Notat Dato: 05-02-2016 Reference: Rune Hellegaard Christensen Tlf.: 89594077 E-mail: rhc@norddjurs.dk Journalnr.: 15/19610 Notat vedr. begreber indenfor Almen bolig Dette notat indeholder definitionen af flere almindelige begreber inden for den almene boliglovgivning: Dispositionsfond: I alle almene boligorganisationer skal der etableres en dispositionsfond, som boligorganisationerne skal indbetale til i form af bidrag fra alle boligorganisationens afdelinger. Bidraget er obligatorisk, indtil fonden har nået en minimumsstørrelse. Afdelingernes indbetalinger til dispositionsfonden skal årligt udgøre 544 kr. pr. lejemålsenhed, indtil fonden i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 5.434 kr. pr. lejemålsenhed(2017) i henhold til driftsbekendtgørelsen. Dispositionsfonden er en økonomisk buffer, der kan træde til, hvis boligorganisationen eller en eller flere af dens afdelinger oplever økonomiske problemer, som truer driften. Det kan for eksempel være økonomiske tab, som skyldes problemer med at få udlejet boligerne. Fonden kan ligeledes yde støtte til forbedringer eller moderniseringer i boligafdelingerne. Støtten kan gives i form af tilskud, lån, løbende støtte eller en kombination af disse. Dispositionsfondens vigtigste indtægtskilder er: 1
afdelingsbidrag opkrævet fra lejerne over huslejen likvide midler, der opstår i forbindelse med udamortiserede prioriteter, idet huslejen ikke reduceres samt forrentning af indestående midler Derudover er der en række mindre indtægtskilder. Det drejer sig om nettoprovenu i forbindelse med likvidation af en afdeling eller afståelse af en del af en afdeling, provenu af visse former for lånoptagelse, likvide midler, der er overført fra boligorganisationens arbejdskapital, visse overskud fra boligorganisationens og afdelingernes drift, og friværdi mv. af boligorganisationens ejendom. Dispositionsfonden opgøres i en fri og en bunden del. Den bundne del udgør egen trækningsret i Landsbyggefonden. Det vil sige, at boligorganisationen har en bunden opsparing i Landsbyggefonden, som efter ansøgning kan frigives til renoverings- og forbedringsarbejder. Arbejdskapital: Almene boligorganisationer, herunder administrationsorganisationer, kan opbygge en arbejdskapital af overskud fra organisationens drift og særlige bidrag fra afdelinger og administrerede organisationer. Arbejdskapitalen står til rådighed for boligorganisationen som likvid pengebeholdning til håndtering af udlæg, opstart af projekter, imødegåelse af tab, tilskud til afdelingerne mv. Der er ikke fastsat særlige regler for arbejdskapitalens anvendelse. Arbejdskapitalen opbygges ved overførsel af overskud fra boligorganisationens drift, som ikke går til dækning af tidligere års underskud. Et sådant overskud opstår overvejende som følge af nettorenteindtægter i forbindelse med boligorganisationens kapitalforvaltning. Hertil kommer evt. overskud i forbindelse med opkrævning af administrationsbidrag eller byggesagshonorar. 2
Anvendelsesområdet for arbejdskapitalen er regnskabsmæssigt delt op i dækning af boligorganisationens underskud, overførsel til dispositionsfonden samt diverse tilskud, herunder især overførsler til boligorganisationens afdelinger. Der er ikke fastsat mere præciserende regler for arbejdskapitalens anvendelsesformål, men det er forudsat, at dens midler anvendes inden for almenboliglovens generelle formålsbestemmelser, sideaktivitetsregler mv. Egenkapitalen: Egenkapitalen består først og fremmest af arbejdskapital og dispositionsfond, og midlerne stammer overvejende fra lejerindbetalinger og fra boligorganisationernes driftsoverskud. Resultatkonto: En resultatkonto er en konto, hvor boligorganisationernes og afdelingernes over- og underskud regnes sammen. Resultatkontoen skal være afviklet inden for 3 år, hvilket vil sige, at der skal være budgetteret med, at resultatkontoen vil gå i 0 inden for en løbende periode på 3 år. Opsamlet resultat: Her kan aflæses tidligere års underskud eller overskud, samt årets resultat. Denne konto skal helst være så tæt som muligt på 0, da en afdeling ikke skal tjene penge eller have overskud. Kollektiv råderet: Kollektiv råderet betyder, at boligafdelingen optager et fælles lån til nye køkkener, badeværelser eller andet. De beboere, der så ønsker fx et nyt køkken, får det betalt af det fælles lån og betaler lånet tilbage over huslejen. Det er afdelingsmødet, der beslutter, om boligafdelingens beboere kan bruge kollektiv råderet. Rammebeløb: 3
