Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Transkript

1 : Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk

2 Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den laterale del af metencephalon og varetager derfor behandlingen af afferente impulser; den medvirker i ligevægtsreflekserne og er ansvarlig for tonus i den tværstribede muskulatur samt for koordineringen af muskelkontraktioner i de enkelte muskelgrupper; for at kunne udføre disse funktioner modtager cerebellum afferente impulser fra næsten ethvert afsnit i CNS og sender selv fibre til store områder; nervecellerne i cerebellum er samlet i to felter: cortex cerebelli og de centrale kerner, nuclei cerebelli; de afferente fibre ender alle i cortex, mens de efferente fibre har deres nerveceller liggende i nuclei cerebelli; de to områder er adskilt af hvid substans. Inddeling Inddeles i: lobus flocculonodularis, lobus anterior og lobus posterior; lobus flocculonodularis er repræsenteret ved lingula (smal plade af hvid substans, der fra velum medullare superior strækker sig ned i vermis), flocculus (to små frynser, der er delvist isoleret fra resten af hæmisfærerne; ligger fortil og er i forbindelse med vermis) og nodulus (den smalle del af vermis, som er i forbindelse med flocculus); lobus anterior er den del af cerebellums øverste flade, der ligger foran fissura prima; lobus posterior er den resterende del af cerebellum). Overfladeanatomi Folia cerebelli (de tætliggende blade, som overfladen opdeles i af de mange fissurer), fissurae cerebelli, hemispherium cerebelli, vermis cerebelli (den midtstillede del af cerebellum - er kun synlig på cerebellums nederste flade), fissura dorsolateralis (adskiller den dorsale flade fra den ventrale), fissura prima (ligger mellem de forreste 2/3 og den bagerste 1/3 af den øverste flade), lobus anterior (se inddeling), lobus posterior (se inddeling), tonsilla cerebelli (bønnestor fremhvælvning på den nederste del af hæmisfæren), lobus flocculonodularis (se inddeling), nodulus (se inddeling), flocculus (se inddeling), pedunculus cerebellaris inferior, medius et superior (forbinder cerebellum med hhv. medulla oblongata, pons og mesencephalon). Tværsnit På et tværsnit af cerebellum skal følgende beskrives: Nuclei cerebelli: nucleus dentatus (den største centrale kerne; ligner i sin opbygning nucleus olivarius inferior; efferente fibre fra kernen udgør størstedelen af fibrene i pedunculus cerebellaris superior), nucleus emboliformis (lille kerne, der ligger medialt for nucleus dentatus), nucleus globosus (kugleformet kerne, der ligger medialt for nucleus emboliformis), nucleus fastigii (ligger rostralt for nucleus globosus tæt ved midtlinien), cortex cerebelli. manan.dk Side 1 af 2

3 Cerebellum Samlet redegørelse Redegøre for følgende forbindelser mellem cerebellum og det øvrige centralnervesystem: Tractus vestibulocerebellaris (ligger i pedunculus cerebellaris inferior; indeholder tråde direkte fra n. vestibularis - dog også fra flere af vestibulariskernerne; har relation til ligevægtsreflekserne), tractus spinocerebellaris ventralis et dorsalis (fører proprioceptive impulser fra hele kroppen til cerebellum via hhv. pedunculus cerebellaris superior og inferior; fibrene ender i lobus flocculonodularis), tractus olivocerebellaris (indeholder fibre fra den modsidige nucleus olivarius inferior; løber ud til alle dele af cerebellum), tractus pontocerebellaris (en del af tractus corticopontocerebellaris; løber gennem pedunculus cerebellaris medius til lobus posterior), tractus cerebellorubralis (fibre fra nuclei cerebelli til nucleus ruber, der er et vigtigt knudepunkt for de nerveimpulser, der regulerer tonus i den tværstribede muskulatur) og tractus cerebellothalamicus (efferent bane fra nuclei cerebelli til thalamus via pedunculus cerebellaris superior; nogle af impulserne fortsætter op til motorisk cortex). Blodforsyning Cerebellum bliver forsynet af følgende arterier: a. cerebelli inferior posterior (fra a. vertebralis), a. cerebelli inferior anterior og fra a. cerebelli superior (begge fra a. basilaris); ved manglende blodforsyning optræder svære symptomer. manan.dk Side 2 af 2

4 Diencephalon Diencephalon Generelt: Diencephalon (mellemhjernen) er udviklet i væggen af den første hjerneblære og ligger i den rostrale forlængelse af mesencephalon i væggene omkring den 3. ventrikel; herfra er der forbindelse til de to lateralventrikler gennem foramen interventrikulare; det meste af diencephalon er dybt begravet i storhjernen - kun en lille del bagtil og nedadtil er synlig udefra. Inddeling: Diencephalon består både af grå og hvid substans; den grå substans findes i form af et stort antal kerner, der er samlet i følgende områder: thalamus, hypothalamus, epithalamus, metathalamus, og subthalamus. 3. ventrikel og overfladeanatomi: 3. hjerneventrikel ligger i diencephalon og er et saggitalt stillet kileformet hulrum, der nedadtil og bagtil modtager indmundingen af aquaductus mesencephali og som på hver side har forbindelse til hver af de to lateralventrikler gennem foramen interventriculare; 3. ventrikel beskrives med to laterale vægge, en forvæg, en bagvæg, et gulv og et loft. Lateralvæggene: Omfatter to områder - nemlig et afsnit opadtil, som udgøres af medialfladen af de forreste 2/3 af thalamus, og et nederste afsnit, som dannes af hypothalamus; grænsen mellem de to områder er markeret af en fure, sulcus hypothalamicus; umiddelbart foran den forreste pol på thalamus ligger foramen interventriculare med en forreste begrænsning, der udgøres af et tykt bundt af hvid substans, fornix (løber fra området under corpus callosum til corpus mamillare i hypothalamus); de to lateralvægge i 3. ventrikel er hyppigt i kontakt i et lille område, adhasio interthalamica - dog uden funktionel betydning. Forvæggen: Tynd; udgøres af lamina terminalis (grå substans, der strækker sig mellem rostrum corporis callosi og chiasma opticum); opadtil indeholder forvæggen de to columnae fornicis og et bundt af hvid substans, der forbinder højre og venstre hjernehalvdel, commisura anterior; helt fremme på grænsen mellem forvæg og gulv ligger en lille fordybning oven over chiasma opticum - nemlig recessus opticus. Bagvæggen: Heri indgår corpus pineale og et tyndt bundt af hvid substans, commissura posterior; en fordybning, recessus pineale strækker sig op i stilken på corpus pineale. manan.dk Side 1 af 6

