Grøn Viden. Langstakket væselhale en ny ukrudtsart i Danmark. Kamilla J. Fertin & Solvejg K. Mathiassen. Markbrug nr.
|
|
- Bo Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden 1 Langstakket væselhale en ny ukrudtsart i Danmark Kamilla J. Fertin & Solvejg K. Mathiassen
2 2 Langstakket væselhale er i de seneste år blevet et stigende problem i frøgræsmarker. Mest udbredt er problemet i marker med rødsvingel og stivbladet svingel. Frøene af disse arter og langstakket væselhale er meget ens, og det er derfor vanskeligt at rense langstakket væselhale fra det høstede frø. Langstakket væselhale optræder også i andre frøgræsafgrøder, som f.eks. hundegræs og almindelig rajgræs og ses i stigende omfang i vintersædsmarker med og uden græsudlæg. Foto 1. Langstakket væselhale i vinterhvede (midt i juni måned) Væselhale er en svag konkurrent i en tæt og veletableret frømark. Derfor finder man den oftest i områder, hvor frømarken er tynd, f.eks. i forpløjninger eller bare pletter efter brandsår samt i sprøjtespor. Biologi Langstakket væselhale med det latinske navn Vulpia bromoides (L.) S.F.Gray hører til svingelslægten (Festuca). Den er således nært beslægtet med flere af de dyrkede græsser som f.eks. rødsvingel (Festuca rubra), engsvingel (F. pratense) og stivbladet svingel (F. trachyphylla). Disse tre græsarter er alle flerårige, mens langstakket væselhale er enårig. Oprindelig hører langstakket væselhale hjemme i Middelhavslandene og i tropiske bjergområder i Afrika. I dag er den udbredt på såvel de nordlige som sydlige breddegrader. I Danmark finder man langstakket væselhale vildtvoksende på tørre skrænter, kalkbakker og magre, sandede strandoverdrev. I de seneste år har den også vundet indpas på dyrkede arealer. Foto 2. Planten har en tueformet vækst Morfologiske karakteristika Langstakket væselhale har en tueformet vækst (se foto 2). Fra tuerne udvikles cm høje strå med smalle blade og en opret, duskformet eller ensidig top med korte, sammenknebne grene. De 5-10 blomstrede småaks har korte yderavner og langstakkede nedre inderavner. De fleste græsser har tre støvblade i blomsten, men langstakket væselhale har kun et enkelt støvblad. Dette forbliver ofte indesluttet mellem avnerne, og den er således selvbestøvende. Skridningstidspunktet ligger i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Langstakket væselhale blomster i juni-juli, og frøene er fuldt udviklede ca. 3 uger senere. En uddybende beskrivelse af morfologiske karakteristika findes i figur 1. Langstakket væselhale er fortrinsvis vinterannuel. Det betyder, at frøene spirer og etablerer planter i løbet af efteråret. Derefter følger en langsom vegetativ vækst hen over efterår og vinter. Den følgende sommer blomstrer planterne og sætter frø, hvorefter de visner bort. Der vil dog ofte ske en vis fremspiring i foråret, hvis forholdene tillader det. Figur 2 viser den tidsmæssige udvikling af planterne ved henholdsvis efterårs- og forårsfremspiring. Læg mærke til, at forårsfremspirede planter først sætter frø det efterfølgede år, da frøsæt-
3 3 Figur 1. Morfologiske kendetegn hos langstakket væselhale i g 1 g 2 Blad med skedehinde Blomsterstand Småaks Stængel: Opret, cm høj og ofte grenet. Blade: 1-14 cm lange og 0,5-3 mm brede. Skedehinden 0,3-0,5 mm lang, gennemsigtig og afkortet. Blomsterstand: Duskformet top, som er klart adskilt fra fanebladet. Blomsterstanden er opret til let nikkende (spydformet) og 1-10 cm lang. Under blomstringen er toppens grene altid udbredte, men før og efter blomstringen er toppen sammenkneben, idet dens grene stiller sig lodret. Småaks: 5-10 blomstrede og 1-14 mm lang, stilket. Yderavne: g 1 : 3-5 mm lang, 1-nervet. g 2 : 6-10 mm lang, 3-nervet. Inderavne: i : 5-9 mm lang, 5-nervet med en op til 13 mm lang stak. Frø Frø: Tværsnit skålformet. Størrelse: 6,3 x 0,7 x 0,6 mm. Stak: 4-11 mm lang, ru, nåleformet. Dækblad: Utydeligt 5-nervet, spredt skæghåret på øverste del. Bugstilk: 0,7-1,3 mm lang, svagt kegleformet. Tusindkornsvægt ca g.
