Vojens Kommune Vandforsyningsplan 2003-2014 Plandel
Kolofon Forord Udarbejdet af: Redaktion: Tryk: Vojens Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuscentret 7 6500 Vojens Telefon 74 20 30 40 www.vojens.dk August 2003 Teknisk Forvaltning i samarbejde med WaterTech a/s, Århus. WaterTech a/s Vandforsyningsplan 2003 2014 udarbejdes af Vojens Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen, Sønderjyllands Amt og embedslægen. Planen består af to dele, en plandel, som er dette hæfte, og en forudsætningsdel, som beskriver de eksisterende tekniske forhold og problemområderne. Plandelen indeholder et resumé af de overordnede træk fra planens forudsætningsdel, så plandelen kan læses selvstændigt uden at have den mere teoretiske forudsætningsdel. Som baggrund for planarbejde og statusredegørelse er udarbejdet en teknisk registrering af alle kommunens almene værker. Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen har været fremlagt til offentlig høring i tre måneder fra den 29. oktober 2003 til den 28. januar 2004. I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er behandlet af byrådet, som har vurderet i hvilket omfang, bemærkningerne skulle indarbejdes i den endelige plan.
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Eksisterende forhold 2 2.1 Vandværker og oplande 2 2.2 Grundvand og indvinding 2 2.3 Vandværksanlæg 4 2.4 Vandforbrug og distribution 6 2.5 Forsyningssikkerhed 7 2.6 Vandleverance over kommunegrænsen 7 2.7 Fremtidigt vandforbrug 7 2.8 Forsyningskrav 8 3 Rammer for planlægningen 9 3.1 Lovgrundlaget 9 3.2 Sønderjyllands Amts planlægning 9 3.3 Kommunens planlægning 11 4 Overordnede målsætninger 13 5 Forsyningsplan 16 6 Investerings- og tidsfølgeplan 23 7 Kortbilag 26 8 Ordliste 28
1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Fem vandværker i Vojens Kommune indvinder vand, som indeholder spor af nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid, som er naturligt forekommende i grundvandet. Aggressivt kuldioxid er ikke sundhedsskadeligt, men uønsket i drikkevand, da det virker nedbrydende på rørinstallationer. Aggressivt kuldioxid fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. Indvindingsboring placeret i parcelhusområde (Vojens Vandværk) Drikkevandet fra fire vandværker overholder ikke de gældende lovkrav vedrørende vandkvaliteten. For tre vandværker ses overskridelser med hensyn til indhold af aggressivt kuldioxid og for et vandværk ses for højt indhold af nedbrydningsprodukter fra pesticider. Sønderjyllands Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de beskyttes. Vojens Kommunes Vandforsyningsplan 2003 2014 er udarbejdet inden for disse rammer og med det formål at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. Den gældende vandforsyningsplan for Vojens Kommune er udarbejdet i 1992. Det centrale tema var dengang at få fastlagt forsyningsgrænserne mellem vandværkerne. Store dele af det åbne land i Vojens Kommune blev i den forbindelse udlagt som områder, der fremover skulle forsynes via private brønde og boringer på de enkelte ejendomme. Det har senere vist sig, at mindst 20 % af disse ejendomme ikke har en tilfredsstillende vandkvalitet. I to tilfælde har ændring af forsyningsgrænser medført, at der er udarbejdet tillæg til vandforsyningsplanen. Tillæg nr. 1 medførte ændring af Sommersted Øst og Maugstrup vandværkers forsyningsområder. Tillæg nr. 2 medførte ændring af Skrydstrup og Nustrup vandværkers forsyningsområder. I den aktuelle plan er der fortsat fokus på forsyningsgrænser mellem vandværkerne. Herudover tager planen fat omkring de problemer vandværkerne har med at indvinde grundvand af god kvalitet. Planen åbner op for større grad af samarbejde mellem vandværker, og i det omfang vandværkerne ønsker det sammenlægning af vandværker. Vandforsyningsplanen fastlægger endvidere nye forsyningsgrænser for vandværkerne. De nye forsyningsgrænser tager højde for, at en del ejendomme i det åbne land med egen brønd eller boring frem over vil kunne blive forsynet fra et vandværk, og hermed sikres en god vandkvalitet og sikker forsyning. Der skal passes godt på grundvandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel, og i Vojens Kommune bor vi lige oven på det. 1
2 Eksisterende forhold Afsnittet er en sammenfatning af statusbeskrivelsen i forudsætningsdelen, som der henvises til for uddybende oplysninger. 2.1 Vandværker og oplande Vandforsyningen i Vojens Kommune har en decentral struktur bestående af 14 private almene* vandværker og Vojens Kommunale Vandværk. Arealmæssigt ligger ca. 80 % af kommunen ikke inden for et alment vandværks forsyningsområde. Der er ca. 660 husstande, som selv indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 300 anlæg til erhverv og vanding. 2.2 Grundvand og indvinding Vandressourcen er truet af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologiske betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Vojens Kommune er der primært tale om forurening fra menneskelig aktivitet. Eksisterende værker og forsyningsområder 2
