Januar 2016 a 102-1 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 1 klassifikation
Kolofon 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 Fax 7023 4237 bips@bips.dk bips.dk IKT specifikation Klassifikation Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Udgivelse Udgivelse og distribution i digital udgave bips Høringsudgave Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
Indhold 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 3 Indhold Indhold... 3 1. Indledning... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Definitioner... 5 2. Anvendelse... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Modeller for leverancen... 6 3. Leverancer... 7 3.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation... 7 3.2 Omfang af klassifikation og identifikation... 7 3.3 Klassifikationssystem... 7 3.4 Identifikationsmetode... 7 4. Modeller for IKT-specifikationen... 8 4.1 Foruddefinerede og projekttilpassede modeller... 8 4.2 Klassifikation Model A... 9 4.3 Klassifikation Model B... 10 4.4 Klassifikation Model P... 11 5. Bilag 1... 12 5.1 Eksempler på klassifikation af bygningsdele ved brug af CCS klassifikation... 12 5.2 Bygningsdele for arkitektfaget... 13 5.3 Bygningsdele for konstruktioner... 14 5.4 Bygningsdele VVS-installation... 15 5.5 Bygningsdele ventilation... 16 5.6 Bygningsdele EL og CTS-installationer... 17
1 Indledning 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 4 1. Indledning 1.1 Formål Denne IKT-specifikation har til formål at uddybe og præcisere de ydelser, der er beskrevet under pkt. 8.1 Klassifikation i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 (i det følgende benævnt YB2012). Ydelsesomfang IKT-specifikationerne tager udgangspunkt i strukturen i YB2012, men kan anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset entrepriseform. Nærværende IKT-specifikation er én af syv IKT-specifikationer, som hver især uddyber hhv. pkt. 8.1 8.7 i YB2012. Alle IKT-specifikationer kan rekvireres på www.bips.dk IKT-specifikationerne definerer, hvilke leverancer der er indeholdt i IKT ydelserne. Herefter angives metode til at specificere det konkrete indhold i hver leverance. Til specificeringen er der udarbejdet en række foruddefinerede modeller for ydelsen, som kan findes som bilag til hver IKTspecifikation. IKT-specifikationerne, med tilhørende bilag, anvendes enten som bilag til rådgiveraftale i forbindelse med ABR89 ved indgåelse af aftale mellem klient og rådgiver, eller der kan blot henvises til IKT-specifikationen i rådgiveraftalen. Sammenhæng Standard Aftalegrundlag
1 Indledning 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 5 1.2 Definitioner For specificering af ydelsen Klassifikation benyttes følgende begreber: Identifikation Metode til at præcisere hvilke ting (her: system, bygningsdel eller komponent) der er tale om. Kan være på en række forskellige niveauer, dog oftest forekomst- eller typeniveau. Eksempler: Væg nr. 1, Væg af typen nr. 1. Klassifikation Metode til at opdele ting (her: system, bygningsdel eller komponent) i klasser, baseret på fælles karakteristika. Eksempler: Væg, Vindue, Søjle etc. Koder Her de klassifikations og/eller identifikationskoder, der påføres ting (her: system, bygningsdel eller komponent). Kodning At sætte koder på ting (her: system, bygningsdel eller komponent). Navngivning At sætte navne på ting (her: system, bygningsdel eller komponent). Navn kan være klassifikations- og/eller typenavn. For yderligere definitioner af begreber henvises til bips begrebskatalog.
2 Anvendelse 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 6 2. Anvendelse 2.1 Generelt IKT-specifikationen præciserer indhold og specificerer leverancer i ydelsen Klassifikation. IKT-specifikationen definerer de konkrete leverancer som er indeholdt i ydelsen, samt indeholder foruddefineret skema til specifikation af de enkelte leverancer. IKT-specifikationen for klassifikation indeholder tre modeller: to foruddefinerede modeller, samt én projekttilpasset model. Alle modeller tager udgangspunkt i det foruddefinerede skema for leverancerne. Klienten skal tage stilling til de enkelte leverancer, og alle leverancer skal være specificeret ved aftaletidspunktet. Der vælges model til specifikation ud fra klientens krav til klassifikation. 2.2 Modeller for leverancen Model A og B er foruddefinerede modeller, hvor hver leverance er specificeret på forhånd. Teksten i model A og B er fastlåst så modellerne ikke kan ændres fra projekt til projekt - og ved henvisning til én af disse modeller i aftalen, vil teksten i nærværende bilag altid være gældende. Model P er en projektspecifik model, som skal tilpasses før aftaleindgåelse. Ved udfyldelse af model P kan man med fordel anvende tekst fra model A og B hvor denne opfylder de ønskede behov og supplere med sin egen tekst. Anvendes denne metode anbefales det, at teksten fra model A eller B markeres og/eller angives med oprindelse, for at gøre specifikationen mere overskuelig. Såfremt anvendelsen af IKT-specifikationen er tilvalgt i aftalegrundlaget, men den anvendte model ikke er præciseret, vil model A altid gælde som den valgte model. Modellerne fremgår i deres helhed af kapitel 4 Modeller for IKT-specifikationen.
