Udskrift af Arbejdsrettens dom af 21. juni 2019

Relaterede dokumenter
Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely)

OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 19. november faglig voldgiftssag (FV ): 3F Transportgruppen. for. Havnegruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. marts faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt Fælles Forbund. (advokat Evelyn Jørgensen) mod

Protokollat og tilkendegivelse i faglig voldgift

TILLÆGSOVERENSKOMST (til Fællesoverenskomst) mellem. DI Overenskomst II (HTS-A Vendsyssel) 3F Frederikshavn. gældende for

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

OP M A N D S K E N D E L S E

K E N D E L S E. Denne voldgiftssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Horsens Havn er forpligtet til at betale for

Årsberetning (Uddrag)

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV : Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland)

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift ( ) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

T I L K E N D E G I V E L S E

Tilkendegivelse og forlig af 24. november 2017 i faglig voldgiftssag FV : Dansk Magisterforening som mandatar for A (advokat Frederik Brocks)

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

FISKERNES FISKEINDUSTRI (LASTNING AF FISKEMEL) OG CLAUS SØRENSEN A/S, SKAGEN

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

VERENSKOMST FISKERNES FISKE INDUSTRI (LASTNING AF FISKEMEL) OG CLAUS SØRENSEN A/S, SKAGEN. TILLÆGSOVERENSKOMST til fællesoverenskomst

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 30. maj 2017

Kendelse af 21. februar 2016 i faglig voldgift FV : Dansk Metal for A (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV )

Kendelse af 7. februar 2013 i faglig voldgift FV : Serviceforbundet for A (advokat Jørgen G. Jacobsen) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 19. januar faglig voldgiftssag FV : CO-industri for 3F Industrigruppen for et antal medlemmer.

Kendelse af 2. november 2015

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst.

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV : 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse i faglig voldgift (FV ) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Arbejdsrettens dom af 11. maj 2015

Kendelse i faglig voldgift:

P R O T O K O L L A T

KENDELSE i faglig voldgiftssag FV Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 30. maj 2013

OPMANDSKENDELSE. Voldgiftssagen: Dansk Funktionærforbund (procedør: advokat Evelyn Jørgensen) mod

OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) Finansforbundet. (advokat Mette Hjøllund Schousboe) mod. Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift

OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) CO-industri. for. Dansk Metal. for. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 25. oktober faglig voldgiftssag (FV ): 3F Fagligt Fælles Forbund,

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Kendelse. 30. januar faglig voldgift nr. FV : Dansk Metal. (advokat Peter Nisbeth) mod JYSK A/S

P R O T O K O L L A T

T I L K E N D E G I V E L S E. af 25. januar Faglig voldgiftssag FV : Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst)

OPMANDSKENDELSE. af 4. februar i faglig voldgiftssag Blik- & Rørarbejderforbundet i Danmark. (advokat Kim Brandt) mod. Tekniq.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. september faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt Fælles Forbund

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Protokollat med tilkendegivelse i faglig voldgift (FV )

Protokollat af 28. juni faglig voldgift

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 25. oktober faglig voldgiftssag (FV ): 3F Transportgruppen. (advokat Evelyn Jørgensen) mod

Opmandskendelse i faglig voldgift FV

Opmandskendelse i Faglig Voldgift

SAGA SHIPPING A/S, SKAGEN

Kendelse. 9. februar faglig voldgift: Dansk Metal. (advokat Stephan Agger) mod. DI Overenskomst II v/di. (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for

Udskrift af Arbejdsrettens dom afsagt den 26. oktober 2006

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ): Forbundet Træ-Industi-Byg i Danmark for A (Faglig medarbejder Jan Nielsen) mod

Protokollat med tilkendegivelse

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (Ulrik Mayland) mod

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 10. april i sag nr. A :

LAGERARBEJDE, ÅRHUS TILLÆGSOVERENSKOMST TIL FÆLLESOVERENSKOMST. DI Overenskomst II. 3F Transport, Logistik og Byg, Århus.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S

