STENLØSE KOMMUNE. TEKNISK AFDELING Byvej STENLØSE Tlf.:

Transkript

1 STENLØSE KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN 99 TEKNISK AFDELING Byvej STENLØSE Tlf.:

2 INDHOLDSBETEGNELSE 1. INDLEDNING 2. RESUME 3. LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET 3.1. Lovgrundlaget 3.2. Planlægningsgrundlaget a. Ressourceplanlægning b. Strukturplanlægning 4. EKSISTERENDE VANDFORSYNINGSFORHOLD 4.1. Drikkevandsressourcen i Stenløse Kommune 4.2. Vandkvaliteten 4.3. Grundvandets sårbarhed og forureningstrusler 5. VANDFORSYNINGSTRUKTUR 6. MÅL OG MIDLER FOR VANDFORSYNINGEN 7. FREMTIDIG VANDFORSYNINGSTRUKTUR 7.1. Opdeling til forsyningsoplande 7.2. Fremtidig takst- og afgiftspolitik 7.3. Vandforsyning i det åbne land 7.4. Ikke-almene vandforsyningsanlæg og enkeltvandforsyningerne Forsyningssikkerhed 7.6. Grundvandsbeskyttelse 8. GODKENDELSESBLAD APPENDIX BETEGNELSE: A. REGISTRERING AF ALMENE VANDVÆRKER I STENLØSE MAJ 1998 B. IKKE ALMENE VANDFORSYNINGSANLÆG C. VANDFORSYNING I DET ÅBNE LAND

3 1. INDLEDNING Denne vandforsyningsplan er en omfattende revision af Stenløse kommunes vandforsyningsplan dateret 1984 og revideret i Anledningen til revisionen er dels, at målsætningerne i den ovennævnte plan vurderes til at være gennemført, dels, at lovgivningen og forudsætningerne til vandforsyningen har gennemgået væsentlige ændringer gennem 1990 erne. Vandforsyningsloven foreskriver et planindhold med følgende punkter: 1.1 Behov for vand I Appendix A (Registrering af almene vandværker i Stenløse kommune) er samtlige almene vandværkers nuværende forsyningsområder og vandforbrug sammenlignet med vandværkers kapacitet. Den ledige kapacitet er vurderet i forhold til befolkningsprognosen samt potentielle tilslutninger i det åbne land. Vandforsyningsplanen inddeler kommunen i forsyningsoplande til de eksisterende vandværker under hensyntagen til deres kapacitet. Således er det sikret, at den nuværende forsyningsstruktur kan forsyne samtlige ejendomme i Stenløse uden væsentlige udvidelser i vandværkernes indvindingsanlæg. 1.2 Registering af eksisterende anlæg. Fremgår af Appendix A og B 1.3 Områder med almen vandforsyning. Fremgår af Appendix A og afsnit 5, Vandforsyningsstruktur. 1.4 Fremtidige anlæg. I afsnit 9 beskrives den fremtidige vandforsyningsstruktur. Det fremgår, at der ikke planlægges med nedlæggelse eller sammenslutning af de nuværende, almene vandværker. Der åbnes for en mulighed for oprettelse af nye almene, private vandforsynings-selskaber såfremt det findes infrastrukturelt praktisk i forbindelse med vandforsynings-projekter i det åbne land.

4 Det anslås, at vandkvaliteten i en del af enkeltvandforsyningerne i Stenløse bliver i planperioden forringet i den grad, at man må lukke dem. Dette gælder især brønde og mindre dybe vandboringer, som indhenter vandet fra sekundære grundvandsreserver. Der vil også forekomme nedlæggelser af enkeltvandforsyninger, fordi udgifterne til vedligehold bliver for store i forhold til omkostningerne ved tilslutning af vandværksvand. Denne revision af vandforsyningsplanen danner grundlag for projekter i det åbne land, som har formål at finde alternativer til de ejendomme, som er ramt af forurening. 1.5 Forsyningsområder. Nuværende forsyningsområder fremgår af Appendix A og afsnit 5. Fremtidige forsyningsområder fremgår af afsnit 7, opdeling til vandforsyningsoplande. 1.6 Vandimport/-eksport. Idet det præciseres, at Københavns Vands vandindvinding i Stenløse ikke er en del af Stenløse kommunes vandforsyningsplan, men en anliggende mellem selskabet og Frederiksborg Amt, som administrerer grundvandsressourcerne. Udover dette er der ikke planlagt yderligere eksport af vandet fra kommunen. Det fremgår af inddeling af vandforsyningsoplande, at nærmere beskrevne yderområder planlægges til at blive forsynet af vandværker i nabokommuner. 1.7 Ledningsnet. De eksisterende hovedledninger fremgår af Appendix A og de planlagte af afsnit Tidsfølgeplan. De kommende aktiviteter i planperioden beskæftiger sig projekter i åbne land samt grundvandsbeskyttelse. Der henvises APPENDIX C, Vandforsyning i det åbne land og handleplaner vedr. grundvandsbeskyttelse. Tidsplanerne vil blive jævnligt revideret.

5 2. RESUME I registreringsrapporten for almene vandværker i Stenløse Kommune (APPENDIX A) er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. I hovedrapportens statusdel er de eksisterende vandforsyningsforhold beskrevet og vurderet på baggrund af registrering i forbindelse med tilsyn af samtlige vandforsyningsanlæg. Desuden er der redegjort for kommunens øvrige vandindvindingsforhold på grundlag af resultater af ressourceundersøgelser udført af Frederiksborg Amt samt nye vurderinger af grundvandskvalitet og forureningstrusler. Hovedrapportens afsnit 3, lov- og planlægningsgrundlaget beskriver lov- og planlægningsgrundlaget og gør status om det hidtidige planlægnings- og miljøarbejde på vandforsyningsområdet.. Afsnit 4, eksisterende vandforsyningsforhold er en redegørelse for eksisterende vandforsyningsforhold udarbejdet på grundlag af Stenløse Kommunes og Frederiksborg amts registreringer og undersøgelser om grundvandets strømning, sårbarhed og forureningstrusler i Stenløse kommune. Samtidig beskrives det igangværende samarbejde mellem kommunen, amtet og de almene vandværker i kommunen. Afsnit 5, vandforsyningsstruktur beskriver den nuværende vandforsyningsstruktur på grundlag af kortlægning og registrering af eksisterende fællesvandværker og enkeltindvindere samt deres aktuelle vandindvinding. Desuden er der en vurdering af kapacitet og stand af de eksisterende fællesvandværker og deres hovedledningsnet. Samtidig beskrives de specifikke forureningstrusler og sikkerhedsforhold for de enkelte vandværker.