Forureningskilder Indvindingen i byområder er især truet af forurening fra forurenede grunde (MTBE*, spild af olie og organiske opløsningsmidler), nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. til by- og erhvervsudvikling. Sønderjyllands Amt arbejder i perioden 2003-2012 med indsatsplaner* for beskyttelse af grundvandet i Vojens Kommune. Planerne udarbejdes i samarbejde med kommunens almene vandværker og Vojens Kommune. Planen vil beskrive den konkrete indsats til beskyttelse af grundvandet i Vojens Kommune. I Vojens Kommune er indvindingen ved to vandværker påvirket af nitrat, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. Vojens Vandværk, Sommersted Øst Vandværk, Over Jerstal Vandværk, Vedsted Vandværk og Gabøl Vandværk har boringer, som er påvirket af forurening. Det er hovedsageligt et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, også kaldet BAM*, der findes i boringerne BAM-forurening Forurening med BAM har de seneste år vist sig som det helt overskyggende forureningsproblem for grundvandet i Danmark. Forureningen stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbrudt at anvende produkter, der kan medføre forurening med BAM. Grundvandsbeskyttelse Sønderjyllands Amt har udpeget områder, som er særligt sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. Disse områder er benævnt nitratfølsomme områder, fordi de blandt andet er sårbare overfor nedsivning af nitrat fra landbrugets brug af gødning. I områder hvor grundvandet er sårbart overfor forurening fra jordoverfladen, kan grundvandet beskyttes ved at regulere arealanvendelsen over de magasiner, der leverer vand til vandværksboringerne. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller restriktioner i forhold Regionplanens udpegning af nitratfølsomme områder i Vojens Kommune Enkeltindvindere Udenfor kommunes bymæssige bebyggelse findes ca. 660 private brønde og boringer. Hver femte af disse overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten. Den dårlige kvalitet skyldes dels grundvandets beskaffenhed og dels tekniske forhold omkring indvindingen. En undersøgelse udført af Sønderjyllands Amt i efteråret 2002 viste, at 40 % af 24 undersøgte private brønde og boringer havde indhold af miljøfremmede stoffer som BAM*. Undersøgelser af 600 boringer på landsplan viser, at over halvdelen af de private brønde og boringer på landsplan kan være forurenet med pesticider. Foreløbige undersøgelser tyder på, at situationen i Vojens Kommune ikke er helt så alvorlig. 3
Kapacitet og forsyningsevne Alle vandværkerne har tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme behovet. Kapaciteten forventes at være stor nok til at klare det behov, der kan forudses i planperioden. Det anbefales dog, at vandværkerne støtter hinanden ved etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Nostalgisk, men ikke tidssvarende vandindvinding Normalt analyseres vandet i private brønde og boringer kun efter en forenklet kontrol, der ikke omfatter miljøfremmede stoffer som eksempelvis BAM. Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Vojens Vandværk er størst med en kapacitet på ca. 3.000 m³/døgn. Over Jerstal Vandværk kan som det næststørste vandværk producere ca. 1.000 m³/døgn. De resterende 13 vandværker kan samlet levere ca. 4.530 m³/døgn. Jegerup St yding Hammelev Gabøl Maugstrup Sommersted Vest Sommersted øst Nustrup Lille Nustrup Skovby Over Jerstal Vedst ed Mølby Skrydstrup Vojens 0 1000 2000 3000 (m³/døgn) Placering af private brønde og boringer i Vojens Kommune 2.3 Vandværksanlæg Alle vandværker er i forundersøgelserne til vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet i samarbejde med værkerne selv. Oversigt over vandværkernes leveringskapacitet (m³ pr. døgn). Anlæggenes kvalitet Vandværksanlæggene er generelt af god kvalitet. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygningsmæssige og maskinelle anlæg. Bygningsmæssigt er tilstanden i hovedtrækkene god. Det er kun bygningerne ved Mølby, Lille Nustrup, Skovby og Styding vandværker, som i nogen grad trænger til vedligeholdelse. 4
De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er generelt i god stand på alle værker. Der er enkelte vandværker, hvor de tekniske anlæg er helt eller delvist nedslidte, og hvor der inden for en kortere årrække må udføres renoveringer. De hygiejniske forhold er på hovedparten af vandværkerne i orden, således at anlæggenes tilstand eller indretning sikrer vandkvaliteten. Fem vandværker indvinder grundvand med forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid, som kan medføre korrosion på installationer. Skrydstrup, Maugstrup og Styding vandværker leverer alle vand med for højt indhold af aggressivt kuldioxid. Vandværkerne har behov en tilpasning af deres behandlingsanlæg. Enkeltindvindere Omkring 660 ejendomme i det åbne land indvinder selv vand fra egne brønde og boringer, men vandkvaliteten er stærkt varierende. Hver femte overholder ikke drikkevandskravene. En betydelig del af enkeltindvindernes problemer med vandkvaliteten skyldes forkert indretning af boringer og brønde. Hermed kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Bakteriologiske problemer kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. Sommersted Vest Vandværk et af de mindre vandværker i Vojens Kommune. Vandkvalitet Fire vandværker indvinder grundvand, hvor der kan måles indhold af miljøfremmede stoffer som nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler. For to af vandværkerne ligger indholdet lige omkring grænseværdien for drikkevand, mens der for de øvrige er tale om værdier væsentlig under grænseværdien. Der er en del enkeltindvindere indenfor de nuværende forsyningsområder. Hermed er der flere enkeltindvindere, som umiddelbart kan tilsluttes almen vandforsyning, uden at der skal etableres nye forsyningsledninger i det åbne land. Der er behov for at vurdere, i hvilket omfang de eksisterende forsyningsgrænser for de almene vandværker skal fastholdes, eller der skal åbnes op for etablering af almen vandforsyning i det åbne land. En enkelt vandprøve fra Gabøl Vandværk har vist indhold af BAM* på niveau over grænseværdien for drikkevand. Vandværket har derfor behov for sikring af en alternativ indvinding eller forsyning. Vedsted Vandværk har tilsvarende problemer med BAM forurening. Niveauet i grundvandet ligger tæt på grænseværdien for drikkevand. Vandværket har derfor behov for sikring af en alternativ indvinding eller forsyning. 5