OPMANDSKENDELSE. Faglig voldgift (FV ) CO-industri. for. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Metal. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. september 2017 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. februar faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt Fælles Forbund. (advokat Evelyn Jørgensen) mod

Tilkendegivelse af 22. juni 2017 i faglig voldgift FV : CO-industri for 3F Industrigruppen og Dansk Metal

Kendelse af 8. maj 2017 i faglig voldgiftssag FV

Kendelse af 12. december 2016 i faglig voldgiftssag FV : Dansk El-Forbund (advokat Cecilia Ricard) mod

Opmandskendelse i Faglig Voldgift. Fag og Arbejde (FOA) mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 24. januar i faglig voldgiftssag : Fødevareforbundet, NNF

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 9. august 2007

Opmandskendelse i faglig voldgift:

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV ) Dansk Metal. (juridisk konsulent Pernille Leidersdorf) mod

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV :

BORNHOLMS HAVNEOG KØBMANDSFORENING

O P M A N D S K E N D E L S E

Opmandskendelse. 12. oktober faglig voldgift (FV ) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod

P R O T O K O L L A T

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Opmandskendelse. Faglig Voldgift

O P M A N D S K E N D E L S E

PROTOKOLLAT FAGLIG VOLDGIFTSSAG: HK/Privat. for. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod. Grafisk Arbejdsgiverforening. for. Sangill Grafisk I/S.

Kendelse i. Faglig voldgiftssag FV F for A (procedør Maria Muniz Auken) mod

Protokollat af retsmøde 9. april 2018 i faglig voldgift FV : Lærernes Centralorganisation for A (advokat Steen Hellmann) mod

Protokollat med Tilkendegivelse. Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund for A og B. mod

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006

Uoverensstemmelsen angår, om der i Maleroverenskomstens 10, stk. 2, er fornøden hjemmel for fagretlig behandling af arbejdsmiljøspørgsmål.

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ) 3F Fagligt Fælles Forbund for murersvend A. mod. Dansk Byggeri for Hansson & Knudsen A/S

UDSKRIFT. Arbejdsrettens dom af 9.august 2007

Fødevareforbundet NNF mod DI

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand.

OPMANDSKENDELSE. af 10. september i faglig voldgiftssag Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. (advokat Kim Brandt Jensen) mod

T I L K E N D E L S E G I VE L S E

HAVNEARBEJDERE, NAKSKOV

Opmandskendelse. Faglig Voldgift. Fødevareforbundet NNF. mod. Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation

Københavnerkuranten pkt. 6 JS Stilladser, Tagstillads; 19. januar 1990

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Transkript:

