Rasmus Holmboe Dahl 27. juni af 6
|
|
|
- Lise Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M. stapedius N. stapedius (n. facialis 3. stykke) Navn Udspring Insertion Funktion Relationer Øjenlågets bevægeapperat, 3 stk, s. 82 M. levator palpebralis superior R. superior n. oculomotorii M. tarsalis superior Ganglion cervicale superius Semicanalis m. tensoris tympani vægge 1 af 6 Manubrium mallei Dæmper trommehindens svingninger Eminentia pyramidalis Caput stapedis Trækker basis stapedis lidt ud af fenestra vestibuli (ovale) Over anulus tendineus commune Profund blad: øvre rand af tarsus Superficielt blad: til huden igennem m. orbicularis oculi I tarsus superior sammenhængende med m. levator palpebrae superioris Løfter tarsus superior Senen er lejret i proc. cochleariformis og passerer derefter cavitas tympani. Opdeler gl. lacrimalis i pars orbitalis og pars palpebralis Hængende øjenlåg (ptosis palpebrae) ved Horners syndrom, s. 95. M. tarsales inferior Forbinder m. obliquus inferior med tarsus inferior Intet af betydning Ganglion cervicale superius Øjets muskler, 6 stk., s. 88 N. oculomotorius, n. troclearis og n. abducens M. rectus superior R. superior n. oculomotorii Anulus tendineus commune Bulbus oculi, 5-8mm bag sulcus sclerae Drejer øjet opad og medialt M. rectus inferior R. inferior n. oculomotorii Drejer øjet nedad og medialt M. rectus lateralis Drejer øjet lateralt N. abducens M. rectus medialis Som ovenfor, men nærmest Drejer øjet medialt R. inferior n. oculomotorii cornea af de fire mm. recti. M. obliquus superior Medialt for anulus tendineus Via troclea til bagerste, Drejer øjet nedad og Danner en vinkel på 50
2 N. trochlearis commune laterale, øvre kvadrant af bulbus oculi M. obliquus inferor Lateralt for fossa sacci Bagerste, laterale, nedre R. inferior n. oculomotorii lacrimalis kvadrant af bulbus oculi Øjets sympatiske muskler, 3 stk., s. 93 M. ciliaris På indersiden af bulbus oculi under sulcus sclerae. Fæstner Parasympatiske fibre ført preganglionært linsen via zonula ciliaris. af radix oculomotoria fra r. inferior n. oculomotorii og postganglionært fra ganglion ciliare fært af nn. ciliares breves M. sphincter pupillae Cirkulære fibre i iris Som ovenfor M. dilatator pupillae Radiært forløbende i iris Sympatiske fibre ført af n. ciliares longi et breves via hhv. n. nasociliaris og n. ganglion ciliare Relevante ansigtsmuskler, s. 101 N. facialis M. epicranius Venter occipitralis: N. auricularis posterior Venter frontalis: Cervicofaciale stamme M. orbicularis oculi Temperofaciale stamme M. orbicularis oris R. marginalis mandibulae Venter occipitalis; Linea nuchalis superior fortsætter i galea aponeurotica. Pars orbitalis: Over og underkant af lig. palpebrale mediale Pars palpebralis: Øjenlågene Pars lacrimalis: Dyb muskelsnip fra pars palpebralis under saccus lacrimalis Ringformede fibre, ellers insertion i huden Venter frontalis: Insertion huden over arcus supraciliaris Fibrene flettes ind i hinanden Fibrene flettes nærmere ind i hinanden lateralt Drejer øjet opad og lateralt Øger linsens krumning ved afslapning af zonula ciliaris Mindsker pupillens diameter Øger pupillens diameter Rynker panden Øjets lukkemuskel, trækker huden medialt grader med orbitas medialvæg En kontraktion flytter fokusplanet tættere på øjet Lille pupil ved Horners syndrom, s. 95. Galea aponeurotica fortsætter lateralt i fascia temporalis. Definerer regio epicranii (skalpen) Afgrænses af nedadtil af sulcus mentolabialis M. buccinator Maxillens lateralflade, profund i bucca ud for molarerne, raphe pterygomandibularis M. orbicularis oris, midterste fibre krydses Tyggeprocessen, holder bolus i cavitas oris proprii Husk at n. buccalis (n. mandibularis) er ren sensitiv 2 af 6
