Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den magiske bog. 17 7. De forsvundne gaver. 20 8. Husnissen Carlo. 22 9. En af de gode dage. 25 10. Min elskede søster. 28 11. Den oversete ven. 31 12. Halvt gjort er halv fuldendt. 34 13. Held i uheld. 37 14. Store-bagedag. 40 15. Skolen slutter. 43 16. Gerda den lykkelige trold. 46 17. En lille nisse rejste. 49 18. Knitterknas. 52 19. Den sidste dag før juleferien. 55 20. De forsvundne småkager. 58 21. Fars store konfektdag. 61 22. Juletræsdag. 64 23. Lille Juleaften. 67 24. Nu er det endelig jul. 70 25. 1. juledag. 76 26. 2. juledag. 79 27. 3. juledag. 82 28. Fruernes dag. 85 29. Der må spises op. 88 30. Vi rydder op og pynter. 91 31. Den sidste dag på året. 94
Hej med jer! Forord Anne-Sofie og vi synes det kunne være sjovt, at delagtiggøre Jer og Jeres børn i den julefortælling vi har digtet og fortalt på igennem nu 5 år hver dag i julemåneden. Vi håber selvfølgelig I vil finde den lige så underholdende som vi selv har gjort. Vi har ikke prøvet dette før, så vi kan af gode grunde ikke måle den med andet end det vi ellers kender, har set og har fundet frem til. Vi har heller ikke nogen pædagogisk standard eller skabelon at gå ud fra. Alligevel vil vi vove den påstand; at historien eller måske snarere historierne indeholder så mange ting og spørgsmål, at hver dag rummer sine historier, forklaringer, holdninger og muligheder for selv at fortælle og forklare for dit barn/dine børn om ting i de enkelte historier, som i selv kan være med til at forme. Og der ligger måske meget mere i disse end vi selv har fået øje på. Med lidt af en floskel kan man måske sige, at kun fantasien sætter grænser. Eksempelvis indeholder 3. december den mærkeligste dag og her er det oplagt, at man enten kan fastholde det magiske i den 3. december eller forklare jeres børn om årsagen til dette mærkelige fænomen der hedder skudår. Et andet eksempel er i afsnittet om mus og dens fjender. Her har vi selv fortalt om forskellige mus der findes, hvad de lever af og hvordan de lever og om forskelle mellem mark, skov og bymus. Der ligger selvfølgelig også nogle holdninger, som man kan vælge bare, at lade stå alene eller forklare. Et er, at der er forskel på alle og her i historien er der forskel på trolde og nisse. De kan hver for sig være de ideelle venner, men det er ikke ensbetydende med at man udelukker andre eller skal tvinges til at være sammen med nogen - blot man husker på; at selvom vi er forskellig skal vi respektere hinanden. Der kan også ligge underlige ord eller huskeråd som man kan vælge at forklare. En anden ting vi i vores fortælling har gjort noget ved eller op med er, at selvom Juleaften er overstået så oplever vi alle inklusiv vores børn, at julen varer lidt længere end til den 24. december og jeg husker selv fra da jeg var barn at man savnede sin julekalender allerede fra 2. juledag fordi afsnittet fra den 24 næsten altid blev genudsendt 1 juledag, men derefter tomrum. Her følger vi langsomt året til dørs og pakker julen lige så stille sammen med afslutningen nytårsaften. I stedet for så er julen for de fleste også kommet så langt væk at det er mere legitimt at tale om at hverdagene så småt starter igen. Vi vil ikke opholde jer mere end højst nødvendigt, men blot ønske jer en rigtig god læselyst. Vi har selv haft en frygtelig masse gode stunder med at så at sige komme ud over historien med andre emner og så alligevel kunne vende tilbage til den. Vi håber I vil få samme oplevelse. Endelig vil vi sådan håbe, at I få en masse gode timer sammen med læsning af denne bog med alle historierne, her i julemåneden. Med ønsket om en rigtig glædelig jul og godt nytår til alle Jer og Jeres familier, ønskes i en rigtig god læselyst af: Anne-Sofie, hendes mor Birte og hendes far Tommy Gentofte - Denmark 2
1. December Historien om jul i Muserup Yderkær. Langt ude på landet, der hvor motorvejen ophører og man kører gennem skoven ned ad bakken og til venstre efter åen og hvor den normale vej bliver til en grusvej og ender lige der, hvor skoven og marken møder hinanden ved kæret lidt ude på marken, ja lige der ligger Muserup Yderkær. Ikke langt fra skoven, der hvor skovdiget buer ud mod markerne og lige foran hvor diget går lidt stejlt ned mod det lille kær, hvor ænderne og andre fugle nyder det kølige vand om sommeren, men som nu ligge næsten øde hen fordi de fleste af vandhullets beboere er taget syd eller nord på for at holde jul. Ja, lige præcist der, bor Familien Moussèn. Året er gået og vi er igen nået til december, måneden hvor der er travlhed og så mange gøremål man skal nå inden den store aften. Sådan er det også nede i den varme rare hule, hos musefamilien, som består af 6 medlemmer, nemlig; Musefar, Musemor, Ralf, Belinda, Rufus og lille Mini. Musefar er en prægtig stolt, god, rar og varm, men også til tider en ret bestemt og eftertænksom far, der hverken vil kaldes markmus, skovmus eller bymus, for han har prøvet at leve alle steder og falder som regel godt til der hvor han er. Det vigtigste, plejer han at sige, er; at bare alle er raske og i godt humør, så er resten ikke så vigtigt! Og det kan han jo ha ret i. Musefar hedder i øvrigt Thomas. Musemor er en af de flotteste og sødeste mus jeg stadig har mødt og set. Og jeg er meget stolt af, at det er min mor. Far siger ofte, at der ikke findes nogen lige og så smiler hun så skægt. Hun siger også, at jeg kommer til at ligne hende meget, når jeg bliver større. Hun går ret meget op i hvordan vi ser ud og at vi hele tiden skal være søde og rolige, selvom det af og til er svært. Hun er hele tiden meget meget forsigtig, både når vi skal ud af hulen; kik jer nu godt for, pas på derude og husk nu at tage halstørklæde på og når vi laver noget; pas på saksen, den kan være skarp, kom ikke for tæt på lyset, I kan nemt brænde jer. Det er jo rart at hun passer på os. Hun hedder for resten Marie. 3
