ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

Relaterede dokumenter
Indstilling. Ombygning af døgntilbuddet Bøgholt Grøndalsvej 65, Viby

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Værdighedspolitik FORORD

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Psykiatri- og misbrugspolitik

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Indstilling. Anlægsbevilling til indretning af tagetage ved Lokalcenter Møllestien. Til Århus Byråd via Magistraten.

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Indstilling. 36 plejeboliger m.m. i Hasle anlægsbevilling til gennemførelse af byggeri. Til Århus Byråd via Magistraten.

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Kultur- og idrætspolitik

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

SUNDHEDSPOLITIK

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

1. Resume I Trige etableres en helhedsløsning for Børn og Unges tilbud til skole, SFO og fritidsklub.

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Sammen om sundhed

Demensstrategi

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sundhedspolitik

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Frivillighedspolitik for ældreområdet

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Transkript:

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 13. oktober 2004 via Magistraten Tlf. nr.:8940-4061 Jour. nr.:16.20.05p20-2004/00519 Ref.: Helle Friis Styrkelse af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring samt Seniorcenteret Saxild Strand 1. Resume I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2003 besluttede Byrådet at fortsætte og udbygge mulighederne for at Århus Kommunes ferie- og kursuscentre kunne anvendes til at give flere af de svageste ældre et tilbud om ferieophold og samtidig sikre en bedre drift af centrene. Som følge heraf blev 6,9 mio. kr. reserveret til styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse gennem en mere bevidst inddragelse og brug af Saxild Strand og ferie- og kursuscentrene. Magistratens 3. Afdeling fremlagde i efteråret 2003 i forbindelse med anlægskataloget et forslag til hvordan ferie- og kursuscentrene kunne indgå i en samlet indsats omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Forslaget blev ikke vedtaget. I stedet besluttede Byrådet, at Afdelingen i 2004 skulle fremsende en indstilling med forslag til anvendelse af midlerne. Styrkelsen af den sundhedsfremmende arbejdsform på ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring samt Seniorcenteret Saxild Strand skal ske dels gennem indholdsmæssige nyskabelser, dels gennem organisatoriske forandringer og dels gennem en ombygning og modernisering af bygningerne i Skæring og Hou på i alt 6,9 mill. kr. Denne investering skal gøre det muligt for de svageste borgere i højere grad at benytte stederne. Det er Magistratens 3. Afdelingens overordnede mål at tilbyde borgerne rammer for et sundt liv. I bestræbelserne på at nå dette mål skal ferie- og kursuscentrene Skæring og Hou samt Seniorcenteret Saxild Strand med deres naturskønne beliggenhed spille en mere fremtrædende rolle. Alle tre steder skal fremover tilbyde sårbare ældre medborgere et kursus- og 1

rekreationsophold, hvor der bevidst arbejdes med sundhedsfremme og forebyggelse. Et ophold i Saxild, Hou eller Skæring skal med andre ord kunne styrke det enkelte menneskes evne til bedre at håndtere dagligdagens belastninger og udfordringer. De organisatoriske forandringer består især af etablering af en fælles ledelse alle tre steder. Fordelen ved fælles ledelse er en bedre udnyttelse af de erfaringer med sundhedsfremme og forebyggelse, der allerede er oparbejdet på Seniorcenteret Saxild Strand. Desuden skal der være fokus på at øge den samlede belægningsprocent. Styrkelsen og videreudviklingen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde alle tre steder skal finansieres indenfor det nuværende driftsbudget. Det foreslås dog, at taksten for et ophold på Saxild Strand fra januar 2005 fastsættes ud fra de samme principper, som ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring. Seniorcenteret Saxild Strand skal således have status som ferieog kursuscenter og ikke som plejehjem. Byrådet gav i 1995 mulighed for fastsættelse af individuelle takster for et ophold på ferie- og kursuscentrene ud fra markedsmæssige vilkår. For bedre at kunne udnytte disse muligheder foreslås det, at taksterne fra 2005 ikke længere fastsættes af Byrådet. Det vil give ferie- og kursuscentrene en større fleksibilitet indenfor det eksisterende driftsbudget til at tilpasse priserne eksempelvis gennem en lavere takst uden for den normale højsæson. 2. Tidligere beslutninger Den 13. september 1995: Vedtagelse af Indstilling om indførelse af nettobudgettering på feriehjemmene, Skæring, Klitgården og Hou. Byrådet beslutter at der indføres nettobudgettering på feriehjemmene, hvilket indebærer at feriehjemmene bl.a. får kompetence til at oprette, konvertere og nedlægge stillinger og mulighed for individuelle takster for udlejning under hensyntagen til almindelige konkurrencevilkår. Desuden gives der mulighed for en differentiering af takstfastsættelsen for at muliggøre udlejning i perioder, hvor dette erfaringsmæssigt er vanskelig. Oktober 2002: Vedtagelse af Budgettet for 2003 : Byrådet beslutter at fortsætte og udbygge mulighederne med hensyn til anvendelse af Århus Kommunes kursus- og feriecentre til at give flere af de svageste ældre et tilbud om en uges ferieophold og samtidig sikre en bedre drift af ferie- og kursuscentrene. Den 4. december 2002: Vedtagelse af Magistratens 3. Afdelings tillægsbevilling for 2002. Byrådet beslutter at reservere 6,9 mio. kr. til styrkelse af arbejdet med sundhed og forebyggelse. I dette arbejde skal der ske en mere bevidst inddragelse og brug af Saxild Strand og ferie- og 2

