3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

Relaterede dokumenter
Alfabetisk nøgle til kranium

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni af 6

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Nervesystemet. introduktion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Analgesiformer og injektionsteknik

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

Studiespørgsmål til nervesystemet

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Næsens og bihulernes sygdomme

STØTTEVÆV - almen histologi

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Studiespørgsmål til nervesystemet

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Smerte påvirker altid adfærd.

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:

Introduktion - Basal anatomi

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

M-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Tentamen i Neuroanatomi kl. 9-11

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

HHU FACE YOGA 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Transkript:

1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A. indlejres osteoblaster i bruskgrundsubstansen B. dannes den første knogle uden på bruskmodellens midterste del C. bliver bruskceller til osteoblaster D. forkalker bruskgrundsubstansen E. bliver en del af bruskgrundsubstansen til osteoidt væv 3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk 4. For blandede endestykker gælder at de A. indeholder serøse og mucøse celler der er spredt tilfældigt mellem hinanden B. alle er ekstraepiteliale C. alle hører til endokrine kirtler D. sender sekret til blodbanen E. alle er multicellulære 5. På billederne kan følgende udsagn accepteres A. de kollagene fibrilbundter dominerer B. alle fibrilbundter løber parallelt C. der er mange celler efter bindevævsforhold D. vævet er løst E. vævet er højt organiseret 6. For blod gælder at A. neutrofile granulocyter udgør størstedelen af de hvide blodlegemer B. basofile granulocyter udgør under 1% af de hvide blodlegemer C. lymfocyter udgør 2-4% af de hvide blodlegemer D. eosinofile granulocyter har røde granula i kernen E. granula forsvinder fra granulocyterne ved agranulocytose 7. Følgende udsagn kan accepteres A. fra tilvækstlisten dannes permanente molarer B. interglobulardentin findes både i krone og rod C. Serre s perler stammer fra Hertwig s rodepitelskede D. de centrale celler i vestibularlisten forsvinder E. alle permanente tænder anlægges efter fødslen 8. For Hertwig s rodepitelskede gælder, at A. odontoblaster lejrer sig på dens indside B. cementoblaster lejrer sig på dens udside C. den standser rodens vækst D. Malassez epiteløer ligger mellem dentin og dement E. den inducerer knogledannelsen 9. Pulpa A. indeholder de cementoblaster, der danner rodens cement B. dannes af tandpapillen C. indeholder Sharpey s tråde D. indeholder talrige proprioceptive nervetråde E. ernæres hovedsageligt fra dentinkanalerne 10. Atlas A. mangler tværtappe B. har torntap C. mangler hvirvellegeme D. har hul i torntappen E. kaldes taphvirvel

11. En typisk vertebra cervicalis og vertebra thoracica har begge A. en tvedelt torntap B. et hul i tværtappene C. et nyreformet hvirvellegeme D. facetter til ribben E. fire ledtappe hver 12. For kraniet gælder at A. forreste del af theca cranii hører til ansigtskraniet B. Frankfurter-horisontalplanet går gennem øvre kant af ydre øreåbning C. cranium cerebrale er identisk med splanchnocranium D. theca cranii udelukkende hører til neurocranium E. Frankfurter-horisontalplanet danner grænsen mellem ansigtskraniet og hjernekraniet 13. Fra cavitas cranii er der direkte forbindelse til A. orbita B. sinus maxillaris C. sinus sphenoidalis D. fossa infratemporalis E. spatium lateropharyngeum 14. Både cavitas nasi og fossa pterygopalatina står i direkte forbindelse med A. mundhulen B. kraniehulen C. fossa infratemporalis D. pandehulen E. kæbehulen 15. Facies infratemporalis maxillae A. danner forvæg i fossa pterygopalatina B. er bagfladen af corpus maxillae C. afgrænses af margo infraorbitalis D. bærer foramen infraorbitale E. danner suturforbindelse med arcus zygomaticus 16. Kæbeleddet A. dannes af mandibula og os temporale B. indeholder en meniscus articularis C. er et kugleled D. er beklædt med hyalinbrusk på begge ledflader E. har en slap fibrøs kapsel 17. Fælles for disci og menisci articulares er, at de A. altid består af fibrocartilago B. består af hyalinbrusk, med enkelte undtagelser C. findes i de fleste synchondroser D. findes i alle ægte led E. tilsammen kaldes ledbrusk 18. Om hovedets led gælder at A. suturer findes både i basis og theca cranii B. synchondrosen mellem os occipitale og os sphenoidale bevares hele livet C. synchondrosen mellem os occipitale og os sphenoidale har betydning for kraniets breddevækst D. kæbeleddet fungerer som hængselled E. de to ledkamre i kæbeleddet altid står i forbindelse med hinanden 19. Både m. mylohyoideus og venter anterior m. digastrici A. hører til indholdet i regio sublingualis B. omskedes af lamina superficialis fasciae cervicalis C. innerveres af n. mandibularis D. hæfter sig udelukkende på os hyoideum E. hører til de suprahyoide muskler 20. Platysma A. hører til ansigtsmuskler B. ligger i cutis C. innerveres af n. facialis D. omskedes af lamina superficialis fasciae cervicalis E. spænder sig mellem brystkasse og mandibula

