TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune



Relaterede dokumenter
Ny naturgasledning til Aarhus Havn via Hasselager

indkaldelse af idéer og forslag

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Naturgas/biogas til transport

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

HMN Naturgas A/S. Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS Teresa Rocatis, Projektleder 1

Gasselskabernes Rolle

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

eklarationfor fjernvarme

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Klimaplan del 1 - Resumé

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

LNG Flydende Natur Gas

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Beregning af energibesparelser

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Råd og vejledning. Energi håndbogen

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Transkript:

Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning fra Riisvej i Favrskov Kommune, via Blåvej ved Sabro til Aarhus Havn. HMN foreslår et forløb, hvor ledningen løber langs med E45 og via Hasselager helt ned på havnen. På udvalgsmødet, hvor forslaget blev drøftet, blev der efterlyst et notat som belyste: Hvilke typer af virksomheder vil kunne anvende gas som procesenergi? Hvad betyder det potentielt for luftkvalitet og klima (CO2 regnskab)? Hvad betyder ledningen strategisk for Aarhus kommune? TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdeling Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 23 60 Direkte telefon: 41 85 98 89 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte e-mail: grol@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: gasledning til havnen Sagsbehandler: Ole Gregor Oplysningerne, som er baseret på dialog med HMN og deres rådgiver, fremgår af dette notat. 2. Indhold Virksomheder På havnen er der flere virksomheder med et stort energibehov, og på sigt kan der blive behov for LNG (flydende naturgas) til skibe og til godstransport. Ligesom det er muligt at etablere flere MR-stationer, eksempelvis ved transportcenteret i Årslev. Ledningen vil give virksomhederne i nærheden af MR-stationerne et alternativ til olie eller flaskegas. Eksempler på virksomheder med betydeligt energiforbrug er:

Korn- og foderstoffirmaer, som bruger energi til korntørring/foderproduktion. Asfalt- og bitumenvirksomhed Protein- og oliefabrik Transportvirksomheder (godstransport) Færgeterminal (LNG) Bageri, kafferisteri Og evt. busdrift Side 2 af 5 Der er i dag ikke kendte alternativer til olie/gas i forbindelse med opvarmning til procesformål. El er meget dyrt og vil desuden kræve en meget betydelig udbygning af elnettet, der pt. ikke er planlagt. Affaldvarme Aarhus er ved at undersøge, om der er tilstrækkeligt biogas (fra renseanlæg og biogasanlægget ved Spørring) til, at det kan dække behovet, hvis det besluttes at konvertere bybusserne til gasdrift. Anvendelsen af naturgas til busdrift er derfor ikke afklaret. Luftkvalitet og CO2 Overgang fra olie (dieselolie, fyringsolie, heavy fuel) til naturgas og potentielt bionaturgas, giver mulighed for en reduktion i luftforurening og CO2- udledningen fra virksomhederne. Energiforbrug i form af brændselsanvendelse medfører grundlæggende en luftforurening, der i vid udstrækning overføres til jord- og vandområder. Miljøbelastningen fra energiforbruget forurener luften på tre niveauer: Global luftforurening: Fælles for globalt luftforurenende stoffer er, at de bidrager til drivhuseffekten. Der er primært tale om stofferne kuldioxid (CO2) og metan (CH4) samt lattergas (N2O) og visse kølemidler (CFC). Regional luftforurening: En række luftforurenende stoffer kan spredes over større afstande og give skader som fx forsuring på dyre- og plantelivet samt bygninger. Der er tale om stofferne svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) og kulbrinter (HxCx). Lokal luftforurening: De stoffer, der hovedsagelig bidrager hertil, er SOx, NOx, CO, CxHx, PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) og partikler. Dansk Gasteknisk Center har udarbejdet opgørelser over emissioner fra store kedler og emissioner fra industrielle processer ved anvendelse af forskellige energikilder baseret på følgende nøgletal:

