Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse for Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i Sorø Kommune

Relaterede dokumenter
Teknik og Miljø. Administrationsgrundlag for Tilsyn og Håndhævelse

Skanderborg Kommune 3. maj 2016 Advokat Mads Kobberø

Kapitel 20. Tilsyn Tilsynsmyndigheden

TILSYN OG HÅNDHÆVELSE

VVM-tilladelsen. Anne-Marie Madsen, jurist, By- og Landskabsstyrelsen

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

BREVEKSEMPLER BILAG TIL VEJLEDNING OM HÅNDHÆVELSE AF NATURBESKYTTELSESLOVEN, PLANLOVEN OG BYGGELOVEN. Maj 2007

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Hedensted Kommune, Natur og Miljø Tjørnevej Uldum. Havdambrug. 1. Indledning

Vejledning om Skovloven 51 - Påbud

Teknik og Miljø Administrationsgrundlag for håndhævelse af rottebekæmpelse i Slagelse Kommune

Ulovlig anvendelse på ejendommen, matr.nr. 101 Stege Bygrunde, med adressen Storegade 17A, 4780 Stege.

Vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven

ODENSE KOMMUNE Flakhaven Odense C Orientering om afgørelse

Vejledning om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven

MAJ 2019 Administrationsgrundlag for spildevandsområdet

Påbud vedrørende kystbeskyttelse

Andelsboligforeningen Degnesvinget c/o Naver Ejendomsadministration ApS Røgerupvej Skibby

Betingelserne for meddelelse af advarsel.

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

FREDERICIA KOMMUNE Gothersgade Fredericia Orientering om afgørelse

Aino Catja Baasch. Sagen vedhæftes i bilag 1 2 samt bilag 3. Med venlig hilsen Palle Flebo-Hansen

vi har skreveti _ vedrø- g

HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3

1) Daghaverne beliggende på matrikel nr. 554 a Randers Markjorder, Gørrilds Alle 21, 8920 Randers NV. Hvor der skal fjernes skure.

Varsel af påbud og partshøring

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

BYGGELOVEN ANVENDELSESOMRÅDE OG ANSVARSBESTEMMELSER

5. Godkendelsespligtige landbrug

DAKOFA - KURSUS OM HÅNDTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ANMELDELSE, TILSYN OG OPFØLGNING

Til interesseorganisationer

Bilag 2. Figur A. Figur B

Vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge

Hvorslev Byggefirma A/S Energivej Ulstrup / G

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Miljømyndighedernes tilsyn og håndhævelse. v/jacob Brandt og Mark Villingshøj Nielsen Uddannelsesdagen 2015

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

Politikerindlæg Hvidovre Kommune Advokat Mads Kobberø

Administrationsgrundlag for miljøbeskyttelseslovens. for Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i Sorø Kommune

NOTAT. Lovliggørelse af kolonihaverne i Hvidovre Kommune

DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD OG AFFALDSTILSYNET

Muligheder for regulering af helårsbeboelse, findes i henholdsvis planloven og i boligreguleringsloven, jf. nedenfor.

Notat. Planlovens 14. Dato: Sagsnr: Kontakt Mette Carstensen Byggesagsbehandler Direkte tlf

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2011, Del 1/3

Afslag på dispensationsansøgning til bibeholdelse af fast hegn mod vej og afslag på dispensationsansøgning om opførelse af nyt fast hegn mod vej.

Vejledning om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni Schæffergården, Gentofte. Advokat (H) Håkun Djurhuus

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3

Klage over sagsbehandlingen omkring din møddingsplads

Min påstand i have 29 er derfor at her tales om bestyrelseansvar som så afgjort får betydning for sagen her.

Jura. J.nr. M DBH. Status på anvendelsen af håndhævelsespakken Den 24. maj 2005

Tilladelse til at foretage midlertidige forurenende aktiviteter med asfaltering af Århusvej, 8900 Randers.

Hundehold Advokat Mads Kobberø

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Tilsynsrapport for prioriteret tilsyn udført den Niels Erik Juhl Brøchner, Diernæs Strandvej 3, 6100 Haderslev

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Landzonetilladelse Planloven

Tilladelse til at foretage midlertidige forurenende aktiviteter på Nørrevangsskolen, beliggende på Glentevej 15, 8930 Randers NV.

