FYSIK NANOTEKNOLOGI
FYSIK FLYT VERDEN FRA TEORI TIL TEKNOLOGI Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen. Uddannelserne zoomer ind på grundlæggende problemstillinger og sætter fokus på moderne forskning og teknologi. På uddannelserne fordyber du dig, eksperimenterer, ser tingene i et større perspektiv, og du konstruerer nye materialer med unikke egenskaber i nanoskala. På uddannelserne i Fysik får du mulighed for eksperimentelt at undersøge naturens fænomener og sammenhænge, og du lærer at forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp af klassisk og moderne fysik. Med en uddannelse i Fysik kan du varetage jobs i en bred vifte af videnstunge danske og udenlandske industrier. Du har også mulighed for at blive gymnasielærer eller arbejde som forsker. Fysikkens formål er at gøre ting simple og forståelige, samtidig med at man beskriver dem på en meget præcis måde. Med fysikken kan vi forstå og forklare verden. Med de grundlæggende naturlove, som fysikken hviler på, kan vi finde svar på spørgsmål om grundlæggende fænomener. Fysikken bruges også i høj grad til at løse problemer af mere teknisk karakter, hvor fysikken ofte danner grundlaget for en ny teknologi. Se blot på grundlæggende erkendelser opnået af fysikere, der har ført til transistoren, magnetisk datalagring eller optisk kommunikation. Fysik vil også fortsat levere afgørende bidrag til udvikling af fremtidens teknologi. EKSPERIMENTELT ARBEJDE Et veludført eksperiment gør dig i stand til at besvare en lang række spørgsmål inden for fysikken. Derfor får du i din studietid erfaring med en lang række eksperimentelle metoder, ligesom du lærer, hvordan man bedst planlægger og udfører et eksperiment og efterfølgende tolker resultaterne i samspil med den tilhørende teori. Elementære statistiske metoder anvendes til vurdering af den usikkerhed, som måleresultater er behæftet med. Her får du et indtryk af de forskellige discipliners sammenhæng og samspil, når det gælder en løsning af sammensatte problemer. TEORETISK ARBEJDE Både den klassiske og den moderne fysik er baseret på teoretiske naturlove. Gennem den teoretiske del af uddannelsen i Fysik får du et indgående kendskab til disse love. Du får en forståelse af fx den atomare verden, som er vanskelig at observere direkte, og du lærer at bruge kvantemekanikken som et værktøj til at beskrive atomer, molekyler og faste stoffer. Men den teoretiske fysik giver ikke kun en grundlæggende forståelse af verden, den gør det også muligt at fortolke og forudsige udfaldet af målinger. På den måde knyttes eksperimentel og teoretisk fysik sammen. På uddannelserne i Nanoteknologi lærer du at designe og fremstille nanostrukturerede materialer. Nanoteknologi er defineret ved, at man arbejder med objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer. Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi i udviklingen af deres produkter, og der er derfor stort behov for nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier. Uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi byder på et univers af faglig forundring og fordybelse. Vi glæder os til at se dig! BILLEDE AF SVENN HJARTARSSON 3
BACHELOR I FYSIK CAND.SCIENT. I FYSIK På bacheloruddannelsen i Fysik får du mulighed for at eksperimentere På kandidatuddannelsen i Fysik kommer du til at arbejde med klassisk og undersøge naturens fænomener og sammenhænge. Du lærer at forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp af klassisk og moderne fysik. Du kommer fx til at beskæftige dig med: Klassisk fysik, som omfatter mekanisk fysik, termodynamik, Mathias arbejder med terahertzspektroskopi, der i fremtiden kan forbedre sikkerhedskontrollen i lufthavne og advare soldater om vejsidebomber. fysik, såsom elektromagnetisme, optik og mekanik, samt moderne fysik som fx kvantemekanik, materialefysik, atom- og kernefysik og Einsteins relativitetsteori. Du skal også arbejde med fx lasere, halvlederkomponenter og materialer på nanoskala. elektromagnetisme og grundlæggende optik. Den klassiske fysik beskriver den makroskopiske verden. Dens forudsætninger og Mathias er kandidat i Fysik Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret, og projektarbejdet foregår