6 Afsnit 6, mål og midler for vandforsyningsstrukturen beskriver målsætninger og midler for vandforsyningen. Stenløse Kommunes vandforsyningspolitik omfatter følgende hovedmål: 1. Sikring af den nødvendige vandforsyning til alle forbrugere i kommunen. 2. Opretholdelse af bæredygtig vandindvinding. 3. Sikring af rent drikkevand af god kvalitet. 4. Opretholdelse af den decentrale, privatejede vandforsyningsstruktur. Afsnit 7, fremtidig forsyningsstruktur, beskriver fremtidige vandforsyning, hvor der er opstillet en handlingsplan for vandindvindingen og forslag til de fremtidige vandforsyningsforhold. I forhold til den forrige vandforsyningsplan ændres følgende: - Hele kommunens areal deles til forsyningsområder til almene vandværker. Undtaget enkelte fjerntliggende ejendomme, hvor det ikke kan betale sig, har samtlige husstande et vandværk, som er udpeget til at levere vand til ejendomme med et ønske om vandværkstilslutning. - Det tillades, at de enkelte vandværker har forskellige takstzoner i det åbne land, hvor tilslutningsomkostningerne fastsættes efter de faktiske udgifter til etableringen. Dog således, at alle betaler samme pris indenfor den samme takstzone. Øvrige udgifter skal være ens for samtlige brugere indenfor de enkelte vandværkers forsyningsområder. - Med vandforsyningsprojekter i det åbne land tages sigte på at kunne levere vand til flest mulige ejendomme med mindst mulige omkostninger. Tilslutningen skal dog være frivillig for de ejendomme, som kan forsyne sig selv med drikkevand af tilstrækkelig kvalitet jf. lovgivningen. Kommunen støtter projekterne med udlæg for de ejendomme, som ikke på etableringstidspunktet ønsker tilslutning. - Alle afgifter betales efter faktisk, målt forbrug. Samtlige ejendomme med ledningsført vand skal have installeret en vandmåler for at måle det afgiftspligtige vand. - Alle vandindvindingsanlæg skal registreres og vurderes i henhold til deres anvendelse. Boringer og brønde på ejendomme, som er tilsluttet alment vandværk, skal lukkes og tilkastes med mindre deres gives indvindingstilladelse til særlige formål. Dybereliggende boringer, som kan være trussel for grundvandet på grund af utætheder mm. skal istandsættes efter til hver tid gældende normer eller tilkastes jf. miljøstyrelsens vejledninger. - Forsyningen sikres i alle tænkelige forhold med vandværkernes beredskabsplaner, som indarbejdes i kommunes generelle beredskabsplan. - Kommunen samarbejder med vandværkerne og amtet om grundvandsbeskyttelse.

7 3. LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET 3.1. Lovgrundlaget Den lovmæssige baggrund for den kommunale vandforsyningsplanlægning udgøres af: VANDFORSYNINGSLOVEN Bekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985: lov om vandforsyning mv. (Lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v. med senere ændringer.) Ændret ved: Lov nr. 355 af 20. maj 1987: Ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (Region- og sektorplanlægning). Lov nr. 192 af 29. marts 1989: Ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet Lov nr. 358 af 6. juni 1991: Om miljøbeskyttelse Lov nr. 388 af 13. maj 1992: Ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Lov nr. 402 af 14. juni 1995: Ændring af vandløbsloven og vandforsyningsloven. Lov nr. 430 af 10. juni 1997: Etablering af direkte kundeforhold mellem forbruger og vandforsyning. Lov nr. 479 af 1.juli 1998: Beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning. Den væsentligste ændring i lovgrundlaget siden den forrige vandforsyningsplan er beskyttelsen af drikkevandvandsressourcer og vandforsyning. Under tidligere lovgivning skulle vandforsyningsplanen alene omfatte vandindvinding og fordeling af vandet til forbrugerne. Nu skal planlægningen også omfatte grundvands- og kildepladsbeskyttelse REGIONPLANLÆGNING Bekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997 af lov om planlægning (Lov nr. 388 af 6. juni 1991 med senere ændringer)

8 BESKYTTELSE AF GRUNDVAND Bekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 og nr. 698 af 22. september 1998 af lov om miljøbeskyttelse (Lov nr. 358 af 6. juni 1991 med senere ændringer) VANDAFGIFT TIL STATEN Bekendtgørelse nr. 675 af 13. juni 1994 af lov om afgift af ledningsført vand (Lov nr. 492 af 30. juni 1993) STØTTEORDNING VEDR. VANDINDVINDING Lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger. (Lov nr. 326 af 14. maj 1997) VANDRESSOURCE OG FORSYNINGSPLANLÆGNING Bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplan-lægning. Cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Cirkulære nr. 191 af 5. december 1983 om ændring af bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning samt om grundvandsbeskyttelse.

9 3.1.7 VANDINDVINDINGSTILLADELSER OG SAMLING AF SPREDT FORSYNING. Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning. Bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand. Cirkulære nr 65 af 28. februar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand mv KOMMUNALT TILSYN MED VANDFORSYNINGSANLÆG OG OM DRIK- KEVANDSKVALITET Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Cirkulære nr. 66 af 28. februar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Cirkulære nr.100 af 26. juli 1984 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsloven opdeler vandplanlægningen i en ressourceplanlægning (vandindvindingsplanlægning), der skal foretages af amtsrådene og godkendes af miljøministeren, og i en strukturplanlægning (vandforsyningsplanlægning), der skal foretages af kommunalbestyrelserne og godkendes af amtsrådet. Det er amtsrådene, der fastsætter retningslinierne for den fremtidige anvendelse af grund- og overfladevandsressourcerne i regionen med en vandindvindingsplan. Den kommunale vandforsyningsplan skal indeholde retningslinier for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning vil bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Udover stillingtagen til den fremtidige struktur af fælles vandforsyningsanlæg, og herunder distributionen af vand gennem ledningsnettene, skal den kommunale vandforsyningsplan tillige tage stilling til enkeltvandindvindingsanlæg inden for kommunens område. Miljøministeriets bekendtgørelser med tilhørende cirkulærer om udførelse af boringer efter grundvand, vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg fastsætter krav til vandkvalitet, hjemler kommunalbestyrelsen myndighed i en række tilsynsopgaver og angiver nærmere regler for dette.