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 21. juni 2019 I sag nr.: AR2018.0679 Fagbevægelsens Hovedorganisation for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I og DI Overenskomst II på egne vegne og for FF Skagen A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Poul F. Hansen, Carsten Holm, Benny Rosberg, Hanne Schmidt (retsformand), Kim Simonsen, Anne Trolle og Simon Tøgern. Indledning Sagen angår, om FF Skagen A/S begår overenskomstbrud ved at lade egne medarbejdere, som også udfører andre opgaver, laste skibe med containere med fiskemel på Skagen Havn på vilkår af Industriens Overenskomst, og om DI Overenskomst I og DI Overenskomst II har medvirket til et sådant overenskomstbrud. Parternes påstande Klager, Fagbevægelsens Hovedorganisation for Fagligt Fælles Forbund, har nedlagt følgende påstande: 1. Indklagede, FF Skagen A/S, skal betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Fagligt Fælles Forbund. 2. Indklagede, DI Overenskomst I og DI Overenskomst II, skal for delagtighed i overenskomstbrud betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Fagligt Fælles Forbund.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I og DI Overenskomst II på egne vegne og for FF Skagen A/S, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Uenigheden mellem klager, Fagbevægelsens Hovedorganisation for Fagligt Fælles Forbund, og indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I og DI Overenskomst II på egne vegne og for FF Skagen A/S, opstod efter det oplyste i forbindelse med, at FF Skagen overgik til forsendelse af fiskemel i containere via skib fra Skagen Havn i august 2018, og da virksomheden anvendte egne medarbejdere ansat under Industriens Overenskomst til lastning af skibet frem for havnearbejdere, der arbejder under Fællesoverenskomst indgået mellem DI Overenskomst II og 3F Transportgruppen. Forud herfor havde FF Skagen foretaget disse transporter via jernbane og havde i den forbindelse også benyttet egne medarbejdere ansat under Industriens Overenskomst, som også udfører andre opgaver, til lasteopgaven. Den 17. september 2018 begærede Landsorganisationen i Danmark (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation) fællesmøde afholdt. Fællesmødet blev afholdt den 25. september 2018, og af protokollatet fremgår bl.a.: Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen, idet man var af den opfattelse, at FF Skagen A/S, Havnevagtvej 5, 9990 Skagen, tømmer den mellem DI Overenskomst II og 3F Fagligt Fælles Forbund indgåede Fællesoverenskomst med tilhørende Tillægsoverenskomst indgået mellem DI Overenskomst II (HTSA Vendsyssel) og 3F Frederikshavn, der samlet dækker arbejdet i forbindelse med lastning af fiskemel hos FF Skagen, og nu lader arbejdet udføre under en anden overenskomst. Man fandt, at FF Skagen A/S og DI Overenskomst II handlede overenskomststridigt og organisationsfjendtligt, FF Skagen ved ikke at lade arbejdet udføre i henhold til den mellem organisationerne indgåede overenskomst dækkende arbejdet, og DI Overenskomst II ved ikke at retlede virksomheden til at anvende den mellem organisationerne indgåede overenskomst dækkende arbejdet. Fra arbejdsgiverside kunne man på det foreliggende grundlag ikke anerkende noget aftalebrud eller at der var handlet organisationsfjendtligt. Man henviste bl.a. til opmandskendelse i faglig voldgift af 30. september 1996, og påpegede, at der i relation til den rejste klage kunne være behov for fagretlig behandling, eventuelt faglig voldgift. Fra arbejdstagerside tog man forbehold for at videreføre sagen ved Arbejdsretten. Der kunne mellem parterne ikke opnås enighed, og sagen blev indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 25. oktober 2018. 2

Overenskomstgrundlag FF Skagen A/S blev efter det oplyste indmeldt i det nuværende DI Overenskomst I i 1978 og i det nuværende DI Overenskomst II i 1981. FF Skagen er således omfattet både af Industriens Overenskomst indgået mellem DI Overenskomst I og CO-industri og af Fællesoverenskomsten indgået mellem DI Overenskomst II og 3F Transportgruppen. FF Skagen er desuden omfattet af Fællesoverenskomstens tillægsoverenskomst om lastning af fiskemel. I tillægsoverenskomsten om lastning af fiskemel er forskellige lastningsopgaver prissat. Lastning af skibe med containere med fiskemel er dog ikke prissat i tillægsoverenskomsten. 4, stk. 1, og 10 i Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser om havnearbejdere lyder: 4. Antagelse af arbejdskraft Stk. 1. Mønstring finder sted som lokalt fastlagt ved sædvane eller overenskomstmæssige regler. 10. Nyt arbejde Når nye varer, som ikke er nævnt i den lokale overenskomst, fremkommer til losning eller lastning, eller der ved losning eller lastning fremtidig indføres sådanne maskinelle indretninger, der omstøder det hidtil gældende akkordgrundlag, eller som andetsteds betjenes i akkord, fastsættes akkordtakster ved lokal forhandling. Hertil gives en frist af 10 dage, og såfremt der ikke inden dette tidspunkt er opnået enighed, fastsættes akkordprisen ved faglig voldgift. Indtil akkordprisen er fastsat, udføres arbejdet med udbetaling af den gældende normale timeløn, jf. Fællesbestemmelser, 8, stk. 1 (pr. 1. marts 2017 kr. 122,40, pr. 1. marts 2018 kr. 124,90, og pr. 1. marts 2019 kr. 127,40) med tillæg af 70% (pr. 1. marts 2017 i alt kr. 208,08, pr. 1. marts 2018 i alt kr. 212,33 og pr. 1. marts 2019 i alt kr. 216,58), men akkordprisen får tilbagevirkende kraft. Kendelse af 30. september 1996 Opmandskendelse i faglig voldgift af 30. september 1996 i sagen Specialarbejderforbundet i Danmark mod Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A., Skagen, angik, om den mellem parterne gældende Fællesoverenskomst med tilhørende tillægsoverenskomst om lastning af fiskemel for den indklagede virksomhed skulle anvendes ved lastning af 25 kg sække med fiskemel i 3

