9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018
Mål for ukrudtsbekæmpelse i frøgræs Undgå udbyttetab som følge af ukrudtets konkurrence med afgrøden om lys, vand og næringsstoffer Renhed, renhed og renhed! Store kvalitetskrav i forhold til iblanding af andet frø Mulighed for at frarense mange arter - men det medfører svind og koster! 2
Udfordringer Politisk krav om reduktion af pesticidforbruget Krav om grønne marker medfører mindre tid til jordbearbejdning! Stigende problemer med græsukrudt Væselhale breder sig Stigende problemer med herbicidresistens Ny pesticidskat kan påvirke herbicidvalg Færre herbicider til rådighed Monitor og Lexus har ikke opnået fornyet godkendelse, glyphosat har fået 5 år, Reglone er i fare Ingen nye virkningsmekanismer introduceret i mange år og ingen på vej Restriktioner i anvendelse af mange herbicider (bl.a. sulfonylureamidler = minimidler) 3
Doseringsvalg Effekt Selektivitet 4
Kemisk bekæmpelse af ukrudt i frøafgrøder Undersøgelse af forskellige faktorers betydning for effekt og selektivitet af herbicider i frøafgrøder herunder: Udviklingstrin Sådybde Sorter Klima Additiver og tankblandinger
Sådybde Skånsomhed overfor alm. rajgræs af Boxer og Stomp ved forskellig herbicidplacering/ sådybde 1 cm 1.5 cm 2 cm
Øget selektivitet ved større afstand mellem frø og herbicid, potteforsøg % effekt 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Boxer over for alm. rajgræs 0 cm 0.5 cm 1.5 cm 2 cm Afstand mellem herbicid og frø 1/8 N 1/4 N 1/2 N 1 N= 3 l/ha Resultaterne har bidraget til godkendelse af mindre anvendelse af Boxer og Stomp i rajgræs. For at reducere risikoen for skader, skal udlægget sås i 2 cm dybde og dækkes af jord.
% effekt Effekt på alm. rajgræs, 4 blade, potteforsøg 120 100 1/4 N 1/2 N 1 N 80 60 40 20 0 Topik Primera Hussar Atlantis Grasp Monitor N = 0,2 l 0,4 l 0,05 l 0,75 l 0,5 l 18,75 g 973/04
% effekt Effekt på engrapgræs, 4 blade, potteforsøg 120 100 1/4 N 1/2 N 1 N 80 60 40 20 0 Topik Primera Hussar Atlantis Grasp Monitor N = 0,2 l 0,4 l 0,05 l 0,75 l 0,5 l 18,75 g
Effekt af Hussar på enårig rapgræs betydning af udviklingstrin potteforsøg Blomstring 6 sideskud 2-4 blade Control 0,013 0,025 0,05 0,10 L/ha
Mindre anvendelse Hussar i engrapgræs, rødsvingel og bakkesvingel Første sprøjtning før 15. september, 2. sprøjtning når væksten starter eller splitbehandling med begge sprøjtninger i foråret. Den viden, der er opbygget i forskningsprogrammerne for frø, har dannet baggrund for en lang række godkendelser til mindre anvendelse af herbicider i frøgræs f.eks. Boxer og Kerb i rajgræs, Monitor i engrapgræs, Primera og Lexus i hundegræs. 11
Væselhale Enårig plante Efterårsfremspiring Langsom veg. vækst i efterår og hen over vinteren Selvbestøver Blomstrer juni-juli Visner bort Beslægtet med svingel
Effekt af Stomp på væselhale, markforsøg % effekt Visuel bedømmelse i oktober Gns. af 3 forsøg 100 80 60 40 2 L/ha 4 L/ha 20 0 GS7-10 GS 11-13 GS 20-24 Split 7-10 Split 11-13
% effekt Effekt på væselhale, 4 blade, potteforsøg 120 100 1/4 N 1/2 N 1 N 80 60 40 20 0 Topik Primera Hussar Atlantis Grasp Monitor N = 0,2 l 0,4 l 100 g 250 g 0,5 l 18,75 g
Jordbearbejdning og sædskifte Ensidig vinterhvede Direkte såning Pløjet
Antal frøbærende stængler per m 2 i juli Jordbearbejdning og sædskifte Forsøget startet i 2003. Væselhale fundet i 2006 Pløjet Harvet (8-10 cm) Direkte såning 160 148 140 120 100 80 78 60 40 20 0 0 0 2 1 Ensidig hvede 40% vårafgrøder Melander, 2009