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Plan-, Bygge- og Miljøcenter Marts 2013

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2012, Del 1/3

Silkeborg Kommunalbestyrelse Søvej Silkeborg. Vedrørende henvendelse om Silkeborg Kommunes tilsynspligt efter miljøbeskyttelsesloven

Vedr. Kolonihaver Esbjerg kommune

Dispensation fra Regulativ for Lindenborg Å (tidligere amtsvandløb nr. 119) fra juli 2003

Påbud om drift af beskyttet eng

Envina Naturårsmøde 2016 Advokat Mads Kobberø

Jeg er nu blevet bekendtgjort med at der den, 19.jan.2012 vil blive afholdt tilsyn i Strandparken.

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Hedensted Kommune. Regulativ for tømning af bundfældningstanke

Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 3-4.

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2012, Del 1/3

Henvendelse om Faxe Kommune journalnummer K

Allerød Kommunes tilsynsindsats på miljøområdet i 2011

Vejledning om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet

Forslag. Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. 1)

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

Det fremgår af ansøgningen, at andelen af detailhandel vil blive reduceret med udvidelsen jf. bilag 2.

Formålet med dette regulativ er at sikre en forsvarlig og miljømæssig korrekt tømning og bortskaffelse af spildevandsslam.

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.

Jord i råstofgrave. Jytte Høimark Biolog

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 40 Offentligt. Vejledning om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet

Kend spillereglerne!

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej

Ishøj Kommune Ishøj, den 8. marts 2012

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

723 af 12/ Bek. om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage...

73 a. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med 7-11 i miljøskadeloven.

Transkript:

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 1 af 10 Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse for Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i Sorø Kommune

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 2 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgivning... 3 2. Kommunens opgave... 3 3. Tilsyn og håndhævelse... 3 3.1. Tilsyn... 3 3.2. Håndhævelse... 3 4. Politisk råderum... 4 5. Retningslinje for tilsyn... 4 6. Retningslinje for håndhævelse... 5 6.1 Administrative håndhævelsesmidler... 5 6.1.1 Dialog... 5 6.1.2 Indskærpelse... 6 6.1.3 Lovliggørelsespåbud... 6 6.1.4 Påbud... 6 6.1.5 Standsningsmeddelelse... 6 6.1.6 Forbud... 6 6.1.6 Selvhjælpshandling... 6 6.2 Politianmeldelse... 6 6.1. Administrative håndhævelsesmidler... 6 6.1.1 Anmodning/henstilling... 6 6.1.2 Indskærpelse... 6 6.1.3 Lovliggørelsespåbud... 7 6.1.4 Påbud... 7 6.1.5 Standsningsmeddelelse... 8 6.1.6 Forbud... 8 6.1.7 Selvhjælpshandling... 9 6.2. Politianmeldelse... 9 6.3. Civilretlig håndhævelse... 10 7. Kvalitetsstyringssystem for tilsyn og håndhævelse... 10 8. Kompetencefordeling... 10

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 3 af 10 1. Lovgivning Administrationsgrundlaget omfatter tilsyn og håndhævelse som udøves på baggrund af byggeloven, jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven bortset fra tilsyn på virksomheder og landbrug omfattet af miljøtilsynsbekendtgørelsen, museumsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, råstofloven, vandforsyningsloven, lov om sommerhuse og camping, miljømålsloven, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, lov om kemiske stoffer og produkter og vandløbsloven, samt på baggrund af de vilkår, der er fastsat i tilladelser m.m. efter disse love. I Sorø Kommunes Miljøtilsynsplan er retningslinjerne for miljøtilsynene fastlagt. 2. Kommunens opgave Kommunen har pligt til at påse, at lovene og regler fastsat efter lovene overholdes, samt at påbud og forbud efterkommes. I lovgivningen er generelt ikke anført, at kommunen som tilsynsmyndighed har pligt til at føre et systematisk, opsøgende tilsyn. Tilsynsbekendtgørelsen forpligter kommunen til at føre et systematisk, opsøgende tilsyn med visse virksomheder. I bekendtgørelsen er fastlagt minimumsfrekvenser for tilsyn i forbindelse med listevirksomheder, autoværksteder, bilag 1-virksomheder, pelsdyrfarme og husdyrbrug med mere end 3 dyreenheder. Retningslinjerne for tilsyn med disse virksomheder fremgår af miljøtilsynsplanen (www.soroe.dk/miljø). 3. Tilsyn og håndhævelse Kommunerne påser - som nævnt ovenfor - i henhold til en lang række love om lovene overholdes. En del af dette tilsyn udføres i forbindelse med, at kommunen bliver gjort opmærksom på et konkret forhold, fx vedrørende boliger, der er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Håndhævelse er kommunens reaktion i form af sagsbehandling, når der konstateres ulovlige eller utilfredsstillende forhold. Konstatering af ulovlige eller utilfredsstillende forhold sker på baggrund dels af rutinemæssige tilsyn og/eller dels ved henvendelse fra borgere mm. Besigtigelser og sagsbehandling, som udelukkende foretages i forbindelse med en ansøgning om tilladelse m.m., og som ikke indgår i en håndhævelsessag, er således ikke omfattet af dette administrationsgrundlag. I den type sager lægges reglerne i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven til grund. 3.1. Tilsyn Omfanget af tilsynet fastlægges af den enkelte kommune. I den forbindelse skal kommunen lade indgå i overvejelserne, at tilsyn bør føres med sådanne mellemrum, at krav om retablering i forbindelse med konstatering af ulovlige forhold ikke vanskeliggøres, fordi ejer eller bruger kan siges at være i god tro eller have indstillet sig på, at myndighederne har accepteret den ulovlige tilstand. 3.2. Håndhævelse Kommunen har pligt til at håndhæve, når der konstateres et ulovligt forhold. I lovene er generelt anført, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Dette fremgår f.eks. af byggelovens

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 4 af 10 16 C, stk. 3, planlovens 51, stk. 5, naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5, husdyrbruglovens 46 og miljøbeskyttelseslovens 68. Kommunen har ikke den samme lovgivningsmæssige pligt til at håndhæve, når der konstateres et utilfredsstillende forhold. I lovene er generelt anført, at kommunen kan give påbud, hvis der konstateres uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Dette fremgår f.eks. af miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1, og 46, husdyrbruglovens 42 stk. 1 og vandforsyningslovens 62, stk. 1. 4. Politisk råderum Lov- og regelgrundlaget, vejledninger, praksis, direktiver og planer giver en række bindinger i forbindelse med kommunens tilsyn og håndhævelse. Dette begrænser kommunens råderum. Overordnet set er der fire områder, hvor der er et politisk råderum: Omfang af tilsyn Valg af håndhævelsesmiddel Reaktion ved utilfredsstillende forhold Sagsbehandling og service Politisk kan det således fastlægges, i hvilket omfang der skal føres tilsyn, om der skal bruges anmodninger, aftaler og henstillinger i større udstrækning end brug af konkrete afgørelser i form af påbud, indskærpelser og politianmeldelser, om der ved utilfredsstillende forhold skal foretages håndhævelse for at forbedre forholdene f.eks. i størst muligt omfang eller i mindst muligt omfang, og hvor hurtigt og konsekvent der følges op på ulovlige og utilfredsstillende forhold. 5. Retningslinje for tilsyn 1) Sorø Kommune fører tilsyn med henblik på at sikre lovgivningens overholdelse. Tilsyn sker på baggrund af a) henvendelser, klager m.m. fra borgere m.fl. 2) Tilsyn i større omfang end anført i princip 1 gennemføres alene, hvis der er ressourcer til efterfølgende at håndhæve konstaterede overtrædelser og utilfredsstillende forhold. 3) Tilsyn foretages normalt som forud anmeldte tilsyn, uanset om der er tale om tilsyn indendørs eller udendørs. Dette princip fraviges bl.a., hvis formålet med tilsynet dermed forspildes, hvis forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig, eller hvis øjeblikkelig indgriben er nødvendig. 4) Tilsyn skal være et led i en dialog med borgerne, hvor kommunen informerer og orienterer grundigt om lovgivningens bestemmelser m.m. 5) Kommunen træffer som hovedregel ikke afgørelse på stedet. Kommunen kan dog give en forhåndstilkendegivelse eller træffe en afgørelse: a) hvis der ikke er andre parter eller myndigheder, der skal have lejlighed til at udtale sig, b) hvis sagen er overskuelig og oplyst tilstrækkeligt, og

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 5 af 10 c) hvis der ikke under tilsynet er konstateret uforudsete faktiske eller retlige forhold. 6) På baggrund af tilsynet sender kommunen som hovedregel en skriftlig tilbagemelding til den ansvarlige borger eller bruger og til en evt. klager. 6. Retningslinje for håndhævelse Der lægges stor vægt på dialog med borgere og virksomheder i forbindelse med både tilsyn og håndhævelse. Enhver afgørelse baseres på en konkret vurdering, og der tages altid hensyn til de almindelige forvaltningsretlige krav om proportionalitet, lighed, pligtmæssigt skøn m.v. En håndhævelsessag begynder som udgangspunkt med, at kommunen drøfter sagen med den ansvarlige. På baggrund heraf henvises til eller erindres om gældende regler eller der anmodes, henstilles eller indgås aftale om at bringe et utilfredsstillende eller ulovligt forhold i orden inden en nærmere angiven frist. Det skal sikres, at retssikkerhedslovens bestemmelser følges, således at det sikres, at den ansvarlige ikke kommer til at inkriminere sig selv. Dette princip fraviges, hvis lovgivningen ikke åbner mulighed herfor. Endvidere fraviges princippet, hvis der er tale om et klart ulovligt forhold, et utilfredsstillende forhold af væsentlig betydning eller ved gentagen overtrædelse. Følgende procedure følges: Kommunen indleder en håndhævelsessag med at rette henvendelse til den ansvarlige. Denne henvendelse sker hovedsageligt skriftligt men kan også ske enten pr. telefon eller ved personlig kontakt på bopælen/ejendommen. Hvis kommunen finder behov herfor eller hvis parterne ønsker det foretages der tilsyn eller afholdes møde. Der er dog tilfælde (sager), hvor ovennævnte fremgangsmåde ikke er hensigtsmæssig. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der er behov for at standse et ulovligt igangværende arbejde med det samme. Hvis der ikke forinden opnås kontakt til den ansvarlige, sker dette først efterfølgende. Det samme gælder i de sager, hvor der er tale om en klar overtrædelse af en lovbestemmelse, som der normalt ikke kan dispenseres fra. I disse sager er det efter praksis mest hensigtsmæssigt med en indskærpelse som den første reaktion. Der søges med den ansvarlige indgået en realistisk aftale om, hvornår og hvorledes de uacceptable og evt. ulovlige forhold kan være rettet, og at denne aftale bekræftes skriftligt. Manglende opfyldelse af en aftale følges op af håndhævelse i form af indskærpelse eller påbud. Det gøres skriftligt klart for den ansvarlige, hvad konsekvenserne af en forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse kan blive (evt. politianmeldelse). Alle håndhævelsessager kvalitetssikres ved brug af et juridisk kvalitetssikringsskema for at sikre, at alle forvaltningsretlige krav er overholdt (partshøring, proportionalitet, lovhjemmel, begrundelse, klagevejledning m.m.) 6.1 Administrative håndhævelsesmidler 6.1.1 Dialog - aftale/henstilling som indledning til håndhævelsen

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 6 af 10 6.1.2 Indskærpelse, om at en ulovlig aktivitet skal ophøre inden en nærmere angiven frist 6.1.3 Lovliggørelsespåbud anvendes, når den ulovlige handling er foretaget (eller den ulovlige tilstand er etableret), og når den ansvarlige skal gøre noget aktivt for at lovliggøre forholdet. 6.1.4 Påbud om forbedring af utilfredsstillende forhold anvendes inden for rammerne af lovgivningens intention, formål og bestemmelser, så natur, miljø og mennesker i Sorø Kommune i stort omfang søges beskyttet. 6.1.5 Standsningsmeddelelse, anvendes en ulovlig aktivitet straks skal ophøre. 6.1.6 Forbud anvendes stort set som påbud, hvor en aktivitet skal ophøre. 6.1.6 Selvhjælpshandling anvendes undtagelsesvist; dog bortset fra sager om friluftsreklame i det åbne land, hvis et påbud om at fjerne skiltet ikke efterleves rettidigt. 6.2 Politianmeldelse indgives, hvis der foreligger et groft forhold, eller hvis andre administrative midler ikke har haft det forventede resultat, 6.3 Civilretlig håndhævelse anvendes kun, hvis ingen af ovenstående håndhævelser kan sikre miljø og sundhed. Håndhævelsessager vurderes og afgøres på samme måde, som hvis den ansvarlige forinden havde søgt om tilladelse, dispensation m.m. Afgørelse sker i henhold til lov- og regelgrundlaget, vejledninger, praksis, direktiver, planer og administrationsgrundlag. 6.1. Administrative håndhævelsesmidler 6.1.1 Anmodning/henstilling Anmodning/henstilling anvendes, hvor der en indgås aftale om at bringe et utilfredsstillende eller ulovligt forhold i orden inden en nærmere angiven frist. Håndhævelsesmidler som anmodninger m.m. har ingen bindende virkning, så hvis den ansvarlige ikke frivilligt følger dem, tages andre håndhævelsesmidler i brug - om nødvendigt bruges der gradvist strengere midler fra anmodninger/henstillinger, indskærpelser, påbud og forbud til politianmeldelser. 6.1.2 Indskærpelse En indskærpelse anvendes når en ulovlig aktivitet inden en nærmere angiven frist skal ophøre. Den kan vedrøre en efter loven strafbar aktivitet eller en overtrædelse af vilkår i en tilladelse. Indskærpelse anvendes kun, hvis bestemmelserne eller vilkårene er så klare, at der ikke er tvivl om, at der foreligger en overtrædelse. Indskærpelse kan ikke anvendes indenfor planloven og naturbeskyttelsesloven.

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 7 af 10 Ved meddelelse af en indskærpelse er der ikke tale om at fastlægge en ny retstilstand, men at håndhæve den eksisterende. Der fastsættes således ikke nye krav til den ansvarlige. Det indskærpes blot, at allerede gældende krav skal overholdes. En indskærpelse har karakter af en advarsel om, at hvis den ikke efterkommes inden den fastsatte frist, så bliver næste skridt en politianmeldelse. Indskærpelsen er således ikke en egentlig afgørelse, men snarere et betinget varsel om politianmeldelse. En indskærpelse skal i almindelighed ikke varsles, og den kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Sagen vil dog evt. skulle genoptages, hvis borgeren fremsender nye oplysninger til sagen. Indskærpelser anvendes normalt kun ved overtrædelser af love og bekendtgørelser eller tilladelser/godkendelser, inden for miljø- og husdyrbruglovene. Inden for den øvrige natur- og planlovgivning anvendes normalt lovliggørelsespåbud i stedet for indskærpelser, så forvaltningslovens bestemmelser om afgørelser følges, dvs. forudgående partshøring, hvor parten gives mulighed for at udtale sig, begrundelse m.m. 6.1.3 Lovliggørelsespåbud Lovliggørelsespåbud anvendes, når den ulovlige handling er foretaget (eller den ulovlige tilstand er etableret), og når den ansvarlige skal gøre noget aktivt for at lovliggøre forholdet. I de tilfælde, hvor der er mulighed for at søge om en dispensation, påbydes den ansvarlige inden en nærmere fastsat frist at foretage enten fysisk lovliggørelse eller at søge om dispensation. Lovliggørelsespåbud anvendes især inden for natur- og planlovgivningen, hvor det er medtaget i lovteksten. 6.1.4 Påbud Påbud anvendes i forbindelse med ulovlige eller utilfredsstillende forhold. Ulovlige forhold: Et lovliggørelsespåbud anvendes, når den ulovlige handling er foretaget (eller den ulovlige tilstand er etableret), og når man vil have den ansvarlige til at gøre noget aktivt for at lovliggøre forholdet. Størstedelen af de påbud, der meddeles efter byggeloven, naturbeskyttelsesloven og planloven, er lovliggørelsespåbud. Med et lovliggørelsespåbud påbydes den ansvarlige at foretage en aktiv handling inden en nærmere fastsat frist. Der kan f.eks. være tale om, at den ansvarlige skal fjerne et hegn, der er opført ulovligt (fysisk lovliggørelse). I de tilfælde, hvor der er mulighed for at søge om en dispensation, påbydes den ansvarlige inden en nærmere fastsat frist at foretage enten fysisk lovliggørelse (f.eks. at fjerne det ulovlige hegn) eller at søge om en dispensation (retlig lovliggørelse). Med denne fremgangsmåde får den ansvarlige mulighed for at søge om en dispensation, som kommunen må tage stilling til. Hvis der ikke meddeles dispensation, får den ansvarlige en ny frist til at lovliggøre forholdet fysisk.

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 8 af 10 Hvis et påbud om lovliggørelse ikke efterkommes inden den fastsatte frist, vil det næste skridt typisk være en politianmeldelse. Et lovliggørelsespåbud skal varsles, og den ansvarlige skal have mulighed for at udtale sig. Utilfredsstillende forhold: Når tilsynsmyndigheden konstaterer et utilfredsstillende forhold, meddeles et påbud, som fastlægger nye vilkår eller grænser for den person eller virksomhed, der får påbuddet, dvs. at der med påbuddet bliver fastlagt en ny retstilstand for den pågældende. Et sådant påbud gives typisk til en virksomhed, når tilsynsmyndigheden konstaterer et forhold, som ikke i sig selv er ulovligt, men som efter tilsynsmyndighedens skøn indebærer risiko for eller medfører væsentlig forurening. Der kan f.eks. være tale om, at en virksomhed medfører støjulemper for omboende. Påbud om forbedring af utilfredsstillende forhold meddeles typisk i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Et påbud skal varsles, og den ansvarlige skal have mulighed for at udtale sig. 6.1.5 Standsningsmeddelelse En standsningsmeddelelse gives, når en ulovlig aktivitet straks skal standses. Det kan f.eks. være opførelse eller ændring af en bygning uden de fornødne tilladelser, eller der kan være tale om opfyldning af et vandhul beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Indholdet af en standsningsmeddelelse er stort set det samme som et påbud. Forskellen er blot, at standsningsmeddelelsen vedrører en ulovlig aktivitet under udførelse, der skal ophøre og ikke en ulovlig tilstand, som allerede er til stede. Det vil ofte være vanskeligt at varsle en standsningsmeddelelse, uden at formålet med standsningsmeddelelsen forspildes. Tilsynsmyndigheden bør dog altid forsøge at foretage partshøring, f.eks. ved at forsøge at få fat på den ansvarlige telefonisk eller ved personligt fremmøde. Normalt skal en standsningsmeddelelse efterkommes straks, og den ansvarlige vil ikke have mulighed for at klage over en sådan meddelelse. Når der er meddelt en standsningsmeddelelse, skal den ansvarlige standse aktiviteten og enten retablere det, der måtte være etableret ulovligt, eller søge dispensation eller tilladelse. Lovliggør den ansvarlige ikke forholdet frivilligt, må tilsynsmyndigheden varsle og meddele påbud om lovliggørelse. Standsningsmeddelelse kan kun bruges, når der er tale om et klart ulovligt forhold. 6.1.6 Forbud Der er generelt ikke forskel på de administrative regler, der gælder for henholdsvis påbud og forbud. Et forbud kan f.eks. meddeles over for en virksomhed, hvis forureningen ikke kan nedbringes. I så fald kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 9 af 10 6.1.7 Selvhjælpshandling Ved en selvhjælpshandling forstås det forhold, at tilsynsmyndigheden selv udfører eller lader udføre en påkrævet (fysisk) handling og efterfølgende opkræver betaling fra den ansvarlige. Politiet kan yde bistand i forbindelse med selvhjælpshandlinger. Selvhjælpshandling anvendes kun undtagelsesvist; dog bortset fra sager om friluftsreklame i det åbne land, hvis et påbud om at fjerne skiltet ikke efterleves rettidigt. En selvhjælpshandling er det mest indgribende administrative håndhævelsesskridt tilsynsmyndigheden kan tage i brug, og tilsynsmyndigheden må derfor kun anvende selvhjælpshandlinger i de særlige tilfælde, som er omtalt i lovgivningen. Selvhjælpshandlinger kan anvendes i følgende tilfælde: - hvor ejer/bruger har fået et påbud ved dom om at lovliggøre et ulovligt forhold, - hvor der er overhængende fare for skade på natur, planter og dyr, - hvor ejer/bruger har fået et påbud om at fjerne en friluftsreklame, - hvor et påbud efter byggeloven, om at afhjælpe mangler m.v. ved en ejendom, der skaber fare for ejendommens beboere eller andre, ikke efterkommes, - som opfølgning af indskærpelse, påbud/forbud i forbindelse med et ulovligt forhold, og - når umiddelbart indgreb er nødvendigt, hvor iværksættelsen sker uden påbud. Før en selvhjælpshandling foretages, skal den ansvarlige oplyses om, at kommunen agter at foretage en selvhjælpshandling på den ansvarliges regning og på hvilken måde. Den ansvarlige opfordres til eventuelt at foreslå en billigere måde at udføre handlingen på. Generelt anvendes selvhjælpshandlinger meget sjældent. Selv om selvhjælpshandlinger har den fordel, at problemet løses straks, vælger man dog normalt at løse problemet med politianmeldelse (og tvangsbøder). Inden for visse love forudsætter en selvhjælpshandling en forudgående dom. 6.2. Politianmeldelse Politianmeldelse bør normalt kun indgives, hvis kommunen efter sine egne undersøgelser finder, at sagen ikke alene er strafværdig, men også indeholder de fornødne beviser til domfældelse. Når et retsstridigt forhold er anmeldt til politiet, gennemgås sagen af politiet, og det vurderes, om der skal rejses sigtelse. Sagen efterforskes, og det vurderes herefter, om der skal rejses tiltale. Oplysning af sagen foregår normalt i et samarbejde mellem politiet og kommunens administration. Afhængigt af sagen og de påstande kommunen har ønsket nedlagt, kan den afsluttes med konfiskation af en eventuel fortjeneste og/eller bøde samt i de groveste tilfælde hæfte eller fængsel. I sager, hvor der skal udføres et arbejde for at retablere tilstanden (for eksempel nedrivning af en ulovlig bygning), kan der nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejeloven. Der kan nedlægges påstand om tvangsbøder både ved handlinger og ved undladelser. Politianmeldelse indgives, hvor administrative midler ikke har haft det forventede resultat, ved grove ulovlige forhold,

Administrationsgrundlag for tilsyn og håndhævelse Side 10 af 10 i sager, hvor der sker overtrædelse af vilkår i en tilladelse eller en dispensation, og ejer/bruger ikke overholder vilkårene på trods af kommunens håndhævelse, i sager, hvor ejer/bruger ikke efterkommer meddelt påbud om lovliggørelse eller en standsningsmeddelelse, eller ved gentagne ulovlige forhold eller bevidst omgåelse. 6.3. Civilretlig håndhævelse Civilretlige håndhævelsesmidler er fogedforbud og civilt søgsmål. Kommunen kan rekvirere et fogedforbud ved skriftlig begæring til fogedretten for at få standset en ulovlig aktivitet, der er under forberedelse eller udførelse, men endnu ikke er fuldført. Endvidere kan kommunen anlægge et civilt søgsmål, som led i behandlingen af en håndhævelsessag. Kommunen anvender generelt ikke civilretlige håndhævelsesmidler, da lovenes almindelige regler om selvhjælpshandlinger, straf og erstatning normalt er tilstrækkelige i en håndhævelsessag. 7. Kvalitetsstyringssystem for tilsyn og håndhævelse Fagcenter Teknik, Miljø og Drift har et kvalitetsstyringssystem med fagprocedurer, skabeloner og regler for kvalitetstjek for sagsbehandling og afgørelser efter de lovområder, som kvalitetsstyringssystemet omfatter. 8. Kompetencefordeling Administrationen har kompetence til at føre tilsyn og udøve håndhævelse på baggrund af dette administrationsgrundlag. Teknik- og Miljøudvalget får forelagt - sager i henhold til de gældende administrationsgrundlag for byggesagsbehandling, forurenet jord, lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning, landzonebestemmelser, listevirksomheder, lokalplaner m.m., naturbeskyttelsesloven og museumsloven, råstofindvinding og vandforsyningsloven, - sager om anvendelse af civilretlige håndhævelsesmidler, - sager hvor administrationen vurderer, at normal praksis bør fraviges, og - sager der indeholder principielle og/eller særlige forhold. Administrationsgrundlaget afrapporteres og opdateres som udgangspunkt en gang årligt. Med hensyn til underskrift og orientering af ledelse og udvalg henvises til Retningslinjer for delegation og underskriftskompetence. Udvalget bemyndiger Fagcenter Teknik, Miljø og Drift til at foretage redaktionelle ændringer i administrationsgrundlaget i forbindelse med den årlige afrapportering, uden at disse ændringer skal forelægges udvalget. Ved redaktionel ændring forstås en opdatering, ændring eller tilføjelse, der hverken ændrer på den hidtidige praksis eller på kompetencefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau.