Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.



Relaterede dokumenter
mindre co 2 større livskvalitet

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Rensning af røg fra brændeovne

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune

Spar penge på køling - uden kølemidler

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Effektiviteten af fjernvarme

Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1

Beregning af energibesparelser

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Initiativer vedrørende varmepumper

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding

Maj Danske personbilers energiforbrug

Fremtidens brændeovne

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Tænk grønt det betaler sig

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1)

Danmarks energirejse

0 kost&ernæringsforbundet Forslag til spørgsmål til kandidaterne

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Europa-Huset

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Livet på pension i norden

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune

Fjernvarmecentralen Avedøre Holme. Nordholmen 1, 2650 Hvidovre

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Danskerne er nordiske mestre i velgørenhed

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Varmepumpefabrikantforeningen

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Hvad er socialkonstruktivisme?

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Fremtidens bilteknologier

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Faktaark om trængselsudfordringen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Krav til det offentliges indkøb af transport

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Brint til transport Planer & rammer

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 24. april 2006 PA1 Sag nr / Hlo/EMH. Talepunkter til samrådsspørgsmål U og V:

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Partikler fra tobaksrøg. Et litteraturstudie

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

I den forbindelse er det da bemærkelsesværdigt, at den samlede danske øleksport til hele Tyskland er mindre, end 7 store danske

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Transkript:

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011

Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige verden har tilvækst af skov. I Danmark er den årlige tilvækst af skov på cirka 5 mio. kubikmeter om året. (Kilde: Københavns Universitet, Skov & Landskab) Brændefyring er CO2-neutral. Ved afbrænding af træ frigives CO 2 svarende til den mængde, træet har optaget under væksten. (Kilde: Energistyrelsen 2007) Fyring med træ sparer Danmark for cirka 500.000 tons fyringsolie årligt (Kilde: Energistyrelsen 2007) Brændefyring reducerer Danmarks udslip af CO 2 med 1,6 mio. tons årligt. Det svarer til 10 % af Danmarks forpligtelse i Kyoto-aftalen. (Kilde: Energistyrelsen 2007) 20 % af Danmarks vedvarende energi leveres af brændefyring. Andelen ventes at stige til 28 % frem til 2020 (Kilde: Energistyrelsen 2010) I andre lande, bl.a. Norge og Sverige, indgår en målrettet satsning på brændefyring som et aktivt element i energipolitikken.

Brændeovnens teknologiske udvikling og effekten af den. Takket være massive investeringer i produktudvikling er emissionen af partikler PM 2,5 mere end halveret siden 2002. En moderne, dansk brændeovn udleder i dag under 5 g partikler pr. kilo indfyret træ. Det er under det halve af de tilladte grænseværdier. Effekten synes i nogen grad at være kommet bag på myndigheder og forskere. Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde i maj 2010 faglig rapport 779, der fastslog, at brændefyringens bidrag til luftforureningen kun er halvt så stort som tidligere antaget. Den positive effekt af de moderne brændeovne er understøttet af DMU selv i april 2011. På baggrund af rapporten Langtransporteret luftforurening 2009 udtaler kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen, DMU, at et stigende antal moderne brændeovne får kurven over luftforureningens udvikling til at knække: Udviklingen går i den rigtige retning. De brændeovne, der sælges i dag, har en langt lavere udledning end gamle typer, så vi vil opleve en faldende udledning, med mindre forbruget af brænde går helt amok.

(Kilde: Teknologisk Institut)

Forskningens resultater taler tydeligt Alle væsentlige undersøgelser og forskningsprojekter har gennem de seneste år entydigt konkluderet, at såvel omfanget af partikelforureningen fra brændeovne som farligheden af partiklerne ikke er så omfattende, som myndigheder og forskerne hidtil har antaget og postuleret. April 2011 Danmarks Miljøundersøgelser: Langtransporteret luftforurening 2009 Luftens indhold af partikler PM 2,5 er faldende - fra 22.000 tons PM 2,5 i 2007 til godt 18.000 tons i 2009. Kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen fra DMU tilskriver bl.a. moderne brændeovne en del af æren for den faldende forurening med PM 2,5 og siger, at forureningskurven er knækket (Ingeniøren 15. april 2011) Februar 2011 Pernille Høgh Danielsen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab Partikler fra brænderøg er mindre skadelige end partikler fra bilers udstødning. Partikler fra brænderøg er mindre skadelige for menneskers DNA end hidtil antaget. Artikel fra videnskab.dk kan læses her: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/braenderog-er-mindre-skadelig-end-bilos Artikel fra Chemical Research in Toxicology kan læses her: http://pubs.acs.org/stoken/presspac/presspac/full/10.1021/tx100407m

December 2010: Energistyrelsen: Brændeforbruget i Danmark er faldet Opgørelsen er udarbejdet af Force Instituttet og Teknologisk Institut. Opgørelsesmetoden er ny og vurderes at være mere nøjagtig end tidligere anvendte metoder. Opgørelsen viser, at det samlede brændeforbrug i Danmark er faldet fra 27,2 Petajoule (PJ) i 2007 til 25,1 PJ i 2009. http://www.ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/2010/sider/20101103nyopgorelseafbraendeforbrug.aspx Maj 2010: Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport 779, "Brændefyrings bidrag til luftforurening": Partikelemissionen fra brændefyring i Danmark kun cirka halvt så stor om hidtil antaget Danmarks Miljøundersøgelser nedtoner i Faglig rapport 779 om luftforureningen i Danmark den rolle, som brændefyring og dermed brændeovne spiller i den samlede luftforurening i Danmark. DMU konkluderer på baggrund af faktiske målinger, at man i fremtiden bør halvere den faktor, der bruges, når brændefyrings bidrag til den samlede luftforurening opgøres. Eller sagt på en anden måde: Brændeovne udleder kun halvt så mange partikler som hidtil antaget. http://www2.dmu.dk/pub/fr779.pdf

Maj 2009 Jacob Löndahl, Lunds Universitet: 80 % af de indåndede partikler fra brænderøg forlader kroppen igen og efterlader ingen risiko for sygdom, viser ny svensk analysemetode Partikler fra f.eks. bilers udstødning optages i langt større grad i den menneskelige organisme end partikler i røgen fra brændeovne eller anden form for fyring med træ. Resultaterne af en omfattende, svensk analyse efter nye målemetoder viser, at kun cirka 20 % af de indåndede partikler fra brænderøg forbliver i organismen, mens det for partikler fra bilers udstødning er hele 66 %, der kan optages i organismen. Den ny målemetode RESPI - er udviklet af Jacob Löndahl fra Avdelningen för Kärnfysik på Lunds Tekniska Høgskola under Lunds Universitet. Han siger, at resultaterne kan få indflydelse på vurderingen af den helbredsrisiko, der er forbundet med træfyring og anden opvarmning med biomasse. Det er partiklernes størrelse og egenskaber, der er årsag til, at partikler fra afbrænding af træ ikke optages i organismen i så stort omfang som hidtil antaget. Partiklerne fra træfyring indeholder ofte store mængder salte, som efter indånding suger fugt fra den menneskelige organisme og får partiklen til at vokse. Derved nedsættes risikoen for, at partiklen sætter sig fast i f.eks. luftvejene i en grad, så 80 % af de indåndede partikler fra f.eks. brænderøg forlader organismen igen ved udånding og dermed altså ikke som hidtil antaget fører til øget risiko for luftvejssygdomme. Partikler fra f.eks. dieselbilers udstødning er mindre end partikler fra brænderøg og optager ikke i samme grad fugt. De meget små partikler fæstner sig i langt højere grad i organismen, så kun cirka 33 % forlader kroppen ved udånding, viser den nye analysemetode. Experimental Determination of the Deposition of Aerosol Particles in the Human Respiratory Tract (Lunds Universitet, maj 2009)

Korrekt brugeradfærd = stor miljøgevinst Mange fyrer korrekt få fyrer forkert Sådan lyder konklusionen i rapporten fra Miljøprojekt 1343 udgivet af Miljøministeriet i 2010. Undersøgelsen viser, at 82 % af de danske brændeovnsbrugere fyrer miljøbevist og benytter sig af de kendte råd om fornuftig fyring. Det er altså de få, der står for en væsentlig del af forureningen. Det er DMU, myndigheder, skorstensfejere og alle andre med relation til brændefyring og brændeovne enige om. Der vil derfor ligge en betydelig miljøgevinst i at få endnu flere til at fyre efter Fyr Rigtigt -reglerne. En kombination af informationskampagner og større beføjelser til skorstensfejerne kunne effektivt reducere den lille del af brændeovnsbrugerne, som står for den største del af forureningen.

Anbefalinger Information til brændeovnsbrugerne Initiativer og incitamentsordninger til at få gamle brændeovne skiftet ud. Her er gode eksempler fra Tyskland og Norge. Større beføjelser til skorstensfejerne