containere med den følge, at arbejdet skulle tariferes i henhold til en bestemmelse i Fællesoverenskomsten og udføres af mønstrede havnearbejdere, eller om den indklagede virksomhed efter eget valg kunne lade arbejdet udføre af virksomhedens lagerarbejdere i henhold til Industriens Overenskomst. Klagerne nedlagde under sagen påstande om, 1) at indklagede tilpligtedes at anerkende, at overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service og Specialarbejderforbundet i Danmark (Fællesoverenskomsten) samt tillægsoverenskomst om lastning af fiskemel for Fiskernes Fiskeindustri indgået mellem Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen og Omegn og Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling, skulle anvendes ved lastning af sække med fiskemel i containere, og 2) at Fiskernes Fiskeindustri tilpligtedes at anerkende, at lastning af 25 kg sække med fiskemel i containere, skulle tariferes i henhold til Fællesoverenskomstens 9. Af opmandskendelsen fremgår bl.a.: Begrundelse og konklusion 10. Da der ikke er opnået flertal for en afgørelse blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten, træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler: Indledningsvis bemærkes, at andet led af klagernes påstand om tarifering i henhold til Fællesoverenskomstens 9 af arbejdet med lastning af 25 kg sække med fiskemel i containere kun kan tages til følge, hvis den indklagede virksomhed enten som påstået af klagerne i påstandens første led er forpligtet til at anvende havnearbejdere til dette arbejde eller ønsker at gøre brug af deres arbejdskraft hertil. I det omfang, det beskrevne arbejde uden at komme i strid med virksomhedens overenskomstmæssige forpligtelser kan udføres og bliver udført af virksomhedens egne lagerarbejdere, aflønnes arbejdet derimod i henhold til Industriens Overenskomst og skal således ikke tariferes i henhold til Fællesoverenskomstens 9. Da det omtvistede arbejde ubestridt er omfattet af det faglige gyldighedsområde for såvel den til Fællesoverenskomsten hørende tillægsoverenskomst om lastning af fiskemel som Industriens Overenskomst, og da virksomheden har ønsket at benytte egne lagerarbejdere og ikke havnearbejdere til arbejdet, bliver det herefter for udfaldet af sagen alene afgørende, om klagerne kan gøre krav på en ene- eller fortrinsret til arbejdet. Et sådant krav kan hverken udledes af ordlyden af tillægsoverenskomsten eller af det oplyste om baggrunden for denne, jf. opmandskendelsen af 17. august 1981. Som den der omhandlede aftale af 3. september 1979 må også tillægsaftalen efter ordlyden forstås som en aftale, der har til formål at fastsætte betalingen for de omhandlede arbejder, når de udføres af havnearbejdere, men ikke at give havnearbejderne hverken ene- eller fortrinsret hertil. En forudsætning herom kan heller ikke indlægges i virksomhedens aftale med havnearbejderne om iværksættelse af en prøveakkord ved overgangen til andre sække. Virksomheden 4