4 4 ning induceres ved en kuldepåvirkning (vernalisering). Etablering af frøplanter Denne fase er styret af nedbør, således at både tidspunkt og mængde har betydning. Frøene spirer let og ensartet, når de rette fugtighedsforhold er tilstede. Temperaturen har derimod mindre betydning for spiringen. Langstakket væselhale er i stand til at spire i både lys og mørke. Optimumtemperaturen for spiring i mørke er C og i lys 9-28 C. Frøplantens etablering er meget påvirket af, hvilken dybde det spirer fra. Ved en dybde på mere end 1 cm reduceres spireprocenten kraftigt. Derfor optræder langstakket væselhale kun som et problem i direkte såede afgrøder samt i flerårige afgrøder, som for Etablering af frøplante eksempel frøgræs, hvor frøet forbliver på jordoverfladen. Den vegetative vækst Frøplanter, som etableres i efteråret, forbliver i den vegetative fase frem til det efterfølgende forår (se figur 2). Forårsfremspirede planter udvikler sig langsommere og er stadig i det vegetative stadie (med 2-4 blade), når de efterårsetablerede frøplanter skrider i slutningen af maj og begyndelsen af juni. De forårsfremspirede planter forbliver i den vegetative fase frem til det efterfølgende forår, hvor de udvikler sig på samme måde som de efterårsfremspirede planter ved at skride i slutningen af maj og begyndelsen af juni. De forårsfremspirede planters vækstperiode er således 3-4 måneder længere end vækstperioden for de efterårsfremspirede planter. Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. å r 0 år 1 år 2 Forårsetablerede frøplanters livscyklus Vegetativ vækst Blomstring og frøproduktion efterfulgt af visning Etablering af frøplante Efterårsetablerede frøplanters livscyklus Vegetativ vækst Blomstring og frøproduktion efterfulgt af visning Figur 2. Udviklingsforløb af planter ved etablering henholdsvis efterår og forår. Blomstring og frøproduktion Langstakket væselhale har ikke store krav til vernalisering hverken med hensyn til kuldeperiodens længde eller temperatur. Udviklingen er også relativt upåvirket af dagslængde. Som regel går der ca. 18 dage fra blomstring, til frøet er fuldt udviklet. Frøene kastes efter modning eller spredes med dyr eller af vind. Tidspunktet for frøplanternes etablering har stor indflydelse på, hvor mange frø der bliver produceret. Jo senere frøplanten etableres, jo færre frø produceres der. Frøproduktionen varierer fra år til år afhængigt af plantetæthed, klima og jordbundsforhold. Generelt producerer langstakket væselhale dog langt flere frø, end man normalt ser for småfrøede arter. Frøproduktionen er således større end nødvendigt for at opretholde populationen. En mindre del af frøene har et højt indhold af tørstof og er ikke umiddelbart i stand til at spire. Disse frø kaldes hvilende, da de først spirer det følgende efterår. Man har tidligere anset langstakket væselhale for at have en kort levetid i jorden, men nyere undersøgelser har vist, at mange af frøene kan overleve i mindst 3 år. Forsøg ved DJF med opbevaring af frø af langstakket væselhale i forskellig dybde har vist, at efter opbevaring i
5 5 5 til 25 cm s dybde er ca. 15% af frøene spiredygtige efter 1 år. Har frøene derimod ligget på jordoverfladen eller ned til 2 cm s dybde, er der stort set ingen levedygtige frø efter 1 år. Dette skyldes, at en stor del af de spiredygtige frø allerede er spiret frem, samtidig med at der i de øvre jordlag sker et større henfald som følge af angreb af mikroorganismer og dyr i jordbunden. Væselhale som ukrudtsart I veletablerede marker har langstakket væselhale ikke nogen udbyttemæssig betydning, da den ikke er særlig konkurrencestærk. Den forekommer kun, hvor der bliver skabt plads til den. Dens forekomst har størst økonomisk betydning i rødsvingel. De to plantearter udvikler sig ens i efteråret og hen over vinteren, og det er meget vanskeligt at se forskel på arterne før omkring skridning. Ved forekomst i rødsvingel skal man specielt være opmærksom på de kvalitetskrav, som stilles til frøvaren. I Danmark betyder, at der ikke må være mere end 1% af en enkelt ukrudtsart og maksimalt 1.5% ukrudtsfrø i alt, for at frøet kan certificeres. Frøene af rødsvingel og langstakket væselhale er meget ens, og væselhale er derfor vanskelig at frarense og medfører et stort rensesvind. Det skyldes, at man ved renseproceduren må udnytte den lange stak på væselhalens frø til frasortering på renseriets sold. Derfor må man undlade hamsning, hvor man normalt får delt de dobbelte