At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning



Relaterede dokumenter
At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af april Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af januar Trykimprægneret træ

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. D Oktober Opdateret oktober Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

At-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar Erstatter At-meddelelse nr af januar 1996

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj Erstatter At-meddelelse nr af september 1999

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling

At-VEJLEDNING. Kræftrisikable stoffer og materialer. C.2.1 Februar Erstatter At-meddelelse nr af oktober 1995

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Metallisk bly og blyforbindelser. C.0.8 Marts Erstatter At-meddelelse nr af august 1991

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

Ventilation på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

Mobile arbejdspladser

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

Påbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

At-VEJLEDNING. Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed. At-vejledning F.0.6-2

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med formolier

Støjkrav til maskiner.qxd 06/12/02 8:02 Side 1. At-VEJLEDNING. D.6.4 December Støjkrav til maskiner til brug i det fri

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af november Fældnings- og skovningsarbejde

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Forskrift for FACADEBEHANDLING. i Københavns Kommune

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af juni Epoxyharpikser og isocyanater

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med cytostatika

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejde med nanomaterialer

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer

Arbejdspladsens indretning og inventar

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

At-VEJLEDNING. Sekundær udsættelse for isocyanater. C.0.2 Januar 2001

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Åndedrætsværn. D.5.4 Marts Erstatter At-meddelelse nr af oktober Vejledning om åndedrætsværn og dets brug

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

Tjekliste for nedbrydning og statik

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Transkript:

At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde

2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end en At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen www.arbejdstilsynet.dk. I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 Sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal ske i overensstemmelse med denne At-vejledning, eller på en måde, der er tilsvarende sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig. Ved sandblæsning forstås blæsning med natursand, stålsand (gritt), støbejernssand, bagepulver, stålkugler, korund, glas-shot, aluminiumsilikat, aluminiumslagge, kobberslagge eller kulslagge med tør fristråle samt sandblæsning, hvor der til blæsemidlet er tilsat vand eller andre støvhæmmende midler, fx skumgummigranulat. Ved sandblæsning opstår der en uacceptabel støvbelastning. Støvet kan indeholde sundhedsfarlige bestanddele. Støv, der opstår ved tør sandblæsning af asbestholdige og/eller malede overflader, kan fx indeholde asbest eller blyforbindelser, chromater og organiske bestanddele. Blæsning med natursand, der indeholder kvarts, bør undgås. Kvarts er særligt sundhedsfarligt og indebærer fare for silikose og kræft. 1. Generelle forhold 1.1. Fælles for al sandblæsning Sandblæsningsarbejde skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når sandblæsning foregår på en arbejdsplads, hvor der stilles krav om en sikkerheds- og sundhedsplan, skal sandblæsningsarbejdet være omfattet af planen. Det gælder fx ved byggeog anlægsarbejde. Der må kun sandblæses, når det ikke er til gene for andre. Omgivelserne skal sikres i henhold til Miljø- og Energiministeriets regler. Sandblæsestrålen skal afbrydes, når pistolens betjeningsanordning slippes (dødmandsknapfunktion). Sandblæsten skal standse hurtigst muligt. Ved brug af lange slanger (over 40 m) tilrådes det derfor, at der bruges elektrisk styring i stedet for luftstyring. Enstrenget luftstyring er ikke tilladt. Hvis der sandblæses ved så lav en omgivelsestemperatur, at der er risiko for, at kondensvand fryser, kan det medføre utilsigtede funktioner, fx igangsætning og svigt af dødmandsknapfunktion. Anlægget skal derfor forsynes med et doseringsapparat, der tilfører antifrostvæske.

4 Ved sandblæsning forekommer der ofte tungt arbejde, fx bæring af blæsepistol og slange samt manuel påfyldning af blæsemiddel. Der skal træffes foranstaltninger, som nedsætter den fysiske belastning mest muligt (1, 2, 3). 1.2. Personlige værnemidler mv. Alle personer, der sandblæser eller opholder sig på områder, hvor der sandblæses, skal bære følgende beskyttelse, også selv om opholdet er kortvarigt: Særligt støvafvisende beskyttelsestøj bestående af tætsluttende overtræksdragt, langskaftede støvler og arbejdshandsker med lange manchetter Luftforsynet åndedrætsværn, enten i form af en hætte, der dækker hoved, hals og skuldre og har sikre, tætte slangeforbindelser eller i form af en helmaske plus hætte. Maskeruden skal være særlig modstandsdygtig (resistent glas) (4). Beskyttelsestøj skal rengøres eller skiftes hyppigt, alt efter arbejdets art. Beskyttelsestøj må ikke bæres i spisepauser. Hverken den der sandblæser eller andre må opholde sig i en sandblæsekabine eller i nærheden af andre arbejdssteder uden åndedrætsværn, før der er sikkerhed for, at det er forsvarligt at arbejde der. Der skal forefindes en øjenskylleflaske i umiddelbar nærhed af, hvor der sandblæses. 1.3. Foranstaltninger mod skadelig støj Støj skal så vidt muligt bekæmpes ved tekniske foranstaltninger, fx ved at beklæde vægge med støjdæmpende materiale og ved at gøre ventilationsanlægget så støjsvagt som muligt. Derudover skal der bruges høreværn, når det er nødvendigt (5, 6, 7). Det kan være nødvendigt at støjdæmpe sandblæsekabiner/-haller, så omgivelserne ikke generes. 1.4. Genbrug og rengøring Blæsemidler må kun genbruges, når de er effektivt renset for urenheder fra sandblæste emner samt renset for den fineste fraktion af blæsemidlet. Rengøring af sandblæste emner må ikke ske ved trykluftblæsning. Det skal ske med støvsuger i det omfang, det er muligt. Rengøring af arbejdsstedet efter sandblæsningens ophør, og efter at blæsemidlet er fjernet, skal ske med støvsuger. I kabiner/haller skal ventilationsanlægget være i funktion.