5 Diencephalon Gulvet: Dannes mest af hypothalamus - nævnt forfra chiasma opticum, infundibulum (forbindelsen mellem gulvet af diencephalon og hypofysen - hypofysestilken), tuber cinereum (et område i den grå substans i diencephalon, hvorfra hypofysestilken afgår), corpora mamillaria (små, glatte halvkugleformede prominenser, der ligger side om side i bunden af diencephalon bag ved tuber cinereum og foran fossa interpeduncularis) og substantia perforata posterior; allerbagerst ligger mesencephalon. Loftet: Spænder sig mellem de øverste rande af lateralvæggene, der vender op mod fissura transversa cerebri; loftet indeholder ikke nervevæv, men udgøres af tela choroidea; i loftet findes et saggitalt forløbende plexus choroideus ventriculi tertii. Thalamus: Overfladeanatomi: Thalamus er to store ovoide samlinger af grå substans, der ligger på hver side af midtlinien i lateralvæggen af 3. ventrikel; længdeakserne for de to thalami konvergerer fortil, hvor den rostrale pol, tuberculum anterius thalami, ligger tæt ved midlinien; de to thalami er her hyppigt i kontakt i et lille område, adhasio interthalamica - dog uden funktionel betydning; den bagerste pol på thalamus, pulvinar thalami, ligger lige under telencephalon og rager som et halvtag ud oven den øverste, laterale del af mesencephalon. Kerner og forbindelser: I thalamus er nervecellerne anordnet i kerner, der igen danner kernegrupper; de enkelte kernegrupper er i varierende omfang adskilt af hvid substans, lamina medullaris thalami, der på et horisontalsnit nærmest er Y-formet og opdeler kernerne i en forreste (nuclei anteriores), en medial (nuclei mediales) og en venterolateral gruppe (nucleus ventralis anterior, nucleus ventralis lateralis, nuclei ventrales posteriores); der findes også enkelte kerner indlejret i lamina medullaris thalami - kaldes nuclei intralaminares. Nuclei anteriores: Disse kerner modtager et tykt fiberbundt, tractus mamillothalamicus, fra corpus mamillare; fasciculus mamillothalamicus transmitterer impulser fra hippocampus gennem fornix; er altså herigennem i forbindelse med det limbiske system; nuclei anteriores sender tråde tilbage til corpora mamillaria. Nuclei mediales: Har forbindelse til alle de øvrige kernegrupper i thalamus og modtager desuden fibre fra frontalcortex (radiationes thalamica anteriores) og fra corpus amygdaloideum; har desuden reciprok forbindelse til både corpus striatum og hypothalamus. Nucleus ventralis anterior: Modtager tråde fra nucleus dentatus i cerebellum, globus pallidus, og corpora mamillaria og har reciprok forbindelse til den motoriske hjernebark. Nuclei ventralis lateralis: Modtager også fibre fra nucleus dentatus i cerebellum i den modsatte side gennem pedunculus cerebellaris superior; fiberbundtet kaldes tractus dentothalamicus. manan.dk Side 2 af 6

6 Diencephalon Nuclei ventrales posteriores: Her ender lemniscus medialis (den rostrale fortsættelse af bagstrengsbanerne), lemniscus spinalis (den rostrale fortsættelse af de to tracti spinothlalamici), lemniscus trigeminalis (herigennem går sensoriske impulser fra hele ansigtet fra n. trigeminus), radiationes thalamica centrales (tråde fra thalamus til cortex cerebri). Hypothalamus: Hypothalamus er et tyndt kileformet område, der ligger neden under og medialt for thalamus i væggen og bunden af 3. ventrikel; mellem thalamus og hypothalamus findes en tydelig fure, sulcus hypothalamicus; til hypothalamus medregnes nævnt forfra chiasma opticum, infundibulum (forbindelsen mellem gulvet af diencephalon og hypofysen - også kaldet hypofysestilken), tuber cinereum (et område i den grå substans i diencephalon, hvorfra hypofysestilken afgår), corpora mamillaria (små, glatte halvkugleformede prominenser, der ligger side om side i bunden af diencephalon bag ved tuber cinereum og foran fossa interpeduncularis). manan.dk Side 3 af 6

7 Funktion: Diencephalon Hypothalamus er det overordnede centrum for regulationen af aktiviteterne i indvoldsorganerne; desuden er hypothalamus centrum for nogle specialisrede autonome reflekser: Kontrol med føde- og væskeindtagelse, Temperaturregulation (f.eks. ved styring af svedsekretionen og hudkappillærernes gennemstrømmelighed), Regulering af seksualaktivitet (styrer hypofysens produktion af gonadotrope hormoner) og Kontrol med endokrine funktioner (nede under hypothalamus i sella turcica i kilebenslegemet ligger hypofysen, der er en endokrin kirtel, der producerer hormoner, som bl.a. regulerer mange af organismens andre endokrine kirtler; hypofysen er opdelt i en forlap og en baglap; i forlappen findes celler, der producerer hormoner, mens baglappen indeholder axoner fra nerveceller beliggende i to kerneområder i hypothalamus, nucleus supraopticus og nucleus paraventricularis; nucleus supraopticus omfatter en lille cellegruppe, der ligger foran, og en gruppe, der ligger bagved tractus opticus; nucleus paraventricularis ligger umiddelbart under ependymlaget af 3. ventrikel; nerveceller i de to kerner er neurosekretorer, idet deres cytoplasma syntetiserer hormoner; hormonerne bliver koblet til særlige transportproteiner, som derefter transporterer dem inde i axonerne igennem hypofysestilken til hypofysens baglap, som påvirkes; også hypofysens forlap står under direkte indflydelse af hypothalamus, idet et specielt kapillærnet transporterer hormoner fra hypothalamus til hypofysens forlap; sammenfattende kan siges, at hypothalamus er det område i centralnervesystemet, der er ansvarlig for organismens overlevelse og reproduktion. manan.dk Side 4 af 6