frø hos rødsvingel, men som samtidig ødelægger stakken på væselhalens frø. I efteråret 2005 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt avlere af rødsvingel i Storstrøms og Vestsjællands amter. Formålet var at undersøge, om der var nogen sammenhæng mellem forskellige dyrkningsmæssige forhold og fund af frø af langstakket væselhale i frøpartier, som var leveret til firmaerne i høstårene 2002 og Fordelingen af undersøgte partier og fund af langstakket væselhale var jævnt fordelt i de to amter (figur 3). Der blev ikke fundet sikre sammenhænge mellem fund af langstakket væselhale i frøpartiet og sorten af det dyrkede frø, oprindelsesland og den region frøet var dyrket i. Forekomst af langstakket væselhale var et udbredt problem for både avlere og frøfirmaer, og undersøgelsen viste, at sandsynligheden for at finde frø af langstakket væselhale i et frøparti stiger: - når udlæg er etableret i vintersæd i efteråret - når der er bare pletter i afgrøden - når der er stor forekomst af andre ukrudtsplanter i marken Bekæmpelse Forebyggelseogikke-kemisk bekæmpelse Den bedste forebyggelse består i at undgå bare pletter i marken. Vær derfor omhyggelig med etablering af udlæg, kontroller forpløjningerne og så eventuelt efter i områder med ringe plantebestand. Vær omhyggelig med at undgå brandsår ved afbrænding af marken efter høst. Foto 3. Rødsvingel (til venstre) og langstakket væselhale (til højre) udtaget i februar måned i forsøg, hvor rødsvingel og væselhale var udlagt i vinterhvede Ved udlæg i vårbyg eller ærter er væselhale et mindre problem end ved udlæg i vinterhvede. Et sædskifte med meget vårsæd vil i øvrigt virke forebyggende og kan medvirke til at sanere marker, hvor langstakket væselhale har kastet frø. Væselhaleplanter, der er etableret i foråret, vil ikke nå at producere frø i vårsæd inden høst. Efter høst er der mulighed for at fjerne planterne ved gentagne harvninger og pløjning.
6 6 I frømarker bør mindre pletter med væselhale håndluges, og der bør eftersås for at undgå, at nye væselhaleplanter etablerer sig. Større områder med langstakket væselhale bør afslås, før planterne har dannet levedygtige frø. En afslåning bør foretages lige efter skridning, hvor det er muligt at se forskel på rødsvingel og langstakket væselhale. Ved høst af rødsvingelmarker, hvor langstakket væselhale er tilstede, bør man undlade at tærske frøet for hårdt. På denne måde bevares stakken på væselhalens frø, hvilket gør det muligt at sortere en del fra ved renseproceduren, som beskrevet tidligere. Kemisk bekæmpelse Mulighederne for kemisk bekæmpelse af langstakket væselhale er gennem flere år undersøgt ved Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr. Der er desværre kun få herbicider, som har effekt. En stor gruppe af de midler, som anvendes til græsukrudtsbekæmpelse, nemlig de såkaldte fop/dim midler (f. eks Fusilade, Agil, Topik og Primera Super), har ingen effekt over for langstakket væselhale. Derimod har enkelte af sulfonylureamidlerne vist sig at have effekt (figur 4). Det gælder Monitor, som er godkendt i vinterhvede og triticale, og Atlantis, som forventes godkendt i samme afgrøder samt rug. Desuden er der fundet god effekt af enkelte herbicider med andre virkemåder. Det gælder Boxer og Stomp, når disse anvendes på et tidligt udviklingstrin. Effekten af forskellige behandlingsstrategier med Stomp er undersøgt i 2 års markforsøg, hvor langstakket væselhale har været dyrket i renbestand (figur 5). Der har således ikke været nogen afgrødekonkurrence, og situationen repræsenterer derfor det værst tænkelige scenarie med hensyn til strategiernes styrke. Stomp er udsprøjtet på 3 forskellige tidspunkter i efteråret 1) i fremspiringsfasen, 2) på 1-3- bladstadiet og 3) i begyndelsen af oktober. I forsøgene er enkelt- og splitbehandling sammenlignet. Ved splitbehandling er 1. behandling udført henholdsvis i fremspiringsfasen og på 1-3-bladstadiet, og 2. behandling er udført dage senere. Der er med 4 l/ha Stomp opnået 85-95% effekt over for langstakket væselhale uanset om sprøjtning er udført som enkelt- eller splitbehandling. Under normale markforhold, hvor fremspiringen af væselhale må forventes at variere mere end i forsøgene, er det dog sandsynligt, at splitbehandling er fordelagtig. Figur 3. Geografisk fordeling af de 256 undersøgte frøpartier (venstre kort) og de 96 frøpartier (38%), hvor der blev fundet af væselhale (højre kort). Farveskalaen viser antal observationer.
