PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit"

Transkript

1 PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

2 Autonome nervesystem N11,1

3 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus og parasym- paticus er deres forskellige udspring fra centralnervesystemet. Sympaticus til højre, udspringer udelukkende i rygmarvens thoracaldel og øverste lumbaldel ved MØRKE pile. Udspringet er thoracolumbalt. Parasympaticus til venstre udspringer i hjernestammen ved øverste fire RØDE pile, og i rygmarvens sacraldel ved neder- ste tre RØDE pile. Udspringet er kraniosakralt.

4 Autonome nervesystem N11,12 Sympatiske trådes forløb. Den efferente sympatiske tråd (w) øverst, udspringer fra en multipolar nervecelle i lateralhornet (s), løber gennem radix anterior og spinalnerven samt en forbindelsesnerve (ramus communicans albus) (1) til et ganglie (2) i grænsestrengen. Her danner tråden synapse med en ny multipolar nervecelle ved (w) nederst. Det nye neuron, der er BLÅT, løber direkte til et organ (o). Det andet efferente sympatiske neuron (v) fra lateralhornet (s) følger samme vej gennem (1) til (2), og synapsen er i (2) ved (v). Dette nye neuron løber via en anden forbindelsesnerve (ramus communicans griseus) (3) tilbage til spinalnerven og perifert, f. eks. til huden (h) gennem grenene fra spinalnerven. Her er det gennem ramus anterior. Den GRØNLIGE tråd (h) kan føre sympatiske impulser til hudens kar eller kirtler, eller til kar i de muskler spinalnerven innerverer.

5 Autonome nervesystem N11,16 Sympatiske trådes forløb Der er andre muligheder for forløbet af sympatiske tråde. På tegningen her, danner tråden fra lateralhornet (s) ikke synapse i grænsestrengsgangliet (2), men kan fortsætte på tre Forskellige måder. Her er kun tegnet en enkelt tråd fra (s), i virkeligheden har hver mulighed sine egne tråde. Trådene fra (s) kan ascendere gennem forbindelsen (5) mellem ganglierne til et højere liggende ganglion (2), f. eks. et halsganglie, og her danne synapse. Det nye neuron ved øverste BLÅ pil kan forholde sig, som vi så før, dvs. enten gå direkte til et organ (o) eller til spinalnerven, og gennem dennes grene til hud- eller muskelkar. Tråden kan også descendere og danne synapse i et lavere liggende ganglie (ikke vist). Endelig er der den mulighed at tråden går gennem grænsestrengsgangliet (2) til et udflytterganglie, f. eks. ggl. coeliacum (u) og først her danner synapse. Herfra går det nye neuron, der er BLÅT, direkte til et organ.

6 Autonome nervesystem N11,13 Fordeling af sympatiske tråde I midten ligger medulla spinalis (y). Kun det ufarvede afsnit, dvs. thoracalog øverste lumbaldel er udspringssted for sympaticus. På hver side ligger truncus sympaticus (t). Den del af hver truncus, der ligger ud for det ufarvede afsnit af medulla spinalis er også ufarvet, idet det får tråde, fra de rygmarvssegmenter, der ligger i samme højde, altså thoracal- og øverste lumbaldel. De BLÅ afsnit af (t) får naturligvis også tråde fra medulla spinalis, men disse tråde må ascendere eller descendere gennem truncus sympaticus. Det er nødvendigt, fordi de BLÅ afsnit ligger ud for de LILLA afsnit af medulla spinalis, som ikke afsender sympatiske tråde. Til højre er markeret de tre cervicale ganglier (1,2,3) hvor superius (1) er stort, medium (2) og inferius (3) er små, og (3) ofte smeltet sammen med første thoracalganglie til ggl. stellatum. Endvidere ses til højre tre udflytterganglier (u) og indvoldsnerverne (s) til dem. Nu interesserer vi os kun for tegningens venstre del. De mange små pile viser, at hver eneste ganglie i grænsestrengen sender efferente tråde til spinalnerver. Ved krum RØD pil øverst går tråde fra ggl. cervicale medium (2) til grene fra plexus brachialis, f. eks. n. radialis, og løber i denne til hudens kar og kirtler og til kar i de muskler n. radialis innerverer. Den krumme GRØNNE pil peger på en tråd der løber i en intercostalnerve til muskler og hud i bryst- og bugvæg, og den nederste BLÅ pil peger på tråde, der løber med underekstremitetens nerver.

