At-VEJLEDNING. Åndedrætsværn. D.5.4 Marts Erstatter At-meddelelse nr af oktober Vejledning om åndedrætsværn og dets brug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Åndedrætsværn. D.5.4 Marts 2003. Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.1 af oktober 1999. Vejledning om åndedrætsværn og dets brug"

Transkript

1 At-VEJLEDNING D.5.4 Marts 2003 Erstatter At-meddelelse nr af oktober 1999 Åndedrætsværn Vejledning om åndedrætsværn og dets brug

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Denne At-vejledning oplyser om åndedrætsværn, hvornår og hvordan det skal bruges, og hvilke krav der stilles til mærkning mv. Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter mod indånding af forurenet luft og/eller iltmangel. At-vejledningen omfatter ikke flugtudstyr og dykkerudstyr. 1. Brug Brug af åndedrætsværn er en løsning, der kun må benyttes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at sundhedsfarlig luftforurening så vidt muligt skal fjernes på udviklingsstedet, og at påvirkningen fra luftforureningen skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt. Hvis påvirkningen ikke kan nedbringes tilstrækkeligt ved hjælp af tekniske foranstaltninger, skal der benyttes åndedrætsværn. Åndedrætsværn kan dog undertiden benyttes som eneste foranstaltning. Det gælder, hvor arbejdet er kortvarigt eller lejlighedsvist, fx ved rensning eller reparation, samt hvor åndedrætsværnet bruges som midlertidig foranstaltning, indtil en teknisk forbedring nedbringer forureningen tilstrækkeligt. Se nærmere om eksempler i afsnit 7 om valg af åndedrætsværn. 2. Arbejdsgiverens pligter Arbejdsgiveren skal sørge for at brugerne forsynes med egnet åndedrætsværn, og at åndedrætsværnet bliver brugt straks ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet at åndedrætsværnet til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener. Åndedrætsværnet skal være egnet til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet, vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og passe til brugeren, eventuelt efter tilpasning at det valgte åndedrætsværn er CE-mærket, se afsnit 5 om mærkning at åndedrætsværnet vedligeholdes og er rent, tørt og desinficeret, inden det tages i brug at brugerne får instruktion i brugen af åndedrætsværn og oplyses om faren ved ikke at bruge det. Brugerne skal desuden oplæres, og hvis det er nødvendigt trænes i at bruge det.

4 4 3. Brugerens pligter Brugeren skal bruge åndedrætsværnet straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Brugeren skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller sikkerhedsorganisationen. 4. Beskrivelse af typer 4.1. Hovedtyper Der findes to hovedtyper åndedrætsværn: Luftforsynet åndedrætsværn Filtrerende åndedrætsværn

5 5 Ansigtsdelen kan for begge typer være udformet som hel-, halv- eller kvartmasker, som hætter, som bidemundstykker eller som skærme Luftforsynet åndedrætsværn Kompressormasker og -hætter Kompressormasker og -hætter er åndedrætsværn, der får luft fra en kompressor eller en stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset, og værnet er let, men brugerens bevægelighed begrænses af slangen. (1) Trykflaskeapparater Trykflaskeapparater er åndedrætsværn, der får luft fra personbårne trykflasker. Udstyret vejer op til 18 kg, og luftforsyningen er tidsbegrænset, men brugeren har fri bevægelighed Kredsløbsapparater Kredsløbsapparater er åndedrætsværn med komprimeret ilt. Udåndingsluften ledes fra ansigtsmasken ind i et kredsløb, hvor en reguleringspatron fjerner kuldioxid, og ilt tilsættes kredsløbet. Kredsløbsapparater kan være livsfarlige, hvis de ikke bruges korrekt. Det er derfor nødvendigt, at brugeren gennemgår en speciel uddannelse i brugen af dem Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser) Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette system fungerer mest sikkert, hvis det er forsynet med motordrevet blæser. Fig. 1. Fig. 2. Luftforsynet åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn Kompressorforsynet hætte Kompressorforsynet halvmaske Kompressorforsynet helmaske