Der er behov for at etablere et gennemskueligt takstsystem, hvor prisen for at tilslutte sig et alment vandværk er baseret på ensartede principper for alle vandværker. Det skønnes at være af betydning for den fremtidige bosætning i landområdet, at områder med udpræget dårlig vandkvalitet sikres adgang til en driftsmæssig enkel og sikker vandforsyning fra et vandværk. 2.4 Vandforbrug og distribution Vandforbruget har været faldende gennem de seneste ti år. Den udpumpede vandmængde i Vojens Kommune er for eksempel faldet med ca. 19 % siden 1993/94. Det tilsvarende fald på landsplan er ca. 17 %. Nuværende vandforbrug Vandforbruget i kommunens husstande ligger med ca. 46 m³/pers lige under landsgennemsnittet på 48 m³/døgn. 83 % af forbruget leveres af de almene vandværker og hovedparten heraf af Vojens Vandværk. De 15 vandværker i kommunen leverer årligt ca. 1.1 mio. m³ drikkevand. Større enkeltindvindere, som omhandler virksomheder, gartnerier mv. med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt ca. 4 mio. m³, og ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde ca. 320.000 m³/år. Vandtab og umålt forbrug En del af det vand, vandværkerne producerer, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller anvendes til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af det umålte* forbrug, som ligger over 10 % af den udpumpede vandmængde. Ved Vedsted Vandværk og Hammelev Vandværk er der registreret høje umålte forbrug, hvilket tyder på betydelige lækagetab. Ved fire vandværker er det umålte forbrug ikke registreret. De øvrige vandværkers umålte forbrug er meget lave og ligger under landsgennemsnittet. Ledningsanlæg Forsyningsnettet i kommunen er sammenlagt på ca. 290 km. Der mangler kun få forsyningsledninger indenfor de eksisterende forsyningsområder. Ved udvidelse af vandværkernes forsyningsområder vil der opstå behov for etablering af nye forsyningsledninger. Vandforbrug m³/år 1.500.000 1.400.000 1.300.000 1.200.000 1.100.000 1.000.000 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Vandforbrugets udvikling siden 1993 (almen vandforsyning) 6
Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende, men generelt skønnes anlæggene at være af god kvalitet. Ledningsnettet består overvejende af plastmaterialer. Enkelte gamle ledninger er udført i støbejern og eternit. Fire vandværker har forbindelsesledninger til et andet vandværk. Det er Skrydstrup, Lille Nustrup, Sommersted Øst og Sommersted Vest vandværker. Et mindre antal ejendomme i Vojens Kommune forsynes fast fra vandværker i nabokommuner. To ejendomme forsynes fra Haderslev Vandværk i Haderslev Kommune. Fra Gram Vandværk i Gram Kommune forsynes 16 ejendomme, og fra to vandværker i Christiansfeld Kommune forsynes fire ejendomme. Haderslev Vandværk skal varetage forsyningspligten af Slethusvej 1, 2, 4, 6 og 8, Gl. Haderslevvej 1 og Ribevej 2 og 4. Der er andre aktuelle planer om yderligere forsyning fra vandværker i nabokommuner. 2.5 Forsyningssikkerhed Ved seks af vandværkerne er der en god forsyningssikkerhed, da disse vandværker enten kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser eller er opbygget med flere anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. Ved de øvrige ni vandværker er forsyningssikkerheden ikke tilfredsstillende, da der ikke er nødforsyning til andet vandværk. Ved fire af disse vandværker er forsyningssikkerheden ligefrem dårlig. Ved Mølby, Skovby, Vedsted og Styding vandværker bør forsyningssikkerheden forbedres. Der findes ingen alternativ indvindingsmulighed, og der er ikke forbindelse til et andet vandværk. For flere andre vandværker vil en forbindelsesledning til et andet vandværk ligeledes kunne forbedre forsyningssikkerheden væsentligt. 2.6 Vandleverance over kommunegrænsen Sommersted Øst Vandværk forsyner to ejendomme på Sommerstedvej i Christiansfeld Kommune. Der forventes ikke at ske forsyning af yderligere ejendomme udenfor kommunen i løbet af planperioden. Moderne udpumpningsanlæg med flere pumper er med til at sikre forsyningssikkerheden (Skrydstrup Vandværk). 2.7 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af det fremtidige behov for vand er der lavet prognoser for udviklingen af forskellige kategorier af forbrug. Desuden er der vurderet på det fremtidige forbrugsmønster inden for de forskellige kategorier af forbrugere. Prognosegrundlag I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet, men i konsekvens af fuld udbygning af ledningsnettet inden for planperioden, er det naturligt at tage højde for fuld tilslutning. Det er dog forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier mv.) bevares uændret. 7
Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder for hele planperioden med prognosetal for 2006, 2010 og 2014. Vandforbruget forventes at stige i 11 af forsyningsområderne, mens der i de øvrige fire områder forventes faldende vandforbrug. Totalt set forventes en samlet stigning i vandforbruget for hele kommunen på 2,4 % frem til 2014. Stigningen i vandforbruget skyldes ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstallet. Enhedsforbruget pr. person forventes fortsat at falde. 2.8 Forsyningskrav På baggrund af prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Ved at sammenholde forsyningskravene med den registrerede kapacitet ses det, at vandværkerne generelt har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Ved Mølby Vandværk er behandlingskapaciteten for lille til at kunne klare det forventede fremtidige vandbehov. Vojens Vandværk har behov for ny kildeplads. Hammelev Vandværk kan få behov for at udvide beholderkapaciteten afhængig af vandforbruget i erhvervsområdet ved motorvejen. Ved Mølby, Vedsted, Nustrup, Maugstrup, Gabøl og Hammelev vandværker kan der blive behov for at øge indvindingsretten, da denne skønnes for lille i forhold til det forventede fremtidige vandbehov. Ved Vojens, Vedsted, Over Jerstal, Sommersted Øst og Gabøl vandværker er der problemer med grundvandskvaliteten, og der kan derfor blive behov for etablering af nye indvindingsmuligheder eller alternativ forsyning. Flere af vandværkerne er i 2003 i gang med at undersøge mulighederne for en ny kildeplads. Vandforbrug mio m³/år 6,00 5,90 5,80 5,70 5,60 5,50 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Prognose for vandforbrugets udvikling 8