i tæt tilknytning til forsk- resultater er i overensstemmelse med de erfaringer, man gør sig ningsmiljøerne. Det giver dig en mulighed for at fordybe ved iagttagelse af almindelige fænomener i dagligdagen. dig fagligt og udvikle dine evner til at anvende videnskabelige Moderne fysik og nanofysik, som går i dybden med fysikken. For at metoder. forstå alle detaljer af fx materialefysik eller optiske fænomener er det nødvendigt med en beskrivelse, som rækker langt ud over den Du har mulighed for at gå i dybden med følgende områder: klassiske fysik. Du får derfor en grundig indføring i kvantemekanikken, som beskriver fysik på atomar- og nanoskala. Du kommer også til På 4. semester går du i dybden med optik og grundlæggende Kvantefysik, som retter sig specielt mod fordybelse i den at benytte denne mikroskopiske beskrivelse til at forstå stoffers kvantemekanik. I projektet kan du fx fordybe dig i strukturerede kvantemekaniske beskrivelse af naturen og de særlige opbygning og egenskaber. materialers optiske egenskaber, hvor du eksempelvis kan fremstille, fænomener, der optræder - fx elektroners bølgegenskaber og karakterisere og modellere fotoniske krystaller. lysets partikelegenskaber. Du lærer at behandle situationer, hvor Allerede i løbet af uddannelsens første år arbejder du med atomers og kvantemekanikken fx afspejles i stoffers optiske, magnetiske eller molekylers egenskaber i projektarbejdet. Et arbejde som understøttes af 5. SEMESTER elektriske egenskaber. kurser i fysik og matematik. Du kommer også til at arbejde med fysikkens Materialefysik, som fokuserer på anvendelse af fysik til fremstilling, 1. semester handler om statistisk mekanik, faststoffysik og moderne grundlag, metoder og anvendelse. Uddannelsen giver dig en solid viden På 5. semester følger du dit sidefag. karakterisering og beskrivelse af materialer, herunder deres fysik. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med enten teoretisk eller om den klassiske og moderne fysik og klæder dig på til at kunne beherske opbygning og funktionelle egenskaber. Du får erfaring med en eksperimentel faststoffysik. både den teoretiske beskrivelse og eksperimentelle undersøgelser. 6. SEMESTER lang række avancerede metoder som fx elektronmikroskopi, skannende probemikroskopi og laserspektroskopi, og du bruger bl.a. På bacheloruddannelsen kombinerer du altid Fysik med et sidefag, fx På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden computerbaserede metoder til at opstille numeriske modeller for at få Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge for et område, du selv vælger i samarbejde med en vejleder. Du vælger indsigt i materialers egenskaber og karakteristika. Målet er at forstå På 2. semester arbejder du med nanostrukturer og materialer samt fag, men med Fysik som dit centrale fag. desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af materialer helt ned på atomar skala. videregående kvantemekanik. I projektarbejdet integreres kursernes fysikken. Nanooptik, som er rettet mod design og anvendelse af strukturer indhold, og du kan fx beskæftige dig med nanooptik eller overfladefysik. på nanoskala til frembringelse af nye eller forbedrede optiske VIL DU VÆRE GYMNASIELÆRER? egenskaber til brug inden for fx kommunikations-, energi- og På uddannelsens første semester er der fokus på grundlæggende sensorteknologi. Projekter inden for nanooptik kan fx handle om at elektromagnetisme. Du kan fx arbejde med fysiske målemetoder til at Du opnår kompetencer til at undervise på gymnasiale uddannelser, når forbedre solceller og solfangere ved at forbedre overfladers optiske Hvis du vælger Fysik som tofagskandidat, følger du på dette semester dit karakterisere magnetiske felter. du læser Fysik som enten centralt fag eller sidefag. Hvis Fysik er dit egenskaber via nanostrukturering. sidefag. Hvis du vælger Fysik som etfagskandidat, har du på 3. semester centrale fag, vælger du et sidefag blandt de andre studieretninger, der en række forskellige muligheder, fx udlandsophold, virksomhedsophold giver undervisningskompetencer, fx Matematik, Kemi, Idræt, Engelsk osv. LÆS FYSIK MED ET ELLER TO FAG eller at begynde dit kandidatspeciale. 