7 Autonome nervesystem N12,4 Udspring af parasympaticus. Parasympaticus er langt mindre end sympaticus. Parasympatiske tråde udspringer kun fra kerner i hjernestammen (h) og i sacraldelen (s) af medulla spinalis. Til højre ses hjernestammen bagfra i forstørret udgave. I mesencephalon (m), der er RØD, er en parasympatisk kerne knyttet til hjernenerve nr. 3, n. oculomotorius. I pons (p), der er HVID, er en parasympatisk kerne knyttet til hjernenerve nr. 7, n. facialis, og i medulla oblongata (o), der er LILLA, er en parasympatisk kerne knyttet til hjernenerve nr. 9, n. glossopharyngeus og til nr. 10, n. vagus. Vaguskernens længde viser, at den må indeholde de fleste cellelegemer, og n. vagus fører langt flere parasympatiske tråde end alle de andre tilsammen.

8 Autonome nervesystem N12,6 Her er en oversigt over parasympaticus forsyningsområde. Det er nemmest at begynde nedefra. Trådene fra sacralmarven S2-S4 danner synapse i eller ved- de LILLA organer som de forsyner. Det drejer sig om den sidste tredjedel af tyktarmen og alle bækkenorganer. De RØDE organer får alle parasympatiske tråde fra n. vagus (X). N. vagus forsyner brystorganerne, hjerte (j), bronchier og lunger (k), og bugorganer, mavesæk (m) og tarm (n) til den LILLA farve begynder. Hertil kommer kirtlerne i bughulen, der ikke er tegnet. Vi fortsætter opad, til hjernenerve nr. 9, n. glossopharyngeus, der innerverer den GRØNNE kirtel, ørespytkirtlen. Trådene danner synapse i et LILLA ganglie (3). De BLÅ strukturer får alle parasympatiske tråde fra n. facialis, hjernenerve nr. 7. Det drejer sig øverst om tårekirtlen bag (ø), og længere nede kirtler i næse og mund. De parasympatiske tråde danner synapse i LILLA ganglier undervejs. Endelig er det parasympatiske ganglie (1) øverst synapsestation for tråde til glat muskulatur i øjeæblet fra n. oculomotorius.

9 Spinalnerver N14,12 Plexusdannelse - rami anteriores. Rami anteriores, der ses her, danner plexus, dvs. netværk, undtagen i thoracaldelen. De øverste fire rami anteriores af cervicalnerverne danner plexus cervicalis i BLÅT felt (øverste 4-tal). De nederste fire cervicalnerver samt første thoracalnerve danner plexus brachialis, også i BLÅT felt. De fleste rami anteriores fra de tolv nn. thoracici løber individuelt som intercostalnerver i MØRKEGRØNT felt, uden at danne plexus. Rami anteriores af nn. lumbales danner plexus lumbalis (øverste 5-tal) i RØDT felt, mens rami anteriores af nn. sacrales danner plexus sacralis i ROSA felt. Den lille n. coccygeus er ikke vist.

10 Spinalnerver N14,9 Impulsretning i spinalnerven. Arten af nervetråde i radices, og dermed nerveimpulsernes retning, følger et bestemt mønster, som er illustreret her. I radix anterior (2), der dannes af fila radicularia (1), er udelukkende efferente nervetråde, dvs. impulserne går perifert som vist ved BLÅ pil. Efferente tråde er motoriske til tværstribede muskler og Sympatiske, der fører impulser til kirtler og glat muskulatur. Sympatiske tråde findes dog kun i de thoracale radices og i de øverste lumbale. I radix posterior (4) med ggl. spinale (5) er samtlige nervetråde afferente, dvs. de fører impulser fra periferien til medulla spinalis, som vist ved RØD pil. I n. spinalis (3) er både efferente og afferente nervetråde, og det gælder også ramus anterior (7) og ramus posterior (6). Kun radices indeholder én slags nervetråde, mens rami er blandede.

11 Spinalnerver N14,13 Innervation af kroppens overflade. Rami anteriores af spinalnerverne innerverer det skraverede LILLA felt, og må derfor indeholde mange flere nervetråde end rami poste- Riores, der innerverer det lille BLÅ felt. Huden i det RØDE ansigtsfelt innerveres af n. trigeminus, musklerne af n. facialis. Vi skal se på rami anteriores og begynder med at se, hvor de forskellige rami fra halsnerverne kommer frem, og hvilke relationer, de har.