kursuscentrene. Den 3. december 2003: Vedtagelse af Magistratens 3. Afdelings tillægsbevilling for 2003. Byrådet beslutter at overføre de afsatte midler til 2004 til en revideret indsats i forhold til arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, herunder evt. en indsats overfor ferie- og kursuscentrene. 3. Beskrivelse af indstillingen Formålet med ferie- og kursuscentrene Skæring og Hou er at tilbyde pensionistophold, børneophold og kursusvirksomhed for ansatte med tilknytning til Århus Kommune, samt for andre offentlige institutioner i og uden for kommunen - dog med fortrinsret for borgere i Århus Kommune. Hou benyttes fortrinsvis af pensionister. Overnatningsmulighederne består af såvel enkelt- som dobbeltværelser. Der er fælles toilet- og badefaciliteter. Skæring benyttes til kursusvirksomhed, børneophold og af pensionister. De 15 værelser indeholder køjesenge, og der er fælles toilet- og badefaciliteter. Prisen for ophold på ferie- og kursuscentrene fastsættes af Byrådet i forbindelse med vedtagelse af årsbudgettet. Seniorcenteret Saxild Strand har siden 1995 fungeret som et kursus- og rekreationstilbud til ældre borgere i Århus Kommune. Saxild Strand har status som korttidsplejehjem, og prisen for et ophold på Saksild Strand fastsættes efter de samme principper som ophold på andre plejehjem. Fælles vision og mål for ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring samt Seniorcenteret Saxild Strand. Magistratens 3. Afdeling ønsker, at ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring samt Seniorcenteret Saxild Strand med deres naturskønne beliggenhed skal være Århus Kommunes flagskibe i forhold til at give kommunens borgere et unikt sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Det primære formål med alle tre steder skal være at tilbyde sårbare ældre borgere i Århus Kommune et attraktivt ferie- og rekreationsophold, der skal styrke den enkelte, øge livsmodet og medvirke til at forebygge yderligere funktionsnedsættelse samt give mulighed for dannelse af socialt netværk. Alle tre steder skal i et samspil med bl.a. kommunens lokalcentrene, de frivillige foreninger, frivillighusene m.v. danne en fleksibel og rummelig ramme om éndags- eller fleredages ophold for kommunens ældre medborgere. En borger skal efter et ophold i enten 3

Saxild, Hou eller Skæring kunne mærke fornyet kraft og styrke og opleve, at de bliver bedre til at håndtere dagligdagens udfordringer og belastninger. Hvis sårbare ældre medborgere i en psykisk og/eller fysisk krise allerede tidligt i forløbet ser nye handlemuligheder, vil et yderligere behov for pleje eller praktisk hjælp fra kommunens side evt. kunne udskydes eller mindskes. For at sikre at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde videreudvikles på såvel ferieog kursuscentrene Hou og Skæring som Seniorcenteret Saxild Strand skal der ske nogle indholdsmæssige nyskabelser og nogle organisatoriske forandringer. Desuden skal der foretages nogle bygningsmæssige forandringer i Skæring og Hou, så ferie- og kursuscentrene fremstår som tidssvarende og mere handicapegnede, end de er i dag. Indholdsmæssige nyskabelser Samtidig med at stederne skal arbejde ud fra fælles vision og mål, skal de tre steder have hvert sit kendetegn og hver sin målsætning. Stederne skal tilbyde borgerne et ophold med indhold, der på hver sin måde kan medvirke til at styrke det enkelte menneske handlekraft. Når stederne på den måde har hver sit fokusområde vil stederne supplere hinanden frem for at konkurrere om at tiltrække de samme borgere. På den måde vurderes den samlede belægningsprocent på sigt at kunne forbedres. 4

