Pressenævnets kendelse i sag nr

KEN nr 9440 af 12/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 12-70-00260 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00260 Resumé Klager Humlegården ApS under konkurs og boet efter [Cheflægen] klagede over artikler i Ekstra Bladet, herunder genoptryk af ældre avissider. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Formalia Det følger af medieansvarslovens 34, stk. 2, at klager over massemediers overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller til Pressenævnet senest fire uger efter offentliggørelsen. Pressenævnet finder, at offentliggørelsen må sidestilles med det tidspunkt, hvor det påklagede forhold publiceres, herunder genoptrykkes. Nævnet har herved lagt vægt på, at avisen ved at genoptrykke de gamle avissider igen aktivt har draget forholdene frem, og genoptrykningen kan derfor påklages i henhold til de i medieansvarsloven anførte klagefrister. Tidligere påklagede forhold vil dog som udgangspunkt ikke igen blive realitetsbehandlet. Pressenævnet traf ved kendelse af 13. februar 2012 i sag nr. 11-70-00167, Humlegården og [Cheflægen] mod Ekstra Bladet, afgørelse vedrørende blandt andet artiklerne af 16. oktober og 2. november 2012. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at afvise denne del af klagen, idet navnlig omtalen af forholdet tidligere bragt den 16. oktober 2011 er indsat i en ny sammenhæng. Samtlige klagepunkter realitetsbehandles. Pressenævnet bemærker, at en ophørt virksomheds eftermæle tillige bør nyde beskyttelse, idet den ligesom en person efter sin død kan påføres skade ved offentliggørelse af urigtige oplysninger. Pressenævnet finder, at såvel boet efter [Cheflægen] som Humlegården ApS under konkurs har den fornødne retlige interesse og dermed er klageberettigede. Klagen realitetsbehandles. Realitetsbehandlingen Spørgsmålet om, hvorvidt avisen ved brug af billedet i artiklen har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i dækning og form skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. På hjemmesiden Humlegaarden.com gjorde [Cheflægen] og Humlegården ApS opmærksom på stedet og behandlingerne, herunder ved hjælp af indslaget Patienternes stemmer fra december 2011. I indslaget fra december 2011 udtaler [Cheflægen] sig om metronomisk kemoterapi, uden 1

at der i den forbindelse er bragt oplysninger om, at Humlegården ikke efter august 2011 anvendt behandlingsformen. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering Humlegården reklamerer med kemoterapi. Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for, at Humlegården har behandlet patienter med metronomisk kemoterapi efter august 2011. Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere formuleringen Det er forkert markedsføring, da overskriften har dækning i den påklagede artikel, hvor Sundhedsstyrelsen udtaler sig om indslaget på Humlegaarden.com. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen har set indslaget, eller om hun alene forholder sig til Ekstra Bladets referat. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør tillige, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.1, A.3 og A. 4. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at tv-indslaget indeholdende udtalelser om metronomisk kemoterapi kan have været krænkende for klagerne, hvorfor oplysningen har skullet efterprøves ved forelæggelse for klagerne. [Cheflægen] fik oplysningen forelagt og hans kommentar er indsat i artiklen CHEFLÆGE: [CHEFLÆGEN]: Jeg siger ikke, at vi bruger kemoterapi på samme dobbeltside som de påklagede artikler og således bragt i sammenhæng. Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at kontrollere oplysningen yderligere. Pressenævnet finder det beklageligt, at udsagnet han [Cheflægen] ansatte en kræftsyg mand som sin personlige butler fra 16. oktober 2011 er indsat uden klagers kommentarer, da det kan give indtryk af, at udsagnet er uimodsagt, hvilket ikke var tilfældet. Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Pressenævnet finder derimod, at Ekstra Bladet til faksimilen af side 18 fra 2. november 2011 Jeg har politianmeldt Humlegården burde have oplyst, at det rettelig var [Cheflægen], der var politianmeldt, og at Nordsjællands Politi ved brev af 18. november 2011 oplyste, at politiet ikke havde en formodning for, at der var begået noget strafbart (efter straffeloven). Dette særligt set i lyset af Ekstra Bladets detaljerede dækning af Humlegården og [Cheflægen]. Der var derfor ikke grundlag for at indlede en efterforskning. Såfremt Ekstra Bladet havde kontrolleret oplysningerne bragt den 15. april 2012 tilstrækkeligt inden offentliggørelse, ville avisen have kunnet undgå at bringe oplysningen uden et opfølgende referat af sagens afslutning. Nævnet udtaler kritik. I medfør af medieansvarslovens 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer manglende oplysning [underrubrik] Nævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale en politianmeldelse uden at fortælle, at politiet ikke rejste tiltale. 2

[brødtekst] Ekstra Bladet bringer tilbage i 2011 en længere artikelserie om behandlingsstedet Humlegården og stedets kræftbehandling. I april 2012 omtaler avisen igen Humlegården og stedets cheflæge. I den forbindelse er indsat billeder af tidligere omtale. Herunder kopi af overskriften Jeg har politianmeldt Humlegården. Netop denne artikel var del af en behandling hos Pressenævnet i februar 2012. Under denne sag kom det frem, at politiet ikke fandt anledning til at efterforske den omtalte anmeldelse, da der ikke var en formodning for, at straffeloven var overtrådt. Anmeldelsen var desuden indgivet mod cheflægen ikke selskabet Humlegården. Humlegården og cheflægen klagede igen i maj 2012 til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke i artiklen i april måned at fortælle om afslutningen på sagen, når man vælger at fremdrage forholdet igen. Ved at undersøge sagen en smule mere havde avisen kunnet finde frem til oplysningerne, der var avisen bekendt via Pressenævnets sag. Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for ikke at bringe den væsentlige oplysning om, at politiet ikke rejste tiltale. Der var i den seneste klage til Pressenævnet klaget over andre forhold, som nævnet ikke fandt anledning til at kritisere. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk Peter Odsgard har i henhold til fuldmagt fra [Cheflægen] klaget på [Cheflægen]s og Humlegården ApS vegne over artikler bragt i Ekstra Bladet den 15. april 2012, idet klagerne mente, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2012. [Cheflægen] afgik den 10. juni 2012 ved døden. Henholdsvis den 14. og 24. august 2012 indtrådte boet efter [Cheflægen] ved bobestyrer Lissen A. Bengtsen og Humlegården ApS under konkurs ved kurator Henrik Hornsleth i sagen. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 15. april 2012 på side 26-27 dobbeltsideartiklen Humlegården reklamerer med kemoterapi med underoverskriften Må kun gives af kræftlæger: [Cheflægen] forklarer på hjemmesiden, at han i fem år har brugt lavdosis-kemo. Af artiklen fremgik følgende: Det kan være livsfarligt at få kemoterapi, hvis det ikke bliver givet af en onkolog (kræftlæge) eller på et behandlingssted, hvor personalet er uddannet til at håndtere kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen kræver derfor, at kemoterapi kun gives på landets onkologiske afdelinger og af et team af kræftlæger. Men på det alternative kræftbehandlingssted Humlegården i Nordsjælland har cheflægen, [Cheflægen], ingen skrupler ved at give dødssyge kræftpatienter kemoterapi. Det fortæller han om i et 30 minutter langt indslag på Humlegårdens hjemmeside, som er fra december sidste år. Kemoterapi er effektiv - De sidste fem år har vi brugt lavdosis såkaldt metronomisk kemoterapi, som angriber blodkarrene i canceren. 3

Det interessante ved denne terapi er, at den bruges i ganske små doser og kan bruges mod alle former for kræftceller. Der er ikke noget, der hedder resistens - i princippet er det blodkarrene, forsyningslinjerne til kræft, den angriber, siger han i indslaget og fortsætter: - Det har vist sig, at ganske små doser kemo kan være vældig effektiv til det. I de fem år, vi har brugt det, har vi set en masse meget interessante sygehistorier. Af en lang række sygehistorier, som også kan læses på hjemmesiden, fremgår det desuden, at patienterne oplever gode resultater ved metronomisk kemoterapi. Og der er ingen tvivl om, at [Cheflægen] har et godt øje til netop den behandling, den er nemlig fremhævet med en understregning i en af teksterne. I en anden sygehistorie lyder det sådan: Patienten responderer ikke på høj dosis kemoterapi, men derimod på lav dosis metronomisk kemoterapi i kombination med forskellige typer af naturmedikamenter. Strider mod retningslinjerne Lisa Sengeløv, som er ledende overlæge på Onkologisk afdeling på Herlev Hospital, er ikke i tvivl om, at behandlingen kan være farlig for patienter, hvis lægen, der giver den, ikke er uddannet kræftlæge. - Det overskrider Sundhedsstyrelsens retningslinjer. For alle former for kemoterapi er formuleringen, at det kun bør anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. Og det defineres efter min mening som speciallæger i kræftbehandling, siger hun. Lige meget hvilken type kemoterapi Humlegården giver patienterne, mener Sengeløv ikke, at det hører hjemme på det alternative behandlingssted. Derfor har hun og andre læger også tidligere henvendt sig til embedslægen om cheflægens behandlinger. - For os er sagen klar. Kemoterapi bør kun gives af læger, der er uddannet til det, siger hun. Kemoterapi bør kun gives af læger, der er uddannet til det. Til artiklerne var bragt et stillbillede af [Cheflægen] fra det omtalte indslag. Til billedet var bragt følgende tekst: Fra hjemmesiden. - De sidste fem år har vi brugt lavdosis såkaldt metronomisk kemoterapi, som angriber blodkarrene i canceren, forklarer Humlegårdens cheflæge, [Cheflægen], i et indslag på hjemmesiden. FOTO: HUMLEGÅRDEN.DK [rettelig: Humlegaarden.com] På side 26 og 27 var nederst på siden afbilledet en række avisudklip af Ekstra Bladets tidligere omtale af [Cheflægen] og Humlegården ApS. Fra Ekstra Bladet den 2. november 2011 blev blandt andet bragt side 18 med overskriften Jeg har politianmeldt Humlegården. Til de tidligere omtaler var under overskriften Det har Ekstra Bladet afsløret bragt følgende: Ekstra Bladet kunne sidste år afsløre, hvordan Humlegården slår plat på dødssyge kræftpatienter, at cheflæge skjulte en stor tumor for en kræftsyg norsk kvinde, at han ansatte en kræftsyg mand som sin personlige butler og behandlede dødssyge kræftramte børn. [Cheflægen] forklarer nu over for Ekstra Bladet, at han ikke længere ordinerer kemoterapi, selvom det modsatte fremgår af en video på Humlegårdens hjemmeside. På side 27 var under overskriften: CHEFLÆGE [CHEFLÆGEN]: Jeg siger ikke, at vi bruger kemoterapi bragt følgende: KONFRONTATION 4

Kemoterapi er ifølge Humlegårdens cheflæge, [Cheflægen], ikke en behandlingsform, som han bruger længere. Det stoppede han brat med, da Sundhedsstyrelsen i august sidste år krævede, at han ikke udskrev flere af sådanne recepter. Alligevel siger han i et indslag på Humlegårdens hjemmeside fra december 2011, at han i de sidste fem år har brugt metronomisk kemoterapi. - [Cheflægen], hvorfor fortsætter du med at give patienterne kemoterapi? - Vi bruger ikke noget. - I indslaget siger du, at I bruger metronomisk kemoterapi? - Jeg siger, at vi har brugt det, ja. Sundhedsstyrelsen sagde i august sidste år, at kemoterapi kun må bruges på onkologiske afdelinger af onkologer. Så det stoppede vi selvfølgelig med. Der er ikke udskrevet en eneste recept eller noget som helst siden da. - Men du siger jo, at I har brugt det de sidste fem år? - Ja, jeg siger, at vi har brugt det. Jeg er en af dem i hele verden, der har brugt mest metronomisk kemoterapi. Og det var været dybt frustrerende, at vi ikke længere må bruge det. Det har jeg også tidligere skrevet i Ekstra Bladet. - Tror du ikke, folk får en opfattelse af, at I bruger det, når det er det, du siger i indslaget? - Nej, det tror jeg slet ikke. Det har patienterne ikke sagt. - Hvorfor nævner du det i indslaget, hvis I ikke bruger det? - Fordi det har været en væsentlig del af vores behandlinger i mange år. Jeg nævner også, at vi har brugt dendritcellevacciner. - Ja, men det siger du også, at I er stoppet med. Det siger du ikke om kemoterapien. Hvorfor ikke? - Nå, men så er det en fortalelse. Men jeg har altså ikke siddet og sagt, at vi stadigvæk bruger det. - Men hvis du har fået det indtryk, så vil jeg da meget gerne kigge på indslaget. På mandag går vi det igennem og ser, om vi skal rette lidt på det. På samme side var indsat følgende: Metronomisk kemoterapi Et par Google-søgninger på metronomisk kemoterapi fører os direkte til en tidligere udgave af Humlegårdens hjemmeside, hvor behandlingsformen beskrives. For patienterne er denne nye behandlingsmetode overordentlig interessant, fordi den stort set ikke har nogen bivirkninger, fordi den som regel kan gives i tabletform og ikke mindst, fordi den i de undersøgelser, der er foretaget, synes at give lige så gode resultater som den vanlige kemoterapi, der som bekendt gives i højest mulige doser hver anden eller tredje uge, og som har en masse mere eller mindre alvorlige bivirkninger, står der blandt andet. På side 27 bragte avisen også artiklen SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er forkert markedsføring, hvoraf følgende fremgik: KONFRONTATION [Cheflægen] overtræder markedsføringsloven, når han siger, at en af Humlegårdens behandlinger er kemoterapi. Det forklarer Sundhedsstyrelsens tilsynschef, Anne Mette Dons. - Det er forkert markedsføring, eftersom han ikke må behandle med kemoterapi, og det har vi sagt til ham. Så det skal han fjerne fra sin hjemmeside. - Han siger selv, at det er en fortalelse, og at de ikke længere bruger det? - Det er da glædeligt. Men det er ikke retvisende markedsføring, og det skal selvfølgelig ændres. - Så vi vil skrive til ham og bede ham fjerne det fra hjemmesiden. 5

- Stoler du på, at han ikke længere bruger kemoterapi? - Det er jo vores opgave at tjekke op på det, og det har vi mulighed for at gøre ved blandt andet at få data fra Lægemiddelstyrelsen - så det gør vi selvfølgelig. Det ligger allerede i den opfølgning, som vi har på Humlegården generelt. Yderligere oplysninger På Humlegårdens ApS hjemmeside Humlegaarden.com var på forsiden Velkommen til Humlegaarden bl.a. bragt følgende tekst: Forneden kan du se en film om Humlegaarden, der blev bragt på en TV kanal i København i december 2011. I filmen Patienternes stemmer (varighed: 29.34 minutter) udtalte patienter sig om behandlingsforløb og stedet Humlegården. Ingen patienter udtaler sig om kemoterapi. [Cheflægen] er interviewet det sidste kvarter af udsendelsen. Heraf fremgår det, at han fortæller, at Humlegården blandt andet tidligere anvendte dendritcellevaccinationer, men at man ikke længere anvendte det. Af videoen fremgik videre følgende: [Cheflægen], cheflæge på Humlegaarden: Komplementærmedicin, det betyder jo simpelthen, at der er noget man kan gøre foruden at give højdosis kemo og strålebehandlinger, så kan man jo gøre nogle ting for at styrke kroppens immunsystem, og man også gøre mange, mange andre ting i dag end at give højdosis kemo og strålebehandling. Men ellers har vi jo brugt, de sidste fem år, lavdosis, såkaldt metronomisk kemoterapi, som angriber blodkarrene i canceren. Det interessante ved denne terapi er jo, at den bruges i ganske små doser. Den kan bruges til alle former for kræftceller. Der er ikke noget, der hedder resistens. I princippet er det jo blodkarrene, forsyningslinjerne til kræften, den angriber. Og der har det vist sig, at ganske små doser kemo kan være vældig effektivt til det, og der har vi jo set, i de fem år vi har brugt det, en masse meget interessante sygehistorier. Af fanebladet Sygehistorier på Humlegaarden.com fremgik en række patienthistorier om behandlingen på Humlegården. Ekstra Bladet har henvist til en række af disse historier, herunder behandling med metronomisk kemoterapi. Disse vedrører behandlinger før august 2011. Af Pressenævnets kendelse af 13. februar 2012 i sag nr. 12-70-00167, Humlegården og [Cheflægen] mod Ekstra Bladet, fremgår bl.a. følgende: 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 16. oktober 2011 forsideoverskriften SLÅR PLAT PÅ KRÆFTSYGE og med mindre skrifttype Velkommen på forsiden, hr. cheflæge og Kræver 3.000 kr. om dagen for hokus pokus Brugte dødssyg patient som butler Flygtede fra Ekstra Bladet. Ekstra Bladet bragte den 2. november 2011 på side 18 artiklen Jeg har politianmeldt Humlegården med underoverskriften Patientrådgiver: Hokuspokus-lægen [Cheflægen] skal stoppes. Nordsjællands Politi har ved brev af 18. november 2011 meddelt [anmelder, person 1], at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning i sagen, hvor [person 1] har indgivet anmeldelse mod [Cheflægen] for strafbart forhold i forbindelse med behandlingen af kræftpatienter på Humlegården. Af brev fremgik bl.a., at: 6

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I artiklen KRÆFTSYG VAR TJENER FOR OVERLÆGE den 16. oktober 2011 bragte avisen [søskendeparret, person 2 og 3s] beretning om deres afdøde fars ophold på Humlegården. I artiklen Pårørende: Luk Humlegården den 29. oktober 2011 bragtes [søster, person 4s] beretning om hendes søsters ophold på Humlegården, og i artiklen Jeg har anmeldt Humlegården blev [anmelderens] beretning om en venindes ophold bragt. Det forhold, at [person 2 og 3], [person 5], [person 4] og [person 1] var utilfredse med den behandling henholdsvis deres familiemedlemmer og ven havde modtaget hos Humlegården, gav Ekstra Bladet anledning til at udvise agtpågivenhed over for disse kilders udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklerne, hvilke relationer [person 2 og 3], [person 5], [person 4] og [person 1] har til tidligere patienter på Humlegården, og at der er tale om efterladtes beretninger. På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har søgt at indhente [Cheflægen]s kommentarer til beretningerne fra [person 2 og 3], [person 4] og [person 1], ligesom kommentarerne er gengivet i avisen i sammenhæng med beretningerne. 2 Parternes synspunkter 2.1 Klagernes synspunkter Peter Odsgard har på vegne af Humlegården ApS og nu afdøde [Cheflægen] anført, at [Cheflægen] var eneanpartshaver i Humlegården ApS. Ekstra Bladet fremsætter udokumenterede oplysninger og klagerne. Overskrifterne Humlegården reklamerer med kemoterapi og Det er forkert markedsføring er begge usande beskyldninger. Videoklippet Patienternes stemmer på hjemmesiden humlegaarden.com er fra december 2011 og fungerede udelukkende som et oplysende dokumentarprogram. I videoen fortæller [Cheflægen], hvad han havde arbejdet med i de sidste 32 år på Humlegården, heriblandt metronomisk kemoterapi. Det nævnes ikke, at [Cheflægen] stadig skulle anvende behandlingsmetoden metronomisk kemoterapi, og Humlegården har ikke anvendt behandlingsmetoden, siden Sundhedsstyrelsen i august 2011 forbød virksomheden det. Styrelsen har ingen indberetninger om overtrædelse af dette forbud, ligesom Humlegården heller ikke tidligere har nægtet at følge et forbud (vedrørende dendritcellebehandling). Det til artiklerne bragte billede af [Cheflægen] er angivet med Humlegaarden.com som kilde og indikerer derved, at det er Humlegårdens materiale. Humlegården ejer ikke rettighederne til billedet. Det er Københavns Miljø TV, der har rettighederne til dokumentarprogrammet, hvorfra billedet er hentet. Der er over for Pressenævnet fremlagt en faktura af 23. maj 2012 fra Københavns Miljø TV til Humlegården, hvor tv-stationen anmoder om godtgørelse for krænkelse af ophavsretten ved at bringe udsendelsen på humlegaarden.com uden tilladelse. Udtalelsen fra Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen, er bragt på en forkert baggrund. Hun har aldrig set dokumentarprogrammet og kan derfor ikke udtale sig om det. Hun svarer ud fra Ekstra Bladets fortolkning af, at der er tale om en reklame. Til artiklen Det har Ekstra Bladet afsløret har klagerne anført, at patienten ikke arbejdede som butler. Til overskriften Jeg har politianmeldt Humlegården er det anført, at det var [Cheflægen], ikke Humlegården, der var politianmeldt. Anmeldelsen blev i 2011 afvist. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at Humlegården er omtalt, da stedet tidligere ikke har fulgt forbud vedrørende dendritcellebehandling. Humlegården var en virksomhed, hvis primære formål var at tjene penge. Som 7

enhver anden virksomhed, havde Humlegården en hjemmeside, humlegaarden.com, hvor Humlegårdens behandlingstilbud og [Cheflægen] blev markedsført for at tiltrække patienter. På hjemmesiden var bragt flere succesfulde patienthistorier og en video med titlen Patienternes stemmer. Videoen bestod af helbredte patienter, der roste Humlegården og virkningen af Humlegårdens alternative behandlingsmetoder. [Cheflægen] fortalte om Humlegården og de anvendte behandlingsmetoder. En sådan video og de omstændigheder den bringes i - må anses som reklameindslag for Humlegården. Ekstra Bladet har beskæftiget sig med det faktum, at [Cheflægen] - der efter forbud fra Sundhedsstyrelsen ikke må anvende metronomisk kemoterapi - i indslaget på hjemmesiden fortalte, at Humlegården anvender kemoterapi som en meget succesfuld behandlingsmetode. [Cheflægen] nævnte på intet tidspunkt i videoen, at metronomisk kemoterapi ikke længere anvendtes. For så vidt angår det anvendte billede har Ekstra Bladet som dokumentation for indslaget og som illustration anvendt et billede fra den offentligt tilgængelige hjemmeside, som indgår i klagers egen markedsføring af Humlegården. [Cheflægen]s synspunkter er gengivet udførligt i artiklen og interviewet med ham: Cheflæge [Cheflægen]: Jeg siger ikke, at vi bruger kemoterapi. Heraf fremgår også, at Humlegården ikke længere anvendte metronomisk kemoterapi. Udsagnet og overskriften Det er forkert markedsføring er et korrekt citat fra Anne Mette Dons, tilsynschef hos Sundhedsstyrelsen. Citatet gengiver Sundhedsstyrelsens syn på sagen. Ekstra Bladet har kort refereret tidligere omtale af Humlegården. De artikler og udsagn, der indgår i nærværende klagesag, er alle tidligere behandlet af Pressenævnet ved nævnets kendelser af 13. februar 2012 i sagerne nr. 11-70-00167 og nr. 12-70-00181. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Formalia Det følger af medieansvarslovens 34, stk. 2, at klager over massemediers overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller til Pressenævnet senest fire uger efter offentliggørelsen. Pressenævnet finder, at offentliggørelsen må sidestilles med det tidspunkt, hvor det påklagede forhold publiceres, herunder genoptrykkes. Nævnet har herved lagt vægt på, at avisen ved at genoptrykke de gamle avissider igen aktivt har draget forholdene frem, og genoptrykningen kan derfor påklages i henhold til de i medieansvarsloven anførte klagefrister. Tidligere påklagede forhold vil dog som udgangspunkt ikke igen blive realitetsbehandlet. Pressenævnet traf ved kendelse af 13. februar 2012 i sag nr. 11-70-00167, Humlegården og [Cheflægen] mod Ekstra Bladet, afgørelse vedrørende blandt andet artiklerne af 16. oktober og 2. november 2012. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at afvise denne del af klagen, idet navnlig omtalen af forholdet tidligere bragt den 16. oktober 2011 er indsat i en ny sammenhæng. Samtlige klagepunkter realitetsbehandles. Pressenævnet bemærker, at en ophørt virksomheds eftermæle tillige bør nyde beskyttelse, idet den ligesom en person efter sin død kan påføres skade ved offentliggørelse af urigtige oplysninger. Pressenævnet finder, at såvel boet efter [Cheflægen] som Humlegården ApS under konkurs har den fornødne retlige interesse og dermed er klageberettigede. Klagen realitetsbehandles. Realitetsbehandlingen Spørgsmålet om, hvorvidt avisen ved brug af billedet i artiklen har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. 8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i dækning og form skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. På hjemmesiden Humlegaarden.com gjorde [Cheflægen] og Humlegården ApS opmærksom på stedet og behandlingerne, herunder ved hjælp af indslaget Patienternes stemmer fra december 2011. I indslaget fra december 2011 udtaler [Cheflægen] sig om metronomisk kemoterapi, uden at der i den forbindelse er bragt oplysninger om, at Humlegården ikke efter august 2011 anvendt behandlingsformen. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering Humlegården reklamerer med kemoterapi. Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for, at Humlegården har behandlet patienter med metronomisk kemoterapi efter august 2011. Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere formuleringen Det er forkert markedsføring, da overskriften har dækning i den påklagede artikel, hvor Sundhedsstyrelsen udtaler sig om indslaget på Humlegaarden.com. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen har set indslaget, eller om hun alene forholder sig til Ekstra Bladets referat. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør tillige, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.1, A.3 og A.4. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at tv-indslaget indeholdende udtalelser om metronomisk kemoterapi kan have været krænkende for klagerne, hvorfor oplysningen har skullet efterprøves ved forelæggelse for klagerne. [Cheflægen] fik oplysningen forelagt og hans kommentar er indsat i artiklen CHEF LÆGE: [CHEFLÆGEN]: Jeg siger ikke, at vi bruger kemoterapi på samme dobbeltside som de påklagede artikler og således bragt i sammenhæng. Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at kontrollere oplysningen yderligere. Pressenævnet finder det beklageligt, at udsagnet han [Cheflægen] ansatte en kræftsyg mand som sin personlige butler fra 16. oktober 2011 er indsat uden klagers kommentarer, da det kan give indtryk af, at udsagnet er uimodsagt, hvilket ikke var tilfældet. Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Pressenævnet finder derimod, at Ekstra Bladet til faksimilen af side 18 fra 2. november 2011 Jeg har politianmeldt Humlegården burde have oplyst, at det rettelig var [Cheflægen], der var politianmeldt, og at Nordsjællands Politi ved brev af 18. november 2011 oplyste, at politiet ikke havde en formodning for, at der var begået noget strafbart (efter straffeloven). Dette særligt set i lyset af Ekstra Bladets detaljerede dækning af Humlegården og [Cheflægen]. Der var derfor ikke grundlag for at indlede en efterforskning. Såfremt Ekstra Bladet havde kontrolleret oplysningerne bragt den 15. april 2012 tilstrækkeligt inden offentliggørelse, ville avisen have kunnet undgå at bringe oplysningen uden et opfølgende referat af sagens afslutning. Nævnet udtaler kritik. I medfør af medieansvarslovens 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer manglende oplysning [underrubrik] Nævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale en politianmeldelse uden at fortælle, at politiet ikke rejste tiltale. [brødtekst] 9

Ekstra Bladet bringer tilbage i 2011 en længere artikelserie om behandlingsstedet Humlegården og stedets kræftbehandling. I april 2012 omtaler avisen igen Humlegården og stedets cheflæge. I den forbindelse er indsat billeder af tidligere omtale. Herunder kopi af overskriften Jeg har politianmeldt Humlegården. Netop denne artikel var del af en behandling hos Pressenævnet i februar 2012. Under denne sag kom det frem, at politiet ikke fandt anledning til at efterforske den omtalte anmeldelse, da der ikke var en formodning for, at straffeloven var overtrådt. Anmeldelsen var desuden indgivet mod cheflægen ikke selskabet Humlegården. Humlegården og cheflægen klagede igen i maj 2012 til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke i artiklen i april måned at fortælle om afslutningen på sagen, når man vælger at fremdrage forholdet igen. Ved at undersøge sagen en smule mere havde avisen kunnet finde frem til oplysningerne, der var avisen bekendt via Pressenævnets sag. Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for ikke at bringe den væsentlige oplysning om, at politiet ikke rejste tiltale. Der var i den seneste klage til Pressenævnet klaget over andre forhold, som nævnet ikke fandt anledning til at kritisere. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk Afgjort den 12. september 2012 10