havde ikke hermed bundet sig til uanset prøveakkordens udfald at lade arbejdet udføre af havnearbejdere, når en sådan forpligtelse som anført ikke fulgte af tillægsoverenskomsten. Endelig kan heller ikke den omstændighed, at man gennem årene har benyttet havnearbejdere til læsning af sække i containere og aflønnet disse efter de indgåede tarifaftaler, afskære virksomheden fra at ændre tilrettelæggelsen af dette arbejde og lade det udføre maskinelt af egne lagerarbejdere. Efter det anførte kan klagerne ikke få medhold i de nedlagte påstande. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Jan Lund, Karsten Kristensen og Johannes Palsson. Jan Lund har forklaret bl.a., at han er tillidsrepræsentant for havnearbejderne på Skagen Havn, hvor han har arbejdet siden 1986. De er fem mænd, som har deres daglige gang på Skagen Havn. Det foregår på den måde, at forskellige arbejdsgivere, f.eks. stevedore- og shippingvirksomheder, henvender sig til dem, hvis der er en arbejdsopgave, der skal løses, og så sørger de for, at arbejdet bliver udført. I alle årene har de haft en aftale med FF Skagen om, at hvis FF Skagen er i bekneb, stiller de sig til rådighed for virksomheden. Der er meget lidt akkordarbejde i dag, bl.a. fordi det er vigtigt, at de varer, der skal lastes og losses, bliver behandlet forsigtigt. De er primært timelønnede. Timelønnen er fastsat i tillægsoverenskomster til Fællesoverenskomsten. Ved nyt arbejde indgår man efter 10 i Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser for havnearbejdere en ny aftale om prissætning. Sådan er systemet, og det er foregået på den måde hver gang. Førhen blev containerne med fiskemel fragtet med tog. Det var fabrikkens folk, der stod for det, for det foregik på fabrikkens område, og der var ikke tale om havnearbejde. Nu bliver containerne med fiskemel kørt til havnen med fremmed vognmand, hvorefter fabrikkens folk laster skibene. Havnearbejderne har ikke været benyttet til det arbejde. De mønstres til alt andet arbejde, hvor der bliver benyttet skibe, men ikke til det arbejde. Forklaringen fra FF Skagens side er, at det giver virksomheden fleksibilitet. FF Skagen har hyret dem til at udføre andet arbejde end havnearbejde. Her er de blevet aflønnet med timelønnen fastsat i Fællesoverenskomsten. Her stiller de dog ikke krav om, at deres egen overenskomst følges. Det gør de kun, hvis det drejer sig om havnearbejde. 5

På et møde med FF Skagen blev det nævnt, at han kunne søge arbejde på lige fod med andre. Han er ikke blevet tilbudt fastansættelse. Hvis han fik tilbud om fastansættelse, ville han selvfølgelig overveje det meget kraftigt, men han har flere arbejdsgivere, og han vil også gerne servicere de øvrige. Han ville nok sige ja, hvis han kunne beholde vilkårene. De ventede på, at de fik en henvendelse fra FF Skagen om arbejdet med lastning af skibene, men der skete ingenting. Derfor rettede de henvendelse til fabrikken og spurgte, om de kunne få et møde med de forskellige parter. Der har i forlængelse heraf været afholdt to møder. Karsten Kristensen har forklaret bl.a., at han er forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen. Han har baggrund som fisker og lager- og fabriksarbejder. I 1998 blev han valgt som afdelingsformand i SiD i Thyborøn-Harboøre, og siden 2006 har han været forhandlingssekretær indenfor områderne søfart, havnearbejde og fiskeri. Havnearbejderne er overenskomstmæssigt dækket af Fællesoverenskomsten med særlige bestemmelser for havnearbejdere. De særlige bestemmelser for havnearbejdere er blevet til, fordi der var brug for fleksibilitet. Skibene anløber havnen efter vind og vejr, og der er små virksomheder, som ikke har kapacitet til at ansætte fuldtidsmedarbejdere. Havnearbejderne er i havnens pool, hvor man puljer opgaverne. Man har som arbejdsgiver ikke de samme forpligtelser over for havnearbejdere som over for fastansatte. I tilknytning til Fællesoverenskomsten gælder tillægsoverenskomsten om lastning af fiskemel, som er blevet til efter forhandling mellem repræsentanter for lokale afdelinger af DI og 3F. Lastning af containere med fiskemel er ikke prissat i tillægsoverenskomsten. I 10 i Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser for havnearbejdere er det fastsat, hvilken pris der gælder, indtil der er blevet forhandlet en pris i tillægsoverenskomsten. Der blev afholdt et møde, som havnearbejderne bad ham deltage i. Han forstod FF Skagens begrundelse sådan, at der var en fleksibilitet i at benytte egne medarbejdere, men systemet med havnearbejdere er så fleksibelt, som det overhovedet kan blive. Det blev nævnt, at havnearbejderne bare kunne søge arbejdet på fabrikken. 6