7 7 Samlet vurdering De første meldinger om problemer med langstakket væselhale i rødsvingel kom i slutningen af 1990 erne. Siden da synes problemets omfang at være steget år for år. Der er derfor god grund til at være opmærksom på, om arten er tilstede specielt i marker, hvor der dyrkes frøgræs. En tidlig indsats med håndlugning eller afslåning kan anbefales for at undgå, at arten spredes til større dele af marken. Derimod bør man undlade at pletsprøjte med glyphosat, da man herved skaber større bare pletter i marken, hvor langstakket væselhale kan etablere sig. De begrænsede muligheder for kemisk bekæmpelse bør udnyttes efter behov, men som det fremgår, er der ingen af de aktuelle herbicider, som kan give en 100% bekæmpelse af langstakket væselhale. %effekt Topik Primera Hussar Atlantis Grasp Monitor Figur 4. Effekt af forskellige herbicider over for langstakket væselhale på 4-bladstadiet (potteforsøg). Normaldosering (N) er 0,2 l/ha Topik, 0,4 l/ha Primera, 100 g/ha Hussar, 250 g/ha Atlantis og 18,75 g/ha Monitor. % effekt /4 N 1/2 N 1 N 0 2 l/ha 4 l/ha 1+1 l/ha 2+2 l/ha Enkeltbehandling Splitbehandling Figur 5. Effekt over for væselhale af forskellige sprøjtestrategier med Stomp. Behandlingerne er udført i fremspiringsfasen (slutningen af august), på 1-3-bladstadiet (1. halvdel af september) og i begyndelsen af oktober. Ved splitbehandling er 1. sprøjtning udført i fremspiringsfasen eller på 1-3-bladstadiet, og der er fulgt op med 2. sprøjtning dage senere.
8 8 Resume Langstakket væselhale er en ny ukrudtsart, som i de senere år er blevet et stigende problem i frøgræsmarker. Langstakket væselhale er en svag konkurrent men dens forekomst i specielt rødsvingel kan være ret tabsvoldende, da det er forbundet med et stort rensetab at frarense frøene af langstakket væselhale. Artens biologi og udviklingsforløb samt morfologiske kendetegn beskrives. Mulighederne for kemisk bekæmpelse af langstakket væselhale er begrænsede, og der er ingen løsninger, som giver en 100% bekæmpelse. Dens udbredelse bør derfor begrænses ved håndlugning og afslåning af mindre områder samt eventuelt eftersåning af bare pletter i afgrøden.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Undersøgelserne angående bekæmpelse af langstakket væselhale er foretaget i projekterne Forskningsprogram Frøavl II og Frøvækst Øst. Der er således givet finansiel støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv, Frøafgiftsfonden, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Vestsjællands og Storstrøms Amter samt frøbranchen. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X - Markbrug Forfattere: Kamilla J. Fertin Solvejg K. Mathiassen Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr Langstakket væselhale i rødsvingel i midten af juni måned.
Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereForskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst
Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter
Læs mereBEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET
BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereReduceret jordbearbejdning og ukrudt
Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereAgerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereCossack OD robust forårsløsning
Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereHanespore og grøn skærmaks - biologi og bekæmpelse
Markbrug nr. 288 Januar 2004 Hanespore og grøn skærmaks - biologi og bekæmpelse Solvejg K. Mathiassen & Per Kudsk Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereHÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT
IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereINTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereKonsulenttræf Fredericia
Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereIPM i frøgræssædskifter
IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer
Læs mereStatus for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02
Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O
Læs mereActivus 40 WG. Midler
Pendimethalin Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Activus 40 WG, reg.nr. 396-36, 10 l, Makhteshim-Agan Inter-Pendimethalin 330, reg.nr. 221-140, 10 l, Inter-Trade A/S Stomp, reg.nr.
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner
Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereKruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:
MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar
Læs mereSædskiftet i centrum. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen. IPM-kursus 2013
Sædskiftet i centrum Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen IPM-kursus 2013 Indhold Sædskifte nødvendig del af løsning på problem med færre pesticider Sædskifte et vigtigt element i risikostyring Særlige
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE THIFESULFURO-METHYL + TRIBEURO-METHYL Middelnavn,
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereBestemmelser for fremavl af korn
Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens
Læs merePlanteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?
Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereMARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereResultater fra afprøvningen med herbicider og vækstreguleringsmidler 2010 Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 X Resultater fra afprøvningen med herbicider og vækstreguleringsmidler 2010 Karen Eberhardt Henriksen Indledning Langt de fleste behandlinger i herbicidafprøvningsforsøgene i sæsonen
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereUkrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse
Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereløsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.
løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn
AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereSeptoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder
MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mere