6 6 Fig. 3. Fig. 4. Luftforsynet åndedrætsværn Filtrerende åndedrætsværn Trykflaskeforsynet helmaske Halvmaske med turboenhed (blæser) og filter i bæltet Fig. 5. Fig. 6. Filtrerende åndedrætsværn Filtrerende Åndedrætsværn Helmaske Halvmaske Fig. 7. Fig. 8. Filtrerende åndedrætsværn Filtrerende ansigtsmaske Halvmaske med tvillingfilter

7 Filtrerende åndedrætsværn Generelt Et filtrerende åndedrætsværn kan være en hel- eller halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og/eller gasser. Hvis det filtrerende åndedrætsværn er forsynet med en batteridrevet motor (turboudstyr), der blæser luften gennem et filter, kan der desuden bruges en hætte som ansigtsdel. Filtrerende åndedrætsværn findes også som filtrerende ansigtsmasker Åndedrætsværn med partikelfilter (støvfilter) til hel- eller halvmasker Partikelfiltre beskytter aldrig mod gasser og dampe. Visse filtre beskytter ikke mod væskeformige aerosoler. Se afsnit 5 om mærkning. Partikelfiltre inddeles i tre klasser: P1 laveffekt-filter P2 middeleffekt-filter P3 højeffekt-filter. Klasse P1 har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m 3. Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er asbestfibre og kvartsstøv. Klasse P2 har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker Gasfiltre til hel- eller halvmasker Gasfiltre beskytter ikke mod støv. Gasfiltre inddeles i klasser og typer. Klassen angiver, hvor store mængder gasser og dampe filtret kan optage, og typen angiver, hvilke slags gasser filtret kan optage.

8 8 Gasfiltre inddeles i tre klasser: Klasse 1 lavkapacitets-filtre Klasse 2 middelkapacitets-filtre Klasse 3 højkapacitets-filtre. Hvis filtrene skal benyttes mod andre gasser end de nedenfor nævnte typer, må leverandørens oplysninger følges. Filtertype A beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 C, fx mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat. Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65 C efter leverandørens oplysninger. Filtertype AX findes kun i én klasse. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug. Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte o.l. gasser efter leverandørens oplysninger. Filtertype E beskytter mod svovldioxid o.l. gasser efter leverandørens oplysninger. Filtertype K beskytter mod ammoniak o.l. efter leverandørens oplysninger. Der findes filtre, der dækker flere af typerne A, B, E og K samtidig. Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kviksølv og mod partikler. Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrøse gasser og mod partikler. Filtertype SX beskytter mod specielle stoffer efter leverandørens oplysninger. Filtertype Hg-P3 og NO-P3 og SX findes kun i én klasse.

9 9 Forurening Klasse Filtertype Farvekode Partikel P1 S/SL Hvid P2 S/SL Hvid P3 SL Hvid Beskytter mod Støv (i begrænset omfang) Sundhedsskadeligt og giftigt støv Faste partikler eller både faste partikler og væskeformige aerosoler Sundhedsskadeligt og giftigt støv, radioaktivt støv, bakterier, virus Faste partikler og væskeformige aerosoler Gas Klasse 1 A Brun Klasse 2 Klasse 3 Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 o C AX B E K Hg-P3 NO-P3 SX Brun Grå Gul Grøn Rød-hvid Blå-hvid Violet Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65 o C Chlor, cyanbrinte o.l. gasser Svovldioxid o.l. gasser Ammoniak o.l. gasser Dampe fra kviksølv og partikler Nitrøse gasser og partikler Specielle stoffer Kombinerede partikel- og gasfiltre Hvis det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og gasser, bruges et kombineret filter bestående af et egnet støvfilter og et egnet gasfilter. Støvfiltret placeres yderst mod forureningen. Når der forekommer aerosoler, fx ved sprøjtemaling, kan det være en fordel at benytte et forfilter af hensyn til partikelfiltrets holdbarhed Turboudstyr (filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser)) Et filtrerende åndedrætsværn kan være forsynet med en turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Det gør det nemmere at trække vejret end med filtrerende åndedrætsværn uden turboenhed.