2. semester handler om grundlæggende mekanik og termodynamik. Vælger du at læse Fysik som sidefag, indgår Fysik med tre semestre Uddannelsen kan læses som en etfagskandidat, hvilket betyder, at du I projektet arbejder du med gassers termodynamiske og optiske i kombination med dit centrale fag, hvis dette er naturvidenskabeligt, udelukkende læser Fysik og ikke andre fag. Uddannelsen kan også læses egenskaber, som kan beskrives ud fra simple mekaniske modeller. og fire semestre, hvis dit centrale fag er humanistisk eller som en tofagskandidat, hvor Fysik er det centrale fag som kombineres På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som kan være både samfundsvidenskabeligt. med et sidefag, fx Matematik, Kemi eller Datalogi. Med en tofagskandidat teoretisk og/eller eksperimentelt. Emnet vælges i samråd med din kan du undervise på gymnasiale uddannelser. vejleder. På 3. semester arbejder du med elektromagnetisme og grundlæggende faststoffysik. Du kan fx sammenligne teori og eksperimentere for at undersøge temperaturafhængigheden af metallers ledningsevne. 4 5
JOB OG KARRIERE FYSIK En kandidatuddannelse i Fysik giver titlen Cand.scient. i Fysik. En kandidatuddannelse i Fysik med sidefag i fx Matematik giver titlen Cand.scient. i Fysik og Matematik. Med en kandidatgrad i Fysik som det centrale fag og et sidefag i fx Matematik eller Kemi er du direkte kvalificeret til at opnå kompetence i at undervise på gymnasiet. Fysikere er ofte en efterspurgt faggruppe. Du er også kvalificeret til at arbejde med teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger side om side med civilingeniører i højteknologiske virksomheder. Som kandidat i Fysik kan du således gå ud i en bred vifte af danske og udenlandske højteknologiske industrier inden for områder som fx: Halvleder- og elektronikindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af elektroniske komponenter eller apparaturer. Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af nye katalysatorer til brug inden for den kemiske industri. Tyndfilmindustrien, hvor du kan arbejde med coating af overflader. Kommunikationssektoren, hvor du kan arbejde med udvikling af komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation. Virksomheder, der kræver specialister i brug af avanceret måleudstyr. Ud over disse mange opgaver inden for udvikling og forskning i erhvervslivet kan du også blive forsker ved universiteter og andre forskningsinstitutioner. Her vil det ofte komme på tale, at du, efter kandidatgraden, vælger at tage en forskeruddannelse, som fører til en ph.d.-grad. Dette er typisk et treårigt forløb, hvor man bliver ansat med fuld løn på et universitet. Med en kandidatgrad i Fysik har du også mulighed for at videreuddanne dig til hospitalsfysiker, hvilket tager 3 år med både teori og praksis. Denne uddannelse forløber på sygehusene i en uddannelsesstilling. NANOTEKNOLOGI Nanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere materialer med dimensioner på nanoskala. Denne skala er interessant, fordi materialer får fundamentalt anderledes fysiske og kemiske egenskaber, når de reduceres til dimensioner på nanoskala - fx er nanopartikler af sølv bakteriedræbende, selvom større klumper af sølv er helt uskadelige. Naturen benytter allerede nanoteknologi i stor grad; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet verdens mest kompakte datalagringssystem ved at sammensætte molekyler på nanoskala. Ved at designe materialer på nanoskala kan man opnå en enestående kontrol over deres egenskaber, og man kan derfor konstruere nye materialer med unikke egenskaber til anvendelse inden for kommunikation, datalagring, katalyse, biosensorer eller medicin - for blot at nævne nogle få områder. Nanoteknologi er et meget tværfagligt område, og det involverer bl.a. fagområderne matematik, fysik, kemiog bioteknologi. Uddannelsen i Nanoteknologi giver derfor en unik mulighed for at kombinere de naturvidenskabelige discipliner, hvilket er noget, der i stigende grad er behov for inden for moderne forskning og teknologi. FOTO: SVENN HJARTARSSON JEG VALGTE FYSIK, FORDI JEG I GYMNASIET FIK STOR INTERESSE FOR FYSIK OG HAVDE LYST TIL AT LÆRE MERE OM, HVORDAN VERDEN GRUNDLÆGGENDE ER BYGGET OP. Det er spændende