21. I begrænsningen af scalenerporten indgår A. m. scalenus medius B. første ribben C. andet ribben D. clavicula E. scapula 22. Både m. pterygoideus lateralis og m. pterygoideus medialis A. danner bagvæg i fossa infratemporalis B. fungerer som lukkemuskler C. deltager i begrænsningen af submandibularislogen D. hører til indholdet i øverste del af spatium lateropharyngeum E. indgår i forvæggen af parotislogen 23. Galea aponeurotica er A. en del af m. occipitofrontalis B. periost på kranielåget C. en sene mellem kødede afsnit D. identisk med theca cranii E. fællesnavn for m. epicranius med overliggende underhud og hud 24. Følgende udspringer med en del af fibrene fra os zygomaticum A. m. levator anguli oris B. m. masseter C. m. buccinator D. m pterygoideus lateralis E. m. pterygoideus medialis 25. Musklen, der er markeret 8, er A. m. depressor labii inferioris B. m. mentalis C. bidragyder til m. orbicularis oris fig.52my D. en underlæbemuskel E. hagens muskel 26. Lamina prevertebralis fasciae cervicalis A. beklæder forfladen af muskler på rygsøjlens halsdel B. omskeder de infrahyoide muskler C. er hæftet til os hyoideum D. har tilhæftning til basis mandibulae E. smelter bagtil sammen med lamina superficialis fasciae cervicalis 27. Mediastinum superius A. deles i tre dele B. indeholder hjerte og hjertepose C. strækker sig fra sternum til columna vertebralis D. indeholder hovedbronchierne E. gennemløbes af de tre store nerver, der kommer fra halsen 28. I spatium retroperitoneale ligger A. mavesæk B. duodenum C. jejunum D. v. cava inferior E. ileum 29. Ved en lodret snitlæsion i regio masseterica kan man frygte læsion af A. n. buccalis B. n. massetericus C. n. facialis D. n. auriculotemporalis E. grene fra plexus cervicalis 30. I både fossa infratemporalis og spatium lateropharyngeum findes A. udspringet af m. pterygoideus medialis B. m. stylohyoideus C. n. buccalis D. a. carotis externa E. nerven, der forsyner tænderne i underkæben