10 10 Turboudstyret består af: En ansigtsdel, der kan være en hel- eller halvmaske, en hætte eller en stiv hætte, fx en hoveddel med tætsluttende visir En turboenhed (batteridrevet blæser) Egnede filtre. Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed kan være med partikelfilter, gas/dampfilter eller en kombination af disse Filtrerende ansigtsmasker Filtrerende ansigtsmasker er halvmasker, hvor selve masken helt eller delvis består af filtermateriale. Filtret kan ikke skilles fra masken, så hele masken skal skiftes efter brug. 5. Mærkning 5.1. CE-mærket Alle åndedrætsværn og dele, der har betydning for, at værnet fungerer, skal være CE-mærkede. Mærket efterfølges altid af et registreringsnummer for det uafhængige prøvningsinstitut, der er ansvarligt for den løbende kvalitetskontrol af værnemidlet. Et åndedrætsværn, der er markedsført inden den 1. juli 1995, kan fortsat anvendes, indtil det skal udskiftes, selv om det ikke er CEmærket. Forudsætningen herfor er, at det er i overensstemmelse med reglerne, der var gældende før denne dato. Det er fabrikanten, der sætter mærket på. Mærket ser således ud: 5.2. Mærkning af filtre Partikelfiltre mærkes efter klasse med P1, P2 eller P3. Filtrene har hvid farvekode. Partikelfiltre, der kun beskytter mod faste partikler, kan være mærket Kun til brug mod faste partikler. Disse filtre vil desuden være mærket med S. Der kan fortsat findes filtre mærket Ikke til brug mod væskeformige aerosoler. Disse filtre beskytter ligeledes kun mod faste partikler. Filtre, der desuden beskytter mod væskeformige aerosoler, kan være mærket med L, og filtre, der både beskytter mod faste partikler og væskeformige aerosoler, kan således være mærket med SL.

11 11 Partikelfiltre afprøvet efter EN149:2001 beskytter både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Disse filtre vil ikke være mærket med S eller SL. Gasfiltre mærkes med type og klasse. A-filtre og AX-filtre har brun farvekode. B-filtre har grå farvekode. E-filtre har gul farvekode. K-filtre har grøn farvekode. SX-filtre har violet farvekode. Filtre til flere forskellige gasser og kombinationer af partikler og gasser har farvekode for hver enkelt type. NO-P3-filtre har blå-hvid farvekode. Hg-P3-filtre har rød-hvid farvekode. Filtrerende ansigtsmasker er mærket FF efterfulgt af type (P for partikler, A, B, E, K for gasser som beskrevet for filtre, eller kombinationer heraf) og klasse 1, 2 eller Mærkning af filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) Turboudstyr med masker mærkes med TM og klasse. Turboudstyr med hætter og stive hætter, fx visirer med hoveddel, mærkes med TH og klasse. Hvis udstyret er forsynet med et gasfilter, bruges samme typebetegnelser som nævnt under gasfiltre. Gasfiltrene er desuden mærket klasse 1, 2 eller 3. Man skal være opmærksom på, at klasserne ikke er sammenlignelige med klasser for gasfiltre til brug sammen med halv- og helmasker uden turboenhed. Fx vil kapaciteten af et klasse 2-filter til turboudstyr være mindre end kapaciteten af filtre beregnet til masker.