12 Spinalnerver N14,17 Den skematiske fremstilling af plexus cervicalis ses her. De øverste fire cervicalnervers rami anteriores indgår i plexus. De tre øverste er markeret (1,2,3). Plexus cervicalis løber ud gennem scalenerporten allerøverst og deler sig i profunde og superficielle grene. Den vigtigste gren fra plexus cervicalis er profund, og det er uden sammenligning n. phrenicus (p) til diafragma. Fra de profunde grene innerveres også de infrahyoide fra nerveslyngen (a) og enkelte prævertebrale innerveres. De superficielle grene innerverer huden. De perforerer lamina superficialis ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus og ender med grene til huden på for- og lateralsiden af halsen gennem tre nerver (c) samt til øverste del af skulder og bryst gennem (d). N. Phrenicus (p) er livsvigtig. Den får flest nervetråde fra ramus anterior af fjerde cervicalnerve, med bidrag også fra tredie og femte. Den sidste indgår ellers i plexus brachialis. Husk: tredie, fjerde og femte cervical holder diafragma vital, OG plexus cervicalis deler sig i SUPERFICIELLE og PROFUNDE grene. De superficielle (c er og d) kommer frem bag bagkanten af m. sternocleidomastoideus og løber til huden.

13 Innervation på hoved og hals N15,14 På denne tegning er innervationsområdet for rami posteriores BLÅT. 2-tallet øverst viser, at ramus posterior af første cervicalnerve ikke kommer frem til Overfladen, idet den er rent motorisk. (2) er n. occipitalis major. Den RØDE farve med skravering viser hvor rami anteriores af cervicalnerverne innerverer huden. (1) er n. occipitalis minor og (2) er n. auricularis magnus På hals og krop findes kun rami anteriores og rami posteriores, men på hovedet innerveres huden i et stort område (T) af n. trigeminus. Det RØDE område minder om en maske, trigeminusmasken. Egentlig skulle dette område innerveres af rami anteriores, men de erstattes af en hjernenerve, n. trigeminus, der innerverer huden, mens en anden, n. facialis, innerverer ansigtsmusklerne.

14 Innervation på hoved og hals N15,12 Regio nuchalis - n. occipitalis major. På dette præparat af regio nuchalis, ses de øverste rami posteriores fra nn. spinales. De længste rami posteriores findes her. Dette gælder især anden n. cervicalis, hvor størstedelen danner n.occipitalis major (2). Denne nerve kommer frem i subcutis ved spidsen af pilen (2), forsynet med GUL ring, og fortsætter til vertex, dvs. hovedets øverste punkt, idet den innerverer huden på hele baghovedet. Ved spidsen af pilen fra (3) kommer n. occipitalis tertius frem i underhuden og innerverer huden øverst i nakken. De følgende rami posteriores er kortere men går også til huden idet de fleste dog forinden innerverer nakkemuskler ligesom ramus posterior af (2) og (3). Spm: 2 Hvad hedder muskler (a) og muskler (b) og hvilke nerver innerverer dem? Bogstavet (a) sidder på m. trapezius i højre side, (b) sidder på m. splenius capitis i venstre side. Musklen er også markeret med RØDT mærke i begge sider. M. trapezius innerveres af n. accessorius, mens m. splenius innerveres af rami posteriores fra cervicaldelen.

15 Innervation på hoved og hals N15,13 Forløb af rami posteriores i regio nuchalis. Her er m. splenius capitis (b) klappet lateralt og musklen (c) er skåret igennem idet øverste del har bevaret sin oprindelige stilling, mens nederste del er klappet lateralt. Musklen (c) er m. semispinalis capitis, og (x) sidder på processus spinosus af axis. Musklerne (y), (z) og (ø) indgår i venstre halvdel af nakkestjernen, der dannes af de dybest liggende muskler. Pilen fra (1) peger på ramus posterior af første cervicalnerve. Den er omgivet af RØD ring (og hedder n. suboccipitalis). I modsætning til alle andre rami posteriores er den rent motorisk og innerverer musklerne omkring den trekant den kommer frem i, trigonum suboccipitale hvor a. vertebralis (gul ring udfor pilen (a) ligger kort før den passerer foramen magnum. Rami posteriores (2,3,4) kommer frem mellem hvirvlerne og innerverer de nærliggende muskler samt sender grene til huden. Den opadrettede del af (2) er n. occipitalis major (sorte ringe).