10 3.2 Planlægningsgrundlaget I vandforsyningsloven af 1978 er der udarbejdet regler hvorefter anvendelsen af grundvand og vort ferske overfladevand kan reguleres på grundlag af en samlet planlægning RESSOURCEPLANLÆGNING På grundlag af kortlægningen og under hensyn til den igangværende og forventede erhvervs- og befolkningsudvikling gennemfører amtsrådet en planlægning for fremtidig anvendelse af regionens vandressourcer. I 1992 indgik Frederiksborg, Københavns, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner et samarbejde om kortlægning af vandressourcerne i Sjælland, som udmøntedes i Vandplan Sjælland. Planen indeholder principper om intensiveret grundvandsbeskyttelse inden for samarbejdsområdet, om særlig beskyttelse af vådområder og forholdsregler i forhold til udpegede områder med særlig problematisk grundvandskvalitet. I juni 1996 udgav Frederiksborg Amt Vandområdeplan for Roskilde fjord og opland (Planlægningsdokument nr.4), som dækker bl.a. området i Stenløse Kommune. Planen fastslår, at på grund af en stor befolkningstæthed og Københavns nærhed foregår der en kraftig grundvandsindvinding bl.a. i Stenløse Kommune. Udnyttelsen af grundvandsressourcen nødvendiggør, at anvendelsen sker ud fra en samlet prioritering. Målet er, at befolkningen og erhvervsliv forsynes med brugsvand i tilstrækkelig mængde og tilfredsstillende kvalitet under hensyntagen til blandt andet de naturmæssige interesser. Regionplanen 1997 for Frederiksborg Amt indeholder særlige afsnit om vandindvinding og - forbrug, samt retningslinier for anvendelsen af grundvandsressourcen og om grundvandsbeskyttelse. På baggrund af vandområdeplanernes målsætninger og beskyttelse af vådområder er der i regionplanen udlagt områder med særlig beskyttelse mod vandindvinding, enkelte i Stenløse Kommune. Indenfor disse beskyttelsesområder er der særlige restriktioner ved ansøgning om ny vandindvindingstilladelse eller ved fornyelse eller udvidelse af eksisterende tilladelser for enkeltindvindere. Vedrørende grundvandsbeskyttelse udpeger regionplanen kildepladszoner omkring vandværksboringer og andre områder med særlige drikkevandsinteresser. Kildeplads-zonerne skal optages i kommuneplanerne.

11 Kortudsnit 3.1 viser beskyttelsesområder for drikkevand i Stenløse Kommune. Det bemærkes, at hele kommunens areal er udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser STRUKTURPLANLÆGNING Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Kommuneplan for Stenløse Kommune konstaterer, at vandforsyningen i det åbne land presser sig på, idet analysen af vandkvaliteten i flere enkeltboringer afslører

12 en stærk dalende kvalitet af grundvandet i de øvre lag. Opgaven kan ikke løses af de private vandværker alene og må derfor ske i et samspil mellem kommunen og vandværkerne. Derudover har kommunen besluttet, at alle ejendomme skulle forsynes med vandmålere inden udgangen af Stenløse Kommune igangsatte i efteråret 1995 arbejdet med kommunens første miljøhandlingsplan. De 2 første dele af miljøhandlingsplanen, Bind 1, Statusplan og Bind 2, Oplæg til strategier og indsatsområder blev færdige i efteråret Ved forelæggelsen valgte Teknisk Udvalg og Økonomisk Udvalg, at det første emne, der skulle arbejdes med, skulle være vand. I den næste 2-4 års periode fra skal kommunen koncentrere sig om tiltag, der går ud på at sikre borgerne rent og rigeligt drikkevand samt forhindre/forebygge, at vandet bliver forurenet af nedsivende forurening. I den anledning er der udarbejdet Bind 3: Handlingsplaner indenfor emnet Vand, som omfatter 9 handlingsplaner, hvoraf 2 handlingsplaner er lavet af Agenda 21. Handlingsplanerne indeholder hver en overordnet vision samt en lidt mere jordnært mål men en tilhørende konsekvensvurdering. Heraf kan nævnes bl.a.: - At mindske vandforbruget så kommunen opnår en balance i vandforbrug og vand-tilførsel Det fremgår af efterfølgende rapport og registrering af almene vandværker (indvinding og grundvandsspejl), at der for tiden er balance i grundvandstanden i kommunen.. - At vandværkernes indvindingsoplande beskyttes imod forurening 1998 har Frederiksborg Amt, Stenløse Kommune, de almene vandværker i Stenløse samt Københavns Vand indgået samarbejde om udførelse af handlingsplaner for grund-vandsbeskyttelse. Den første handlingsplan, som gælder Stenliens og Smedebakkens vandværker blev udarbejdet i december I december 1997 er der udarbejdet beredskabsplan for Stenløse Kommune, delplan 4 indeholdende beredskabsplan for vandforsyningen i Stenløse Kommune. I 1998 har Stenløse Kommune og de almene vandværker i Stenløse indgået samarbejde om revidering af beredskabsplanen vedr. vandforsyning og forventes afsluttet Denne vandforsyningsplan er revideret i overensstemmelse af ovennævnte lov- og planlægningsgrundlag.

13 4. EKSISTERENDE VANDFORSYNINGSFORHOLD 4.1. Drikkevandsressourcen i Stenløse Kommune: I kalkunderlaget under Stenløse kommunes jord findes en rigelig mængde vand af god drikkevandskvalitet. Vandet er temmelig hårdt ( dH), idet det indvindes i kalklaget. Det indeholder en del jern og mangan, men det kan fjernes med simpel iltning og sandfiltrering. Ellers er det ikke nødvendigt at foretage anden behandling før vand af bedste kvalitet leveres til forbrugerne. De geologiske forhold i kalkunderlaget medfører, at grundvandet strømmer nordfra, hvor kalken ligger højest til Søndersødalen, som begynder syd for Ganløse og fortsætter syd for kommunegrænsen. Søndersødalen er geoteknikernes betegnelse for en fordybning i kalkunderlaget, som skærer sig tværs over Sjællands undergrund. I nedenstående figur vises den geologiske profil fra Ganløse Mørke i nord til Veksø Mose i syd:

14 På modsatte side ses potentialekortet for grundvandet i Stenløse kommune. Det viser grundvandsspejlet i forhold til havoverfladen. Grundvandsspejlet er mærket af 50 års intensiv vandindvinding og ville stige markant, hvis alt vandindvinding ophørte. Københavns Vand indvinder ca. 3,75 mill. m 3 vand årligt fra sine kildepladser i Stenløse kommune. Til forbrugerne i Stenløse indvindes år-ligt ca m 3. Den disponible vandmængde er dog blevet stabiliseret i løbet af 1990 erne. Det vur-deres, at årsagen er dels en stor nedbørsmængde i perioden og dels vandbesparelselser medført af afgifter og vandværkernes indsats for at bevidstgøre forbrugerne i bære-dygtig vandforbrug. Nedenstående figur viser, at grundvandsspejlet nu ser ud til at være stabiliseret til ca. 0,5m. højere end i 1980`erne da belastningen var hårdest: Fig. 4.1 Grundvandsspejlet i Stenløse : Stenlien Vandværk kontrollerer grundvandspejlet i ro ved at pejle en uudnyttet boring ved Veksø. Tallene udtrykker grundvandsspejlets højde under pejlingsstedet (0 m.) i meter. 0-0,5-1 -1,5-2 Vandstand i ro -2, Tegn. 4.1 Grundvandspotentiale i Stenløse ( Udarbejdet af Rambøll til Frederiksborg Amt) Signaturforklaring: 12 Grunvandspotentiale, kote i meter 26,5 Søvandspejl, kote i meter Vandinvindingsanlæg med angivelse af invinding i 1996 (m 3 ) Afværgeanlæg med angivelse af oppumpning i 1996 ( m 3 ) Pejleboring med angivelse af pejling af høj kvalitet Pejleboring med angivelse af pejling af lavere kvalitet