8 Diencephalon Kerner og forbindelser: Nucleus supraopticus (se ovenfor), nucleus paraventricularis (se ovenfor), nucleus suprachiamaticus (lille samling nerveceller, der ligger under den forreste del af nucleus supraopticus; deres aktivitet varierer igennem døgnet - har indflydelse på produktionen af melatonin i corpus pineale; modtager tråde direkte fra tractus opticus), eminentia mediana (en frembuling midt på tuber cinereum), corpus mamillare (lille, glat halvkugleformede prominens, der ligger i bunden af diencephalon bag ved tuber cinereum og foran fossa interpeduncularis; fra corpus mamillare går et bundt hvid substans, tractus mamillothalamicus, op til den anteriore kernegruppe i thalamus; i corpus mamillare ender fornix, der er et tykt bundt af fibre, der fører impulser fra hippocampus. Øvrige forbindelser: Afferente fibre: omfatter tråde, der fører lugteimpulser, smagsimpulser samt sensoriske impulser fra hud og viscera; trådene ligger diffust og kun få er samlet i bundter: fasciculus telencephalicus medialis ("the medial forebrain bundle"; ligger lateralt i hypothalamus og forbinder alle de hypothalamiske kerner med rhinencephalon og med formatio reticularis i hjernestammen), fornix (se ovenfor). Efferente fibre: tractus mamillothalamicus (se ovenfor), fasciculus longitudinalis dorsalis (forbinder thalamus med de autonome kerner i hjernestammen); desuden ubenævnte tråde til formatio reticularis, globus pallidus og til den mediale kernegruppe i thalamus og videre herfra til frontalcortex. Epithalamus: Epithalamus omfatter corpus pineale samt nogle hertil knyttede kerneområder; corpus pineale (koglekirtlen) er et dråbeformet organ med endokrine funktioner; det er 8 mm langt og tilhæftet den bagerste del af loftet i 3. ventrikel; indeholder ingen nerveceller med gliaceller og kirtelceller; producerer et hormon, melatonin (har hæmmende indflydelse på aktiviteten i kønskirtlerne og i mange endokrine kirtler), som frigives i cerebrospinalvæsken og i karsystemet; produktionen reguleres af sympatiske nerver med trofisk centrum i ganglion cervicale superius, men er også under indflydelse af nucleus suprachiasmaticus i hypothalamus, som modtager tråde fra øjets nethinde gennem tractus opticus; ved lyspåvirkning af øjets nethinde nedsættes aktiviteten i corpus pineale; i epithalamus ligger også comissura posterior. Metathalamus: Fællesbetegnelsen for corpus geniculatum mediale og corpus geniculatum laterale; det er to forhøjninger, der ligger nede under pulvinar thalami; corpus geniculatum mediale tilhører hørebanen og er forbundet med colliculus inferior ved brachium colliculus inferioris; fra corpus geniculatum mediale sendes høreimpulserne videre til hørecortex (area 41 og 42) gennem radiatio acustica; corpus geniculatum laterale tilhører synsbanen og e forbundet med colliculus superior ved brachium colliculi superioris; fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsimpulserne op til synscortex (area 17, 18 og 19) gennem radiatio optica. Subthalamus: manan.dk Side 5 af 6

9 Diencephalon Er placeret dybt inde i diencephalon imellem thalamus og mesencephalon tæt op mod capsula interna; subthalamus ligger lateralt for hypothalamus; her findes en stor kerne, nucleus subthalamicus, der på frontalsnit gennem diencephalon har form som en bikonveks linse; nucleus subthalamicus har forbindelse med tegmentum mesencephali, nucleus ruber og formatio reticularis; især vigtigt er efferente fibre til globus pallidus, hvorigennem nucleus subthalamicus regulerer mængden af de impulser, der forlader globus pallidus; sygdommen hemibællisme opstår ved destruktion af den ene sides nucleus subthalamicus; medfører voldsom ufrivillig motorik i den pågældende side. manan.dk Side 6 af 6

10 Hjernenervekerner Hjernenervekerner N. I (n. olfactorius): Udgøres af de ca. 20 nn. olfactorii, der afgår fra bulbus olfactorius og løber gennem hullerne i lamina cribrosa til næsehulens regio olfactoria; nn. olfactorii er samlinger af axoner fra sanseceller i lugteepithelet; inde i bulbus ind axoner i synapse med store pyramideformede nerveceller (mitralceller), hvis axoner fører lugtimpulserne bagud i tractus olfactorius; impulserne betragtes som speciel visceral afferente. N. II (n. opticus): Strækker sig fra chiasma opticum ned til papilla nervi optici i bulbus oculi; øjets nethinde er udviklet fra diencephalon og er under langt det meste af sit forløb omskedet af de tre hjernehinder; de afferente fibre udgør langt den største del af n. opticus; de er axoner fra ganglieceller i retina, som løber videre gennem chiasma opticum, hvor halvdelen krydser midtlinien; fibrene fortsætter i tractus opticus og de fleste ender i corpus geniculatum laterale, men enkelte fortsætter direkte til hypothalamus eller colliculus superior; fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsbanen som et bredt fiberbundt, radiatio optica, op til det primære synscentrum i area 17 i occipitallappens hjernebark; synssansen klassificeres som speciel somatisk afferent. N. III (n. oculomotorius): Indeholder somatisk efferente (til den tværstribede muskulatur i orbita) og almen visceral efferente (præganglionære, parasympatiske tråde til to glatte muskler i øjet); fibrene kommer fra nucleus nervi oculomotorius og nucleus oculomotorius accessorius, der begge ligger rostralt i mesencephalon i substantia grisea centralis; oculomotoriuskernerne er bilateralt corticalt innerveret; endvidere modtages tråde fra fasciculus longitudinalis medialis (har herigennem forbindelse til de øvrige øjenmuskelkerner og med vestibularisog cochleariskernerne) og fra tectum mesencephali (herigennem kommer synsimpulser fra colliculus superior); fra kernerne løber nerven ventralt og medialt tværs igennem nucleus ruber til sit apparente udspring på den mediale flade af pedunculus cerebri. N. IV (n. trochlearis): Somatisk efferent (innerverer m. obliquus superior); kernen, nucleus nervi trochlearis, ligger i substantia grisea centralis i bunden af aquaductus mesencephali; modtager tråde fra cortex på begge sider, fra fasciculus longitudinalis medialis og fra tectum mesencephali; fra kernen løber axonerne i en bue rundt om substantia grisea centralis, for derefter at dreje kaudalt og medialt ned i velum medullare craniale, hvor fibre krydser, inden nerven løber ud til sit apparente udspring på bagsiden af hjernestammen. N. V (n. trigeminus): Indeholder speciel visceral efferente fibre til tyggemusklerne, somatisk afferente fibre fra hovedets hud, fra tænderne og fra slimhinden i næse- og mundhule; de efferente fibre har udgangspunkt i nucleus motorius n. trigemini - en ellisoid samling af grå substans, der manan.dk Side 1 af 4