Ralf er den største af os og det varer nok ikke længe før han selv skal ud i den store verden og have sin egen lille musefamilie. Han er stille og forsigtig som sin mor. Men han er også en ret eftertænksom og ret klog mus, ligesom sin far. Han er god til at hitte på ting, som han kan sætte os andre i gang med. Han siger han skal være rumridder, detektiv eller opdagelsesrejsende, men jeg ved nu ikke? Jeg tror ikke han rejser for langt væk, det håber jeg i alt tilfælde ikke. Han er den der sidst følger med hvis vi synger. For han har aldrig brudt sig om at starte. Han driller os nogen gange med, at brusehoveder og mus der vil gøre sig bemærket, er der nok af. Belinda er min storesøster, som altid er meget hjælpsom og huslig. Hun har det bedst, hvis hun har gæster eller kan skælde lidt ud på mig og Rufus. Det hun bedst ved er, at lave mad og hygge sig. Hun kan også lide at danse, høre musik og svømme. Hun bliver også ret hurtig sur, hvis man tager nogle af hendes ting eller driller hende. Så det lærer man hurtigt, at man skal lade være med. Rufus er den mest livlige af os alle. Altid skal han hitte på et eller andet og han synes særligt godt om at drille Belinda, som hader når han er i det humør. Men han er også altid en god og loyal ven, der ikke er bange for noget og hjælper dem der har brug for det. Far og mor er ofte bekymret, for han er altid ude med sine venner og ofte til meget sent. Mor er bekymret og siger der så let kan ske ham noget, men det mener han ikke selv, for som han selv siger; jeg passer da altid på det hele. Sluttelig er der så lille Mini - det er mig! Jeg er den mindste og jeg elsker mine søskende og min mor og far, som jeg synes er de Bedste i verden, og at lille jeg skulle være så heldig at få lige netop dem, er jeg ret stolt over. Alle i min familie siger, at jeg har lidt af dem alle i mig. Jeg synes nu at de aber lidt efter mig nej, nu driller jeg jeg synes det er smadder dejligt, at jeg ligner min familie det ville ikke være så godt, hvis jeg var en anden, så kunne jeg jo ikke mere komme hjem til vores dejlige bo. Uha dada! Men sådan er det heldigvis ikke og; man skal altid glæde sig over det man har og kan, ikke græde over det man kunne være blevet til eller det man ikke har. Sådan siger Bedstefar altid og det lyder da meget godt, uden at jeg rigtig ved hvad han mener, men det føles altså rigtigt. Jeg skulle måske lige kort fortælle om Bedste, for selvom han ikke bor her, så er han her tit nok til, at han næsten kan siges at være en del af vores hverdag, så reelt hører han med til familien, når vi skal fortælle om den. Han er en af de rareste man kan tænke sig. For altid forstår han hvad man siger eller hvad man mener, og altid har han et godt råd eller en god forklaring parat på næsten alt. Der findes næsten ikke det, han ikke ved noget om og han er altid rolig og kærlig og han er også meget klog og parat til at trøste en, hvis man er ked af det. Han har oplevet alt hvad der er værd at opleve og kan om nogen fortælle de mest fantastiske historier, som ingen anden kan. I år vil jeg være rigtig sød og hjælpe alle med at det skal blive en rigtig god december og en rigtig rigtig dejlig jul. For jeg ved, alle kan bruge lidt ekstra glæde og lidt ekstra venlighed i denne mørke, men også så velsignet tid. Jeg kommer og hilser på dig hver dag indtil den store aften. Men jeg kommer også de dage der er lige efter. Jeg har det sådan, at jeg ofte synes det er trist, at dem jeg rigtig har hygget mig med i december forsvinder så snart det har været Juleaften. Julen varer jo et par dage efter juleaften og december slutter ikke før vi har holdt fest for det nye år. Ja, sådan har vi altid haft det i vores familie. Men nok om det! Lad os nu starte vores jul her og du kan tro jeg er glad for, at netop du er med mig i år til at gøre julen rigtig spændende og rar. 4
Jeg vil nu lade historien begynde, og fortælle lidt hver dag. En ting er helt sikker og det er, at det nok skal blive sjovt, spændende, mystisk og frygteligt rart. Vi skal nå at hilse på nisser, trolde og mange andre og der bliver tid nok, til at lære dem alle at kende. Ih, hvor jeg glæder mig til det bliver jul og til alle de ting vi skal nå at lave inden den store aften. Tiden løber, så vi ses i morgen og pas nu godt på dig selv./ Nu er det blevet sent, men vi skal nok få det rart sammen her i december, så tiden ikke føles så lang. Den nemmeste måde at gøre det på og få en dag mindre til Juleaften, er at sove nu, for når man så vågner, er der jo en dag mindre. Nu gik i alt tilfælde den 1. december og så ses vi igen morgen. God nat og sov rigtig godt og drøm gode ting. Illustreret efter ide af Designer Bettina Drejer - drejerart.dk Forsiden og bagsiden, Carlo og ide til flere samt farvelægning udført af Anne-Sofie Legène Jørgensen Landskabs- og museseancer tegnet af Tommy Legène Jørgensen 5