at lære om så mange forskellige områder af fysikken. Vi kommer omkring alt fra elektromagnetisme, optik og mekanik til faststoffysik, astronomi, kvantemekanik og meget mere. Derudover får vi i vores projekter lov til at gå i dybden med særlige områder, som vi synes er spændende, og vi kan på den måde være med til at dreje studiet i den retning, vi selv synes, er spændende. Det er både i forhold til emnet for projektet og vægtningen af hvor teoretisk og eksperimentelt, man ønsker, det skal være. Når jeg bliver færdiguddannet drømmer jeg om at komme ud og bruge min viden inden for fysik i erhvervslivet. Det kunne være spændende at komme til at arbejde projektorienteret, på samme måde som vi gør med semesterprojekterne her på universitetet. I mine projekter har jeg bl.a. arbejdet med vandbølgemekanik, hvor vi både simulerede og ved hjælp af eksperimenter undersøgte, hvordan vandbølgerne spreder sig, når de passerer forskellige gitre, og hvordan de reflekteres fra forskellige objekter, fx cylindere og kasser. Som studerende i Aalborg får du hurtigt et stærkt netværk af medstuderende, hvilket er en stor styrke, da vi ved at hjælpe hinanden og arbejde sammen kommer stærkere igennem studiet. Fysik ligger sammen med nanoteknologi i vores egen bygning lidt uden for campus. Vi er dermed en mindre gruppe af studerende, der har et godt sammenhold og har det godt socialt sammen. Dette er med til at skabe glæde og giver mig endnu mere lyst til at læse netop fysik. Aalborg har udviklet sig til en god studieby, hvor der er mange arrangementer og begivenheder for studerende. Om sommeren er der masser af liv i havneområdet, hvor unge mødes og hygger sig med mad, en øl, spiller bold eller hvad de har lyst til. Anne Landgrebe-Christiansen, studerende på Fysik I gymnasietiden var jeg interesseret i både fysik, kemi og bioteknologi, og jeg havde svært ved at vælge, hvilken retning jeg skulle gå videre med. Da jeg opdagede, at jeg kunne kombinere fagene med nanoteknologi, var jeg ikke i tvivl om, at det var en uddannelse for mig. I løbet af de første år på uddannelsen har jeg erfaret, at det er den bioteknologiske retning, der passer mig bedst, så nu er jeg i gang med at specialisere mig inden for dette. På studiet er der et åbent miljø studerende og undervisere imellem. Kontakten er meget uformel, og man kan altid komme forbi undervisernes kontor med et spørgsmål. Det problembaserede arbejde, hvor man gennem et semester fordyber sig i en opgave på tværs af fagene, giver en god struktur på uddannelsen. Vi har et tæt samarbejde med vores vejleder, som hjælper os i den rigtige retning, og samtidig har vi en høj grad af medbestemmelse og ikke mindst mulighed for at arbejde med de nyste forskningsområder inden for nanoteknologien. Vi har en frihed, som jeg ikke har hørt om eller oplevet på andre universiteter i Danmark og Europa. Line Guldbrand, tidligere studerende på Nanoteknologi 6 7
BACHELOR I NANOTEKNOLOGI CIVILINGENIØR I NANOBIOTEKNOLOGI På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi kommer du til at arbejde med Eksempler på bachelorprojekter er: Kandidatuddannelsen i Nanobioteknologi giver dig viden om de mange tre overordnede temaer: Nanostrukturers opbygning, nanofabrikation i praksis og nanoteknologiske målemetoder. Allerede i løbet af det første år af uddannelsen beskæftiger du dig med grundlaget for nanoteknologi. Du følger sideløbende kurser i matematik, fysik, kemi og bioteknologi. De efterfølgende semestre kommer du i berøring med alle sider af nanoteknologi - både teoretisk og eksperimentelt. UV laserscanner til skrivning af mikrostrukturer, hvor de studerende arbejdede med lasere og litografiske metoder til anvendelse inden for bl.a. mikroelektronik. Optisk bakteriesensor baseret på lysdioder, hvor de studerende arbejdede med bakterier, mikrokanaler og lysdioder til påvisning af bakterier. Surface plasmon resonance bio-sensor, hvor de studerende arbejdede med optiske systemer som biomolekylers interaktion med andre Jeg valgte Nanobioteknologi, fordi jeg altid har været nysgerrig på verden og fascineret og imponeret over, hvordan verden fysiks, biologisk og kemisk hænger sammen. Nanobioteknologi kombinerer alle tre videnskaber