31. Fra fossa infratemporalis er der direkte forbindelse til A. regio buccalis B. regio oralis C. fossa cranii posterior D. trigonum submandibulare E. regio sublingualis 32. Regio sublingualis indeholder A. hele m. hyoglossus B. hele m. mylohyoideus C. n. lingualis D. n. alveolaris inferior E. ggl. submandibulare 33. Til de ydre tungemuskler hører A. m. geniohyoideus B. m. mylohyoideus C. m. hyoglossus D. m. stylohyoideus E. m. genioglossus 34. Slimhinde med udpræget mekanisk funktion findes på A. læber B. tungeryg C. hårde gane D. kinder E. processus alveolaris 35. For palatum molle gælder at A. drøbelen hedder uvea B. ganeaponeurosen dannes af m. levator veli palatini C. m. tensor veli palatini udspringer fra hamulus pterygoideus D. m. glossopalatinus ligger i forreste ganebue E. både m. tensor og m. levator veli palatini udspringer fra cartilago tubae auditivae (=auditoriae) 36. Caruncula sublingualis A. findes i vestibulum oris B. ligger på hver side af læbebåndet i underkæben C. er udmundingssted for hele gl. sublingualis D. er en slimhindeforhøjning i sulcus alveololingualis E. er uparret og ligger i midtlinien 37. I kindens tela submucosa træffes A. muskler B. fedtlegeme C. ørespytkirtlens udførselsgang D. store ansigtskar E. små spytkirtler 38. Fælles for jejunum og ileum er, at begge A. ligger i spatium retroperitoneale B. sender veneblodet direkte til v. cava inferior C. har plicae circulares, der udelukkende består af tunica mucosa D. indeholder lymfenoduli, der optræder enkeltvis E. har bægerceller i lamina epithelialis 39. Gaster (=Ventriculus) A. hører til spatium retroperitoneale B. sender veneblodet direkte til v. cava inferior C. har den orale ende til venstre for midtlinien D. har to krøs E. er kun beklædt med peritoneum på forfladen 40. Aditus laryngis begrænses af A. arcus palotopharyngeus i højre og venstre side B. recessus piriformis C. raphe pharyngis D. plicae aryepiglotticae E. epiglottis

41. Fælles for pancreas og hepar er, at begge A. er omgivet af peritoneum på næsten hele overfladen B. anlægges intraperitonealt C. får blod gennem v. portae D. ligger foran primært retroperitoneale organer E. er kileformede 42. Til sinus paranasales hører A. sibensceller B. cellulae ethmoidales C. cellulae mastoideae D. sella turcica E. cavitas tympanica 43. I prostata findes A. urinrør B. blærehals C. urinledere D. ejakulationskanaler E. sædledere 44. Ovulation er A. dannelse af follikelhule B. bristning af sekundær follikel C. dannelse af gult legeme D. indledning til menstruation E. indlejring af det befrugtede æg i uterus 45. Fra vas efferens i nyren går blodet direkte til A. vener B. kapillærer C. arterioler D. sinusoider E. glomerulus 46. Nystagmus A. vil sige halvsidig blindhed B. er rytmiske øjenbevægelser C. kan optræde ved lidelser i cerebellum D. betyder bortfald af dybdesensibiliteten ved bagstrengslæsioner E. er en form for sjæleblindhed 47. se MC 2015Paleocerebellum A. modtager tractus spinocerebellaris posterior B. sender impulser til nucleus ruber via nucleus dentatus C. modtager alle pontocerebellare baner D. benytter næsten udelukkende nucleus fastigii som udfaldsport E. sender næsten udelukkende impulser til vestibularkernerne 48. Fælles for hippocampus og nucleus caudatus er, at begge A. indgår i begrænsningen af lateralventriklen B. hører til de basale hjerneganglier C. indgår i det limbiske system D. udgør en del af det ekstrapyramidale system E. har betydning for indprentning af nye indtryk 49. se MC 2015Fælles for fasciculus gracilis og fasciculus cuneatus er, at begge A. ligger i bagstrengen B. ligger i funiculus lateralis C. udelukkende dannes af nervetråde fra første neuron D. består af nervetråde med trofisk centrum i rygmarven E. uden afbrydelse går til gyrus postcentralis 50. se MC 2015Fælles for tractus vestibulospinalis og tractus rubrospinalis er at begge A. sender impulser til forhornsceller B. begynder i mesencephalon C. krydser midtlinien før de når medulla spinalis D. indgår i pyramideforstrengsbanerne E. udgår fra kerner i det ekstrapyramidale system