3 Rammer for planlægningen Kommunens planlægning af vandindvinding og forsyning sker inden for de rammer, som er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning*. Desuden skal vandforsyningsplanen udarbejdes indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, for eksempel kommuneplan*, miljøhandlingsplan* og spildevandsplan*. 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og gengives i nedenstående tekstboks. 10-punkts program Regeringen offentliggjorde i 1994 et ti-punktsprogram. En række af programpunkterne er gennemført eller indarbejdet i regionplanens retningslinier for kommunernes vandplanlægning. 3.2 Sønderjyllands Amts planlægning Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Sønderjyllands Amt ligger hos amtet, og de aktuelle rammer for Vojens Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan 2001-2012. Amtets hovedopgave er at kortlægge og prioritere drikkevandsressourcerne, så der i fremtiden er tilstrækkeligt med vand i regionen til at dække befolkningens og erhvervslivets behov og sikre, at ressourcerne beskyttes mod forurening. Områder med særlige drikkevandsinteresser Store dele af kommunes samlede areal er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (de såkaldte OSD-områder). Den øvrige del af kommunen er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Regionplanens OSD-område i Vojens Kommune 9
I Vojens Kommune omfatter OSD-områderne primært indvindingsoplandene* til de almene vandværker samt oplandet til større grundvandsmagasiner, som kun udnyttes i mindre omfang, men som kan få regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Afgrænsning af OSD-område kan ændres ved kommende regionplanrevisioner. Indsatsområder I regionplan 2001 har amtet desuden udpeget indsatsområder, i hvilke der skal gøres en særlig og lokal indsats for beskyttelse af grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal i overensstemmelse med de statslige udmeldinger målrettes mod OSD-områder og særligt sårbare områder. Sønderjyllands Amt prioriterer oprensning af forurenede grunde, som udgør en forureningstrussel mod grundvandet, inden for OSDområderne og udarbejder planer for, hvordan grundvandet kan beskyttes. Nitratfølsomme indvindingsområder Sønderjyllands Amt har udpeget de områder i amtet, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening som følge af nedsivning fra jordoverfladen. Disse områder benævnes nitratfølsomme områder, da de blandt andet er sårbare overfor nedsivning af nitrat til grundvandet. I de nitratfølsomme områder er den naturlige beskyttelse af grundvandet i form af lerlag generel ringe. I Vojens Kommune er store dele af kommunen udpeget som nitratfølsomme områder. Det meste af Vojens Kommune er i regionplanen udpeget som indsatsområde for beskyttelse af grundvandet. Næsten hele Vojens Kommune er karakteriseret som indsatsområder. Indsatsplanlægningen er allerede i gang for den sydlige del af kommunen. Der forventes at foreligge indsatsplaner for alle områder i kommunen med udgangen af 2012. En indsatsplan begynder med en grundig kortlægning af forholdene i området. Kortlægningen fører sammen med drøftelser med vandværkerne og kommunen frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningskilder i området. Nitratfølsomme områder i Vojens Kommune 10
3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen og detailreguleres i lokalplanerne*. I store dele af landet udgør landbrugets anvendelse af gødning og pesticider en væsentlig kilde til grundvandsforurening. I Vojens Kommune er det specielt private brønde og boringer, som kan være påvirket af forurening fra landbruget. Råstofindvinding Amtet udpeger områder, hvor der kan foregå indvinding af råstoffer som sand og grus. Der er fire større råstofområder i Vojens Kommune beliggende syd for Vojens, sydøst for Over Jerstal og vest for Sommersted (to områder). Råstofindvindingen ved Over Jerstal ligger indenfor indvindingsoplandet til Over Jerstal Vandværk og Vedsted Vandværk, hvorfor der kan opstå konflikt mellem vandværkernes indvindingsinteresser og råstofindvindingen i området. Råstofindvindingen må dog ikke medføre forurening af grundvandet, men en del gamle råstofgrave er fyldt op med affald, som kan udgøre en væsentlig trussel mod grundvandet. Vådområder Målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande) fremgår af regionplanen. Der vurderes ikke at være direkte konflikt mellem vandindvindingen i Vojens Kommune og de fastsatte målsætninger. I dele af oplandet til Gram Å og Gels Å forudsætter tilladelse til vandindvinding til markvanding dog, at det sandsynliggøres, at indvindingen ikke medfører nogen væsentlig påvirkning af vandløbenes vandføring. Kommuneplanen Via kommuneplanen sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved enten at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvandet, eller at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet. I kommuneplanen indgår et større nyudlæg til erhvervsformål ved Hammelev. En del af arealet ved Hammelev ligger indenfor oplandet til Hammelev Vandværks indvindingsboringer. Arealet ligger delvist inden for et OSD-område, men området er ikke karakteriseret som et særligt sårbart område. Erhvervsområdet vurderes ikke på det nuværende grundlag at udgøre en væsentlig trussel mod grundvandet i området. I kommuneplanen er der planlagt et samlet nybyggeri på 529 boliger over en 12-årig planperiode. Heraf skal de 461 bygges i Vojens by og lokalbyerne, som omfatter Hammelev, Nustrup, Over Jerstal og Sommersted. Alene i Vojens forventes et byggebehov på 430 boliger, som fortrinsvis skal placeres nord for Billund. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Vojens Vandværk. Området er i regionplanen karakteriseret som et OSD-område, der samtidig er særligt sårbart overfor nedsivning fra jordoverfladen. Spildevandsplan Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen er under udarbejdelsen gensidigt afstemt blandt andet gennem formulering af et forsigtighedsprincip for regulering af fremtidig aktiviteter i OSD-områder. Princippet medfører for eksempel, at der kun kan etableres spredt nedsivning, såfremt et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget 11