på et helt nyt niveau og skaber videnskab og teknologi på en skala hvor kemien, fysikken og biologien begynder at overlappe hinanden. muligheder, som nanoteknologi tilbyder biovidenskaberne. Du får en detaljeret forståelse af, hvilke teknologiske udfordringer bioteknologien repræsenterer med fokus på bioteknologisk forskning og biomedicin til diagnose. Du får blandt andet undervisning i avanceret genteknologi, molekylær elektronik, molekylære simuleringer og selvsamlende systemer. Du får desuden et detaljeret indblik i de naturligt forekommende biologiske systemer, der igennem evolution har resulteret i elegante systemer, som i dag bliver brugt som inspiration i nanobioteknologien. På uddannelsens første semester er der fokus på de grundlæggende nanoteknologiske målemetoder som fx optisk mikroskopi, atomic force og absorptionsspektroskopi. biomolekyler, eller med en ultra sensitiv påvisning af en kemisk reaktion katalyseret af et biomolekyle. Jeg synes, Nanobioteknologi-uddannelsen er spændende, fordi den giver mig et bredt detaljeret kendskab både til kemi, fysik og bioteknologi, samtidig med en dybdegående viden i de (nano)teknologier som allerede anvendes i dag, og hvor der stadig er stort potentiale for ny udvikling. Det 1. semester handler om design, fremstilling og simulering af biostrukturer. I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med fremstilling og/ eller simulering af protein-, lipid- og DNA-baserede nanostrukturer. 2. semester handler om fremstilling af simple kunstige nanostrukturer. I projektet kan du fx arbejde med kemisk syntese af kvanteprikker eller selvorganiserende biologiske strukturer. Strukturerne karakteriseres efterfølgende med målemetoderne præsenteret på 1. semester. Isaac, Sigmund og Simon har kortlagt, hvordan molekyler kan samle sig selv under bestemte betingelser. Det gør det muligt at udvikle miljøvenlig kemi. Isaac, Sigmund og Simon læser til motiverer os til at gå ud og bidrage til verdenen! Og så elsker jeg, at jeg selv kan definere min uddannelse, mine kompetencer, og hvilket job jeg vil have bagefter. Den brede tværfaglige viden åbner døre i mange (hvis ikke alle) retninger - det er kun os selv, som sætter begrænsningerne. På 2. semester arbejder du med karakterisering af biologiske nanostrukturer. I kurserne lærer du bl.a. om selvorganiserende systemer som fx drug delivery -systemer, og du får grundlæggende viden om fysiske og kemiske reaktioner på grænseflader. På 3. semester kommer du til at arbejde med kemisk syntese af metal nanopartikler eller elektrospinding af nanofibre. Du kan fx undersøge metal nanopartiklers effekt på mikroorganismer. Ingeniør i Nanoteknologi Jeg drømmer om at bruge min uddannelse til udvikling af nye medicinske diagnosticerings- eller behandlingsmetoder, særligt inden for boosting af kroppens naturlige systemer igennem immunterapi og kost. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med biosensorer, selvorganiserende peptider/dna og deres fysiske egenskaber. Marie-Louise Knop Lund, studerende på Nanobioteknologi På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et 4. semester går i dybden med karakterisering og modellering af virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde. nanostrukturers optiske eller kvantemekaniske egenskaber. I projektet Du kan vælge mellem følgende muligheder: kan du fx fordybe dig i modellering af fotoniske krystaller. Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller ud- 5. SEMESTER landet Studieophold på et andet universitet enten i Danmark eller i udlandet 5. semester handler om fabrikation af nanostrukturer med avancerede Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester) litografimetoder. Du lærer fx at arbejde med UV litografi, som kan bruges til fremstilling af moderne computerchips i industrien. 6. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop for enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi. Du vælger det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med. desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den, nanoteknologien. man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. 8 9