Der er fastsat et maksimumbeløb/rammebeløb for støttet boligbyggeri. Det er et udtryk for hvad det maksimalt må koste at bygge pr. m2. Maksimumbeløbet er differentieret på boligtype og geografi, og reguleres én gang årligt pr. 1. januar - første gang var januar 2005. Maksimumbeløbet fastsættes på byggeriets påbegyndelsestidspunkt (tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B). For tilsagn givet fra den 1. juli 2009 er der gennemført en forhøjelse af maksimumbeløbet på 6 pct. for familie og ældreboliger i store dele af landet og for ældreboliger i 6 større kommuner. For tilsagn givet fra den 1. juli 2009 ydes der endvidere et energitillæg til maksimumbeløbet som følge af skærpede energikrav. Forvaltningsrevision: Ved forvaltningsrevision undersøges, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af boligorganisationens og afdelingernes midler og drift. Revisionen udføres med udgangspunkt i boligorganisationens rapportering om mål og opnåede resultater samt om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Herudover foretages der en vurdering af, om god offentlig økonomistyring er efterlevet. Grundkapitallån: Når kommunen giver et tilsagn (godkender skema A) til opførelse af byggeri, så forpligter kommunen staten til at yde den løbende støtte til byggeriets opførelse. Samtidig forpligter kommunen sig til at yde grundkapitallånet. Ved tilsagn, der gives efter 1. januar 2013 og indtil udgangen af 2018, sker finansieringen på følgende måde: 88 % lån fra realkredit/kommunekredit 2 % beboertilskud 10 % kommunal grundkapital. 4
Grundkapitallånet er rente- og afdragsfrit i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Grundkapitallånet tilbagebetales, når ejendommens økonomi (efter Landsbyggefondens skøn) tillader det. De nuværende regler om grundkapitallån er fra 1975 og Landsbyggefonden har indtil videre ikke vurderet, at der skulle ske tilbagebetaling af grundkapitallån før de 50 år. Efter 50 år skal tilbagebetaling påbegyndes. Ligeledes indeholder tilsagnspakken en kommunal garanti, som ydes for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens markedsværdi. De garantier, der ydes med hjemmel i almenboligloven, medregnes ikke til kommunens långivning efter lånebekendtgørelsen. Skema A Skema A-ansøgningen er den ansøgning, der bruges til at få kommunens officielle tilsagn om at give grundkapitallån. Når kommunalbestyrelsen har godkendt skema A-ansøgningen, og sagen er indberettet til Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig, udbetales grundkapitallånet gennem Landsbyggefonden. I skemaet angives de overordnede rammer for byggeriet, herunder byggegrundens placering, byg- og driftsherren, forventede opstarts- og afslutningsdatoer for byggeriet. Skema B Skema B-ansøgningen beskriver de fastlagte tidsplaner for byggeriets opførelse og den nøjagtige pris for, hvad byggeriet maksimalt må koste. Når der har været afholdt licitation, og det endelige budget er fastlagt, indsendes skema B-ansøgningen, som er baseret på licitationsresultatet. Sammen med skema B-ansøgningen skal der fremsendes beregninger over, hvad huslejen vil blive og en specifikation over driftsudgifterne, herunder udgifter til vedligeholdelse, henlæggelser, skatter, afgifter, forsikringer, renholdelse og administrative omkostninger. Når kommunalbestyrelsen har godkendt skema B-ansøgningen, kan der skrives kontrakter med entreprenører og udførelsesfasen kan gå i gang. Skema C 5
Skema C-ansøgningen skal indeholde et revisorpåtegnet byggeregnskab, som viser den samlede anskaffelsessum for opførelsen af byggeriet. Ansøgningen skal være indsendt til kommunen senest 6 måneder efter aflevering af byggeriet. Der er ingen regler for, hvornår kommunalbestyrelsen skal have afsluttet behandlingen af den indsendte skema C-ansøgning. Når skema C er godkendt, kan finansieringen afsluttes. Ustøttede afdelinger Ustøttede afdelinger er eksisterende private ejendomme som en almen boligorganisation har erhvervet med henblik på etablering af almene boliger. Grunden til de kaldes ustøttede er, at de ved deres opførelse ikke har fået offentlig støtte. I henhold til almenboligloven er der ikke hjemmel til, at en almenboligorganisation kan opføre ustøttede lejeboliger Hvis en almen boligorganisation ønsker at erhverve eksisterende ustøttede ejendomme, så skal det godkendes af kommunen, der skal påse at finansieringen er forsvarlig og realistisk på lang sigt. En afdeling kan ikke både indeholde ustøttede og støttede boliger, så hvis en almen boligorganisation erhverver eksisterende private ejendomme, så skal der etableres en ny boligafdeling. En afdeling, der er etableret ved erhvervelse af eksisterende ustøttet byggeri, er i øvrigt omfattet af den almene boliglovgivning på linje med det støttede byggeri, herunder reglerne om beboerdemokrati, udlejning og anvisning, vedligeholdelse og henlæggelser mv. 6