15

16 Nedenstående figur viser udviklingen i vandforbruget fra Også det synes at være stabiliseret i et niveau, som er ca m 3 under det, da det var højest. Det bemærkes, at 1992 havde en sommer med meget lidt nedbør, så bl.a. markvanding har øget vandforbruget. Fig. 4.2 Vandforbrug i Stenløse Frederiksborg Amts opgørelse af vandforbruget i Stenløse kommune. ( i millioner m 3 ) 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Vandforbrug Der henvises til Grundvandsbeskyttelse i Stenløse Kommune- Status 1997 udarbejdet af Frederiksborg Amt, hvor det vurderes, at den nuværende store vandindvinding kan opretholdes Vandkvaliteten. Generelt er grundvandet i de primære grundvandsmagasiner af god kvalitet i Stenløse kommune, og når det udvindes og distribueres af professionelle vandværker når det for-brugeren velsmagende og godt. Den store udnyttelse præger dog grundvandskvaliten, som karaktiseres som svagt reduceret. Stedvis forekommer også oxideret grundvand med indhold af nitrat. I primæ-re grundvandsmagasiner er konstateret forhøjet indhold af sulfat. Vandanalyser fra Københavns Vand fortæller, at sulfatindholdet i 1995 var 7 gange så højt som i Det høje indhold af sulfat og stedvise indhold af nitrat viser, at grundvandet flere steder er påvirket af overfladeaktivitet. Det har påvirket mest på vandindvindinger på sårbare områder, hvor det beskyttende lerlag ikke er så tykt samt på enkeltvandforsyninger og brønde, som henter vandet fra sekundære grundvandsmagasiner. Tegning 4.2 viser vandindvindingsoplande for de største vandindvindingsanlæg i Sten-løse samt grundvandets sårbarhed i 4 kategorier, bestemt af lertykkelsen og grund-vandsmagasintypen. De røde områder, som ses i den nordøstlige del og sydvest for Ganløse, er de mest sårbare. Vandanalyser taget som led i kommunens tilsyn med enkeltvandforsyningerne bekræfter ofte, at mange af dem har problemer med nitrat og fosfor. Man må regne med, at især de ældre boringer og brønde i fremtiden må lukkes på grund af dårlig vandkvalitet eller dyr vedligeholdelse.

17 4.3. Grundvandets sårbarhed og forureningstrusler. Tegning 4.2 Vandindvindingsoplande og sårbarhed: I et mindre område ved Bjellekær Kildeplads er konstateret forhøjet indhold af nitrat i det primære grundvandsmagasin, og det kan ikke udelukkes, at det også forekommer i de mest sårbare områder, men en egentlig trussel for det primære grundvandsmagasin er nitrat ikke. Det vurderes, at bufferkapaciteten over for nitratbelastningen i de fleste områder er rimelig. Den umiddelbart største forureningstrussel mod grundvandet består af nedsivning af miljøfremmede stoffer såsom pesticider og klorerede opløsningsmidler. I samarbejde med Frederiksborg amt har Stenløse kommune kortlagt i alt 85 potentielle forurenere af grundvandet i Stenløse kommune. Tegning 4.3 viser placeringen af de registrerede, potentielle forureningskilder. Der henvises til Grundvandsbeskyttelse i Stenløse Kommune -Status 1997, afsnit 5: Kortlægning af forureningskilder.

18 PUNKTKILDER Ikke uventet er de mest udsatte områder ved bymæssig bebyggelse, især industriområder i det nordlige Stenløse og syd for Ganløse. Af historiske grunde er der også sammenfald med vandværkernes og kildepladsernes placering. Gamle affaldsdepoter og fyldpladser udgør et konstateret problem, men det formodes, at der findes flere ikke registrerede affaldsdepoter, som ikke er alment kendte. Der er konstateret jordforurening på enkelte nuværende og især tidligere benzinsalgs-steder, men der er ikke konstateret effekt i selve grundvandskvaliteten endnu, idet benzin og olie nedbrydes i naturen, før de når de nederste jordlag. Tungmetallerne derfra har heller ikke vist sig i grundvandsanalyserne. I landområderne, hvor vandet ofte indvindes i de sekundære grundvandsmagasiner, er konstateret forurening af punktkilder. For eksempel I/S Vestforbrændings aflægningsplads i Ganløse Mørke, hvor der er etableret afværgeboringer og grundvandskvaliteten må nøje overvåges.

19 Opbevaring af gylle og fast gødning og nedsivning af spildevand kan udgøre en trussel mod de mindre vandforsyninger, som igen, hvis vandboringen er ude af brug og utæt, kan føre forureningen ned i grundvandsmagasinet FLADEKILDER Anvendelse af pesticider udgør den største grundvandstrussel i både land og by. Siden har Stenløse kommune undladt at anvende pesticider på de offentlige arealer, men der bliver formentlig stadig anvendt miljøfarlige kemikalier til ukrudtbekæmpelse i de private haver og i landbrug. Problemet med mange pesticider er, at de enten ikke nedbrydes i naturen, eller deres nedbrydningsstoffer kan skade grundvandet. Der er ikke konstateret bekræftede tilfælde af pesticider i grundvandet i forbindelse med den boringskontrol, som vandværkerne i Stenløse systematisk udfører, men det skal samtidig bemærkes, at pesticider anvendt i 1980 erne måske ikke er nået ned i grundvandet endnu, da nedsivningstiden normalt er ca år. Overskud at nitrat og fosfor, som stammer fra gødning af marker, golfbaner og skove, samt udbringning af slam, er primært et problem for de mindre vandforsyninger, men det er til gengæld blevet konstateret i et stort omfang. Et af de mest truede vandværker er Smedebakkens vandværk på grund af sin kilde-pladszone placeret under et industrikvarter med flere affaldsdepoter og industri, som kan tænkes at påføre grundvandet miljøfremmede stoffer. Der er dog ikke dags dato fundet noget alarmerende i vandværkets analyser af råvand LINIEKILDER Stenløse kommune gennemskæres af amtslige og statslige regionalveje samt S-togsba-nen. Ukrudtsbekæmpelse med pesticider foregår stadig, og glatførebekæmpelsen kan også i uheldigste fald medføre skade. Desuden er der fundet spor af MTBE, som er et tilsætningstof til blyfri benzin, i en af boringerne langs Frederiksundsvejen. Den fundne mængde i sig selv er uden kvalitets-mæssig betydning for drikkevandet, men ekspertene er overraskede, at det overhovedet kunne spores. Kloaknettet i Stenløse Kommune er mange steder mere end 35 år gammelt og i de gamle bydele mere end 60 år. Stenløse Kommune er igang løbende at renovere hoved-kloakledninger, men der er også tilsvarende del af private stikledninger, hvis tilstand ikke er kendt. Således er også kloaksystemet en kilde til nitratforurering, men endnu større risiko er der ved, at indtrængen af kloakvand i drikkevandsystemet kan medføre forurening med virus og bakterier. Konsikvenserne af sådan forurening kan nemt blive uoverskuelig.