CIVILINGENIØR I MATERIALS AND NANOTECHNOLOGY MED SPECIALISERING I NANOMATERIALS AND NANOPHYSICS CIVILINGENIØR I MATERIALS AND NANOTECHNOLOGY MED SPECIALISERING I MATERIALS TECHNOLOGY Kandidatuddannelsen i Materials and Nanotechnology med specialisering i Nanomaterials and Nanophysics fokuserer på anvendelse af nanoteknologi til nye optiske og elektroniske komponenter samt på nye materialer rettet mod fx kommunikationsteknologi, sensorteknologi eller katalyse. Du følger bl.a. kurser i nanostrukturerede materialers specielle elektroniske og optiske egenskaber samt modellering, karakterisering og produktion af nanostrukturerede materialer. Du får derfor en bred, interdisciplinær viden om både nanofysik og nanoteknologi, og du kommer til at arbejde med projekter, der spænder helt fra grundvidenskabelige undersøgelser, til anvendelse af nanoteknologiske fabrikationsmetoder i forbindelse med fremstilling af fx integrerede optiske kredsløb eller solceller. 1. semester handler om avancerede metoder til syntese og karakterisering af nanostrukturer og nanomaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med nanolitografi og elektronmikroskopi. I vores højteknologiske samfund er der stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel og udvikle fremtidens materialer til eksempelvis rumfart, boring efter olie eller medicinsk anvendelse, så er civilingeniøruddannelsen i Materials and Nanotechnology med specialisering i Materials Technology noget for dig. På uddannelsen opnår du et dybtgående kendskab til forskellige ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske materialer og legeringer (fx titanium, aluminium og stål). Samtidig opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler materialeopførsel. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for de problemstillinger, som produktionsvirksomheder og lignende møder i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Projektarbejdet udføres som regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. På specialiseringen i Materials Technology lærer du at: På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter. I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et kompositmateriales egenskaber. På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet. På 2. semester arbejder du med avancerede metoder til fremstilling af funktionelle nanostrukturer. I kurserne lærer du om nanooptik og overfladefysik, og i projektarbejdet anvendes færdigheder fra kurserne til at modellere de fremstillede nanostrukturers funktioner. På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan vælge mellem følgende muligheder: Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller udlandet Studieophold på et andet universitet enten i Danmark eller i udlandet Langt speciale (3.+ 4. semester) På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den, man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt Udvikle materialer Undersøge materialer 1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse. I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter, metallurgiske konsekvenser af svejsning eller 3D-print. I projektarbejdet på AAU får man rig mulighed for at undersøge forskellige materialer og følge egne interesser De materialer, vi har brugt gennem tiden, har bestemt mange af vores begrænsninger. Med udviklingen af nye materialer følger nye muligheder. Jeg valgte en kandidat i materialeteknologi, da jeg gerne ville være med til at forstå og bidrage til den udvikling. Anders Noel Thomsen, tidligere studerende på Materials Technology På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. JOB OG KARRIERE Som civilingeniør i Materials and Nanotechnology med specialisering i Materials Technology kan du varetage funktioner som udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del af dit ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner. 10 11