12 12 6. Brugsanvisning Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning på dansk med ved leveringen. Den skal være klar og forståelig og indeholde oplysninger om: Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desinficering. De produkter, som leverandøren anbefaler til dette, må hverken skade brugeren eller værnemidlet Det konkrete, valgte åndedrætsværns modstandsdygtighed, konstateret ved teknisk afprøvning. Hvis der findes lignende typer åndedrætsværn, som kan modstå andre niveauer af belastninger, skal disse niveauer også oplyses Hvilket tilbehør og hvilke reservedele der kan bruges sammen med åndedrætsværnet Hvilke begrænsninger, der eventuelt er i brugen af åndedrætsværnet frist for holdbarheden af åndedrætsværnet og de dele, som det er sammensat af Egnet emballage til transport af åndedrætsværnet Betydningen af en eventuel mærkning. For turboudstyr skal oplyses, hvilke kombinationer af ansigtsdel, turboenhed og filter der må bruges sammen. 7. Valg af åndedrætsværn 7.1. Generelle hensyn Når der skal vælges åndedrætsværn, skal der først vælges mellem de to hovedtyper, luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn. Det er vigtigt at kende de forskellige åndedrætsværns egenskaber for at kunne vælge det rette. Forkert valg kan få katastrofale følger, fx er personer omkommet, fordi de brugte filtrerende åndedrætsværn, hvor der var iltmangel. Der skal vælges åndedrætsværn efter art og koncentration af forureningen. Ved valg af åndedrætsværn skal der desuden tages hensyn til arbejdets art, og om der samtidig skal bruges briller, hjelm, høreværn e.l., der kan påvirke åndedrætsværnets funktion. Under alle omstændigheder er det vigtigt at kontrollere, at åndedrætsværnet slutter tilstrækkeligt tæt til ansigtet. Det kan fx afprøves, ved at filtret lukkes med plastfolie eller med hånden. Derefter kontrolleres, om masken holder over- eller undertryk i 10 sek. Man kan også afprøve maskens tæthed, ved at et ufarligt lugt- eller smagsstof spredes omkring masken. Man kontrollerer derefter, om man kan lugte eller smage stoffet inde i masken.

13 13 Husk at bruge den rigtige type filter til testen. Se i øvrigt afsnit 7.4 om beskyttelsesfaktor. Man skal være opmærksom på, at filtrenes klasser hænger sammen med den type ansigtsdel og det øvrige udstyr, filtret skal bruges sammen med. Det er vigtigt, at åndedrætsværnet ikke generer, så brugeren fristes til at tage det af i utide. Visse gener kan ikke helt undgås, fx belastning af åndedrætsfunktionen og gener ved hudkontakt. Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Se i øvrigt afsnit 8 om begrænsning i brug Luftforsynet åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften luftforureningen forekommer i høje koncentrationer luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen der ikke kan findes masker, som slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller briller. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan bruges det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen. Om luft til luftforsynet åndedrætsværn (1) Filtrerende åndedrætsværn Filtrerende åndedrætsværn kan vælges, når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet. I forhold til det luftforsynede åndedrætsværn er der følgende fordele ved et filtrerende åndedrætsværn: Det er let Der er fri bevægelighed for brugeren Det vil ofte være en let løsning, fx ved enkeltopgaver og arbejde på skiftende arbejdspladser

14 14 og følgende ulemper: Filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer det beskytter mod Filtret har begrænset holdbarhed Vejrtrækningen belastes af modstanden i filtret Arbejdstidsbegrænsning på 3 timer, medmindre der vælges en type med turboenhed (blæser) Beskyttelsesfaktor Generelt Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne ved laboratorieafprøvning. Hvis der fx i omgivelserne er en forurening på mg/m 3, og åndedrætsværnets beskyttelsesfaktor er på 500, vil der i indåndingsluften være en forurening på 2 mg/m 3 ved laboratorieafprøvning. Ved brug på arbejdspladsen kan man dog forvente en væsentlig lavere beskyttelse. Se afsnit Beskyttelsesfaktoren alene kan ikke bruges i vurderingen af, om et åndedrætsværn er godt nok i den pågældende situation, men kan indgå som en faktor ved vurderingen Beskyttelsesfaktorer for luftforsynet åndedrætsværn Når det drejer sig om CE-mærket udstyr, kan man under laboratorieforhold opnå den beskyttelsesfaktor, der er angivet i nedenstående skema for luftforsynet åndedrætsværn. Beskyttelsesfaktor Åndedrætsværn forsynet Åndedrætsværn forsynet med luft fra kompressor med luft fra tryk¾askeapparater Helmaske Halvmaske 50 De nævnte beskyttelsesfaktorer er for kompressorforsynet åndedrætsværn beregnet ved konstant lufttilførsel, og for trykflaskeapparater ved neutralt tryk. Ved konstant lufttilførsel forstås, at der mellem trykbeholderen eller kompressoren og masken er indskudt en ventil, der indstilles, så der blæser en konstant luftstrøm til åndedrætsværnet. Udåndingsluften samt den overskydende luft forlader åndedrætsværnet gennem udåndingsventilen eller andre åbninger.