Der er ikke eneret for havnearbejderne til at udføre arbejdet med at laste skibene med containere med fiskemel. I andre byer har man fastansat havnearbejdere til at laste og losse skibene med gods på Fællesoverenskomstens vilkår. FF Skagen har to muligheder: De kan fastansætte folk på fuld tid på Fællesoverenskomstens vilkår, og hvis ikke FF Skagen vil det, skal virksomheden benytte sig af havnearbejderne. Hvis der kun er arbejde til få timer om ugen, må de ringe til poolen og bede om at få havnearbejdere til at udføre arbejdet. Han ved ikke, hvad FF Skagens folk får i timeløn, når de udfører havnearbejde. Hvis man tillader, at arbejdet udføres af FF Skagens egne folk, vil man udhule poolsystemet, og havnearbejderne vil blive splittet ad, hvilket bl.a. vil få konsekvenser for deres muligheder for at vælge tillidsrepræsentanter og deltage i uddannelse og kurser. Han frygter, at det vil brede sig som ringe i vandet, og at det vil tømme Fællesoverenskomsten og de særlige bestemmelser for havnearbejdere for indhold. Johannes Palsson har forklaret bl.a., at han er administrerende direktør i FF Skagen, hvor han blev ansat i januar 2014. Fra sensommeren 2018 begyndte FF Skagen at sende containere med skib i stedet for med lastbil eller tog. Skagen Havn har udvidet, og FF Skagen har lejet et areal af havnen. Fabrikken ligger på kajkanten, og de kan nu håndtere containere direkte fra fabrik til skib. De kan nu sejle direkte fra Skagen Havn, og der er ikke andre skibe, der kan benytte arealet, medmindre de indgår aftale om det. Containerne flyttes rundt i havnen med trucks. Derefter løfter en kran containerne ombord på skibet. Der er fem til seks mand på kajen i forbindelse med sådan en operation, som finder sted ca. en gang om ugen eller ca. 48 til 50 gange om året. Man skal virkelig træne for at få det til at fungere. Det kan tage seks til otte timer og nogle gange helt op til 18 timer. Medarbejderne er fastansatte hos FF Skagen. Der er et daghold og et aftenhold. Efter at holdet er færdigt med at flytte containere ombord på skibet, arbejder de på lageret eller i produktionen igen. Arbejdet med at laste skibe med containere udgør en meget lille del af det arbejde, som medarbejderne udfører. FF Skagen vil håndtere denne opgave med deres egne fastansatte folk, fordi de bl.a. er uddannet i at betjene kranen, der anvendes ved lastningen. 7