11 Hjernenervekerner ligger i pons; kernen modtager tråde fra begge hjernehalvdele gennem tractus corticonuclearis; desuden kommer axoner fra de sensoriske trigeminuskerner, fra fasciculus longitudinalis medialis og fra formatio reticularis; de fleste afferente fibre i n. trigeminus har trofisk centrum i ganglion trigeminale; inde i pons deler de sensoriske tråde sig i ascenderende og descenderende grene; de descenderende løber ned i tractus spinalis n. trigemini og herfra ind i nucleus spinalis n. trigemini i medulla oblongata (har primært betydning for exteroceptive smerte og temperaturimpulser); nogle af de ascenderende tråde i n. trigeminus søger over til synapse i nucleus pontis n. trigemini, der ligger lateralt for den motoriske kerne; her omkobles dybdesensibilitet (proprioception) og diskriminerende tryk- og berøringsimpulser; andre af de ascenderende fibre løber op i mesencephalon til nucleus mesencephalicus n. trigemini; denne fører propriceptive impulser fra tygge- og øjenmuskler samt fra den mimiske ansigtsmuskulatur. N. VI (n. abducens): Somatisk efferent (innerverer m. rectus lateralis); kernen, nucleus nervi abducentis, ligger nær midtlinien i pons i gulvet af 4. ventrikel under colliculus facialis; kernen er kontralateralt corticalt innerveret; desuden er der forbindelser til fasciculus longitudinalis medialis (har herigennem forbindelse til de øvrige øjenmuskelkerner og med vestibularisog cochleariskernerne) og fra tectum mesencephali (herigennem kommer synsimpulser fra colliculus superior); fra kernen søger fila radicularia n. abucentis ventralt og lateralt og træder frem mellem underkanten af pons og pyramis medullae oblongata. N. VII (n. facialis): Indeholder speciel visceral efferente tråde til tværstribet muskulatur, almen visceral efferente (parasympatiske) tråde til glandula lacrimalis og de fleste kirtler i næsehule og svælg, speciel visceral afferente smagstråde fra ganen og fra de forreste 2/3 af tungeslimhinden samt enkelte almen visceral afferente tråde, der fører dybdesensibilitet fra ansigtet; n. facialis har forbindelse til tre kerner: nucleus n. facialis (ligger neden under og lidt lateralt for abducenskernen i pons, hvor den danner en prominens i 4. ventrikel, colliculus facialis), nucleus salvatorius superior (lille samling af nerveceller i formatio reticularis dorsalt og lateralt for den motoriske facialiskerne i pons; nervecellernes axoner er præganglionære, parasympatiske tråde, der efter synapse i ganglion submandibulare går ud til diverse kirtler), nucleus solitarius (ligger i medulla oblongata lateralt for nucleus dorsalis n. vagi; modtager tråde, der fører sensoriske impulser fra indvoldsorganerne; tråde fra n. facialis fører først og fremmest smagsimpulser, og de har deres trofiske centrum i ganglion geniculi); fila radicularis n. facialis løber først rostralt bagved abducenskernen; danner herefter et skarpt knæk, genu n. facialis, og løber nu oven over og lateralt kaudalt abducenskernen til dens apparente udspring i furen under pons. N. VIII (n. vestibulocochlearis): Fører impulser fra følgende kategorier: speciel somatisk afferente (høre- og ligevægtsimpulser); har sit apparente udspring i furen under pons umiddelbart lateralt for n. facialis (og n. intermedius); det trofiske centrum for fibrene er bipolare ganglieceller i ganglion cochleare og ganglion vestibulare; de kerner, der er relateret til n. vestibulocochlearis er beliggende i den dorsale del af pons og medulla oblongata; straks efter deres indtræden i pons deler fibrene sig omkring pedunculus cerebellaris, således at hørebanerne, pars cochlearis, løber lateralt, mens ligevægtsbanerne, pars vestibulares, manan.dk Side 2 af 4

12 Hjernenervekerner løber medialt; pars cochlearis ender i nuclei cochlearis ventralis et posterior; efter synapse undergår hørebanerne en partiel krydsning for at fortsætte i lemniscus lateralis, der i mesencephalon ligger på den laterale side af lemniscus medialis (bagstrengsbanernes rostrale fortsættelse); lemniscus lateralis løber op til colliculus inferior, hvor mange fibre ender; resten løber videre til corpus geniculatum mediale og herfra op til cortex cerebri (area 41, 42 og 22) gennem radiatio optica; pars vestibularis løber til bunden af 4. ventrikel; nogle få tråde løber ubrudte ud i cerebellum, men størstedelen ender i nuclei vestibulares, der ligger i den rostrale halvdel af bunden af 4. ventrikel; fra disse kerner er der forbindelser til cerebellum, til forhornene i medulla spinalis og til fasciculus longitudinalis medialis. N. IX (n. glossypharyngeus): Er både motorisk og sensorisk; fibertyper: speciel visceral efferente (til m. stylopharyngeus), almen visceral efferente (præganglionære, parasympatiske tråde, der efter en omkobling i ganglion oticum, fører sekretoriske impulser til glandula parotidea), almen visceral afferente (fra slimhinden i pharynx), speciel visceral afferente (dels smagstråde fra tungens bagerste 1/3, dels afferente tråde fra sinus caroticus og glomus caroticum; de speciel visceral efferente tråde har deres oprindelse i nucleus ambiguus, ligger i medulla oblongata bag ved nucleus olivarius caudalis; de almen visceral efferente tråde kommer fra en lille kerne, nucleus salvatorius inferior, der ligger i formatio reticularis oven over nucleus ambiguus; trådene med sensoriske impulser har trofisk centrum i to små sensoriske ganglier, ganglion superius og ganglion inferius, og ender i nucleus solitarius (ligger i medulla oblongata lateralt for nucleus dorsalis n. vagi; modtager tråde, der fører sensoriske impulser fra indvoldsorganerne; for n. glossypharyngeus drejer det sig om sensoriske tråde - herunder også smagstråde). N. X (n. vagus): Indeholder speciel visceral efferente fibre (til den tværstribede muskulatur i pharynx og larynx), almen visceral efferente fibre (til indvoldsorganer i thorax og abdomen), almen visceral afferente fibre (fra slimhinden i pharynx og larynx og fra indvoldsorganer i thorax og abdomen), almen visceral afferente fibre (smagstråde fra smagsløg på epiglottis), somatisk afferente fibre (fra huden i den ydre øregang); trådene til den tværstribede muskulatur kommer fra nerveceller i nucleus ambiguus (ligger i medulla oblongata bag ved nucleus olivarius caudalis), som modtager tråde fra begge hjernehalvdele gennem tractus corticonuclearis; de visceral efferente (parasympatiske) tråde har trofisk centrum i nucleus dorsalis n. vagi, som ligger umiddelbart lateralt for hypoglossuskernen nedadtil i bunden af 4. ventrikel; de visceral afferente fibre har trofisk centrum i det sensoriske ganglion inferius og ender i nucleus solitarius i medulla oblongata (består af tre afsnit, hvor det øverste modtager smagstråde gennem n. facialis, det midterste modtager sensoriske tråde - herunder også smagstråde - fra n. glossypharyngeus, mens det nederste afsnit modtager trådene fra n. vagus); de somatisk afferente fibre i n. vagus er exteroceptive impulser fra det ydre øre og ydre øregang; har deres trofiske centrum i ganglion superius og ender i nucleus spinalis n. trigemini. N. XI (n. accessorius): Består af en spinal og en cranial rod, der har hver deres apparente udspring; den cranielle rod kommer frem nedad til i furen bag oliva i form af 4-5 fila radicularia, som smelter og manan.dk Side 3 af 4