15 15 Ved neutralt tryk forstås, at åndedrætsværnet er forsynet med en ventil, der åbner ved et meget lille undertryk i masken og derved tilfører åndedrætsværnet luft. Åndedrætsværn med helmasker og overtryk samt åndedrætsværn med bidemundstykke har en beskyttelsesfaktor, der er op til 5 gange så stor som åndedrætsværn med konstant lufttilførsel og åndedrætsværn med neutralt tryk. Ved overtryk forstås, at åndedrætsværnet er forsynet med en overtryksventil, der sikrer, at der altid er et lille overtryk i masken. Udstyr med hætte har varierende beskyttelsesfaktor afhængigt af udstyrets udformning. Her må henvises til leverandørens oplysninger Beskyttelsesfaktorer for filtrerende åndedrætsværn De beregnede beskyttelsesfaktorer for filtrerende åndedrætsværn er angivet i nedenstående skema. Filter P1 P2 P3 Gas Halvmaske Helmaske Det forudsættes, at der er tale om nye filtre. Når filtret er brugt op, yder det ingen beskyttelse. Se afsnit 9.3 om udskiftning af gasfiltre. Ved brug af kombinerede filtre skal beskyttelsesfaktorerne for støv og gasser iagttages hver for sig. Beskyttelsesfaktorerne for filtrerende ansigtsmasker FFP1 og FFP2 svarer til beskyttelsesfaktorerne for halvmaske med filter klasse P1 henholdsvis klasse P2. Den tilsvarende beskyttelsesfaktor for filtrerende ansigtsmaske FFP3 er 50. Udstyr med turboenhed (blæser) har varierende beskyttelsesfaktor afhængigt af udstyrets udformning Beskyttelsesfaktorer ved brug på arbejdspladsen Ved brug på arbejdspladsen kan man ikke regne med så god beskyttelse, som beskyttelsesfaktoren angiver, da de nævnte beskyttelsesfaktorer er beregnet under laboratorieforhold. Der må altid som udgangspunkt forventes en væsentlig lavere beskyttelse end den nævnte. Fx kan der højst forventes en faktor 10 for halvmasker eller filtrerende ansigtsmasker klasse 2 og 3, og tilsvarende en faktor 100 for helmasker. Beskyttelsen ved brug af såvel luftforsynet som filtrerende åndedrætsværn med halv- og helmasker forudsætter en god tilpasning, og dette kan ikke forventes, når der er skæg, briller eller andet i klemme langs maskens kant.