20 5. VANDFORSYNINGSSTRUKTUR Tegn.: 5.1. Vandforsyningstruktur i Stenløse Kommune

21 Ca. 98 % af Stenløse kommunes vandforbrug distribueres af 7 private, almene vandforsyningsselskaber. Vandindvindingen foretages enten af vandværkerne selv med egne boringer eller produceres af fællesejede vandværker, som også har deres egne boringer. På nogle områder leveres vandet af vandværker beliggende i andre kommuner. Resterende ca. 2 % indvindes af ikke-almene vandværker, som forsyner mellem 8 og 1 ejendom hver. Det største vandforbrug indenfor denne kategori er gartnerierne og land-brug, som skønnes at bruge 2/3 af ialt ca m 3 til markvanding og gartneriaf-grøder I det følgende gennemgåes de almene vandværker. Oplysninger om de tekniske data fremgår af APPENDIX A (Registrering af almene vandværker i Stenløse) 5.1 STENLØSE VANDVÆRK Adresse: Byvej Stenløse Tlf.: (mobiltlf.: ) Fax: stenlosevandverk@get2net.dk Stenløse vandværk er det største forsyningsselskab i kommunen og forsynede i 1997 ca ejendomme ( personer) med ca m 3 drikkevand årligt. Forsy-ningsområderne er Stenløse by og Søsum. Se i øvrigt kort over forsyningsområderne i Appendix A. Stenløse vandværk har ikke sine egne indvindingsanlæg, men får vandet leveret fra Stenlien Vandværk A.M.B.A., som Stenløse vandværk ejer sammen med Veksø vand-værk. Stenlien Vandværk A.M.B.A. har to uafhængige vandværker, Smedebakkens vandværk og Stenlien vandværk. Forsyningsnettet ser ud til at være i tilfredstillende stand idet ledningstabet i 1997 blev opgjort til 8,6 %. Forsyningssikkerheden er god, idet vandet leveres af 2 uafhængige vandværker med to forskellige elforsyningsområder og to forskellige kildepladser. 5.2VEKSØ VANDVÆRK Formand og syn: H.P.Prior Dyrlægevej Veksø Telefon Veksø vandværk forsyner ca. 750 ejendomme i Veksø og opland med ca m 3 drikkevand årligt.

22 Veksø vandværk har tidligere haft sit eget vandindvindingsanlæg, men det er nu nedlagt og vandet leveres fra Stenlien vandværk, som selskabet ejer sammen med Stenløse vandværk. Boringen ved Vandtårnet i Veksø anvendes dog til pejleboring for at kontrollere grundvandsstanden i ro. Forsyningsnettet ser ud til at være i god tilstand idet ledningstabet i 1997 blev opgjort kun til 5,02 % Forsyningssikkerheden er også god, idet forsyningsnettet kan i nødstilfælde kobles til Stenløse vandværks ledningsnet. 5.3 STENLIEN VANDVÆRK A.M.BA Formand: John Frandsen Vipstjertvej Stenløse Tlf.: Stenlien Vandværk A.M.B.A er et produktionsselskab og ejes af Stenløse vandværk og Veksø vandværk i fællesskab og forsyner derfor begge vandforsyningselskaber. Arbejdsgruppen, som planlægger grundvandsbeskyttelse i samarbejde Frederiksborg Amt og Københavns Vand har udvalgt Stenlien vandværk som pilotprojekt og har udarbejdet handleplan for 1999, udgivet i december Produktionsselskabet har 2 vandindvindings- og behandlingsanlæg og ialt 5 boringer SMEDEBAKKEN VANDVÆRK Smedebakken vandværk har 3 aktive boringer med vand af god kvalitet. Den årlige indvinding udgør ialt ca m 3. Boringerne er udført forholdvis 1961, 1967 og Typisk for boringer af forholdsvis ældre dato er boringerne placeret i bymæssig område med et industriområde i kilde-pladszonen. Dette giver en vis usikkerhed om forureningstrusler (se iøvrigt pkt. 4.4), hvoraf en del skyldes, at man gennem 1980`erne har anvendt pesticider til ukrudtsbekæmpelse på så-vel offentlige arealer og private haver. Et enkelt spor af BAM er fundet i en af boringerne, men man har ikke kunnet bekræfte fundet med senere undersøgelser. Alle øvrige vandanalyser påviser vand af god kvalitet og boringerne bliver jævnligt kontrolleret. Behandlingsanlægget er opført 1962 og udvidet i Trods sin alder fremtræder vandværket velvedligeholdt og i god stand.

23 STENLIEN VANDVÆRK Stenlien vandværk har 2 aktive boringer med vand af god kvalitet. Den årlige indvinding udgør ialt ca m 3. Både boringerne og vandbehandlingsanlægget er af nyere dato (1990) og i god stand. På grund af sin placering udenfor bymæssig område med et indvindingsopland uden umiddelbare forureningstrusler og muligheder for udvidelse, er Stenlien Vandværk det vigtigste af vandværkerne i Stenløse. I nødstilfælde har vandværket kapacitet nok at forsyne hele kommunen og har indret-ninger til at kunne modstå både jord-og luftbåren forurening. Vandværket har dog ikke ledningsforbindelser med andre vandværkers forsyningsområ-der end Smedebakkens BURESØ VANDVÆRK Formand og Synsmand: Vagn Sørensen Lindevej 15 Buresø 3550 Slangerup Telefon: vagn@buco.dk Buresø Vandværk har 2 aktive boringer og leverer vand af god kvalitet. Der er heller ikke direkte grundvandstruende aktiviteter på vandværkets kildeplads-zoner. Den nyeste boring, opført i 1974, har en god beskyttet placering i skoven ved Ganløse Eged. Der årlige indvinding udgør ca m 3. Vandværket er opført 1962 og noget af ledningsnettet og vandbehandlingsanlægget er af ældre dato. Ledningstabet i 1997 var 18 %, hvilket er ikke acceptabelt blev ledningsnettet undersøgt for lækager mens der samtidig blev foretaget ledningsrenove-ring og gamle ledninger bliver sløjfet. Inden årets udgang forventes, at vandværket har ledningstabet under kontrol. Ellers fremstår anlægget velvedligeholdt og kan med almindelig vedligeholdelse fortsat forsyne sit område med nuværende anlæg. Vandkvaliteten er af høj standard, hvilket skyldes den gode råvandskvalitet i en godt beskyttet boring. Der er etableret sikkerhedsforbindelse til Slagslunde vandværk, som også anvendes i forbindelse med driftstop på grund af reparationsarbejder mm. Forsyningstrukturen for Buresø vandværk er vanskeligt definerbart, idet området er blandet helårsboliger og fritidshuse. Mange af fritidshusene har vandforbrug svarende til helårsboliger.