1 : Pr. 1000 m3 Energikilde Energiindhold GJ/ton CO2 potentiale kg/gj Naturgas 1 39,9 56,9 Fuelolie 40,7 78,0 Biogas 1 23,0 0,0 Side 3 af 5 Nedenstående figurer viser de af Dansk Gasteknisk Center beregnede emissioner for hhv. store kedler (1-15 MW) og industrielle processer, hvor fuelolie, gasolie (fyringsolie og diesel) og naturgas sammenlignes. Figurerne viser en reduceret emission af CO2 og SO2 ved overgang fra fuelolie og gasolie til naturgas, mens emission af NOx og CO vil være af samme størrelsesorden. Emission af partikler og PAH, som er væsentlige miljøbelastende faktorer ved forbrænding af diesel og fuelolie, er derimod meget lav ved forbrænding af naturgas. En opgørelse af den forventede reduktion i CO2-emission ved etablering af naturgasforsyning til Aarhus Havn afhænger af hvilke virksomheder, der overgår til naturgas, og hvilke energiformer de anvender i dag. Ifølge Energistyrelsen anvendes følgende nøgletal for CO2 pr. kwh: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh F-gas: 0,234 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,2665 kg CO2 pr. kwh Fuelolie: 0,281 kg CO2 pr. kwh

De potentielle kunder, som HMN forventer vil konvertere fra F-gas, gasolie og fuelolie til naturgas, vil ved et estimeret forbrug på 2.000 tons F-gas, 1.000 m³ gasolie og 6.100 tons fuelolie betyde en samlet CO2-reduktion i størrelsesordenen 6.600 tons. Side 4 af 5 Heri er ikke medregnet CO2-reduktion vedr. eventuel LNG-terminal, Aarhus- Samsø færge, tankstationer (biler - herunder Aarhus sporveje) samt AarhusKarlshamn. Strategisk betydning Aarhus Kommune bliver mere attraktiv for industrivirksomheder, som bruger energi til produktion, idet naturgas er billigere end fuelolie, gasolie og F-gas. Ledningen vil tilbyde virksomhederne i nærheden af målerstationerne et alternativ til at anvende olie som procesenergi og dermed reducere CO2- udledningen ift. den nuværende udledning. Det vil også bidrage til, at produktionsvirksomheder i Aarhus området, som anvender procesenergi, ikke bliver dårligere stillet end virksomheder andre steder i landet. Anvendelse af naturgas frem for olie vil give mindre luftforurening og begrænse vejtransporten af råstoffer til procesformål. Naturgassen vil dermed bidrage til at gøre Aarhus Kommune til en mere "grøn" kommune, idet naturgas er mindre miljøbelastende end olie. Hertil kommer, at der kan købes CO2-neutral naturgas, hvis virksomhederne ønsker det. Strategisk vil det også være muligt at etablere en LNG-terminal på Aarhus Havn, ligesom der vil være et potentiale for en evt. Aarhus - Samsø færge, som ville kunne sejle på naturgas/bionaturgas. Det vil også være muligt at reducere forbrug af dieselolie til bybusser, rutebiler og renovationsbiler ved konvertering fra diesel til naturgas/bionaturgas. Ligeledes vil det være muligt at etablere gastankstationer i Aarhus Kommune ved f.eks. motorvej E45, i Hasselager og ved Aarhus havn. Ved skift til gasbusser vil der skulle etableres nye tankanlæg. Der er i dag biogasanlæg, som renser biogassen, så den kan distribueres via naturgasnettet, og på sigt forventes der at blive flere anlæg og dermed en stigende mængde biogas.

Der er leveringsgaranti for naturgas. Biogas er der endnu ikke leveringsgaranti for, men det forventes at udviklingen vil gå mod, at dette kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid. Side 5 af 5 Samlet set vurderes naturgas/biogas til procesenergi at være et godt bidrag til vores klima- og miljømålsætninger på kort og mellemlangt sigt. På nuværende tidspunkt er el ikke et reelt alternativ men kan blive en løsning på langt sigt. Bente Lykke Sørensen