overholdes (hvis de geologiske forhold tillader det, kan afstanden nedsættes til 75 meter). Antallet af ejendomme, hvor seneste vandprøve er mere end 6 år gammel skal med udgangen af hvert år være 0. Alle indkomne analyser skal behandles efter de fælles retningslinier for tilsyn med drikkevandkvalitet. Der skal ske skriftlig tilbagemelding til alle ejere inden 4 uger fra modtagelse af analyse. Målet er en årlig forbedring af vandkvaliteten på ejendomme med egen vandforsyning. Hvert år skulle der samlet set gerne blive flere ejendomme med vand OK og færre med overskridelser af grænseværdierne. Disse målsætninger skal i henhold til Miljøhandlingsplanen følges op med konkrete handlinger, som fremgår af Miljøhandlingsplanen. I Miljøhandlingsplanen lægges der op til følgende fremtidige arbejdsopgaver på drikkevandsområdet: Af hensyn til målsætningen for vandkvaliteten i vandløb og søer skal flere ejendomme i det åbne land forbedre spildevandsrensningen. Dette kan blandt andet ske ved etablering af nedsivningsanlæg. Fælles koordinering af den kommunale vandforsyningsplanlægning. Øget dialog med vandværker evt. oprettelse af et vandråd med repræsentanter for vandværker og Vojens Kommune. Havevandingsanlæg. Problematikken omkring det stigende antal brønde/boringer, der ikke længere må benyttes til drikkevand. Miljøhandlingsplanen Vojens Kommune har i samarbejde med Nørre- Rangstrup, Christiansfeld, Haderslev, Rødding og Gram kommuner også kaldet Miljøsamarbejde Sønderjylland Nord udarbejdet Miljøhandlingsplan 2002. På vandforsyningsområdet er formålet med samarbejdet bl.a. at fastsætte et ensartet administrationsgrundlag for tilsynet med enkeltindvindinger i det åbne land. I Miljøhandlingsplanen for Miljøsamarbejde Sønderjylland Nord er følgende målsætninger tilkendegivet: 12
4 Overordnede målsætninger Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan 2001-2012 for Sønderjyllands Amt. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst mulig omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens retningslinier om grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i den kommunale planlægning, og tage hensyn til drikkevandsinteresserne, når der udlægges nye arealer til byformål. Samarbejdet mellem kommunens vandværker skal styrkes, og det skal være muligt for vandværkerne at indgå samarbejde omkring indvinding og beskyttelse af grundvandet. Et styrket samarbejde mellem vandværkerne omkring indvinding og distribution skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. Inden for rammerne af et styrket samarbejde vil byrådet arbejde for, at der oprettes en vandfond, så omkostningerne ved at beskytte kommunens grundvandsressourcer bæres af flest mulige af kommunens vandforbrugere. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til almen vandforsyning vil kommunen fortsat give påbud om, at eksisterende brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. I OSD-områder vil byrådet være særligt opmærksomme på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier, samt i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes efter gældende retningslinier. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene som ikke almene anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Rentvandspumperne på Vojens Vandværk kan levere op til 360 m³ drikkevand i timen. 13
Kommunens Vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang opretholde den eksisterende decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. Midler: I samarbejdet mellem kommunens vandværker skal der kunne indgå samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Konsekvenser: Vandforsyningerne skal opbygges med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, således at vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Vandværkerne skal udarbejde beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser og i ledningsnettet, håndtering af driftsstop mv. Afhængig af indvindingsmulighederne kan det på sigt blive nødvendigt at etablere forsyning mellem vandværker eller helt sammenlægge vandforsyninger. Det skal være muligt for interesserede indenfor et vandværks forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk. Kommunen vil arbejde for, at vandværkernes takster beregnes ud fra et ensartet princip. Midler: Kommunen vil i samarbejde med de almene vandværker arbejde på ensartede takstblade. Vandværkerne skal hvert år indsende takstbladet til godkendelse hos kommunen. Vojens Kommune ønsker som udgangspunkt ikke, at der etableres erstatningsboringer. Ud fra en konkret vurdering og individuel vurdering udstedes påbud om, at der ikke må etableres erstatningsboringer uden tilladelse. Hvis der er mulighed for tilslutning til almen vandforsyning, gives der ingen tilladelse til nye enkeltindvindingsanlæg, samt udvidelse og vandbehandling på eksisterende enkeltindvindingsanlæg. Der tillades almindelig udbedring af enkeltindvindingsanlæg indenfor tidsperioden fastsat i påbud, der omhandler forbedring af vandkvalitet. Vojens Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor anvendelsen kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Midler: Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt. Kommunen kan anvende miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer. Kommunen kan indgå aftaler med kommunens grundejerforeninger om udlejning af ukrudtsbrændere. Kommunen kan indføre forbud mod anvendelse af pesticider på kommunale arealer. Kommunen kan ved forhandling af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal jord indføre forbud mod anvendelse af pesticider. Kommunen kan ved udarbejdelse af lokalplaner indarbejde forbud mod anvendelse af pesticider. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, at de bor oven på deres drikkevand. Mængden af miljøfremmede stoffer, der siver ned til grundvandet, mindskes. Konsekvenser: Der vil blive ensartede vilkår for tilslutning til alment vandværk i hele kommunen, men ikke nødvendigvis ens priser, da forholdene er forskellige i de enkelte forsyningsområder. 14