24 5.5. SLAGSLUNDE VANDVÆRK Formand og Værktilsyn: Steen Hertel Slagslunde Bygade 4 Slagslunde 3660 Stenløse Tlf Slagslunde Vandværk har 2 aktive boringer, den ene placeret ved boldbanen i Slags-lunde bymidte og en på vandværksgrunden. 2 registerede affaldsdepoter ligger tæt på boringernes kildepladser. Begge to er tidligere benzinssalgsteder og indstillet til Olie-branchens Miljøpulje. Vandkvaliteten er god, ligesom råvandkvaliteten. For nyligt er luftindtag til vandværket udstyret med filter og således er vandværket forberedt til luftbåren forurening. Der indvindes årligt ca m 3 vand, som fordeles til tilsluttede husstande i Slags-lunde by og sydlige Buresø. Slagslunde har ca indbyggere. Vandværksbygningen er fra 1958, nyrenoveret i 1992 og fremstår velvedligeholdt og kræver kun almindelig vedligeholdelse i de kommende år. Det har også en rigelig kapacitet for at kunne forsyne sit forsyningsområde i fremtiden. Der er etableret en forbindelse til Buresø vandværk, som tjener som sikkerhedsforbindelse i tilfælde af reparationer og lgn. 5.6 GANLØSE NORDRE VANDVÆRK (A.M.B.A.) Postboks 436 Ganløse 3660 Stenløse Telefon: Ganløse Nordre Vandværk har 2 aktive boringer i Ganløse by, hvorfra leveres årligt ca m 3 vand af god kvalitet til 713 ejendomme tilsluttet til vandværket i den nord-lige del af Ganløse. Boringerne, som begge er placeret i et bymæssigt område har en alder forholdsvis på 60 og 40 år. Selve vandværksbygningen er også over 60 år gammelt. Man har derfor også overvejet muligheden til at opføre et nyt vandværk og etablering af en boring udenfor bymæssig område, men forløbig har man udskudt planerne til efter år Egentlige, direkte forureningstrusler findes dog ikke på vandværkets kildepladszone, fordi industriområderne i Ganløse ligger sydvest og syd for kildepladsen. Længere op mod nord i vandindvindingsområdet findes et enkelt registreret affaldsdepot indeholdende byggeaffald.

25 Generelt gælder det i hele Ganløse, at man har anvendt ukrudtsmidlet Round-up i 80 erne og den første halvdel af 90 erne på de kommunale arealer og tilsvarende pesticider er også anvendt i de private haver og gartnerier omkring byen. Vandanalyserne har dog endnu ikke påvist pesticider i grundvandet. Til efteråret 1998 vil vandværket deltage i planlægningen af grundvandsbeskyttelse sammen amtet, kommunen, Københavns Vand og nabovandværket Ganløse Søndre vandværk. Forsyningssikkerheden i forhold til ovenstående er, at længerevarende eller permanent lukning af vandværkets boringer ikke kan erstattes med vand fra Ganløse Søndre Vandværk, som vandværket har en sikkerhedsforbindelse med. Foruden trykforskellen mellem de 2 forsyningsområder hindrer filterkapaciteten i Ganløse Søndre Vandværk, at trykket kan øges uden at det går ud over vandkvaliteten. Som den eneste af vandværkerne i Stenløse, anvender Ganløse Nordre vandværk magnetisk vandbehandling til at fjerne vandets hårdhed. I forsøgsperioden fra 1992 til 1998 har man foretaget en række undersøgelser om behandlingens påvirkning i rørsystemet, specielt om manglende kalklag på vandrørenes inderside resulterer i større udfældning af metaller i drikkevandet. Med undersøgelserne har man ikke kunnet påvise nogen skadelige effekter, så Frederiksborg Amt i 1998 har givet vandværket permanent tilladelse til magnetisk vandbehandling. Kapacitetsmæssigt har vandværket ikke behov for udvidelse til kunne forsyne sit forsyningsområde i planperioden GANLØSE SØNDRE VANDVÆRK Ganløseparken 70 Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: Ganløse Søndre vandværk har 2 aktive boringer i den sydlige del af Ganløse by, hvorfra vandværket forsyner ca. 450 ejendomme i den sydlige del af Ganløse. De fleste eenfamiliehuse, med også etageboliger, landbrugsejendomme og institutioner. Den største enkeltforbruger er svømmehallen i Ganløse. Årsforbruget i 1997 var ca m 3 Der findes ingen direkte, konstaterede trusler på selve vandværkets kildeplads, men på et område syd for den er registeret aktivitet, som kan være grundvandstruende. Sammen med KVS samarbejder Ganløse Søndre Vandværk med Københavns Vand om beskyttelse af Bjællekær kildeplads, hvor Københavns Vand har store grundvandsinteresser. Vandværket er opført 1961, men er fornyet i de seneste år, så kun almindelig vedligeholdelse er på nuværende nødvendigt. Vandkvaliteten er god, men filterkapaciteten tillader ikke større udvidelser af kapaciteten da den naturligt forekommende forurening med jern og mangan sætter grænser.

26 Vandværket har sikkerhedsforbindelse til Ganløse Nordre Vandværk, som med sin nuværende kapacitet er i stand til at levere vand til hele Ganløse. Der er også etableret en forbindelse til Knardrup Vandværk, men dette vandværk kan dog ikke forsyne så stort forsyningsområde som det sydlige Ganløse KNARDRUP VANDVÆRK Formand: Finn Jørgensen Knardrup Bygade 28 Knardrup 3660 Stenløse Tlf.: Knardrup Vandværk forsyner 48 ejendomme i Knardrup landsby. Vandværket har en enkelt boring ved vandværket opført Årsforbruget i 1997 var ca m 3. Kvalitetsmæssigt har vandet været udsat for problemer og vandværkets muligheder for forbedringer f.eks. i form erstatningsboring er blevet begrænset af, at kommunen har udført kloakpumpestation ved siden af indvindingsstedet. Der er dog etableret sikkerhedsforbindelse til Ganløse Søndre Vandværk og således er selve drikkevandsforsyningen af Knardrup ikke truet. Vedligeholdelsesmæssigt er vandværkets stand rimelig, men der kræves en række tiltag til at sikre vandværket forsatte drift. Bl. andet skal vandværket leve op til miljøkravene med hensyn til udledningen af filterskyllevand, som i dag ledes direkte til Bunds Å. 5.9.IKKE-ALMENE VAND- VÆRKER OG ENKELT- VANDFORSYNINGERNE. I 1997 blev 318 ejendomme i Stenløse kommune forsynet med vand fra ikkealmene vandværker (Vandværker tilsluttet mindre end 10 ejendomme) eller fra deres egne indvindingsanlæg. Denne vandforsyningsplan opdeler hele kommunen til forsyningsområder til de eksisterende almene vandværker, hvilket i praksis har den betydning for enkeltvandforsyningerne, at i princippet skal samtlige vandindvindinganlæg fra 1999 have en indvindingstilladelse og kommunen kan, enten af på grund af dårlig vandkvalitet, miljømæssige hensyn eller andet hensigtsmæssig planlægning afvise ansøgninger om vandindvindingstilladelser, såfremt der med rimelige vilkår kan indføres vandværksvand til ejendommen.