Alle medarbejdere er ansat efter Industriens Overenskomst, og der gælder samme vilkår for alle medarbejdere. FF Skagen aflønner ikke deres medarbejdere efter Fællesoverenskomsten, når de arbejder med at laste skibe med containere. Hvis Fællesoverenskomsten blev fulgt, ville de få en lavere løn. Det er blevet diskuteret med tillidsfolkene, og medarbejderne ønsker at følge Industriens Overenskomst. FF Skagen benytter sig af og til af havnearbejdere, og her følges Fællesoverenskomsten på alle punkter. Havnearbejderne har fået at vide, at FF Skagen søger medarbejdere, og at det kunne være en idé at søge, hvis de var interesserede. Men der er ikke kommet noget ud af det. Parternes argumentation Klager har anført bl.a., at FF Skagen A/S gør sig skyldig i løbende overenskomstbrud ved siden august 2018 at laste skibe med containere med fiskemel uden mønstring af havnearbejdere som løsarbejdere efter 4 i Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser for havnearbejdere og i øvrigt uden iagttagelse af Fællesoverenskomsten eller ved ikke at benytte fuldtidsmedarbejdere til at udføre arbejdet på Fællesoverenskomstens vilkår. Fællesoverenskomsten skal følges, når der udføres havnearbejde. Arbejdet med at laste skibe med containere med fiskemel er typisk havnearbejde og hører suverænt under Fællesoverenskomsten. Intet andet sted udføres arbejdet efter Industriens Overenskomst. FF Skagen kan ikke frit vælge at lade arbejdet udføre på vilkår af Industriens Overenskomst i stedet for Fællesoverenskomsten. Forskellige lastningsopgaver er prissat i tillægsoverenskomsten om lastning af fiskemel. Når der opstår nye arbejdsopgaver, fastsætter 10 i Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser for havnearbejdere, hvordan arbejdet skal lønnes, indtil der er opnået enighed om en prissætning. Lastning med containere med fiskemel er ikke prissat i tillægsoverenskomsten, og der er derfor pligt til at følge 10, når det pågældende arbejde skal aflønnes, indtil der er opnået enighed om prissætningen. FF Skagen har ingen anerkendelsesværdig interesse i ikke at opdele arbejdet. Opgaven med at laste er ikke en integreret del af arbejdet på fabrikken. Det er en adskilt arbejdsfunktion. At lastningsarbejdet angiveligt kun udgør en mindre del af det arbejde, der udføres hos FF Skagen, og at der ikke er på forhånd fastlagte tidspunkter, hvor containerskibene anløber 8

havnen, kan ikke begrunde en tilsidesættelse af Fællesoverenskomsten og de særlige bestemmelser for havnearbejdere. Tværtimod er Fællesoverenskomsten og de særlige bestemmelser netop møntet på sådanne opgaver, og FF Skagen kan derfor ikke anvende ansatte under Industriens Overenskomst til arbejdet. Det er illoyalt og overenskomststridigt. Der er ikke eneret for havnearbejdere til at udføre det pågældende arbejde, men det er en fast kutyme, at denne type arbejde udføres under Fællesoverenskomsten. Det skal forstås sådan, at FF Skagen har mulighed for at ansætte medarbejdere på fuld tid på vilkår af Fællesoverenskomsten til at udføre arbejdet med lastning, men der er ikke pligt til at ansætte havnearbejdere i sådanne fuldtidsstillinger. DI Overenskomst I og DI Overenskomst II har gjort sig skyldig i et alvorligt, bodspådragende organisationsansvar ved ikke at pålægge FF Skagen at iagttage Fællesoverenskomsten med tilhørende tillægsoverenskomst for det omhandlede lastningsarbejde, men ved tværtimod på overenskomststridig og illoyal vis at understøtte FF Skagens manglende iagttagelse af overenskomsten. Indklagede har anført bl.a., at der ikke er eneret for havnearbejderne til at udføre arbejdet med at laste og losse skibene med containere med fiskemel. FF Skagen A/S er derfor ikke overenskomstmæssigt forpligtet til at mønstre havnearbejdere eller benytte egne fuldtidsbeskæftigede medarbejdere ansat på Fællesoverenskomstens vilkår til at udføre det pågældende arbejde. Det anerkendes, at arbejdet er omfattet af Fællesoverenskomsten, men det er frivilligt for FF Skagen, om virksomheden vil mønstre havnearbejdere efter 4 i Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser om havnearbejdere, og hvis FF Skagen vælger ikke at mønstre havnearbejdere, skal der ikke ske prissætning af arbejdet efter 10, jf. herved opmandskendelse i faglig voldgift af 30. september 1996. Det arbejde, der udføres af medarbejderne i FF Skagen, er i helt overvejende grad omfattet af Industriens Overenskomst, og medarbejderne er derfor ansat på grundlag af denne overenskomst. Industriens Overenskomst følges i det hele, og vilkårene i overenskomsten er mere gunstige end vilkårene i Fællesoverenskomsten. 9