JOB OG KARRIERE NANOTEKNOLOGI En kandidatuddannelse i Nanobioteknologi giver titlen civilingeniør i Nanobioteknologi (Cand.polyt.) En kandidatuddannelse i Nanomaterialer og Nanofysik giver titlen civilingeniør i Materiale- og Nanoteknologi med specialisering i Nanomaterialer og Nanofysik (Cand.polyt.). Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi for at udvikle deres produkter. Der er derfor stort behov for nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier. Som civilingeniør i Nanobioteknologi eller Nanomaterialer og Nanofysik har du mange spændende karrieremuligheder. Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. TEAMWORK PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Karrieremulighederne inden for området er: Medicoteknologi, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye og bedre biosensorer. Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med fx udvikling af nye katalysatorer til brug inden for den kemiske industri. Tyndfilmindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye typer solceller. Halvlederindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af elektroniske komponenter eller integrerede kredsløb. Kommunikationssektoren, hvor du fx kan arbejde med udvikling af komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation. Farmaceutiske virksomheder, der udvikler komponenter og nye materialer, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye drug delivery systemer. Du har også mulighed for at fortsætte på universitetet som ph.d.- studerende. De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og nemmere føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. JEG VALGTE NANOTEKNOLOGI, FORDI UDDANNELSEN LØD SPÆNDENDE. DET KONKRETE SVAR FASCINEREDE MIG, OG NANO VAR EN GOD BLANDING MELLEM ALLE NATURVIDENSKABELIGE GRENE. Som studerende på Nanoteknologi omgås man med spændende forskning. Aalborgmodellen, hvor man får lov til at køre sine egne projekter, er perfekt til nanoteknologi-uddannelsen. Samtidig med at man har nogle spændende fag, kører man nogle projekter, hvor man nogle gange kommer lidt ud, hvor man ikke kan bunde. Men heldigvis giver det en flere og flere værktøjer til at løse problemer i fremtiden. Optimalt vil jeg gerne forske efter min uddannelse. Jeg er meget interesseret i bæredygtig energi, og forståelsen for materialers egenskaber, tror jeg, kommer til at give mig en stor hjælp, når man skal være med til at udtænke fremtidens energi. I projekterne har jeg arbejdet med alt fra antenner, der kan bruges til security screening, til sølvnanopartikler som fremtidens medicin; en potentiel vej uden om resistens. I mit nuværende projekt arbejder jeg med ledende polymerer. Det bliver sjovere og sjovere at være studerende på AAU for hver dag der går. Jo flere teoretiske værktøjer jeg får samlet sammen, des bedre forstår jeg projekterne, jeg laver, og jeg føler mig bedre og bedre rustet til at angribe nye udfordringer. Den eneste begrænsning af Aalborg som studieby er, at der ikke er nok timer i døgnet. Jeg har udover nano hænderne i flere frivillige projekter, startups og mange lokale begivenheder. Der er næsten dagligt et event, så dagene går aldrig kedeligt for sig. Isaac Appelquist Løge, studerende på Nanoteknologi Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. 12 13
AT LÆSE I AALBORG OPTAGELSE 10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer 5200 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har desuden en ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX 1. del, GIF eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0 Samt ét af følgende sæt krav: Fysik A og Kemi B Fysik A og Bioteknologi A Fysik B og Kemi A Geovidenskab A og Kemi A ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX 1. del, GIF eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0 ADGANGSKURSUS Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus. Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren. KONTAKT AKU-AALBORG aku-aalborg.dk Rendsburggade 10 A 9000 Aalborg Mail: aku@aalborg.dk Tlf. 99 31 42 98 Samt ét af følgende sæt krav: Fysik B og Kemi B Fysik B og Bioteknologi A Geovidenskab A og Kemi B 14 15
FYSIK NANOTEKNOLOGI AAU.DK KONTAKT AAU STUDIEVEJLEDNING AAU Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på AAU, og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. www.studievejledning.aau.dk Telefon: 99 40 94 40 E-mail: studievejledning@aau.dk LOKALE STUDIEVEJLEDERE Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. E-mail: fysnano.sg@mp.aau.dk Vil du vide mere? AAU.DK