16 16 8. Begrænsning i brug Filtrerende åndedrætsværn må kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse bruges enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) må bruges en hel normal arbejdsdag. Der skal holdes pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. Arbejde, der ikke kræver brug af åndedrætsværn, kan udføres i disse pauser. Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) må kun bruges i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn i øvrigt kan bruges. Ved arbejde med asbestholdige materialer må arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn ikke overstige 6 timer pr. dag for den enkelte ansatte. Ved nedrivningsarbejde gælder særlige regler. Ved arbejde med kodenummererede produkter må arbejde med åndedrætsværn ikke overstige 6 timer på en arbejdsdag, når der bruges luftforsynet åndedrætsværn. I særlig belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold e.l. skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt. Unge under 18 år må højst beskæftiges 4 timer dagligt med arbejde, hvor der benyttes luftforsynet åndedrætsværn. Hvis der forekommer arbejde af forskellig art, kan filtrerende og luftforsynet åndedrætsværn benyttes inden for samme arbejdsdag. Den tid, den ansatte må arbejde med åndedrætsværnene, skal da nedsættes forholdsmæssigt. Hvis fx en ansat arbejder med asbestholdigt materiale (ikke nedrivningsarbejde) og bruger luftforsynet åndedrætsværn i 3 timer, er der forbrugt halvdelen af de 6 timer, der er tilladt. Den ansatte har så halvdelen tilbage i den resterende del af arbejdsdagen. Hvis vedkommende derefter skal bruge filtrerende åndedrætsværn, må dette ske i 50 pct. af den tilladte tid for denne type åndedrætsværn, altså 1½ time. Tilsvarende kan der fx først arbejdes med luftforsynet åndedrætsværn i 4 timer, svarende til 2/3 af den tilladte arbejdstid, og så med filtrerende åndedrætsværn i 1 time, hvilket svarer til den resterende 1/3 af den tilladte arbejdstid.

17 17 9. Vedligeholdelse, opbevaring og holdbarhed 9.1. Følg brugsanvisningen For at åndedrætsværnet kan yde den tilsigtede beskyttelse, er det vigtigt, at de anvisninger, der fremgår af leverandørens brugsanvisning om vedligeholdelse og opbevaring, følges nøje. Holdbarheden af åndedrætsværnet er helt afhængig af, at dette overholdes Udskiftning af partikelfiltre Støvbelægningen på filtret øger indåndingsmodstanden. Når indåndingsmodstanden bliver for belastende, skal filtret skiftes Udskiftning af gasfiltre Et gasfilter kan optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil luftforureningen lække igennem. Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter. Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås. Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis masken er korrekt tilpasset, skal filtret senest skiftes, når man kan lugte forureningen. Grænseværdien kan være overskredet, længe inden forureningen kan lugtes. Det er i den forbindelse vigtigt på forhånd at undersøge, om forureningen overhovedet kan lugtes af brugeren. Hvis en forurening undtagelsesvis kan lugtes, inden den opgivne brugstid er nået, skal filtret straks skiftes. Et sådant forhold kan indtræffe som følge af et samspil mellem forskellige luftforureninger. A1-filtre bør kun bruges som engangsfiltre til kortvarigt arbejde (½ time) ved lave koncentrationer (ca. 3 x grænseværdien). Kan der ikke fås oplysning om filtrenes brugstid, skal der normalt benyttes luftforsynet åndedrætsværn.

18 18 Åndedrætsværn 10. Skiltning Arbejdsområder, hvor åndedrætsværn skal bruges, skal afmærkes ved skiltning som vist ovenfor. Skiltet kan forsynes med et supplerende skilt, som angiver typen og klassen af det åndedrætsværn, der skal benyttes på den pågældende arbejdsplads. Der kan være tilfælde, hvor arbejdet, som gør åndedrætsværn nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig. 11. Betaling Det er arbejdsgiveren, der skal betale for anskaffelsen, vedligeholdelsen og renholdelsen af de personlige værnemidler. Arbejdsgiveren har ejendomsretten til dem. Jens Jensen

19 19

20 Læs også Arbejdstilsynets vejledning om: (1) Trykluft til åndedrætsværn. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv. Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S

Åndedrætsværn. Cirkulære nr. 6, 8. december 2003.

Åndedrætsværn. Cirkulære nr. 6, 8. december 2003. Åndedrætsværn Cirkulære nr. 6, 8. december 2003. Arbejdstilsynet (AT) har udsendt At-vejledning D.5.4 om Åndedrætsværn. Vejledningen erstatter Atmeddelelse nr. 4.09.1 og informerer om reglerne for åndedrætsværn

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.4. Åndedrætsværn. Vejledning om åndedrætsværn og dets brug. Januar 2008 Erstatter marts 2003