13 Hjernenervekerner løber ned mod foramen jugulare; den spinale rod kommer med et antal fila radicularia fra den laterale flade af medulla spinalis midt mellem spinalnervernes forreste og bagerste rødder - når ned i niveau med 5. cervicalsegment; den spinale rod løber gennem foramen magnum, hvorefter den mødes med den cranielle rod og løber mod foramen jugulare; i foramen jugulare udveksles enkelte fibre mellem de to rødder, hvorefter de skilles ved at den cranielle rod som ramus internus løber ind i n. vagus; resten af n. accessorius kaldes ramus externus - innerverer m. sternocleidomastoideus og m. trapezius; axonerne i den cranielle rod er speciel visceral efferente tråde fra nucleus ambiguus og almen visceral efferente tråde fra nucleus dorsalis n. vagi; axonerne i den spinale rod stammer fra nerveceller i forhornene i den grå substans i medulla spinalis. N. XII (n. hypoglossus): Indeholder somatisk efferente fibre til tungens muskler; nucleus n. hypoglossi ligger nær midtlinien i den nederste del af medulla oblongata; kernen modtager tråde fra cortex cerebri på modsatte side via tractus corticonuclearis; axonerne løber venterolateralt til det apparente udspring i furen foran oliva. manan.dk Side 4 af 4

14 Hjernenerver Oversigt over hjernenerver N. I n. olfactorius N. II n. opticus N. III n. oculomotorius N. IV n. trochlearis N. V n. trigeminus N. VI n. abducens N. VII n. facialis N. VIII n. vestibulocochlearis N. IX n. glossypharyngeus N. X n. vagus N. XI n. accessorius N. XII n. hypoglossus manan.dk Side 1 af 19

15 N. I (n. olfactorius): Hjernenerver Speciel visceral afferent. Lugtnerven; apparent udspring på undersiden af bulbus olfactorius; udgøres på hver side af ca. 20 små nervebundter, som passerer op gennem hullerne i lamina cribrosa for at ende i bulbus olfactorius; fibrene er i modsætning til andre afferente tråde ikke udløbere fra ganglieceller men udløbere fra perifert beliggende sanseceller, som hver fortsætter i en central udløber; 2. neuron forløber videre i tractus olfactorius. N. II (n. opticus): Speciel somatisk afferent. Synsnerven; opstår fra gangliecellelaget i retina; både udviklingsmæssigt og strukturelt må denne nerve betragtes som en hjernedel; apparent udspring chiasma opticum; løber herfra frem i subarachnoidalrummet (under 2. hjernehinde); passerer gennem canalis opticus for at fortsætte skråt fremad i orbita omtrent aksialt i muskelkeglen (dannet af de fire mm. recti) til bulbus oculi; opbygget af et stort antal nervefibre - hos mennesket ca. 30% af samtlige nervefibre; hver omgivet af en tyk myelinskede; de mangler Schwann'ske skeder, men i stedet findes gliaceller langs nervetrådenes forløb; n. opticus er omgivet af en skede af alle tre hjernehinder, der når helt frem til bulbus; pia mater sender talrige karførende septa ind i nerven. N. III (n. oculomotorius): Somatisk efferent (nucleus nervi olfactorii); almen visceral efferent = parasympatisk (nucleus oculomotorius accessorius). Den største af øjenmuskelnerverne; navnet skyldes, at en er øjeæblets vigtigste bevægenerve; innerverer orbitas muskler med undtagelse af m. rectus lateralis (n. abducens) og m. obliquus superior (n. trochlearis); indeholder desuden parasympatiske tråde til m. ciliaris (justerer linsens krumning) og m. sphincter pupillae (indsnævrer pupillen); apparent udspring på medialkanten af pedunculus cerebri tæt ved fossa interpeduncularis; bryder frem ved overkanten af pons; løber først frem mellem a. cerebelli superior og a. ceribri posterior i cisterna interpeduncularis; perforerer dernæst dura i fossa cranii media udfor processus clinoideus posterior; løber dernæst frem i lateralvæggen af sinus cavernosus, hvor den ligger over n. trochlearis og de to første trigeminusgrene; træder ind i orbita gennem fissura orbitalis superior; deler sig til slut i annulus tendineus communis i sine to endegrene: ramus superior og ramus inferior. Ramus superior: Løber opad lateralt for n. opticus for at innervere m. rectus superior og m. levator palpebra superioris. Ramus inferior: Løber nedad lateralt for n. opticus for at afgive grene til mm. recti inferior et medialis og ende i m. obliquus inferior. Grene: radix oculomotoria: kort gren fra ramus inferior n. oculomotorius til ganglion ciliare, hvori viscerale parasympatiske efferente tråde til mm. ciliaris og m. sphincter pupillae. manan.dk Side 2 af 19

16 Hjernenerver Ganglie med relation til n. oculomotorius: Ganglion ciliare: På størrelse med et knappenålshoved; affladet og firkantet; ligger i bagerste del af orbita 1-1½ cm bag bulbus oculi. Rødder: parasympatisk: fra n. oculomotorius via radix oculomotoria til mm. ciliaris og m. sphincter pupillae; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra plexet omkring a. ophthalmica via radix sympatica til mm. ciliaris og m. sphincter pupillae. sensorisk: fra n. nasociliaris via ramus communicans cum ganglio ciliari til hele bulbus oculi. Fraførende grene: nn. ciliaris breves: løber langs n. opticus; alle tre rødder er sammenblandede i dem. N. IV (n. trochlearis): Somatisk efferent (nucleus nervi trochlearis) Den mindste af hjernenerverne; forsyner kun en muskel - nemlig m. obliquus superior, hvis trochlea har givet nerven navn; afgår - modsat alle andre hjernenerver - fra dorsalsiden af hjernestammen, idet dens apparente udspring findes på mesencephalon tæt ved overkanten af pons; viser sig på basis cerebri i mellemrummet mellem pedunculus cerebri og tindingelappen; fortsætter sit forløb frem i subarachnoidalrummet for at perforere dura i den frie kant af tentorium cerebelli poterolateralt for n. oculomotorius; løber derefter frem i lateralvæggen af sinus cavernosus under n. oculomotorius og over første trigeminusgren (n. ophthalmicus); træder ind i orbita gennem fissura orbitalis superior og løber medialt og fremad mellem m. levator palpebra superioris og periorbita for at ende i m. obliquus superior. N. V (n. trigeminus): Speciel visceral efferent (nucleus motorius nervi trigemini); almen somatisk afferent (nucleus spinalis nervi trigemini, nucleus pontinus nervi trigemini, nucleus mesencephalicus nervi trigemini). Ansigtets vigtigste sensitive nerve; apparent udspring på lat. del af pons' forflade; udspringer med en større sensitiv rod (radix sensoria) og mindre motorisk rod (radix motoria); løber begge i cerebrospinalvæsken i cisterna pontis; når subdural lokalisation i fossa cranii media; den sensitive rod udbreder sig her i ganglion trigeminale, som ligger i impressio trigeminale på forfladen af pars petrosa ossis temporalis; herfra fortsætter nerven i tre store grene: n. ophthalmicus, n. maxillaris og n. mandibularis; alle tre sender hver en gren til innervation af dura mater encephali (ramus meningeus). N V I (n. ophthalmicus): manan.dk Side 3 af 19