27 Fra den 01.januar 1999 skal samtlige afgifter forbundet med ledningsført vand betales efter faktisk, målt forbrug og derfor skal samtlige ejendomme med egne brønde og boringer have installeret en vandmåler. Ressourcemæssigt har det ikke været muligt at foretage opsøgende registrering af samtlige enkeltanlæg, men dette foretages løbende i forbindelse med indsendte drikkevands-analyser og fornyelse af vandindvindingstilladelser. Der henvises til Appendix B, hvor nogle af større indvindingsanlæg er beskrevet. Af større anlæg nævnes Ganløse Bund Vandværk, som forsyner 8 ejendomme og Vandværket Ganløse Ore Syd, som forsyner 8 spejderhytter ved Mosevej. Det generelle billede af vandkvaliteten er den, at da Stenløse kommune i 1996 indsamlede vandanalyser fra enkeltvandforsyningerne, viste det sig, at ca. halvdelen af ejendomme havde drikkevand, hvor en eller flere af de undersøgte parametre ikke over-holdt de maksimalt tilladte grænseværdier. Den dårlige vandkvalitet skyldtes for det meste bakteriel forurening, nitrat og fosfor samt i enkelte tilfælde naturligt forekommende forurening med jern og mangan. Det bemærkes, at i forbindelse med drikkevandsanalyserne undersøges ikke f.eks. indholdet af pesticider og eventuelle andre kemikalier. Gennem en række påbud til ejerne fra kommunen for at forbedre vandkvaliteten, er den nu almindeligvis acceptabel, men stadig ikke tilfredsstillende idet flere ejendomme stadig forsynes med dårligt vand. Det er især ejendomme med brønde eller boringer, som indhenter vandet fra sekundære grundvandmagasiner, som er truet af menneskelig aktivitet. Indholdet af nitrat har været stigende en årrække, men nuværende er der ikke tilstrækkeligt dokumentationsmateriale for at konkludere om indholdet af nitrat stadig er stigende eller om diverse tiltag på miljølovgivningsområdet har mindsket nedsivningen af overskudsstoffer fra gødningsaktiviteter. På baggrund af ovenstående har kommunen budgetteret kr. årligt til åbne lands projekter, hvis formål er at støtte vandforsyningsprojekter i områder med spredt bebyggelse så ejendomme med behov for det kan blive tilsluttet i et alment vandværk. Der kan også søges støtte fra Miljøstyrelsens vandfond, som yder støtte til mindre vandforsyningsanlæg.

28 6. MÅL OG MIDLER FOR VANDFORSYNINGEN 6.1. FORSYNINGSSIKKERHED STENLØSE KOMMUNES MÅLSÆTNING ER AT SIKRE DEN NØDVENDIGE VANDFORSYNING TIL ALLE FORBRUGERE I KOMMUNEN Alle forbrugere, dvs. husholdninger, institutioner og erhverv, sikres en nødvendig forsyning af vand i Stenløse kommune. Der prioriteres ud fra følgende principper: 1. Rent drikkevand til alle husholdninger. 2. Sikring af miljømæssigt acceptabel vandføring og vandstand i vådområder. 3. Rent vand til øvrige formål, erhverv, markvanding mv. Kommunen fører tilsyn med, støtter og samarbejder med vandværkerne for at den nødvendige vandforsyning sikres under forskellige tilfælde af driftsforstyrrelser, så forbrugerne har en høj forsyningssikkerhed. Kommunen samarbejder med de almene vandværker om udarbejdelse og ajourføring af beredskabsplaner i vandforsyningsområdet. Vedr. nærmere detaljer henvises til kommunens beredskabsplan. Ved at opretholde den decentrale vandforsyningsstruktur sikres forsyningen ved spredt indvinding, så den bliver mindre sårbart overfor forurening. Gennem aftaler med kommunen og vandværkerne indbyrdes forpligtes de private, almene vandværker til opretholde en rigelig kapacitet og god vandkvalitet. Kommunen og de almene vandværker skal samarbejde med amtet om at beskytte grundvandet mod forurening på såvel de nutidige og fremtidige vandindvindingsområder. Vedr. nærmere detaljer henvises til Grundvandsbeskyttelse i Stenløse kommune. Status 1997.

29 Ikke almene vandværker og enkeltvandforsyninger skal sikres mod forurening ved at tilbyde alle ejendomme, så vidt muligt, en tilslutning til et alment vandværk. Vedr. detaljer henvises til afsnit Vandforsyning i det åbne land BÆREDYGTIG VANDINDVINDING. STENLØSE KOMMUNES MÅLSÆTNING ER AT OPRETHOLDE EN BÆREDYGTIG VANDINDVINDING Stenløse kommune skal i alle sine handlinger tage hensyn til grundvandet samtidig med at vandindvindingen tilrettelægges på sådan en måde, at den er til mindst mulig gene for naturen. Kommunen vil gøre aktiv indsats for at reducere eller fjerne grundvandstruende aktiviteter. Gennem kommunes planlægning skal det tilstræbes, at grundvandstruende aktiviteter placeres uden for vandindvindingsområder og områder med særlige vandindvindingsinteresser, f.eks. fremtidige kildepladser. I 1995 har Stenløse kommune besluttet, at der ikke må anvendes pesticider på kommunale arealer, veje, stier mm. Som udgangspunkt i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg overvåges drikkevandskvaliteten løbende med regelmæssige udtagelser af vandprøver. Alle vandforsyningsanlæg skal leve op til kravene om vandkvaliteten og miljøhensyn. Ved overskridelse af en eller flere maksimale grænseværdier for vandkvaliteten skal kommunen give ejeren af vandforsyningsanlægget påbud om forbedringer. Det samme gælder, hvis vandindvindingen overtræder miljølovgivningen på et eller flere områder. Unødvendige brønde og boringer kan kommunen kræve lukket og tilkastet, såfremt man skønner, at disse er trussel for grundvandet og miljøet i øvrigt. Alt unødvendig vandforbrug søges reduceret ved at vandafgifterne for samtlige ejendomme med ledningsført vand opkræves efter det faktiske forbrug. Det er hensigten at udarbejde grønne regnskaber for blandt andet vandforbruget. Kommunen fører tilsyn og samarbejder med de almene, private vandværker således, at etableres også en langsigtet indsats for at optimere vandindvindingen med hensyn til miljøet. At den miljømæssige belastning bliver mindst mulig og at der anvendes mindst mulig energiforbrug i produktionen og leverancer i takt med udviklingen af de tekniske muligheder herfor.