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.4. Åndedrætsværn. Vejledning om åndedrætsværn og dets brug. Januar 2008 Erstatter marts 2003 A?ndedrætsværn.qxp:Vejl.åndedrætsværn.qxp 21/12/07 13:24 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.4 Åndedrætsværn Vejledning om åndedrætsværn og dets brug Januar 2008 Erstatter marts 2003 2 Hvad er

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

www.icm-arsima.com Vores viden er din sikkerhed

www.icm-arsima.com Vores viden er din sikkerhed www.icm-arsima.com Vores viden er din sikkerhed 1 Hvem er ICM-ArSiMa? Importør og leverandør af personligt sikkerhedsudstyr Siden januar 2012 en sammenlægning af ICM Sikkerhedsmateriel og ArSiMa I dag

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3 At-VEJLEDNING Faldsikring At-vejledning D.5.5-3 Juli 2007 - Opdateret oktober 2016 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER Hovedmenu: FILTRERENDE ÅNDEDRÆTSVÆRN FILTRERENDE ÅNDEDRÆTSVÆRN MED TURBOENHED LUFTFORSYNET ÅNDEDRÆTSVÆRN BESKYTTELSESDRAGTER HANDSKER SIKKERHEDSSKO ØJENVÆRN

Læs mere

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)

Læs mere

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer At-VEJLEDNING D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

At-VEJLEDNING. Cromat i cement At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.1.4 Cromat i cement Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.1 af februar 1986 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet Faldsikring Vejledning handler om, hvornår man skal bruge faldsikringsudstyr, hvordan det skal bruges og de krav, der stilles til mærkning mv. At-vejledning D.5.5-2 Juli 2007 - Opdateret oktober 2014 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994 At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001 At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.6 Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr April 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17 Arbejde med formolier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

8. Personlige værnemidler

8. Personlige værnemidler Generelt om personlige værnemidler Generelt om personlige værnemidler Hvad er personlige værnemidler? Personlige værnemidler er et begreb, der dækker over mange forskellige personlige beskyttelsesmidler.

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier

At-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.19 Arbejde i stenhuggerier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.9 af december 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i

Læs mere

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D At-VEJLEDNING Tømning af containere gasset med metylbromid At-vejledning D.2.22-2 Februar 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR?

HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR? HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR? Aalborg Diamantværktøj er autoriseret i at efterset faldsikringsudstyr fra Cresto, Antec og Miller! Aalborg Diamantværktøj - Gugvej 134-9210 Aalborg SØ Telefonnr.:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Program. Lovgivning. Gennemgang af værnemidler

Program. Lovgivning. Gennemgang af værnemidler Program Lovgivning Gennemgang af værnemidler Lovgivning Der skal anvendes personlige værnemidler, når arbejdet ikke på anden måde kan udføres forsvarligt Det er arbejdsgiverens ansvar, at de relevante

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Arbejde med nanomaterialer

Arbejde med nanomaterialer Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck At-VEJLEDNING B.2.3.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.01.3 af maj 1996 Løft af personer med gaffeltruck Vejledning om løft af personer med gaffeltruck med aftagelig arbejdskurv 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

3M Personal Safety Division. Åndedrætsværn. Sortimentsguide. Det gælder dit helbred

3M Personal Safety Division. Åndedrætsværn. Sortimentsguide. Det gælder dit helbred 3M Personal Safety Division Åndedrætsværn Sortimentsguide Det gælder dit helbred Vi hjælper dig med at vælge det rigtige åndedrætsværn til dine behov Valget af åndedrætsværn afhænger af mange faktorer,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger At-VEJLEDNING D.7.2-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-anvisning 4.3.0.1 af maj 1996 Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger Vejledning om krav til dokumentationsmålinger, der skal kunne

Læs mere

KAPITEL 13. L. Dettloff B. Arp-Hansen. Personlige. værnemidler

KAPITEL 13. L. Dettloff B. Arp-Hansen. Personlige. værnemidler KAPITEL 13 Personlige L. Dettloff B. Arp-Hansen værnemidler 236 Generelt om personlige værnemidler skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer November 2005 Erstatter april 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2 At-VEJLEDNING Fyldestationer til fyldning af flasker At-vejledning B.4.5-2 April 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen

Læs mere

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne PCB Hvad er PCB Hvor giftigt er PCB Persistent kemikalie Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand Biologisk meget tungt nedbrydeligt At stoffet ophobes I fødekæderne Ophobning I fødekæden Effekter på

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12. Arbejde med cytostatika

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12. Arbejde med cytostatika At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12 Arbejde med cytostatika December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.1.1.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2 At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.