17 Hjernenerver Løber fra ganglion trigeminale direkte ind i lateralvæggen af sinus cavernosus (ligger nedenunder n. oculomotorius og n. trochlearis, over n. maxillaris og lat. for n. abducens); deler sig umiddelbart før fissura orbitalis superior i: n. lacrimalis, n. frontalis og n. nasociliaris. n. lacrimalis: Mindste af endegrenene; løber i orbita på grænsen mellem loft og lat. væg mod lat. øjenkrog; ender i hud og conjunctiva; modtager anastomose (ramus communicans cum n. zygomatico) fra n. zygomaticus (fra n. maxillaris), som fører sekretoriske tråde til glandula lacrimalis (tårekirtlen). n. frontalis: Tykkeste af endegrenene; frem mellem periorbita og m. levator palpebra superioris for som n. supraorbitalis at forlade orbita gennem foramen supraorbitale, der forsyner pandehuden helt op til vertex. Grene: n. supratrochlearis: krydser hen over trochlea og forsyner huden over glabella og den med. øjenkrog. n. nasociliaris: Øjeæblets sensoriske nerve; gennem annulus tendineus communis sammen med n. abducens og de to endegrene fra n. oculomotorius (mellem rectus superior og n. opticus); forlader orbita som n. infratrochlearis udfor med. øjenkrog, hvor den ender i huden over næseroden. Grene: nn. ciliares longi: afgår fra bagerste del af n. nasociliaris; løber langs synsnerven og fører sensitive tråde til forreste del af øjeæblet samt sympatisk motoriske fibre til m. dilator pupillae (udvider pupillen); de sympatiske fibre stammer fra plexet omkring a. carotis externa. nn. ciliares breves: fører sensitive tråde fra alle dele af øjeæblet (dvs. fra både cornea og sclera); passerer ganglion ciliare og går som ramus communicans cum ganglio ciliari til n. nasociliaris. n. ethmoidalis anterior: søger op i fossa cranii anterior og løber frem på sibenets lamina cribrosa (innerverer forreste sibensceller); passerer gennem fin spalte ved overkanten af lamina cribrosa og ned i næsehulen; ud af næsehulen på grænsen mellem knogle og brusk for som r. nasalis ext. at forsyne næseryg og -spids med sensitive tråde. n. ethmoidalis posterior: gennem foramen ethmoidalis posterius ind til slimhinden i sinus sphenoidalis; innerverer desuden de bagerste sibensceller. N. V II (n. maxillaris): Mellemste af trigeminusgrenene; rent sensitiv; løber frem i nederste del af lateralvæggen i sinus cavernosus; forlader kraniekaviteten gennem foramen rotundum og løber derefter ind i fossa pterygopalatina; herfra ind i orbita gennem fissura orbitalis inferior for her at ændre navn til n. infraorbitalis; ligger først i sulcus, så i canalis og til sidst i foramen infraorbitale, hvorfra den spreder sig som pes anserinus minor til nederste øjenlåg, ala nasi og overlæben (sensorisk). Grene: manan.dk Side 4 af 19

18 Hjernenerver nn. pterygopalatini: 2-3 korte stammer hvortil ganglion pterygopalatinum er ophængt i fossa pterygopalatina; fører sensoriske tråde til gane, næsehule, næsesvælg og øjenhule. n. zygomaticus: afgår i fossa pterygopalatina og kommer ind i orbita gennem fissura orbitalis inferior; løber her langs lateralvæggen og deler sig i: ramus zygomaticofacialis (til huden over kindbenet) og ramus zygomaticotemporalis (til forreste del af tindingeregionen); særligt indeholder n. zygomaticus parasympatiske tråde til glandula lacrimalis (fra geniculum n. facialis via n. petrosus major og n. canalis pterygoideus), som via ramus communicans cum n. zygomatico når til n. lacrimalis og med denne til kirtlen. nn. alveolares superioris: flere grene; bagerste afgår direkte fra n. maxillaris (og ned gennem foramina alveolaria til bag- og lateralvæg af sinus maxillaris), midterste og forreste fra n. infraorbitales (og ned i lateral- og forvæggen af sinus maxillaris); alle nn. alveolares superioris afgiver tråde til kæbehuleslimhinden og danner så plexus dentalis superioris, hvorfra fine rødder descenderer til tandrødder og gingiva. Ganglie med relation til n. maxillaris: Ganglion pterygopalatinum: Ligger i øverste del af fossa pterygopalatina under og med. for n. maxillaris. Rødder: parasympatisk: fra n. facialis (n. intermedius) via n. petrosus major og n. canalis pterygoideus til tårekirtlen samt næsens og ganens kirtler; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra n. petrosus profundus via n. canalis pterygoideus til næsens og ganens kirtler. sensorisk: fra n. maxillaris via nn. pterygopalatini til gane, næsehule, næsesvælg og øjenhule. Fraførende grene: rr. orbitales: gennem fissura orbitalis superior til periorbita. rr. nasales posteriores superiores mediales et laterales: gennem foramen sphenopalatinum til næsehulens øverste og bagerste del (sensorisk). n. nasopalatinus: gennem foramen sphenopalatinum til septum nasi og videre gennem canalis incisivus til forreste del af ganen. n. palatinus major: gennem canalis palatinus major til den hårde gane. nn. palatini minores: gennem canales palatini minores til den bløde gane. r. pharyngeus: til næsesvælget. N. V III (n. mandibularis): Største af trigeminusgrenene; blandet nerve, hvis sensoriske tråde primært forsyner underkæben og hvis motoriske tråde forsyner de fra 1. branchiebue deriverede muskler; forlader kraniekaviteten gennem foramen ovale; en lille gren, ramus meningeus, løber op gennem foramen spinosum til innervation af dura; n. mandibualris deler sig lige under foramen ovale i to korte stammer: en forreste mindre og en bagerste større stamme. Forreste mindre stamme: Overvejende motorisk, idet den innerverer de fire tyggemuskler: m. temporalis, m. masseter, m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis (flere af grenene må først manan.dk Side 5 af 19