Vojens Kommune ønsker, at erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet, kan forsynes med vand af ringere kvalitet via egen indvinding eller forsyning af procesvand fra alment vandværk. Midler: Tilladelse til etablering af forsyning af erhvervsvirksomheder med vand, som ikke er af drikkevandkvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en individuel tilladelse og konkret vurdering. Ved vurdering af tilladelse til sådan vandforsyning ønsker byrådet, at der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. Drikkevand skal kunne drikkes lige fra hanen. Vojens Kommune ønsker opmærksomhed omkring vandforbruget i Vojens Kommune. Midler: Forbrugerne skal opfordres til at spare på vandet. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende lækageopsporing og udbedring af lækager holde lækagetabet under 10 % af den udpumpede mængde. De fleste vandværker i Vojens Kommune har godt styr på lækagetabet fra utætte ledninger. Konsekvenser: Borgerne skal oplyses om vigtigheden i at værne om grundvandsressourcen. Det bemærkes, at kommunen ikke vil arbejde aktivt for etablering af regnvandsanlæg* grundet fare for tilbagestrømning i vandforsyningsnettet. 15
5 Forsyningsplan Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. Vandforsyningsplanen er udarbejdet sideløbende med amtets aktiviteter om kortlægning og indsatsplanlægning i dele af kommunen og samtidig med, at flere vandværker undersøger mulighederne for etablering af nye kildepladser. Planen er lagt fleksibelt op med udgangspunkt i en basisplan, som suppleres med alternativer afhængig af den konkrete situation. Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker skal have mulighed for at fortsætte som selvstændige vandforsyninger, blandt andet for at sikre en decentral indvinding i kommunen. Herved opnås den bedste udnyttelse af grundvandsressourcen. Samtidig sikres et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser og øget bevidsthed om, at vi bor ovenpå vores drikkevand. Ressourcegrundlaget for nogle vandværker kan imidlertid vise sig så problematisk, at visse værker må opgive egen indvinding og søge sammen med andre vandværker om etablering af fælles indvinding eller egentlig drikkevandsforsyning. Tilsvarende kan de administrative og driftsmæssige opgaver for nogle vandværker blive så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. Vandforsyningsplanen åbner op for, at flere vandværker i fællesskab kan etablere og drive indvindings- og forsyningsanlæg, at vandværkerne kan gå sammen om administrative opgaver eller helt sammenlægges. Vojens Kommune har ikke noget ønske om at fremme nedlæggelse af almene vandværker, men ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne. Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om værkerne sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. Det er en klar forudsætning for basisplanens gennemførlighed, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. Forsyningsområderne udvides som vist på kortbilaget. Inden for forsyningsområderne har vandværkerne pligt og ret til forsyning af ejendomme, som har behov for etablering af vandforsyning. Tilslutning sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativ. Vojens Kommune vil arbejde for, at udbygningen af ledningsnettet sker i henhold til den i vandforsyningsplanen skitserede udbygningstakt jf. kortbilaget. De i vandforsyningsplanen anførte udvidelser af forsyningsområderne er primært begrundet i følgende betragtninger: Områder, hvor der ud fra den eksisterende viden om vandkvaliteten i private brønde og boringer, er betydelige vandkvalitetsproblemer, skal sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk. Områder, hvor det ud fra en geologisk betragtning skønnes vanskeligt at etablere nye enkeltindvindingsanlæg, sikres mulighed for almen vandforsyning. Områder, hvor fortsat etablering og vedligeholdelse af enkeltindvindingsanlæg er omkostningskrævende sammenlignet med 16
forsyning fra alment vandværk, sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk. Ejendomme, som kommer til at ligge tæt ved kommende forbindelsesledninger mellem almene vandværker, sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk. Privat Vandforsyning Den private vandforsyning er naturligt grupperet i 4 områder (nord, vest, øst og syd). Nord: Mølby Vandværk Jegerup Vandværk Maugstrup Vandværk Sommersted Øst Vandværk Sommersted Vest Vandværk Øst: Hammelev Vandværk Styding Vandværk Kommunale Vandforsyning Vojens Vandværk Basisplan Vojens Vandværk indvinder fra boringer, der er beliggende i et parcelhusområde. Én af boringerne er ramt af forurening med BAM. Den nuværende indvinding er usikker på længere sigt, og der skal derfor lokaliseres og etableres en ny kildeplads. Vojens Vandværk har igangsat disse undersøgelser. Forsyningsområdet udvides. Udvidelsen sker primært i vestlig og nordvestlig retning, hvor et stort antal enkeltindvindere har dårlig vandkvalitet. Forsyningsområdet udvides desuden i sydlig retning mod Skrydstrup Mark og i østlig retning mod Vojens Lund. Herudover tilpasses forsyningsområdet de faktiske forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledninger mellem Vojens Vandværk og Nustrup Vandværk og eventuelt mellem Vojens Vandværk og Jegerup og Skrydstrup vandværker. Vest: Gabøl Vandværk Lille Nustrup Vandværk Skrydstrup Vandværk Nustrup Vandværk (se note) Note: Nustrup og Lille Nustrup vandværker er pr. 1. januar 2004 lagt sammen til et vandværk. I vandforsyningsplanen er de to vandværker omtalt som selvstændige enheder. Sammenlægningen er sket i overensstemmelse med vandforsyningsplanens anbefalinger. Syd: Over Jerstal Vandværk Vedsted Vandværk Skovby Vandværk Vojens Kommune vil arbejde for øget samarbejde mellem vandværkerne specielt indenfor disse geografisk betingede grupperinger. 17