3 Platysma R. colli Tyggemuskler, 4 stk., s. 111 Forreste stamme af n. mandibularis M. masseter N. massetericus M. temporalis Vertikale, skrå og horizontale fibre Nn. temporales profundi M. orbicularis oris og mundvig Ned til costa III på thorax Trækker mundvigen nedad Pars superficialis: forreste 2/3 af arcus zygomaticus underkant Pars profundus: bagerste 1/3 af arcus zygomaticus underkant og hele medialfladen Fossa temporalis op til linea temporalis inferior og fascia temporalis (lamina profunda) M. pterygoideus lateralis Lamina lateralis proc. pterygoideus, crista et facies infratemporalis M. pterygoideus medialis Fossa pterygoideus og tuber maxillae Suprahyiode muskler, 4 stk., s. 115 M. mylohyoideus N. mylohyoideus (n.alveolaris inf. fra n. mandibularis) M. geniohyoideus Ansa cervicalis, fibre via n. hypoglossus M. stylohyoideus N. auricularis posterior (n. facialis) M. digastricus Venter anterior: n. mylohyoideus Venter posterior: n. auricularis posterior Linea mylohyoidea 3 af 6 Pars superficialis: Tuberositas masseterica Pars: profundus: Øverste halvdel af ramus mandibulae Proc. coronoideus Fovea pterygoideus på collum mandibulae og discus i art. temperomandibularis Mediale side af ramus mandibulae ned til angulus mandibulae Corpus ossis hyoidei og centralt stillet raphe Mundlukker Mundlukker, retraktion (bagerste horizontale fibre) Protrusion Mundlukker Mundåbner m. os hyoideum som punctum fixum Nedadtil adskilt i midtlinjen Gl. et ductus parotideus, Fascia parotideomasseterica Mm. pterygoidei skiller regio infratemporalis fra spatium lateropharyngeum. Hos 50% vil a. maxillaris løbe profund for pterygoideermuren og komme ud imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis Udgør diaphragma oris. Orale fase af synkning: Presser bolus op i palatum Spina mentalis Corpus ossis hyoidei Se ovenfor Profund for diaphragma oris Proc. styloideus Cornu minus ossis hyoidei opsplittet i to senesnipper Venter anterior: Indersiden af corpus mandibulae, venter posterior: Medialfladen af I mellemsenen ved cornu minus ossis hyoidei Hæver os hyoideum Mellemsenen af m. digastricus løber imellem de to insertionssener Mundåbner, retraktion Superficielt for diaphragma oris
4 (n. facialis) Ganemuskulaturen, 6 stk., s. 135 Primært n. vagus M. tensor veli palatini N. mandibularis M. levator veli palatini M. uvulae M. palatoglossus M. palatopharyngeus M. salpingopharyngeus (accesorisk snip fra m. palatopharyngeus) proc. mastoideus Lamina medialis proc. pterygoideus (fossa scaphoidea ossis sphenoidalis), lamina lateralis cartilaginis tubae auditivae, lamina membranacea tubae auditivae Pars petrosa ossis temporalis foran canalis caroticus 4 af 6 Aponeurosis palatina Aponeurosis palatina medialt for tensoren Stammer ganeseglet fra siden Løfter ganeseglet, åbner tuba auditiva under synkning Spina nasalis posterior ossis I slimhinden palatini Aponeurosis palatina Tungens siderand Lukker istmus faucium under tygning (s. 168) Aponeurosis palatina Lamina medialis cartilaginis tubae auditivae Slimhinden i den nedre del af svælget Slutter sig til palatopharyngeus De ydre tungemusklerne, 4 stk., s. 141 Primært n. hypoglossus M. genioglossus Spina mentalis Corpos ossis hyoidei, aponeurosis linguae, siderande og apex M. hyoglossus Laterale del af corpus og fra cornu majus ossis hyoidei Se ovenfor Åbner tuba auditiva under synkning Forreste fibre: tungen trækkes ind i munden Bagerste fibre: tungen trækkes frem Bøjer om hamulus pterygoideus Laver torus levatorius under ostium pharyngeum tubae auditivae Danner arcus palatoglossus, der sammen med dorsum linguae udgør isthmus faucium. Denne danner adskiller cavitas oris proprii og oropharynx Danner argus palatopharyngeus Ligger i nederste slimhindefold af torus tubarius kaldet plica salpingopharyngea Tydelig i midtsaggital snit Tungens siderand Medialt for: n. glossopharyngeus, a. lingualis