51. Følgende udsagn kan accepteres A. motoriske forhornsceller påvirkes af efferente baner fra subcorticale kerner B. pyramideforstrengsbanen er større end pyramidesidestrengsbanen C. pyramidebanernes første neuron ligger udelukkende i gyrus præcentralis D. en del pyramidebaner går til hjernenervekerner E. alle tråde i pyramidebanerne løber gennem thalamus 52. Både n. hypoglossus og n. glossopharyngeus A. går gennem trigonum submandibulare B. går gennem regio sublingualis C. fører smagstråde fra bageste del af tungen D. innerverer tungemuskler E. findes i spatium lateropharyngeum 53. Følelsesløshed af huden i regio parotideomasseterica skyldes beskadigelse af A. n. buccalis B. n. massetericus C. n. maxillaris D. n. auricularis magnus E. n. facialis 54. Ggl. pterygopalatinum A. modtager sensitive tråde fra n. ophthalmicus B. modtager parasympatiske tråde fra n. glossopharyngeus C. består af pseudounipolare nerveceller D. gennemløbes af sekretoriske impulser til tårekirtlen E. ligger i fossa infratemporalis 55. Ved læsion af n. facialis nær dens apparente udspring findes A. synkebesvær B. ophævet sekretion i gl. parotidea C. tørhed af hornhinde og bindehinde D. nedsat smagsevne E. dobbeltsyn 56. Ved overrivning af n. trigeminus fås lammelse af A. en tungemuskel B. muskler i mundbunden C. tre svælgmuskler D. en ganemuskel E. ansigtsmusklerne under øjenspalten 57. Både n. maxillaris og n. ophthalmicus A. går gennem fissura orbitalis superior B. passerer gennem fossa pterygopalatina C. indeholder tråde fra radix motoria D. innerverer ringmusklen om øjeåbningen E. afgår i fossa cranii media 58. N. oculomotorius A. innerverer den lige laterale øjenmuskel B. indeholder parasympatiske tråde til tårekirtlen C. følges med n. opticus gennem foramen opticum D. innerverer den nederste skrå øjenmuskel E. innerverer m. orbicularis oculi 59. Den membranøse snegl A. indeholder sanseceller, der er nerveceller B. indeholder hørestrenge i membrana tectoria C. fungerer som høreorgan D. har direkte forbindelse med samme forgårdssæk som buegangene E. indeholder lamina basilaris, der bærer det Cortiske organ 60. For høre- og ligevægtsorganet gælder, at A. det ovale vindue i trommehulens mediale væg lukkes af hammerskaftet B. det Eustachiske rør forbinder trommehule og næsehule C. m. tensor tympani hæfter sig på hammeren D. m. stapedius innerveres af n. facialis E. hammeren er den mest mediale af de tre øreknogler

61. Kammervæsken i øjet A. produceres af årehinden B. dannes af strålelegemet C. stammer fra liquor cerebrospinalis D. optages gennem karrene i iris E. forlader øjet via kanaler i bindehinden 62. Om hornhinden i øjet gælder, at den A. mangler nerver i epitelet B. er beklædt med et forhornet pladeepitel C. indeholder canalis Schlemmi D. mangler kar E. indeholder et tykt lag organiseret bindevæv 63. V. cava inferior modtager tilløb direkte fra A. peritonealiserede tarmafsnit B. sekundært retroperitoneale organer C. primært retroperitoneale organer D. lever E. splen (= lien) 64. A. carotis interna A. begynder i spatium lateropharyngeum B. ender i canalis caroticus C. afsender a. maxillaris D. mangler grene på halsen E. begynder ved apertura thoracis superior 65. A. carotis externa A. er hjernens vigtigste arterie B. løber udelukkende i spatium lateropharyngeum C. afgiver en enkelt sidegren i gl. parotidea D. afgår direkte fra arcus aortae i venstre side E. begynder ud for trigonum caroticum 66. Lommeklapper findes i A. v. cava superior B. v. cava inferior C. ostium aortae D. ostium pulmonale E. vv. pulmonales 67. Nodi cervicales profundi modtager lymfe direkte fra A. fortænderne i underkæben B. tonsiller C. ganen D. faciale gingiva i overkæben E. præmolarerne i overkæben 68. Fra urinledertræet dannes A. urinrør B. urinblære C. nyrens samlerør D. æggeleder E. nefronerne i nyren 69. I placenta er moderens blod A. helt skilt fra fosterets blod B. i ringe grad blandet med fosterets blod C. i moderat grad blandet med fosterets blod D. helt blandet med fosterets blod E. helt fortrængt af fosterets blod 70. Fertilisation finder normalt sted i A. livmoder B. bughinde C. ovarie D. mediale del af æggelederen E. laterale del af æggelederen