3 Leverancer 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 7 3. Leverancer Nedenfor oplistes de leverancer, der er indeholdt i ydelsen, samt en kort beskrivelse af hvad hver af leverancerne omhandler. 3.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Her specificeres hvor klassifikation og/eller identifikation skal anvendes. Klassifikationen og identifikationen kan muligvis også anvendes indenfor andre områder, men det skal ikke forventes at ikke nævnte områder kan understøttes. 3.4 Identifikationsmetode Her specificeres hvilken metode til identifikation der anvendes i projektet. 3.2 Omfang af klassifikation og identifikation Her specificeres hvilke dele af projektmaterialet der som minimum skal klassificeres og/eller identificeres. 3.3 Klassifikationssystem Her specificeres hvilket klassifikationssystem eller klassifikationssystemer der anvendes i projektet. Såfremt der anvendes flere klassifikationssystemer i projektet skal det fremgå hvilke dele af projektet der skal anvende hvilke klassifikationssystemer.
4 Modeller for IKT-specifikationen 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 8 4. Modeller for IKTspecifikationen 4.1 Foruddefinerede og projekttilpassede modeller På de følgende sider angives de tre modeller for specificering af IKT-ydelsens leverancer. Hver model forholder sig til de i kapital 3 definerede leverancer, som specificeres ved brug af samme skema. Numrene i skemaerne, ud for hver leverance, henviser til IKTspecifikationens nummer (første ciffer), samt det kapitel i specifikationen, leverancen er beskrevet i (sidste to cifre). Eksempelvis angiver leverancenummer 1.3.1 til at leverancen findes i IKT-specifikation nr. 1 (Klassifikation), kapitel 3.1. 4.1.1 Model A Klienten fastlægger formål med og omfang af klassifikation og identifikation. Rådgiveren kan frit vælge klassifikationssystem og identifikationsmetode. Model A er en foruddefineret model, der bygger på kendte og gennemprøvede IKT de facto standarder og på almindelig praksis i branchen. Model A kan anvendes, hvor klienten ønsker grundlæggende struktur i projektets materiale, men ikke har specielle krav til systemer og metoder. Ved valg af model A overholdes IKT-bekendtgørelsernes punkter ang. klassifikation og identifikation. Der gives samtidig metodefrihed til rådgiver. 4.1.2 Model B Klienten fastlægger formål og omfang, samt at der anvendes CCS klassifikation og -identifikation i projektet. Model B er en foruddefineret model, der bygger på standarder og værktøjer fra bips. Ved valg af model B overholdes IKTbekendtgørelsernes punkter ang. klassifikation og identifikation. Model B kan påvirke rådgivers normale arbejdsprocesser og dermed omkostningerne for ydelsen. 4.1.3 Model P Den projekttilpassede metode klienten fastlægger egne formål med og omfang af klassifikation og identifikation. Model P er en projektspecifik tilpasset model, som anvendes hvis klienten har specifikke krav og ønsker til IKT-ydelsen. Klienten skal selv indarbejde krav til IKT-ydelsen i aftalegrundlaget. Det er nødvendigt for ydelsens gennemførsel, at klienten tilvejebringer tekniske forudsætninger og specifikationer for de projektspecifikke krav og ønsker.
4 Modeller for IKT-specifikationen 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 9 4.2 Klassifikation Model A Leverance 1.3.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation 1.3.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3.3 Klassifikationssystem 1.3.4 Identifikationsmetode Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. Bygværker/bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele som fremgår af tilbudslisten, samt for arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. Anvendte klassifikationssystemer fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for området. Anvendte identifikationsmetode fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for området.
4 Modeller for IKT-specifikationen 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 10 4.3 Klassifikation Model B Leverance 1.3.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation 1.3.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3.3 Klassifikationssystem 1.3.4 Identifikationsmetode Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. Bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele som fremgår af tilbudslisten, samt for arealer og rum. Beskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. Der anvendes CCS Klassifikation jf. klassifikationstabellerne for Bygningsdele (R0) og Rumanvendelse (R1) - med udgangspunkt i publikationen BIPS IKT specifikation nr.1: Klassifikation - bilag 1. Der anvendes CCS Identifikation af typen Type-ID, jf. CCS Identifikation, R5. Opdelingen i typer fastlægges af rådgiveren.