5 M. styloglossus Proc. styloideus, lig. stylohyoideum M. palatoglossus Se under ganemuskulatur Pharynxmuskulaturen, 4 stk., s. 166 Primært n. vagus M. constrictor pharyngis superior Lamina medialis processus pterygoidei, raphe pterygomandibularis, bagerst på linea mylohyoidea, tungens siderand M. constrictor pharyngis medius Cornu majus ossis hyoidei, lig. stylohyoideum Tungens siderand Tuberculum pharyngeum via raphe pharyngis Raphe pharyngis Orale fase af synkningsprocessen Aflukker isthmus pharyngonasalis ved den pharyngeale fase (synkning). Danner passavent s vulst Lateralt for: n. lingualis med ganglion submandibulare, v. lingualis, n. hypoglossus Imellem carotiderne N. glossopharyngeus går ind i svælgvæggen mellem sup. og med. N. et a. laryngei sup. ind imellem med. og inf M. contrictor pharyngis inferior R. externus n. laryngeus superior M. stylopharyngeus N. glossopharyngeus De egentlige larynxmuskler, 6 stk., s. 176 Primært n. laryngei recurrentes M. cricothyroideus R. externus n. laryngeus superior Pars cricopharyngeus: Cornu inf. cartilaginis thyroideae. Pars thyropharyngeus: Linea obliqua til cornu inf. cartilaginis thyroidae. Proc. styloideus Forfladen af arcus cart. cricoideae 5 af 6 Raphe pharyngis. Pars cricopharyngeus: Horisontalte fibre Pars thyropharyngeus: Ascenderende fibre Cartilago thyroidea, svælgvæggen. Underkanten af cart. thyroidea og cornu inf. Hviletonus i cricopharyngeus aflukker oesophagus Spænder ligg. vocalia og øger tonehøjden N. laryngeus recurrens mellem under inf. Zenkers divertikel imellem pars cricopharyngeus og pars thyropharyngeus, s Imellem carotiderne Ved kontraktion føres arcus cart. cricoideae opad, hvorved cart. arytenodei vippes bagud Udadroterer cart. arytenoidei M. cricoarytenoideus posterior Lamina cartilaginis cricoideae Proc. muscularis Abduktor af plica bagside vocalis M. cricoarytenoideus lateralis Oversiden af arcus cartilaginis Proc. muscularis Adduktor af plica Indadroterer cart.
6 Mm. arytenoidei (Mm. arytenoideus transversus et obliquus) M. thyroarytenoideus Imellem cart. thyroideas laminae M. aryepiglotticus Cart. arytenoidea mellem cart. corniculata og proc. vocalis cricoideae vocalis arytenoidei Imellem cart. arytenoideas Adducerer pars bagflade intercartilaginea Proc. muscularis, skyder sig ind i lig. vocalis som m. vocalis Sideranden af cart. epiglottica Laterale fibre afsænder og m. vocalis spænder ligg. vocalia Sphincter for vestibulum laryngis Indelejret i lig. quadrangularis, der danner med sin øverste rand plica aryepiclottica 6 af 6
Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Alfabetisk nøgle til kranium
Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver
Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
KNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,
ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI
a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96
Lektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk
3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler
Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Muskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra
BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside
BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes
ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.
Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Sanseorganer. Asma Bashir, læge
Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne
Analgesiformer og injektionsteknik
Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999
Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:
: Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den
Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen
Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder
Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Navn Udspring Insertion Virkning Innervation
Nakkens muskler m. rectus capitis posterior minor tuberculum posterior C1 linea nuchae inferior, medialt ekstention n. suboccipitalis m. rectus capitis posterior major proc. spinosus C2 linea nuchae inf.,
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ
Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer
Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk
Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)
Former for lokalanalgesi i tandplejen Ledningsanalgesi Intraossøs analgesi Overfladeanalgesi Infiltrationsanalgesi Intraligamentær analgesi (subperiosteal analgesi)* * Subperiosteal analgesi anvendes normalt
En samling af de bragte månedens muskel
En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og
Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk
Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,
PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed
Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Næsens og bihulernes sygdomme
Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort
Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler
Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler
På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning
Den sub- og retromandibulære region på panoramaradiografiske optagelser Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.
hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige
Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik
Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Oralmotorisk team Gentofte. Tværprofessionel indsats og erfaringer
Oralmotorisk team Gentofte Tværprofessionel indsats og erfaringer Baggrund og opstart af OMT Gentofte Erfaringer fra tidligere teams. Herlev Hospitals OMT. Projektansøgning fra kommunens handicappulje.
Med denne bog tilbyder jeg en sund og omsorgsfuld måde at forebygge og vende en
INDLEDNING Med denne bog tilbyder jeg en sund og omsorgsfuld måde at forebygge og vende en del af ældningstegnene. Den tager udgangspunkt i, hvordan du kan træne ansigtet ligesom resten af kroppen, og
Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk
Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede
Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller
Skuldersmerter Indledning Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller akromioclaviculærleddet. Smerter fra selve leddet udstråler til C5 segmentet, mens smerter
Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.
Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet
Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina
Repetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Systemiske komplikationer
Systemiske komplikationer Besvimelse (synkope) Hyperventilations syndrom Overdosering Allergisk reaktion Adrenalinreaktion Besvimelse (synkope) Som følge af nervøsitet, angst, varme, smerte eller en ubehagelig
Articulatio genus. Articulatio talocruralis Foden
1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ ankel optagelse), giver et godt overblik
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 2 af 58 Armen 14.1 Hvorledes afgrænses armen topografisk,
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 2 af 67 21.1 Hvordan afgrænses på overfladen- benet
Thorakale og abdominale myogene
Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter
Studiespørgsmål til hud og sanser
Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går
Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.
Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET 1 En samling af de bragte månedens muskel SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens
INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis
MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI
RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side
HHU FACE YOGA 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED
1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & INHOLD FaceYoga FaceFitness Ansigtsmassage Akuppresur Muskelafspænding Yogisk åndedræt Hvem kan udføre FaceYoga Sådan bruger du øvelserne Sådan påvirker FaceYoga din hud
Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose
Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler
Workshop. Anatomi VELKOMMEN
Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår
Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Armen Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Armen Armen Knoglerne i armen omfatter følgende: Skulderblad, scapula Kravebenet, clavicula Overarmsben, humerus Albueben,
Benet. Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave
Benet Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Benets skelet Benets skelet omfatter: Knoglerne i bækkenet, pelvis Lårbenet, femur Knæskallen, patella Skinnebenet,
Organ relaterede muskler
Organ relaterede muskler for DDZ elever INDHOLDSFORTEGNELSE side Indholdsfortegnelse... 1 Pensumbeskrivelse... 2 Muskeloversigter... 3 Lunge meridian oversigt... 5 Musculus serratus anterior... 6 Musculus
OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING
OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING FORORD Dette hæfte beskriver den otoneurologiske undersøgelsesteknik i ord og billeder. Hæftet er udarbejdet
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer
Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_2 ide 1 af 10 Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system 1. Beskriv kort udviklingen af hjerterøret. 2. Benævn hjerterørets tre lag. (a) endocardiet (b) myocerdiet
Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner
Noter i Regionær Anatomi af Stud.med. Danny Yu Københavns Universitet Download fra: www.manan.dk Indhold i alfabetisk orden: Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,