5 Rengøring af udendørs arbejdssteder skal foretages på en måde, så omgivelserne ikke belastes. Affaldssandet skal holdes fugtigt, så støvet ikke spredes. Hvis det ikke er muligt, skal der bruges støvsuger. Tekniske hjælpemidler, fx stilladser og løfteborde, der har været brugt under sandblæsningsarbejdet, skal rengøres forsvarligt inden nedtagning. Affald skal bortskaffes i henhold til Miljø- og Energiministeriets regler. 2. Sandblæsning i kabine og hal 2.1. Særlige regler for sandblæsning i kabine og hal Sandblæsning skal normalt foregå i en dertil indrettet kabine eller hal. Kabinen/hallen skal være forsynet med effektiv mekanisk ventilation, der er indrettet, så anlægget hurtigt kan tømme kabinen/hallen for støv under og efter blæsningen der er god sigtbarhed under blæsningen overtryk undgås der er en lufthastighed mellem 0,25 og 0,50 m/s eller mere, hvis det er nødvendigt der sker en effektiv gennemskylning af kabinen/hallen. Det brugte blæsemiddel skal hurtigst muligt fjernes fra kabinen/hallen. Det kan bedst ske gennem gulvrist og mekanisk transportanlæg. Et mekanisk transportanlæg skal være støvtæt og have afsugning, så overtryk i anlægget undgås. Jo større ristarealet er, desto hurtigere fjernes blæsemidlet automatisk. Hvis gulvristen af tekniske årsager ikke kan dække hele gulvarealet, er det nødvendigt at fjerne det brugte blæsemiddel fra arealerne uden rist. Blæsemidlet skal fjernes på en måde, der sikrer mindst mulig udvikling af støv. Normalt kan man bruge en truck, minilæsser e.l., der er forsynet med en lodretstående frontplade, som skubber det brugte blæsemiddel hen over gulvet til risten. Kabinens/hallens ventilation skal være i drift under skubningen. Skubningen skal så vidt muligt ske i retning mod kabinens/hallens udsugningspanel. Hvor det er teknisk muligt, skal trucken eller minilæsseren være forsynet med en såkaldt overtrykskabine med tilførsel af ren luft, som beskytter føreren mod støv. Hvor det ikke er teknisk muligt, skal føreren bruge egnet åndedrætsværn. Åndedrætsværnet skal være tilpasset støvets art og mængde. Hvis der fx er kræftfremkaldende stoffer og materialer i det brugte blæsemiddel, skal der

6 bruges luftforsynet åndedrætsværn. I andre tilfælde kan filtrerende åndedrætsværn, eventuelt med motor, være tilstrækkeligt. Hvis brugt blæsemiddel ikke kan fjernes ved skubning, skal det fjernes ved støvsugning. Brugt blæsemiddel må ikke skovles eller fejes væk. Kabinens/hallens ventilationsanlæg skal give hørligt og synligt alarmsignal, hvis anlæggets effektivitet er nedsat. Ventilationsanlægget skal rengøres hyppigt, og det skal kontrolleres og justeres af en kvalificeret person. Kabinen/hallen skal have effektiv belysning eventuelt med flytbare lamper. Belysningen skal rengøres hyppigt. Kabinen/hallen skal have glatte vægge, og der må ikke være hylder e.l., som kan samle støv. Skilte uden for kabinen/hallen skal advare om, at adgang til kabinen/hallen er forbudt for uvedkommende under sandblæsning og en vis tid efter sandblæsningens ophør. Der kan eventuelt suppleres med en rød advarselslampe, som er tændt under sandblæsningen og en vis tid efter dens ophør. Kabinen bør indrettes, så uhåndterlige og/eller tunge emner kan vendes og opstilles med tekniske hjælpemidler (1). 3. Sandblæsning udendørs og ved bygge- og anlægsarbejde m.m. 3.1. Særlige regler for sandblæsning udendørs og ved bygge- og anlægsarbejde m.m. Afsnittet omhandler sandblæsningsarbejde, der ikke foregår i kabine eller hal. Arbejdsstedet skal indrettes, så arbejdet kan foregå ergonomisk forsvarligt og i rigtige arbejdsstillinger. Fx skal stilladser, hvorfra der foretages sandblæsning, have den nødvendige bredde, dog mindst 110 cm. Før der udføres udendørs sandblæsning, skal det anmeldes til den lokale miljømyndighed, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om anden virksomhed end listevirksomhed. På områder, hvor der udføres sandblæsning, skal der opsættes advarselsskilte og foretages afspærring, så uvedkommende færdsel hindres. Sandblæsning med tør fristråle må som udgangspunkt ikke foregå udendørs. Hvor det er nødvendigt at foretage tør sandblæsning skal der, hvor det er muligt, tilsættes et støvnedsættelsesmiddel, fx skumgummigranulat. Arbejdet skal

7 foregå under presenning eller en anden afdækning, der er lige så tæt. Afdækningen skal sikre, at støvet ikke spredes til omgivelserne. Jens Jensen

Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Ensidigt belastende arbejde (2) Vurdering af løft (3) Manuel håndtering (4) Åndedrætsværn (5) Bekæmpelse af støj (6) Ventilation på faste arbejdssteder (7) Høreværn. Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Tlf.: 39 15 20 00 Fax: 39 15 25 60 E-post: arbejdstilsynet@arbejdstilsynet.dk Prepress og tryk: HellasGrafisk