Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Kulturudvalget Drøftelse Ib Christensen Henvendelse fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vedrørende små storbyteatre i Aarhus Kommune. Baggrund: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst ( Scenekunstudvalget ) har i oktober holdt et møde med Kulturforvaltningen, og samtalen faldt bl.a. på kommunens små storbyteatre. Scenekunstudvalget konstaterede, at der er et par teatre, som ville være oplagte til at opnå status som lille storbyteater, og udvalget nævnte Teater Refleksion og Granhøj Dans i den forbindelse. Aarhus Kommune/Kulturudvalget har efterfølgende modtaget en henvendelse fra Scenekunstudvalget, der spørger, om der er noget udvalget kan gøre for at fremme dette? Små storbyteater: Små storbyteatre er omfattet at Bekendtgørelse om små storbyteatre, og bekendtgørelsens 2 lyder: KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Skovgaardsgade 3 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 48 41 E-mail: kultur@aarhus.dk Direkte e-mail: loe@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 14/015865 Sagsbehandler: Lena Øvig Stk. 1: Ved små storbyteatre forstås i denne bekendtgørelse teatre, der udøver professionel teatervirksomhed med hjemsted i de i 1 nævnte kommuner (København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg Kommuner), og hvis drift helt eller delvist finansieres af kommunerne. Stk. 2: De små storbyteatre skal som et supplement til landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg samt teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde bidrage til at sikre et alsidigt teaterudbud i de store bykommuner. Stk. 3: Teatrets aktiviteter kan omfatte egenproduktion, gæstespilsaktivitet og åben scene-virksomhed. En del af teatrets virksomhed bør være stationær. Stk. 4: Statens Kunstråd afgør, om et teaters virksomhed kan karakteriseres som professionel.
Økonomi i henhold til bekendtgørelsens 3: Side 2 af 5 Stk. 1: Statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes som en samlet pulje i en fireårig budgetaftale mellem Kulturministeriet og kommunen. Statens tilskud kan ikke overstige det i henhold til budgetaftalen fastlagte kommunale driftstilskud til de små storbyteatre. Stk. 2: Den enkelte kommune kan yde driftstilskud til de små storbyteatre ud over den budgetramme, der fremgår af budgetaftalen efter stk. 1. I Aarhus Kommune er tilskuddet udlagt i den rammebevilling, kommunen modtager igennem kulturaftale med Kulturministeriet. Husleje i henhold til bekendtgørelsen 5: Stk. 1: Ved fordelingen af budgetrammen efter 3, stk. 1, kan tilskud til husleje maksimalt udgøre 15 % af det tilskudsberettigede kommunale dritstilskud til det enkelte lille storbyteater. Stk. 2: Ved husleje forstås i denne bekendtgørelse lejeudgifter eller tilsvarende udgifter til lokaler og bygninger, som teatret disponerer over. Udgifter til lokale- og bygningsdrift som f.eks. udgifter til lys, vand, varme og rengøring betragtes ikke som husleje. Stk.3: Kulturstyrelsen afgør, om et tilskud skal betragtes som tilskud til husleje. Nuværende storbyteatre i Aarhus Kommune Aarhus Kommune har fire små storbyteatre hvortil stat og kommune yder følgende tilskud: Institution Kommunalt tilskud kr. Statsligt tilskud kr. Institutionens tilskud i alt kr. Svalegangen 4.481.000 4.022.700 8.503.700 Bora Bora 2.923.600 1.557.400 4.481.000 Gruppe 38 3.023.162 1.481.400 4.504.562 Filuren 1.588.800 1.626.200 3.215.000 Baggrundsnotat Granhøj Dans og Teater Refleksion Granhøj Dans: Granhøj Dans er organiseret som en selvejende institution, og af vedtægterne fremgår det, at institutionens formål et at drive
danseteatervirksomhed i ind- og udland. Granhøj Dans har flerårig aftale med Aarhus Kommune. Side 3 af 5 Granhøj Dans blev etableret i 1992 og viste de første mange år forestillinger på professionelle scener (bl.a. Svalegangen, Musikhuset Aarhus, Gellerupscenen og Entré Scenen) og i bl.a. tomme fabriksbygninger, banegårde og andre uformelle steder. Med etableringen af Kulturhus Århus fik Granhøj Dans projektbase i Kulturhus Århus projektkontorer, indtil de, da Marie Brolin-Tani forlod Aarhus i 2001, overtog faciliteterne på Brobjergskolen og etablerede landets første åbne gæstespilsscene for dans uden for København, GRAN Teater for Dans (GRAN). GRAN overtog såvel den statslige som den kommunale storbyteaterbevilling, mens Granhøj Dans fortsatte som dansekompagni, men med ledelse og administration fælles med GRAN. GRAN ophørte, efter Palle Granhøjs eget ønske, i sommeren 2007, og bevillingen blev efter udbud overtaget af Archauz v/jens Bjerregaard. I efteråret 2008 flyttede Granhøj Dans til Carmel-bygningen, Klosterport 6, hvor de nye lokaler blev indviet den 3. oktober 2008. Granhøj Dans har en omfattende turnevirksomhed i både ind- og udland. Granhøj Dans største tilskud kommer fra statslige projektbevillinger, som i de senere år er givet som flerårige bevillinger. I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 blev Granhøj Dans bevilget en forhøjelse af driftstilskuddet på 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2009 2012 samt et engangstilskud på 1,5 mio. kr. til Sceneteknik i Carmel-bygningen. Driftstilskuddet blev med budgetforliget for 2013 forlænget i ét år, og ved budgetforliget for 2014 blev tilskuddet afsat i hvert af årene 2014 og 2015. Af budgetforliget fremgår følgende: Granhøj Dans er et af de internationalt bedst kendte danske dansekompagnier. Gennem en omfattende turnévirksomhed i både ind- og udland har Granhøj dans gennem årene systematisk oparbejdet relationer med kollegaer i det internationale kulturmiljø og markedsført Aarhus udadtil. Granhøj Dans skaber åbne og tilgængelige forestillinger, som tiltaler en bred publikumsgruppe. I 2014 modtager Granhøj Dans herefter et kommunalt driftstilskud på 2.333.400 kr. I sæson 2012/2013 modtog Granhøj Dans et tilskud fra Statens Kunstfond på 3.221.000 kr. og i sæson 2013/2014 2.956.000 kr.