Arbejdet med at laste og losse skibene med containere med fiskemel udføres som en integreret del af medarbejdernes faste arbejdsopgaver, og da det pågældende arbejde kun udgør en meget lille del af den samlede arbejdsmængde og arbejdsproces og i øvrigt varierer i omfang fra uge til uge, har FF Skagen valgt at udføre arbejdet med egne fastansatte medarbejdere. FF Skagen har en anerkendelsesværdig interesse i, at arbejdet tilrettelægges og udføres på en drift- og beskæftigelsesmæssig fornuftig måde, herunder at arbejdet ikke er opdelt på to overenskomster. Der har i øvrigt ikke fra medarbejdernes eller deres tillidsrepræsentanters side været nogen indvendinger imod den ordning, som FF Skagen har praktiseret. Det bestrides, at DI Overenskomst I og DI Overenskomst II er medansvarlige for overenskomstbrud ved ikke at pålægge FF Skagen at iagttage Fællesoverenskomsten med tilhørende tillægsoverenskomst. Arbejdsrettens begrundelse og resultat Klagers påstand om, at de indklagede pålægges bod, er begrundet med, at arbejdet med at laste skibe med containere med fiskemel er omfattet af Fællesoverenskomsten og de særlige bestemmelser for havnearbejdere, og at arbejdet skal udføres under denne overenskomst, uanset om FF Skagen anvender havnearbejdere eller egne ansatte til opgaven. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke består en eneret eller fortrinsret for havnearbejdere til at udføre arbejdet, jf. herved også kendelse af 30. september 1996 i faglig voldgift anlagt af Specialarbejderforbundet i Danmark mod Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A., Skagen. Det må endvidere efter de foreliggende oplysninger og også i overensstemmelse med den nævnte kendelse lægges til grund, at arbejde af den omhandlede art ikke kun er dækket af Fællesoverenskomsten, men tillige er dækket af det faglige gyldighedsområde for Industriens Overenskomst. Efter de afgivne forklaringer må det herudover lægges til grund, at lasteopgaven skal udføres ca. en gang ugentligt på tidspunkter, der ikke forud er nøje fastlagte, og at der til opgaven 10

kræves 5-6 ansatte i 6-8 timer og op mod 18 timer. Der er således ikke tale om en arbejdsopgave, der kan udfylde ansættelsesforhold på fuld tid. På denne baggrund og da FF Skagens ansatte under Industriens Overenskomst udfører arbejdet med at laste skibe med containere med fiskemel som en del af deres arbejde, der i øvrigt består af arbejde i virksomhedens produktion eller lager, finder Arbejdsretten, at virksomheden ikke kan anses at begå brud på Fællesoverenskomsten ved ikke at lade arbejdet udføre af havnearbejdere eller ved ikke at ansætte medarbejdere hertil på fuld tid under Fællesoverenskomsten. De indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. T h i k e n d e s f o r r e t: DI Overenskomst I og DI Overenskomst II og FF Skagen A/S frifindes. I sagsomkostninger skal Fagbevægelsens Hovedorganisation for 3F Transportgruppen inden 14 dage efter afsigelsen af denne dom betale 2.000 kr. til Arbejdsretten. Hanne Schmidt 11