19 Hjernenerver gennembryde "pterygoideermuren"); grenen til m. pterygoideus medialis innerverer desuden - efter at være gået ubrudt gennem ganglion oticum - m. tensor tympani og m. tensor veli palatini; de sensitive tråde fra forreste stamme er samlet i n. buccalis, der innerverer huden over kinden (m. buccalis er innerveret af ramus buccalis n. facialis). Bagerste større stamme: Overvejende sensitiv; den afgiver n. auriculotemporalis og deler sig derefter i sine to endegrene: n. alveolaris inferior og n. lingualis. n. auriculotemporalis: Ren sensitiv; lægger sig i en slynge om a. meningea media; løber bagud på medialsiden af m. pterygiodeus lateralis mellem lig. sphenomandibulare og collum mandibulae; ligger herefter dybt i parotideasubstansen og fortsætter op over roden af arcus zygomaticus foran den bruskede øregang bagved a. temporalis superficialis til midterste 2/4 af tindingeregionen; tæt ved udspringet anastomoserer n. auriculotemporalis med ganglion oticum; modtager herigennem parasympatiske tråde til glandula parotideus (fra n. glossypharyngeus via n. petrosus minor); disse tråde afgives som rr. parotidei til kirtlen. n. alveolaris inferior: Største af endegrenene fra n. mandibularis; overvejende sensitiv; ligger i sit første forløb i spatium lateropharyngeum bagved og lidt lat. for n. lingualis; de to nerver ligger her medialt for m. pterygoideus lateralis for så at passere gennem pterygoideerinterstitiet ud i regio infratemporalis; nerverne skilles nu, idet n. alveolaris inferior løber gennem foramen mandibulae ind i canalis mandibulae; ligger her sammen med a. og v. alveolaris inferior; forsyner via plexus dentalis inferior tænder og gingiva i undermunden. Grene: ramus mylohyoideus: afgives umiddelbart inden foramen mandibulae; løber ned på undersiden af m. mylohyoideus innerverende denne samt venter anterior m. digastrici. n. mentalis: gennem foramen mentale på mandibulae til huden over hagen og underlæben. n. lingualis: Ren sensitiv nervestamme; mindre end n. alveolaris inferior; ligger i sit første forløb i spatium lateropharyngeum foran og lidt med. for n. alveolaris inferior; de to nerver ligger her medialt for m. pterygoideus lateralis for så at passere gennem pterygoideerinterstitiet ud i regio infratemporalis; nerverne skilles nu, og n. lingualis modtager chorda tympani (fra 3. stykke af n. facialis), der medfører viscerale parasympatisk efferente tråde til ganglion submandibulare, hvorfra de som postganglionære fibre i n. lingualis fortsætter til glandulae submandibularis et sublingualis samt til mundhulens små spytkirtler; længere nede ligger n. lingualis langs m. styloglossus for sammen med denne at perforere svælgvæggen og komme ind i mundhulen; løber herfra nedad på den øverste del af lateralfladen af m. hyoglossus for til slut at splitte sig op i sine endegrene, der forsyner de forreste 2/3 af tungen med sensitive tråde. Grene: n. sublingualis: til slimhinden i regio sublingualis. manan.dk Side 6 af 19

20 Hjernenerver Ganglier med relation til n. mandibularis: Ganglion oticum: Ligger med. for n. mandibularis under foramen ovale. Rødder: parasympatisk: fra n. glossopharyngeus via n. tympanicus, plexus tympanicus og n. petrosus minor (sammen med n. auriculotemporalis fra n. mandibularis) til glandula parotidea; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra plexet omkring a. meningea media til glandula parotidea. sensorisk: fine fibre fra n. mandibularis. motorisk: motoriske fibre fra n. pterygoideus medialis, der uden afbrydelse passerer gennem gangliet til m. tensor tympani og m. tensor veli palatini. Fraførende grene: Små grene til n. auriculotemporalis og mm. tensores tympani et veli palatini. Ganglion submandibulare: Ligger øverst på lateralfladen af m. hyoglossus lige over glandula submandibularis. Rødder: parasympatisk: fra n. facialis via chorda tympani, n. lingualis og små tråde fra n. lingualis til gangliet til glandulae submandibularis et sublingualis og til tungens kirtler; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra plexet omkring a. facialis til netop nævnte kirtler. sensorisk: fra n. lingualis via små tråde fra n. lingualis til gangliet og tilbage igen til n. lingualis Fraførende rødder: rr. glandulares: til glandula submandibularis. Fine tråde til n. lingualis og videre ud til glandula sublingualis og tungens kirtler. N. VI (n. abducens): Somatisk efferent (nucleus nervi abducentis). Innerverer kun en muskel - nemlig m. rectus lateralis, hvis abducerende virkning har givet nerven navn; apparent udspring ved underkanten af pons foran pyramis medulla oblongatae; løber først frem i cisterna pontis for ved clivus at perforer dura og træde ned i sinus cavernosus, hvor den løber medialt for n. ophthalmicus og under a. carotis interna; træder til sidst ind i orbirta gennem fissura orbitalis superior indenfor annulus tendineus communis; løber i orbita lateralt og opad for at ende i medialsiden af m. rectus lateralis. N. VII (n. facialis): Speciel visceral efferent (nucleus nervi facialis); almen visceral efferent - sympatisk (nucleus salvatorius superior); almen visceral afferent (nucleus solitarius); speciel visceral afferent (nucleus solitarius). Først og fremmest ansigtets motoriske nerve; innerverer den mimiske ansigtsmuskulatur, m. stylohyoideus, venter posterior m. digastrici og m. stapedius; indeholder manan.dk Side 7 af 19