Ved budgetforliget for 2015 blev afsat 1,7 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, således at tilskuddet kan videreføres, indtil der vedtages en ny kulturpolitik. Følgende fremgår af budgetforliget: Her vil der blive taget stilling til prioriteringerne på kulturområdet generelt, blandt andet på baggrund af de kunstfaglige evalueringer Kunstrådet foretager i 2015/16.. I forbindelse med kulturpolitikken ønsker forligspartierne endvidere, at der afhængigt af Kunstrådets evalueringer samt den igangværende evaluering af danseområdet generelt gennemføres en analyse af mulighederne for etableringen af et Dansens Hus i Aarhus. Side 4 af 5 Granhøj Dans årlige husleje udgør, ekskl. lejlighed beliggende på adressen og ekskl. forbrug og alarm, ca. 1,38 mio. kr. Teater Refleksion Teater Refleksion har Danmarks eneste scene for Dukke- og Animationsteater. Teatret har eksisteret siden 1990. Teatret er organiseret som en forening, men teaterlederen påtænker at etablere teatret som en selvejende institution. Ifølge vedtægterne er Institutionens formål at producere teatervirksomhed, såvel stationært som opsøgende. Der produceres både børne- og voksenteater. Foreningen vil desuden kunne arrangere gæstespil, foredrag, udstillinger, workshops m.v., såfremt disse arrangementer lever op til bestyrelsens krav om linje og kvalitet. Teater Refleksion har flerårig aftale med Aarhus Kommune. Efter 19 år i særdeles utidssvarende lokaler og skurvogne i industrikvarteret på Sintrupvej i Brabrand, flyttede teatret i 2010 ind i nye lokaler i det private lejemål Frederiksgade 72 B. Kulturforvaltningen og Byggeri og Anlæg i MKB var involveret i flytningen på den måde, at Byggeri og Anlæg var på sidelinjen i relation til at rådgive i ombygningsfasen, ligesom KB/Kulturforvaltningen bidrog med et engangsbeløb på 500.000 kr. i forbindelse med flytningen. Teatret rummer nu udover de professionelle produktioner og de mange internationale turneer blandt andet også et værksted for udvikling af Dukke- og Animationsteatret, hvorunder der bl.a. gives plads til forskning og eksperimenter, samt et væksthus for unge dukke- og animationskunstnere og grupper fra hele landet. Teatret afholder særarrangementer, workshops og kurser, hvor både professionelle scenekunstnere og institutions- og familiepublikummer får mulighed for selv at skabe dukker og lære at animere dem. Teatret er desuden begyndt at co-producere med udenlandske aktører. Teatret Refleksion har gennem adskillige år været finansieret dels af Statens Scenekunstudvalg, dels af Aarhus Kommune.
Bevillingerne fra Scenekunstudvalget har typisk været 2-årige driftsbevillinger på 1,6 mio. kr. årligt. Fra sæson 2013/14 har teatret fået et 4-årigt bevillingstilsagn på1,6 mio. kr. årligt, hvilket sikrer teatret arbejdsro, kontinuitet og mulighed for at tænke mere strategisk og langsigtet. Side 5 af 5 I 2014 modtager Teater Refleksion et kommunalt driftstilskud på 1.681.400 kr. I sæson 2013/2014 modtog Teater Refleksion fra Statens Kunstfond et tilskud på 1.600.000 kr. I undersøgelsesfasen forud for teatrets indflytning til Frederiksgade 72 B anbefalede forvaltningen, at teatret ved flytningen fik lejemålet opdelt for derved at reducere huslejeudgifterne. Teatret valgte imidlertid at indgå det fulde lejemål, idet teatret var af den opfattelse, at det ikke ville være et problem at udleje et par lokaler til kontorer til diverse samarbejdspartnere. Indtil videre har udlejningsfrekvensen dog være sporadisk, jfr. bl.a. nedskæringer i de offentlige puljer og afmatning på finansområdet. Teater Refleksions årlige husleje, ekskl. forbrug og udgifter til parkeringspladser udgør ca. 700.000 kr.