Udvikling af væselhale ved forskellige fremspiringstidspunkter December Januar Februar Marts 17 Peter K. Jensen
Gode råd mod væselhale Sen såning kombineret med falsk såbed kan reducere fremspiringen af væselhale med omkring 50% Meget stor reduktion af fremspiring af væselhale ved udlæg i vårbyg Bekæmpelse skal startes i efteråret Stor effekt af konkurrencestærk afgrøde En god effekt over for væselhale kan være kortvarig hvis der efterlades planter på arealet vil de hurtigt sprede sig Afgrødeskader ved behandling i udlægsåret medfører mulighed for at væselhale etablerer sig. Behandlinger med høj effekt men afgrødeskade kan ende med at være dårlige løsninger. 18
Levedygtighed af frø af kulturgræsser 20 Frøene opbevaret i pløjedybde i 3 år 16 12 8 4 0 Peter K. Jensen
Levedygtighed af italiensk rajgræs Frø udlagt i august og indsamlet og spiretestet medio september På jord, urørt På jord, "harvet" 1 cm 2 cm 5 cm 10 cm 25 cm 0 10 20 30 40 50 60 % spiredygtige frø Peter K. Jensen
Håndtering af stub Efter frøgræshøst Efterlad stubmarken urørt længst muligt for at få ødelagt spildfrø Sørg for at få ødelagt/bekæmpet de gamle planter effektivt inden pløjning Undgå falsk sædskifte Vælg vårafgrøde efter frøgræs Undgå etablering og frøsætning hos spildplanter af kulturgræsser Vælg herbicidløsninger der sikrer høj effekt på græsukrudt Før nyudlæg Anvend falsk såbed for at ødelægge flest mulige levedygtige spildfrø
Definition af resistens En ukrudtsplantes evne til at overleve og producere frø efter behandling med en herbiciddosering som normalt vil bekæmpe den pågældende ukrudtsart Resistente individer er altid tilstede i en population E. Keshtar
Der blev ikke fundet resistens hos vindaks og kornblomst Monitering 2013-2015 8% af 300 testede prøver var resistente 30 % af prøverne af agerrævehale var resistente over for sulfonylureamidler og fop/dim midler 15 % af prøverne af fuglegræs var resistente over for sulfonylureamidler. Et tilfælde af krydsresistens over for florasulam 14 % af prøverne af italiensk rajgræs og 19 % af prøverne af almindelig rajgræs viste resistens overfor sulfonylureamidler 5 % af prøverne af kornvalmue og 1 % af prøverne af lugtløs kamille viste resistens over for sulfonylureamidler
% af populationer Monitering i rajgræs, 2017 I alt 124 prøver heraf 93 italiensk rajgræs og 31 alm. rajgræs 60 Italiensk rajgræs 50 40 30 20 Atlantis Topik 10 0 Følsom Delvis resistent Resistent 24
Specielle problemer i frøavlsafgrøder i forhold til resistens Vanskeligt at bekæmpe græsukrudtsarter Få herbicider til rådighed Ofte lave doser Flerårige marker samme population vi behandler år efter år Arter med fund af resistens i DK : Agerrævehale Vindaks Ital. rajgræs Enårig rapgræs
Fremtidens udfordringer Reduktion af pesticidforbruget Herbicider udgør 82% af det samlede pesticidforbrug i frøafgrøder målt i mængde og 55% målt i behandlingshyppighed Nye udlægsmetoder Rækkedyrkning med kemisk renholdelse mellem rækkerne (50-70% red.) Rækkedyrkning med mekanisk renholdelse mellem rækkerne (60-80% red.) Anvendelse af ikke-selektive herbicider ved placering af aktivt kul over sårækken Direkte såning af græsfrø i etablerede, herbicidbehandlede kornafgrøder Fortsat stor afhængighed af mindre anvendelser Stedspecifik ukrudtsbekæmpelse Kortlægning af ukrudt med droner eller robotter Justering af dosering i forhold til behov i de enkelte dele af marken IPM 26
FLAKKEBJERG