrelsen for en ny to-årig periode. Fra Masomo blev Jonna Kildebogaard indstillet som observatør. 10) Merete Boye-Hansen og Nicole Scharf blev genvalgt som suppleanter. 11) Der er ingen stående udvalg og derfor ikke valg til disse. Aktivitetsudvalg kan nedsættes ad hoc. 13) Bestyrelsens forslag til små justeringer af vedtægterne blev vedtaget. Det handlede primært om Masomos adgang til at have egen konto og kreditkort og om at det pointeres at kontantbeholdninger skal minimeres både i Danmark og Uganda. 14) Eventuelt. Forskellige emner blev nævnt og kommenteret. Efter mødet konstituerede den nye bestyrelse sig med Karsten Dam som formand, Birgitte Bech som næstformand og Erik Foged som ansvarlig for medlemsservice. Giv en gave til Børn i Afrikas arbejde - og få skattefradrag i 2014 Du kan indbetale kontingent, gaver mv. via MobilePay til 5281 5264 eller i bank/netbank til vore konti i Nordea: Reg.nr. Konto nr. Børn i Afrika - kontingent, skoleprojekter, husbyggeprojektet, gaver: 0111 5906 851 158 Masomo: 0111 6448 983 690 Brug MobilePay til tlf. 5281 5264 NB: Overfør helst inden jul HUSK altid at skrive formål (f.eks. kont for kontingent eller blot gave ) og gerne BiA-nr. eller CPR-nr. i teksten. Har du skolesponsorat eller giver gaver er dit CPR-nr. nødvendigt for at Børn i Afrika kan indberette beløbet til Skat, Send i forbindelse med første indbetaling en mail med CPR-nr. og navn, adresse og tlf. til os på borniafrika@gmail.com (Hvis du ikke ønsker at skrive dit CPR-nr., så skriv dit navn og gerne fødselsdato på indbetalingen). Gaver, der skal indberettes til skattevæsenet for året 2014 bedes indbetalt inden jul. Hvis du vil give gaver til vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp i bank eller netbank skal du angive +01<+5400023<. I rubrikken Meddelelse til modtageren må du meget gerne skrive Børn i Afrika. Kontingent 2015 Enkeltpersoner... 50 kr. Familier... 75 kr. Det er tid for kontingentfornyelse - og som vanligt udsender vi ikke girokort. Vi opfordrer medlemmer og bidragsydere til at overføre beløbet via netbank eller Mobilepay 15

Giv julegaver der hjælper Et hus til Keduress Gaveide Mangler du en julegaveide, så giv en kvart, halv eller hel anpart til Børn i Afrikas husbyggeprojekt. Du bestemmer selv beløbet (187,50 kr / 375 kr. / 750 kr.) og vi mailer dig gavebeviset, som kan printes og benyttes som gave. En gave, som kan glæde både her i vinterkolde Danmark samt i solskins varme Uganda. Se fotos på side 12 & 13 af to af de huse, som er bygget i 2014. 2014D Sponsorat Et hus til Keduress koster 750 kr. pr. anpart Indbetal på bankkonto 0111 5906 851 158 En særligt udsat gruppe af børn i Uganda er de børn, hvis forældre er døde eller meget syge af AIDS/HIV. I Rakai-distriktet, hvor Børn i Afrika samarbejder med organisationen Racobao, har vi i siden 2012 skaffet midler til nye huse til syv familier. Beliggenhed: Landsbyen Kilindimula i Lyantonde distrikt. Familien består af 37-årige Tibine Keduress som er HIV-smittet og som blev forladt at sin mand da hun blev testet positiv for HIV i 2011. Efterfølgende er hun begyndt at få medicin mod HIV/AIDS. Børn: Der er 7 børn: Mwijukye (15 årig dreng), Jonas (13-årig dreng), Rachael (11-årig pige), Kabagambe (8-årig pige), Peninah (4-årig pige), Akandwanaho (3-årig dreng) og Florence (1-årig pige). De to ældste drenge er ikke med på billedet. Familiens levevilkår: De bor i et hus med hullet græstag. Alle børnene er droppet ud af skolen og de to ældste Mwijukye og Jonas har fungeret som familieoverhoveder der hele tiden leder efter småjobs i lokalsamfundet for at kunne brødføde familien. Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til skolesponsorater og andre støtteprojekter får skattefradrag. born iafrika@gmail.com Nu er det blevet lettere at give gaver til Børn i Afrika Du kan overføre små og store beløb med Danske Banks MobilePay ved at sende beløbet til Børn i Afrikas mobiltlf. 52 81 52 64. Overførslen er gratis for både giveren og Børn i Afrika. Husk at skrive en besked om hvad beløbet dækker og dit navn (-og gerne email, hvis vi ikke kender dig i forvejen). Det er fortsat muligt at give gaver ved overførsel via netbank - se kontonumre på foregående side. Få fradrag i skatten - giv gaver til Børn i Afrika.