30 6.3 RENT OG GODT DRIKKEVAND STENLØSE KOMMUNES MÅLSÆTNING ER AT SIKRE RENT OG GODT DRIKKEVAND TIL FORBRUGERNE De til enhver tid gældende kvalitetskrav til drikkevand skal overholdes og desuden er det et mål, at vandet, som leveres til forbrugerne ikke er tilsat fremmede stoffer eller behandlet på en måde, hvis bivirkninger ikke er grundigt undersøgt eller kan udgøre fald i drikkevandskvaliteten. For almene vandværker og vandindvindingsanlæg med en vandbehandling udover den simple filtrering skal anlægget være underlagt tilsyn af en faglært medarbejder eller en autoriseret VVSmester. Endelig er det et mål, at drikkevandet udover kvalitetskrav er klart, har ikke en generende lugt og smager godt DECENTRAL VANDFORSYNING STENLØSE KOMMUNES MÅLSÆTNING ER AT FASTHOLDE I DEN DECENTRALE, PRIVATEJEDE VANDFORSYNINGSTRUKTUR I Stenløse Kommune findes ingen offentligt ejede vandværker idet hele vandforsyningen formidles af privatejede vandværker typisk ledet af demokratisk valgt bestyrelse. Denne model har vist at være effektiv med hensyn til vandets kvalitet og at vandprisen er forholdsvis lav sammenlignet med de offentlige vandforsyninger. Efter, at man grundlagde Kontaktudvalget For Vandværker I Stenløse (KVS), har man gennem 1980`erne og begyndelsen af 1990`erne ryddet op på området. Dårligt fungerende vandværker er blevet nedlagt og lagt sammen med godt fungerende vandværker og kommunes registrering af almene vandværker i maj 1998 viser, at man har nu et velfungerende netværk mellem de forskellige vandværker. Det er vigtigt, at kommunen yder indsats for at bevare strukturen. KVS som samarbejdspartner kan der planlægges fortsat til gavn for vandforsyningen. Vandværkerne hver især skal også planlægge med fremtiden i øjnene, så der bliver foretaget de nødvendige investeringer i fremtiden og for at vandpriserne holdes på rimelig niveau også i fremtiden. Kommunen vil også samarbejde med mindre vandværker og ejere af enkeltindvindings-anlæg i det åbne land. Dette kan f.eks. ske ved at man yder støtte til oprettelse af nye vandforsyningsselskaber i områder, hvor sådan et tiltag ville være rationelt.

31 7. FREMTIDIG VANDFORSYNINGSTRUKTUR INDLEDNING I det følgende beskrives de fremtidige forsyningsområder, vandforsyning i det åbne land, kommunens takstpolitik samt hvilke overvejelser, der ligger for den fremtidige vandforsyningsstruktur OPDELING AF STENLØSE KOMMUNE I FORSYNINGSOPLANDE For at muliggøre, at enhver ejendom i Stenløse kommune kan tilsluttes til alment vandværk såfremt der et ønske om det, inddeles kommunen til 12 forsyningsoplande, som hver især bliver tilknyttet et bestemt alment vandværk. Forsyningsoplandet defineres som et område, hvor vandværket jf. denne vandforsyningsplan kan optage nye ejendomme til sit forsyningsnet med den betingelse, at dette kan ske på rimelige vilkår og at forsyningen teknisk kan udføres sådan, at det ikke udgør en risiko for vandkvaliteten. Indenfor vandforsyningsoplandet har hvert vandværk sit egentlige forsyningsområde, som defineres som det område, som enten ligger i et bymæssigt område eller hvor vandværket allerede har indlagt vandforsyningsledninger. På vandforsyningsområderne har de almene vandværker en forsyningspligt jf. vandforsyningslovens 45, stk.1 Ved opdelingen er taget hensyn til, at vandværkerne har kapacitet til at forsyne hele området i planperioden jf. befolkningsprognosen. Se iøvrigt Appendix A, Registrering af vandværker. Opdelingen fremgår af følgende kortbilag.

32 Kortbilag 7.1. Stenløse Kommune, fremtidige forsyningsoplande Af infrastrukturelle grunde er 5 yderområder i Stenløse kommune tildelt et vandværk udenfor kommunegrænsen: Opland 1: Ølstykke Vandværk: Omfatter den sydvestlige del af kommunen, vest for Lille Kildebækvej. Området er allerede delvis forsynet fra Ølstykke Vandværk- Opland 2: Uggeløse Vandværk: Omfatter 3 ejendomme, Lyngevej 98, Lyngevej 101 og Lyngevej 97. Uggeløse vand-værk har en stikledning på området.

33 Opland 3: Farum Vandværk: Omfatter området nordøst for Ganløse Orned skov. Farum vandværk forsyner allerede delvist området. Opland 4: Værløse Vandværk: Omfatter området syd for Ganløse Orned skov, Orehøjvej og Christianshøjvej. Værløse Vandværk vil levere vandet, men ønsker dog ikke at udføre forsyningsledning til områ-det og det er derfor nødvendigt at oprette et nyt alment vandforsyningsselskab til at distribuere vandet til forbrugerne. Opland 5: Ballerup Vandværk: Omfatter området i den sydøstlige del af Stenløse kommune (Måløvområdet). Der er ikke ført forsyningsledninger frem til området, som ifølge kommuneplanen udlagt som erhversområde. Se øvrigt lokalplan nr (Erhvervsområde ved Knardrup). 7 oplande er tildelt de 7 almene vandværker, som beskæftiger sig med at forsyne ejendomme i Stenløse Kommune. Opland 6: Veksø Vandværk: Omfatter Veksø by, det åbne landsområde syd for Veksø og række ejendomme langs Frederikssundsvej. Opland 7: Stenløse Vandværk: Omfatter Stenløse by og Søsum by, landområdet mellem Slagslunde, Søsum og Veksø samt området syd for Stenløse by. Opdeling af deloplande (takstzoner) beskrives under Vandforsyning i det åbne land Opland 8: Slagslunde Vandværk: Omfatter Slagslunde by, landområdet øst for Slagslunde, området mellem Slagslunde og sommerhusområdet Buresø samt den sydlige del af Buresø by. Opland 9: Buresø Vandværk: Omfatter Buresø og landområdet omkring Langåsen. Opland 10: Ganløse Nordre Vandværk: Omfatter nordlige del af Ganløse By og landområdet nord for Ganløse. Opland 11. Ganløse Søndre Vandværk: Omfatter sydlige del af Ganløse by og landområdet sydøst for Ganløse. Opland 12. Knardrup Vandværk Omfatter Knardrup landsby. Et område er tildelt et ikke-alment vandværk Opland 13. Ganløse Bund Vandværk: Omfatter de 8 ejendomme, som vandværket forsyner i Ganløse Bund og kan udvides med endnu en ejendom.