21 Hjernenerver parasympatiske tråde til glandulae lacrimalis, submandibularis og sublingualis; desuden smagstråde fra tungens forreste 2/3 (papillae fungiformes) samt sensoriske fibre fra trommehinde, øregang og aurikel; har stor motorisk samt lille sensorisk og parasympatisk rod, sidstnævnte kaldet n. intermedius; apparent udspring ved overkanten af medulla oblongata mellem n. abducens medialt og n. vestibulocochlearis lateralt; de to rødder krydser sammen med n. vestibulocochlearis gennem cisterna cerebellopontina i fossa cranii posterior (mellem cerebellum og pons); ind i meatus acusticus internus; i bunden af gangen forenes facialiskomponenterne og fortsætter alene ud i canalis facialis. Canalis facialis: Løber i 1. stykke lateralt og fremad; danner pludselig et skarpt knæk, geniculum n. facialis; nerven er let fortykket i geniculum, idet ganglion geniculi er beliggende her (indeholde pseudounipolare cellelegemer for nervens afferente tråde, dvs. smagstråde og sensitive tråde fra det ydre øre); herfra løber 2. stykke, som danner prominentia canalis facialis i medialvæggen af cavitas tympanica, bagud og lateralt; i 3. stykke bøjer nerven nedad bagved cavitas tympanica til foramen stylomastoideum (se "Videre forløb"). Grene i canalis facialis: n. petrosus major: afgår fra geniculum n. facialis; træder ind i fossa cranii media gennem fint hul på forfladen af pars petrosa ossis temporalis; fortsætter nedad og medialt i en fure på knoglen til foramen lacerum, i hvis brusk den modtager n. petrosus profundus fra det sympatisk plexus omkring a. carotis interna; danner derved n. canalis pterygoidei, der løber til ganglion pterygopalatinum; herigennem overføres viscerale efferente intermediusfibre til gangliet; se oversigt over ganglion pterygopalatinum under N. V II. chorda tympani: fra 3. stykke canalis facialis; tynd som en sytråd; ind i den bagerste del af trommehulen; forlader atter trommehulen og kraniet gennem den mediale del af fissura petrotympanica (fin spalte, der strækker sig skråt medialt foran pars tympanica ossis temporalis); går herfra medialt for m. pterygoideus lateralis i en bue nedad og fremad til n. lingualis, i hvilken den inkorporeres; igennem nerven overføres viscerale efferente tråde til ganglion submandibulare, hvorfra de som postganglionære fibre i n. lingualis fortsætter til glandulae submandibularis et sublingualis samt til mundens små spytkirtler; indeholder desuden smagstråde fra forreste 2/3 af tungen; se oversigt over ganglion submandibulare under N. V III. n. stapedius: afgår fra sidste del af 3. stykke af canalis facialis til innervation af m. stapedius. Videre forløb: Efter at være kommet igennem foramen stylomastoideum, kommer n. facialis ud i regio retromandibularis medialt for processus mastoideus; løber i en nedad og bagud konveks bue mod mandibula (ligger i dette forløb inlejret i gl. parotidea); udfor bagkanten af ramus mandibulae deler den sig i en øvre temperofacial og en nedre cervicofacial stamme, som grener sig under dannelse af plexus parotideus (eller pes anserinus major); herfra går nervens endegrene til den mimiske ansigtsmuskulatur; den øvre stamme innerverer via rami temporales, rami zygomatici og rami buccales pandens muskulatur inklusive m. buccinator, m. orbicularis oculi, næsens muskler og de fleste af overlæbens levatorer; nedre stamme afgiver ramus marginalis mandibulae (innerverer muskulaturen under underlæben inklusiv platysma) og ramus colli (også til platysma). Grene: manan.dk Side 8 af 19

22 Hjernenerver n. auricularis posterior: Afgår tæt under foramen stylomastoideum; op langs forkanten af processus mastoideus for at ende som sensoriske tråde til det yder øre og med motoriske tråde til venter occipitales m. epicranii. motoriske grene: til m. stylohyoideus og venter posterior m. digastrici. N. VIII (n. vestibulocochlearis): Speciel somatisk afferent (nuclei cochleares og nuclei vestibulares). Den vigtigste nerve til det indre øre; udgøres af to forskellige komponenter: n. vestibularis (tilknyttet ligevægtssansen) og n. cochlearis (den egentlige hørenerve); apparent udspring ved underkanten af pons lige lateralt for n. facialis og n. intermedius; løber herfra sammen med n. facialis gennem cisterna cerebellopontina i fossa cranii posterior (mellem cerebellum og pons); ind i meatus acusticus internus, hvor den innerverer sansecellerne i det indre øre - både dem tilknyttet ligevægts- og høresansen; til n. vestibularis og n. cochlearis er knyttet sensoriske ganglier, hvoraf ganglion vestibulare ligger som en lille knudeformet fortykkelse i bunden af den indre øregang, mens ganglion spirale er beliggende i canalis spiralis; disse beskrives ikke nærmere her. N. IX (n. glossypharyngeus): Speciel visceral efferent (nucleus ambiguus); almen visceral efferent - sympatisk (nucleus salvatorius inferior); almen visceral afferent (nucleus solitarius); speciel visceral afferent (nucleus solitarius); almen somatisk afferent (nucleus spinalis nervi trigemini). "Tungesvælgnerven"; vigtigste smagsnerve, idet en indeholder smagstråde til tungens bagerste 1/3 (papillae vallatae et foliatae); også sensoriske tråde til tungens bagerste 1/3 og tilstødende dele af svælg, tonsiller, ganebuer og trommehule; desuden motoriske tråde til m. stylopharyngeus samt parasympatiske, sekretoriske tråde til glandula parotidea; apparent udspring ved øverste del af medulla oblongata bagved oliva (5-6 fila radicularia); løber lateralt gennem subarachnoidalrummet i fossa cranii posterior; samler sig i én stamme og løber ud gennem forreste del af foramen jugulare sammen med n. vagus og n. accessorius - dog i egen duraskede; to tilknyttede sensitive ganglier opbygget af pseudounipolare ganglieceller: ganglion superius (i foramen jugulare; dendritter innerverer slimhinden i mellemøret) og ganglion inferius (lige udenfor foramen jugulare; ganglieceller for de øvrige afferente fibre i n. glossypharyngeus); se under grene! I spatium lateropharyngeus løber nerven i en bue nedad og fremad; først foran n. vagus og bagved a. carotis interna, snart lateralt for arterien; sammen med lig. stylohyoideum, m. styloglossus, m. stylopharyngeus og rr. pharyngei n. vagi ind mellem de to carotider; nerven følger m. stylopharyngeus ind i svælgvæggen mellem øverste og midterste svælgkonstriktor; fortsætter medialt for m. hyoglossus, hvorefter den splitter sig op i almindelige sensitive tråde til den postsulcale del af tungeryggen og smagstråde til papillae vallatae et foliatae. Grene: n. tympanicus: afgår fra ganglion inferius (under foramen jugulare) op gennem en fin kanal (canaliculus tympanicus) i knoglebroen mellem foramen jugulare og canalis caroticus til trommehulen, hvor den på promotoriet sammen med sympatiske tråde fra plexus caroticus danner plexus tympanicus; forlader atter plexet gennem et fint hule i forfladen på pars petrosus ossis temporales for som n. petrosus minor at fortsætte i en fure for på dennes forflade lige lateralt for n. petrosus major; forlader kaniekaviteten gennem fissura sphenopetrosa eller foramen ovale og ender lige under foramen ovale i manan.dk Side 9 af 19