16 Innervation på hoved og hals N14,14 Plexus cervicalis og brachialis. Vi ser nederste del af halsen i højre side, lige over clavicula (1). Bogstavet (a) står på m. scalenus anterior og (b) på m. scalenus medius. Den trekantede spalte mellem disse to muskler er scalenerporten, og herigennem løber plexus brachialis (c) omgivet af GUL bøjle. Dette store netværk er på vej mod aksillen hvis indgang fortil begrænses af clavicula (1). Så snart plexus brachialis er passeret forbi clavicula befinder det sig i aksillen sammen med karrene, der her er markeret med stor RØD og BLÅ sonde under clavicula. I scalenerportens forlængelse opad, dvs. spalten mellem musklerne (a) og (b), kommer plexus cervicalis til syne. Det ligger mellem bogstaverne (d) og (e), og grenene i plexus er forsynet med små GRØNNE ringe. Som det fremgår består plexus cervicalis af langt spinklere grene end plexus brachialis. Vi kan ikke følge grenene ret langt, men en enkelt er bevaret og markeret. Det er den vigtigste nerve fra plexus cervicalis, n. phrenicus ved pilen (f) og med RØD og HVID ring. Den løber på m. scalenus anterior (a) og fortsætter gennem brysthulen til diafragma. N. phrenicus får nervetråde fra ramus anterior af cervicalnerve nr. 3,4,5.

17 Innervation på hoved og hals N14,15 Plexus brachialis. På dette præparat ses øvre indgang til brysthulen, apertura thoracis superior. Åbningen begrænses bagtil af columna vertebralis (2) med prævertebralmusklerne (c) og (d), fortil af sternum (3) og til siderne af første costa (1). I præparatets højre side, dvs. til venstre i billedet, er m. scalenus anterior markeret (a). I scalenerporten bag (a) ses plexus brachialis med (+), og en GUL ring omkring hver af de tre nervestammer. Endvidere går a. subclavia (s) gennem scalenerporten sammen med plexus. I venstre side af præparatet, dvs. til højre i billedet, er m. scalenus anterior fjernet, dvs. at scalenerporten er åbnet, og vi ser mere af plexus brachialis med (+) og a. subclavia (s). En nær relation til plexus brachialis er a. vertebralis (v), den ene af hjernens to store arterier. Den er på vej op mod hullerne i halshvirvlernes processus transversi.

18 Innervation på hoved og hals N14,16 Plexus brachialis. Tallene (5-8) er rami anteriores af nn. cervicales, og pilen fra (1) peger mod ramus anterior af første n. thoracicus til plexus brachialis. De tre trunci er truncus superior (s), medius (m) og inferior (i). A. subclavia er markeret (u). Den går bag m. scalenus anterior (a), dvs. gennem scalener- Porten ligesom plexus brachialis. I det store hul mellem arterien og første rib- ben (r) har lungespids med lungehinde ligget.

19 Præ- og postganglionære tråde N12,5 Præ- og postganglionære tråde. Fælles for parasympatiske og sympatiske tråde er at de IKKE går direkte til den struktur de innerverer. Det kan være en kirtel, der er GRØN, eller glat muskulatur i det LILLA tarmstykke. De danner altid synapse undervejs, f. eks. i et ganglie. Her ses to parasympatiske kerner (P), hver med cellelegemet (C) af et parasympatisk neuron. Neuronets tråd (N) løber perifert. Til højre er den parasympatiske synapse~station, et parasympatisk ganglie (G), altså en hob nerveceller der danner en knude, ligesom vi kender det fra sympaticus. Men endnu mere almindeligt er at de parasympatiske synapser findes spredt i det organ der modtager parasympatiske tråde som vist til venstre ved (V). Det gælder f. eks. hele tarmkanalen. Her er mange parasympatiske synapser, men ingen egentlige ganglier. Både for parasympaticus og sympaticus bruges Betegnelsen præganglionær tråd om tråden (N) af neuronet (C) der udspringer i hjernestamme eller rygmarv, mens trådene (S) der går fra synapsen til organet er postganglionære.

20

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

Hjernen og nervesystemet

Hjernen og nervesystemet Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Det autonome nervesystem & hypothalamus Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a 1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population

Læs mere

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm Smerter Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Dansk Selskab for Muskuloskeletal

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene

Thorakale og abdominale myogene Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Repetetion af 1. semester

Repetetion af 1. semester Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH (H)øjre (R)ight Dx. (Dexter) (V)enstre (L)eft Sin. (Sinister) Rtg. CT Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) (H)øjre (R)ight

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis

Læs mere

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Årsager til nakkesmerter

Årsager til nakkesmerter Artikel: 11514 xxx Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Årsager til nakkesmerter

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

Sundhedsdansk Kroppen

Sundhedsdansk Kroppen ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed. Tungeøvelser: Der findes rigtigt mange tungeøvelser og det er almindelig kendt blandt talepædagoger og ergoterapeuter at tungemotorik har en vigtig og afgørerende rolle i forhold til tale og problemer

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere