Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel og Lene Kimø, Herning Kommune : Lillian Kristensen, CuraVita : Niels Møller Jensen, Herning Vand 1 STRATEGI FOR HÅNDTERING AF SPILDEVAND FRA DNV-GØDSTRUP 1.1 Faseopdeling af spildevandsafledning fra DNV-Gødstrup Projektet med DNV-Gødstrup kan opdeles i tre faser angående spildevandsafledning: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Etablering af byggepladsen inkl. terrænregulering Byggefasen Drift af Hospitalet I Fase 1, skal der udføres en byggemodning og etableres grundlag for en byggeplads til ca. 500 mand med lagerplads, terrænregulering, byggeveje, p-pladser og bassiner. I denne fase vil spildevandet fra byggepladsen være i beskeden mængde, og blive opsamlet i tanke og bortkørt til renseanlæg af entreprenøren eller afledt via eksisterende stikledninger til offentlig kloak, uden yderligere planbehov. Denne fase varer fra primo september 2012 til ultimo 2013. I Fase 2, hvor selve byggeriet vil foregå vil der være afledning af sanitærspildevand (svarende til husspildevand) fra de omkring 500 mand som arbejder på byggepladsen, samt fra en vaskeplads til køretøjer. Fra starten af denne periode planlægges spildevandet pumpet direkte til Herning Renseanlæg. Der etableres en permanent hovedpumpestation og trykledning ind til Herning Renseanlæg i 2013. Spildevandet vil via hovedpumpestationen i området blive pumpet direkte ned til Herning Renseanlæg. Der forventes en spildevandsmængde på 40 m³/døgn (4 l/s) i byggefasen. Side 1 af 6
I Fase 3, når hospitalet tages i brug afledes spildevandet fortsat direkte til Herning Renseanlæg via pumpestationen i området og trykledning direkte til renseanlægget ved skel. Hospitalet dimensioneres for 600 sengepladser og 200.000 ambulante patienter, hvilket forventes at give en spildevandsmængde på 154.000 m³/år, svarende til maksimalt 17 l/s. 1.2 Kritisk spildevand Spildevandet fra hospitalet vil forventeligt indeholde medicinrester fra særlige behandlingsformer, eksempelvis kemoterapi og antibiotika samt radioaktive hjælpestoffer, ud over hvad der er sædvanligt i husspildevand. Dette fordrer forventeligt en mere vidtgående rensning for disse stoffer end Herning Renseanlæg kan tilbyde, for at undgå en miljøeffekt i det vandløb spildevandet udledes til, Herningsholm å. Der er på nuværende tidspunkt en udredning nationalt og lokalt for at finde den rigtige teknologi og den optimale rensning af hospitalsspildevand. Der vil antageligt være tale om at rense hospitalsspildevandet særskilt ved hjælp af eksempelvis ozon, aktiv kulfiltrering eller uv-bestråling, enkeltvis eller i kombination. Herved vil man kunne reducere de kritiske indholdsstoffer til et minimum væsentligt under noget effektniveau. Disse teknologier kræver alle, at spildevandet kun indeholder organisk stof i meget lave koncentration, hvilket indebærer at der må forudsættes en forudgående grundig biologisk forbehandling. Aktuelt tegner der sig således en forventning om en løsning, med etablering af et specialrenseanlæg for alt hospitalsspildevandet, som i praksis har alle de grundfunktioner et moderne renseanlæg har, suppleret med en efterbehandling med ozon/aktiv kul/uv. DNV-Gødstrup ønsker at aflede spildevandet fra specialrenseanlægget til Herning Renseanlæg til efterpolering, dels for at opnå størst mulig fortynding af spildevandet inden udledning til vandløb, og dels for at etablere en stor sikkerhed for at spildevandet altid bliver biologisk vel renset - også hvis der som følge af driftsforstyrrelser skulle opstå situationer med mindre tilfredsstillende drift af hospitalets eget biologiske renseanlæg. Det endelige valg af renseteknologi er endnu ikke endeligt besluttet, idet teknologien hertil endnu ikke er tilstrækkeligt afprøvet til at kunne afgøre hvad der vil være teknologisk-økonomisk og miljømæssigt optimalt. Denne beslutning vil ske i så god tid inden ibrugtagningen af hospitalet, at der er tid til at etablerer specialrenseanlægget. Det forventes at 1. etape af byggeriget står færdigt ultimo 2016 og klinisk ibrugtagning er 1. halvår 2017. 1.3 Samlet behandling af alt spildevand fra hospitalet som kritisk hospitalsspildevand Der er udarbejdet en samlet strategi for håndteringen af spildevandet fra DNV- Gødstrup, som sikrer følgende: Side 2 af 6
a. Løsningen skal understøtte en fleksibel anvendelse af bygningsmassen, idet det er en kendsgerning at funktionerne på et hospital konstant er under omflytning for at optimere anvendelse af bygningen i forhold til behandlingsopgaven. Nye teknologier og behandlinger kommer til, og andre reduceres. Der er derfor behov for en løsning der ikke kræver ombygning af afløbssystemet internt når funktioner flyttes. b. Patienterne er i bevægelse rundt i hospitalet, og bliver efter endt behandling flyttet til afdelingerne. Dette gør det umuligt at isolere kritisk spildevand til særlige afdelinger. I praksis vil det hverken være muligt eller hensigtsmæssigt at søge at begrænse patienternes bevægelse rundt i bygningen af hensyn til en fastlåst spildevandteknisk løsning. Løsningen skal derfor være uafhængig af patienternes bevægelse. c. Det er totaløkonomisk mere attraktivt at behandle den samlede mængde hospitalsspildevand i et specialrenseanlæg med fuld kapacitet, end at etablere dobbelte afløbssystemer med omkoblingsmuligheder for hele bygningen, med det mål at søge at adskille spildevandsstrømmene fra særlige behandlingsafsnit. Samtidig er denne løsning miljømæssig mere sikker, da man reducerer risikoen for fejlstyring af de mange delstrømme i forhold til aktuelt behandlingsmønster. d. En procesteknisk løsning baseret på BAT-princippet, der med stor sikkerhed kan håndtere den løbende fornyelse af medicin og hjælpemidler med en teknik, som uanset stoffernes kemiske egenskaber vil sikre at koncentrationen i spildevandet reduceres til langt under miljøskadeligt niveau. Herved sikres samtidig, at man ikke får behov for omfattende afløbskontroller for kendte og endnu ukendte stoffer og administrativt tunge godkendelsesprocedurer løbende, hver gang nye midler tages i brug. Det giver de bedste vilkår også for miljømyndighedens kontrolarbejde. Konsekvensen af denne strategi er, at DNV-Gødstrup må etablere et specialrenseanlæg, et særskilt renseanlæg, og dække anlægs- og driftsudgifterne herfor. Dette suppleres med udgifter til efterpolering af det rensede spildevand på Herning Renseanlæg. Spildevandet pumpes direkte fra pumpestation på hospitalets grund til skel ved Herning Renseanlæg, i en ledning som alene fører dette vand. Der er således ikke nogen risiko for overløb af urenset hospitalsspildevand til recipient, inden opblanding med spildevandet som i øvrigt tilledes Herning Renseanlæg. Et specialrenseanlæg vil derfor kunne etableres valgfrit enten på hospitalets grund eller ved/på Herning Renseanlæg. Der er mellem DNV-Gødstrup og Herning Vand en forventning om at etablere en løsning med Herning Vand som entreprenør på driftsopgaven for specialrenseanlægget, og gerne med anlægget placeret på/ved Herning Renseanlæg. Ved tilledning direkte fra DVN-Gødstrup og til Herning Renseanlæg muliggøres valgfrihed for etablering af evt. særrensning af hospitalsspildevandet. Ledningen etableres og finansieres af DNV-Gødstrup. I byggeperioden afledes alene vand fra byggepladsen med en sammensætning som almindeligt husspildevand. Dette renses på Herning Renseanlæg. Side 3 af 6
Forinden hospitalet sættes i drift i 2016 skal Herning Kommune meddele en tilslutningstilladelse med hertil hørende vilkår. Disse vilkår vil afspejle den viden der på dette tidspunkt er om hensigtsmæssige renseanlæg baseret på centrale anvisninger og viden om lokale forhold og beskyttelsesbehov. Dette vil danne grundlag for endelig beslutning om valg af rensemetodik for hospitalsspildevandet. Der skal ikke i tillæg til spildevandsplan tages stilling til særlige rensekrav for hospitalsspildevandet eller placering af specialrenseanlæg, idet dette ikke er planlægningsmæssigt aktuelt i denne relation. Der skal tages stilling til placeringen af ledning, afledning til og belastning på Herning Renseanlæg og de miljømæssige effekter i forhold til udledningsstedet som er Herningholm å, ved udløbsledningen fra Herning Renseanlæg. 1.4 Det justerede betalingsprincip I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007, som ændret ved 22 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 står:»loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag og til princippet om, at forurener betaler. Dette betyder, at Herning Vand naturligvis skal have omkostningsdækning, ud fra princippet om at forureneren betaler. Modsat betyder dette også, at forurenerens betaling må reduceres, når betalingen er uproportional høj. Med lovændringen i 2008 blev der som konsekvens indført følgende:»stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsforsyningsrenseselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget.«. Dette kaldes det justerede betalingsprincip, og er en væsentlig ændring i forhold til tidligere hvor alle tilledere skulle betale fuldt vandafledningsbidrag, uanset omkostningerne ved håndtering af det aktuelle spildevand. DNV-Gødstrup ønsker Herning Kommunes godkendelse til at anvende det justerede betalingsprincip for afregning af vandafledningsbidrag ved direkte tilledning til Herning Renseanlæg, uden at benytte Herning Vands detailkloak. DNV-Gødstrup finder, at dette netop er i overensstemmelse med intentionerne ved indførelsen af det justerede betalingsprincip, som Lov om betalingsvedtægter netop muliggør. DNV-Gødstrups betaling til Herning Vand DNV-Gødstrup ønsker alene at betale driftsbidrag for selve spildevandsrensningen til Herning Vand, idet man ikke anvender nogen del af Herning Vands ledningsnet og derfor heller ikke deltager i udgifterne hertil. Man anlægger i stedet sin egen trykledning direkte fra hospitalet til Herning Renseanlæg. Side 4 af 6
DNV-Gødstrup skal rent juridisk dække alle udgifter til investering og drift for specialrenseanlæg. Dette er samlet en væsentlig større udgift end sædvanlig, idet virksomheden skal stå for langt hovedparten af renseprocessen, både etablering og drift af specialrenseanlægget. Prisen herfor er endnu ikke muligt at fastlægge konkret, men forventningen er i størrelsesordenen 10 mio. kr. i anlægsudgift og 15-20 kr./m3 for selve specialrensningen. Eftersom spildevandet stort set er færdigrenset ved tilledningen til Herning Renseanlæg, som primært skal efterpolere hospitalsspildevandet, finder DNV-Gødstrup at der skal være overensstemmelse mellem betalingen og Herning Vands omkostning ved efterpoleringen: DNV-Gødstrup afholder selv alle udgifter til etablering og drift af detailkloak/pumpeledning. Herning Vands udgifter til drift af kloak udgør over 50 % af de normale driftsudgifter. Når DVN-Gødstrup ikke benytter forsyningens ledningsnet men har sit eget, skal man ikke betale herfor. Der vil stort set ikke være nogen slamproduktion fra hospitalsspildevandet. Herning Vand vil have et minimalt energiforbrug til rensning af spildevandet, da alt organisk stof er renset langt under udløbskravet. DNV-Gødstrup skal afholde alle udgifter til egenkontrol med tilløbskoncentrationerne til Herning Renseanlæg. DNV-Gødstrup ønsker derfor, at Herning Kommune ved behandlingen af tillæg til spildevandsplan tager stilling til anmodningen om at anvende det justerede betalingsprincip imødekommes. Begrundelsen er at man bør foretage en proportionalitetsvurdering af forholdet mellem Herning Vands reelle udgifter ved efterpolering af spildevandet og det væsentligt højere vandafledningsbidrag, som normalt opkræves til dækning af udgifter for drift af ledningsnet samt fuld spildevandsrensning. En udnyttelse af denne mulighed for at DNV-Gødstrup kan opnå et reduceret vandafledningsbidrag kræver, at Herning Vand efterfølgende også beslutter at acceptere dette og indrette sin virksomhed herefter, således at det er muligt at adskille udgifterne for drift af Herning Renseanlæg fra øvrige driftsudgifter. Dette princip er kendt fra samarbejder mellem kommunerne om tværkommunal spildevandsrensning, hvor den modtagende kommune får dækket de konkrete omkostninger til rensningen af spildevandet, men ikke til driften af det samlede ledningsnet. DNV-Gødstrup har alternativt overvejet at ansøge om tilladelse til at etablere særskilt rensning på egen grund og udledning herfra, men har valgt at prioritere en løsning, hvor spildevandet efterpoleres på Herning Renseanlæg som øget driftssikkerhed - forudsat at der kan opnås en økonomisk rimelig løsning herfor ved anvendelse af det justerede betalingsprincip. Man finder det ikke rimeligt både at skulle dække høje omkostninger skønnet 20 kr./m3 til drift af eget renseanlæg og samtidig at skulle betale for etablering af nyt særskilt rensningsanlæg. Side 5 af 6
Hensynet til Herning Vands øvrige kunder, og ligebehandlingsprincippet DVN-Gødstrups spildevand bliver ikke blot forrenset, men renset for langt hovedparten af spildevandets forureningsindhold. Herved adskiller man sig klart fra alle øvrige virksomheder i Herning Kommune. Der er ikke i Herning Vands opland i dag kunder, som betaler særbidrag for rensning af særligt forurenet spildevand. Der er heller ikke virksomheder, som tilleder spildevandet direkte til renseanlægget via egen ledning. Der er industrier, som tilleder spildevand med højere koncentrationer end normalt for husspildevand, men det er helt konkret vurderet at eksempelvis et højt indhold af organisk stof kan være gavnligt for driften af kvælstofrensningen på Herning Renseanlæg, hvorfor der ikke er grundlag for at opkræve særbidrag. Enkelte virksomheder har udgifter til en lokal mekanisk forrensning, men benytter fortsat det kommunale ledningsnet og belaster renseanlægget fuldt ud som hvis der var tale om husspildevand. Herning Vand har ved de indledende drøftelser været bekymret for om man skulle forskelsbehandle virksomhederne ved at anvende det justerede betalingsprincip overfor DNV-Gødstrup. Lovgivningen lægger netop op til at man skal forskelsbehandle, så der også er proportionalitet i opkrævningen og at forureneren betaler. Dette betyder også at man betaler mindre, når man afføder langt færre udgifter. Side 6 af 6