4 Modeller for IKT-specifikationen 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 11 4.4 Klassifikation Model P Leverance 1.3.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Specifikation 1.3.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3.3 Klassifikationssystem 1.3.4 Identifikationsmetode
5 Bilag 1 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 12 5. Bilag 1 5.1 Eksempler på klassifikation af bygningsdele ved brug af CCS klassifikation Nærværende bilag har til formål at give en række eksempler på klassifikation af bygningsdele ved brug af CCS klassifikation. Eksemplerne kan anvendes til skabe et udgangspunkt for klassifikation, og som udkast til afstemning af hvordan CCS klassifikation anvendes i det konkrete projekt. I de efterfølgende skemaer opdelt ift. fag oplistes en række, for det aktuelle fag, ofte anvendte bygningsdele inkl. de tilhørende CCS klassifikationskoder. Jf. CCS struktur kan samme bygningsdel have forskellige klassifikationskoder, alt afhængig af anvendelsen på det konkrete projekt. De i skemaerne angivne koder skal ses som eksempler, og som et udgangspunkt for anvendelse af CCS klassifikation på det konkrete projekt. Det vil derfor ofte være behov for en tilpasning af bygningsdele og klassifikationskoder til det konkrete projektet og/eller fase.
5 Bilag 1 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 13 5.2 Bygningsdele for arkitektfaget Bygningsdel CCS klassifikationskode CCS navn Tag AE Tagopbygning Vinduer QQB Vindue Døre og karruseldøre QQB Dør Porte QQE Port Vægge AD Vægopbygning Fundamenter AB Fundamentopbygning Dæk AC Dækopbygning Vinduesfacadesystemer (Curtain walls) AD Vægopbygning Gulvkonstruktioner BE Gulvkonstruktion Lofter BG Loftkonstruktion Trapper AF Trappe Ramper AG Rampe Værn FQD Værn Inventar RB Inventar Overflader FRA FRB FRC Puds Maling Imprægnering
5 Bilag 1 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 14 5.3 Bygningsdele for konstruktioner Bygningsdele CCS klassifikationskode CCS navn Pæle ULD Søjle Fundamenter BB Fundamentkonstruktion Vægge BD Vægkonstruktion Dæk og Terrændak BC Dækkonstruktion Søjler ULD Søjle Bjælker ULE Bjælke
5 Bilag 1 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 15 5.4 Bygningsdele VVS-installation Bygningsdele CCS klassifikationskode CCS navn Forsyningsanlæg (F.eks. blandeanlæg, vekslere, beholdere, mv.) HA HB HC HD HE Gas- og luftforsyningsanlæg Vandforsyningsanlæg Køleforsyningsanlæg Varmeforsyningsanlæg Kombineret varme- og køleforsyningsanlæg Rørsystemer WPA XMC XMD RQA Rør Rørfitting Rørflange Isolering Komponenter, udvalgte EPC CMA CPA HQA EPD EQC GPA FLA QMA QNA RMA RMB EPE Varmeveksler Beholder Varmtvandsbeholder Filter Varmepumpe Kølepumpe Pumpe Sikkerhedsventil Afspærringsventil Reguleringsventil Kontraventil Indreguleringsventil Radiator
5 Bilag 1 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 16 5.5 Bygningsdele ventilation Bygningsdele CCS klassifikationskode CCS navn Forsyningsanlæg (Aggregater) HF Ventilationsanlæg Kanalsystemer WPB XMC RQA Luftkanal Rørfitting Isolering Komponenter, udvalgte GQA RNC QMB QNB RNA RNB RQC Ventilator Diffusor On-off spjæld Reguleringsspjæld Kontraspjæld Indreguleringsspjæld Støjbeskyttelse
5 Bilag 1 2016-01-08 << Indhold Klassifikation IKT specifikation nr. 1 - Høringsudgave 17 5.6 Bygningsdele EL og CTSinstallationer Bygningsdele CCS klassifikationskode CCS navn Forsyningsanlæg (Transformere, nød- og reserveforsyningsanlæg, og stationstavler mv.) LC HH PA PB HG Automationsanlæg (CTS) Belysningsanlæg Brandbeskyttelsesanlæg Brandslukningsanlæg El-forsyningsanlæg Forsynings-/hovedkabler WDB Lavspændingskabel Fordelingsanlæg (Tavler, kanalskinner, til- og afgangsbokse) Føringsveje (Kabelbakker, -stiger, installationskanaler og trækrør) JK UBA El-fordelingsanlæg Kabelføringsvej El-komponenter, udvalgte BGC BQD SFA XDB XDD UAA UAB UAC Bevægelsesdetektor Røgdetektor Afbryder Stikkontakt EL-udtag El-tavle Rack Belysningsarmatur