Private vandværker - Nord Mølby Vandværk Forsyningsområdet udvides i sydling retning. Der etableres forbindelsesledning til Jegerup Vandværk og Mølby Vandværk. Alternativ 1 Vandforsyningsplanen åbner op for, at Sommersted Øst Vandværk og Sommersted Vest vandværker kan sammenlægges, og forsyningen kan ske fra ét eller flere anlæg. Sommersted Øst Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Sommersted Øst, Sommersted Vest, Maugstrup og Jegerup vandværker. Forsyningsområdet udvides. Udvidelsen sker primært i retning mod Rødding Kommune. Herudover tilpasses forsyningsområdet de faktiske forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledning til Sommersted Vest Vandværk. Alternativ 1 Såfremt vandkvaliteten forringes som følge af f.eks. MTBE* forurening, søges der etableret ny kildeplads i tilknytning til vandværket eller forsyning fra Sommersted Vest Vandværk. Sommersted Vest Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Sommersted Vest, Mølby, Jegerup og Maugstrup vandværker. Der etableres en ny indvinding i tilknytning til Sommersted Øst Vandværk (pågår medio 2003). Den eksisterende indvinding ved Sommersted Øst Vandværk er ramt af BAM* forurening. Forsyningsområdet udvides, men der er primært tale om en tilpasning til de faktiske forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledning til Maugstrup Vandværk. Alternativ 1 Vandforsyningsplanen åbner op for, at Sommersted Øst Vandværk og Sommersted Vest vandværk kan sammenlægges, og forsyningen ske fra ét eller flere anlæg. Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Sommersted Øst, Maugstrup og Jegerup og Mølby vandværker. 18
Jegerup Vandværk Private vandværker - Vest Skrydstrup Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Sommersted Øst, Sommersted Vest, Maugstrup og Mølby vandværker. Forsyningsområdet udvides således der opnås fælles forsyningsgrænser med nabovandværker. Udvidelsen medfører ikke umiddelbart nye forsyningsforpligtigelser. Der etableres forbindelsesledning til Sommersted Vest Vandværk eller alternativt Vojens Vandværk. Maugstrup Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Gabøl, Nustrup og Lille Nustrup vandværker. Forsyningsområdet udvides til også at omfatter Uldal. Der eventuelt etableres forbindelsesledning til Vojens Vandværk, hvis der opstår behov for øget forsyningssikkerhed. Lille Nustrup Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Jegerup, Sommersted Øst, Sommersted Vest og Mølby vandværker. Forsyningsområdet udvides. Udvidelsen sker primært i vestlig retning. Herudover tilpasses forsyningsområdet de faktiske forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledning til Sommersted Øst Vandværk. Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Nustrup, Gabøl og Skrydstrup vandværker. Forsyningsområdet udvides i vestlig retning mod Nustrup Hede, hvor der er aktuelle vandkvalitetsproblemer for enkeltindvindere. Vandforsyningsplanen åbner op for, at Lille Nustrup Vandværk kan forsynes fra Nustrup Vandværk eller forsyningsområdet 19
helt sammenlægges med Nustrup Vandværk. Nustrup Vandværk Forsyningsområdet udvides i nordlig og sydlig retning. Herudover tilpasses forsyningsområdet de faktiske forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledning til Nustrup Vandværk. Alternativ 1 Såfremt der ikke kan findes grundvand af tilfredsstillende karakter, eller vandværket ikke ønsker at fortsætte som vandværk, åbner vandforsyningsplanen op for, at vandværket kan forsynes fra Nustrup Vandværk. Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Lille Nustrup, Gabøl og Skrydstrup vandværker. Forsyningsområdet udvides. Udvidelsen sker primært i retning mod Skrydstrup, hvor en række ejendomme med egen vandforsyning har vandkvalitetsproblemer. Der etableres forbindelsesledning til Vojens Vandværk. Private vandværker - Syd Vedsted Vandværk Gabøl Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Skrydstrup, Nustrup og Lille Nustrup vandværker. Det kan blive nødvendig at etablere en ny indvindingsboring i tilknytning til Gabøl Vandværk. Den eksisterende indvinding er ramt af BAM* forurening. Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Over Jerstal og Skovby vandværker. Forsyningsområdet udvides. Der er dog overvejende tale om en tilpasning til de faktiske forsyningsforhold. Der etableres en ny kildeplads i tilknytning til Vedsted Vandværk eventuelt i samarbejde med Over Jerstal Vandværk. Den eksisterende indvinding er ramt af BAM* forurening. Der etableres forbindelsesledning til Over Jerstal Vandværk og Skovby Vandværk. Alternativ 1 Vandforsyningsplanen åbner op for, at Vedsted Vandværk kan forsynes fra Over Jerstal Vandværk eller forsyningsområdet helt sammenlægges med Over Jerstal Vandværk. 20