Læs mere

KODENUMRE & værnemidler

KODENUMRE & værnemidler 4 KODENUMRE & værnemidler Sikkerhed i arbejdet med farlige produkter Byggeriets Arbejdsmiljøcenter 1 I denne kodenummer-guide finder du de mest anvendte kodenumre og arbejsmetoder med tilhørende værnemidler.

Læs mere

Tilvænning. Særligt arbejdstøj. Beskyttelsesdragt. Overtræksdragt. Sådan vedligeholder du de personlige værnemidler. Arbejdshandsker.

Tilvænning. Særligt arbejdstøj. Beskyttelsesdragt. Overtræksdragt. Sådan vedligeholder du de personlige værnemidler. Arbejdshandsker. Særligt arbejdstøj Det er ikke altid, dit almindelige arbejdstøj beskytter dig godt nok. Derfor bør du bruge en beskyttelses- eller en overtræksdragt fx når du maler. Beskyttelsesdragt En beskyttelsesdragt

Læs mere

filtrerende Åndedrætsværn 2007/2008

filtrerende Åndedrætsværn 2007/2008 filtrerende Åndedrætsværn 2007/2008 Indhold Værd at vide... 3 Filtrerende r... 10 Hel- og halvmasker... 20 SB program... 28 Tilbehør... 32 A breath of fresh air Man bør altid undgå at indånde stoffer,

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Undgå rygning og brug af åben ild (svejsning mv.). Sørg for effektiv ventilation. Brug egnet åndedrætsværn, hvis det ikke på anden måde er muligt at undgå indånding af dampene. Stå ikke lænet ind over

Læs mere

Påbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver

Påbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver KEN nr 9395 af 01/04/2011 Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900368-10 og 5900369-10 Senere ændringer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2 At-VEJLEDNING Førerværn på traktorer og motorredskaber At-vejledning B.1.1.1-2 August 2002 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme Beskyttelseshjelme.qxp:Layout 1 04/09/07 9:38 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7 Beskyttelseshjelme Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.4 af oktober 1996 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

»Få styr på kemikalierne

»Få styr på kemikalierne »Få styr på kemikalierne Gode råd og Best Practice I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde, 21. oktober 2015. Gitte Lindhard, Alectia. »Program Få styr på kemikalierne Hvorfor? Kemikalier i industrien. De farlige kemikalier

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer i produktionen At-intern instruks IN-9-4 Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. oktober 2014 1.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10 At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisninger

Arbejdspladsbrugsanvisninger Program APB/SDS Instruktion Unges arbejde Uddannelse Substitution Gifttilladelser Værnemidler Afprøvning af nye kemikalier Omhældning Hygiejne Affaldshåndtering Arbejdspladsbrugsanvisninger Lovgivning

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejde i højden fra reb

Arbejde i højden fra reb Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-

Læs mere

Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård

Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård SIKKERHEDSDATABLAD 4514 Enviro Sulfaminsyre 1. Identifikation af stoffet/ materialet og leverandøren. Leverandør: SAMSON-ENVIRO ApS Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård CVR.Nr: 31327164 Telefon: 49 13 97 00 Fax.:

Læs mere

»Sådan får I styr på kemikalierne

»Sådan får I styr på kemikalierne »Sådan får I styr på kemikalierne regler og best practice ved håndtering af stoffer og materialer i industrien I-BAR Inspirationsmøde, 25. august 2015. Seniorkonsulent Gitte Lindhard, Alectia. »Program

Læs mere