Over Jerstal Vandværk Alternativ 1 Vandforsyningsplanen åbner op for, at Skovby Vandværk kan forsynes fra Over Jerstal Vandværk, og at forsyningsområdet helt sammenlægges med Over Jerstal Vandværk. Private vandværker - Øst Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Vedsted og Skovby vandværker. Det kan blive nødvendigt at etablere en ny indvinding i tilknytning til Over Jerstal Vandværk eventuelt i samarbejde med Vedsted Vandværk. Den eksisterende indvinding ved Over Jerstal er ramt af BAM* forurening. Forsyningsområdet udvides. Der er dog overvejende tale om en tilpasning til de faktiske forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledning til Vedsted Vandværk. Skovby Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Over Jerstal og Vedsted vandværker. Forsyningsområdet udvides lidt i vestlig retning. Der etableres forbindelsesledning til Vedsted Vandværk. Hammelev Vandværk Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Styding Vandværk. Der etableres forbindelsesledning til Styding Vandværk Afhængig af vandforbrugets udvikling i Hammelev Vandværks forsyningsområde kan det blive nødvendig med en udvidelse af rentvandsbeholderen. Forsyningsområdet udvides i nordlig og østlig retning. Herudover sker der tilpasning af forsyningsområdet til de eksisterende forsyningsforhold. Afhængig af vandforbrugets udvikling i Hammelev Vandværks forsyningsområde og herunder erhvervsområdet ved motorvejen kan det på længere sigt blive aktuelt med en forbindelsesledning mellem Haderslev Vandværk og Hammelev Vandværk. Alternativ 1 Såfremt der opstår vandkvalitetsmæssige problemer, åbner vandforsyningsplanen op for, at vandværket kan etablere en ny kildeplads. Der blev i 1999 konstateret indhold af mechlorprop* i én af boringerne. Fundet er ikke siden verificeret. 21
Styding Vandværk Udenfor forsyningsområderne for de almene vandforsyninger kan der uden tilladelse etableres vandbehandlingsanlæg til nedbringelse af jern- og manganindholdet i drikkevand. Mere avancerede behandlingsmetoder (reduktion af nitrat og pesticider) kræver en tilladelse fra kommunen. Basisplan Vandværket opfordres til øget samarbejde med Hammelev Vandværk. Forsyningsområdet udvides i nordlig retning. Der er tale om en tilpasning til eksisterende forsyningsforhold. Der etableres forbindelsesledning til Hammelev Vandværk. Uden for forsyningsområderne En tredjedel af kommunen vil fortsat være udlagt som områder, hvor ejendommene forsynes med vand fra egen brønd eller boring. Der er generelt tale om områder, som bebyggelsesmæssigt er domineret af spredte ejendomme. Det forventes, at det fortsat vil være muligt at indvinde grundvand af god kvalitet. Vandforsyningsplanen åbner op for en lokal drikkevandsforsyning, som kan bestå af forskellige alternativer som: Individuel indvinding som i dag, men med sikre placeringer og udformninger af anlæg Flere mindre indvindingsfællesskaber Vandforsyningsplanen åbner endvidere op for, at der kan tillades etablering af forsyning fra et alment vandværk, hvis dette ud fra en samlet betragtning vurderes hensigtsmæssigt. Vandværkerne har dog hverken forsyningsret eller -pligt i forhold til ejendomme, som ligger udenfor de i vandforsyningsplanen fastlagte forsyningsområder. 22
6 Investerings- og tidsfølgeplan Investerings- og tidsfølgeplanen viser i skemaform de fremtidige aktiviteter med forventet tidspunkt og omkostning for at udføre de pågældende aktiviteter. Planen indeholder ikke udgifter til drift og almindelig vedligeholdelse af tekniske anlæg, bygninger og ledninger, samt byggemodning og tilslutning af nye forbrugere. Investerings- og tidsfølgeplanen er udarbejdet under forudsætning af, at den i vandforsyningsplanen skitserede udvikling i vandforbruget opnås, og at basisplanen for kommunens fremtidige forsyningsstruktur gennemføres og fastholdes i planperioden. Omkostninger i forbindelse med de anførte alternativer til basisplanen er ikke opgjort. Priser er 2003 niveau og uden moms. Alle priser er overslagspriser, der primært angiver størrelsesorden på kommende investeringer. En nærmere præcisering af investeringsbehovet kræver en mere detaljeret belysning af de enkelte projekter. Supplerende grundvandsundersøgelser Kortlægningen af grundvandsmagasinerne gennemføres og finansieres af amtet. I en række tilfælde kan det blive aktuelt for vandværkerne at iværksætte egne undersøgelser for detailplacering af nye indvindingsboringer mv. Omkostningerne hertil indgår i omkostningerne til etablering af nye boringer/kildepladser. Indsatsplanlægning Der forventes i forbindelse med amtets indsatsplan for Vojens Kommune planlagt en indsats for at sikre grundvandet mod forurening. Som udgangspunkt har amtet ansvaret for indsatsplanlægningen, der finansieres via et årligt gebyr fra vandindvindere. Omkostningerne til indsatsplanlægning er derfor ikke medtaget i investeringsoversigten. Grundvandsbeskyttelse Selve indsatsen kan efterfølgende gennemføres og finansieres af vandværkerne. Vandværkerne kan gå sammen om opgaven eventuelt ved at etablere en fond til beskyttelse af grundvandet. Investerings- og tidsfølgeplanen medtager omkostninger til grundvandsbeskyttelse ved alle almene vandværker, idet vandets beskyttelse er en fælles opgave for kommunens vandforbrugere. Samtidig ligger indvindingsoplandene for vandværkerne helt overvejende indenfor områder, som af amtet er udpeget som indsatsområde. Omkostninger til grundvandsbeskyttelse er medtaget fra 2006 for alle vandværker. Omkostningerne er skønnet af Vojens Kommune til 0,3 kr. pr. m³ årlig indvinding. En mere nøjagtig udregning af de faktiske omkostninger kræver nærmere kendskab til hvilken indsats, der faktisk gennemføres af vandværkerne Ledningsanlæg I oversigten er medtaget omkostninger til etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne, i det omfang det er anført i vandforsyningsplanen. Der er medtaget omkostninger til etablering af supplerende forsyningsledninger indenfor forsyningsområderne og forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Der er for de fleste vandværker kun i begrænset omfang brug for etablering af nye ledningsstrækninger, og hvor det er tilfældet, skal ledningsanlægget overvejende finansieres via nye tilslutningsbidrag. 23