Den fælles vision samt udvikling og fastholdelsen af de enkelte steders egen identitet kan illustreres sådan: SUNDHEDSFREMMENDE OG FORBYGGENDE OPHOLD der bygger på Natur, Netværk, Nærvær, Glæde, Kultur og Handlemuligheder FOREBYGGELSE OG LIVSGLÆDE Saxild Formidling af viden om folke- og livsstilsygdomme Kulturelle oplevelser og kreative udfordringer Bevægelse og selvtræning Temakurser inden for forebyggelse af følger af kroniske sygdomme og handicaps Samarbejde m. frivillige foreninger / skabe vidensnetværk blandt ældre Rekreation m. indhold KUR OG HELSE Hou Massage og afspænding Meditation Akupunktur og zoneterapi Rolig gymnastik Kunst Musik Kreativ udfoldelse Rekreation m. indhold VIDEN OG FÆLLESSKAB Skæring Viden Latter /sjov Fællesskab Udfordringer Oplevelser Motion og sport Konkurrence Rekreation m. indhold Et ophold på Seniorcenteret Saxild Strand skal give borgere, der lider af eksempelvis kroniske sygdomme og livsstilssygdomme en viden om sygdommen og en handlekompetence, der gør dem bedre i stand til at få hverdagen til at hænge sammen. Et ophold på Saxild skal også gennem eksempelvis selvtræning og bevægelse være med til at forebygge yderligere funktionsnedsættelse hos sårbare ældre. I Hou skal fokus være rettet på kur- og helseophold. Tilbud om massage, akupunktur, afspænding 5

m.m. skal kunne benyttes af de ældre medborgere, der eksempelvis efter et sygehusophold har brug for ro og fordybelse for at komme til hægterne igen. Ved at tilbyde denne form for rekreation, vil genindlæggelser på sygehuset og yderligere behov for pleje og praktisk hjælp bedre kunne imødegåes. Skæring skal tilbyde ophold, hvor viden og fællesskab er nøgleordene. Et ophold i Skæring skal eksempelvis tilbydes ældre, der har brug for nye udfordringer og anderledes oplevelser. Ældre, der eksempelvis har mistet en ægtefælle står ofte i en meget sårbar situation. Ved at tilbyde et ophold med rige muligheder for netværksdannelse kan disse ældre hente ny energi og livsmod til at fortsætte livet. Den faglige koordinator de enkelte steder skal matche de tre steders forskellig profil, men den nærmere præcisering af opholdenes indhold skal hele tiden tilpasses borgernes ønsker og behov. Lederteamet skal derfor indgå i en tæt dialog med bl.a. interne og eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis lokalcentre, læger, sygehuse, frivillige foreninger, daghøjskoler og vennekredse, så stederne er parate til at iværksætte de tilbud, som efterspørges. Organisatoriske forandringer Seniorcenteret Saxild Strand har siden 1995 arbejdet målrettet med at yde sundhedsfremmende og forbyggende vejledning til støtte for ældre, der eksempelvis er blevet kronisk syge, har fået et handicap eller føler sig ensom og isoleret. For i højere grad at bruge denne erfaring og viden i forhold til ferie- og kursuscentrene skal der etableres en fælles ledelse mellem Saxild Strand, Skæring og Hou. Ledelsen skal bestå af en overordnet leder for alle tre steder, der sammen med en faglig koordinator på de tre steder og en serviceleder skal udgøre lederteamet. Den fælles ledelse skal sikre, at der arbejdes ud fra et sundhedsfremmende perspektiv, og at aktiviteterne de tre steder koordineres, så de forskellige tilbud supplerer hinanden. De organisatoriske forandringer samt styrkelsen af de tre steders profil skal finansieres indenfor det nuværende driftsbudget. Det foreslås dog, at taksten for et ophold på Saxild Strand fra januar 2005 fastsættes ud fra de samme principper, som ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring. Seniorcenteret Saxild Strand skal således have status som kursus- og feriecenter og ikke som plejehjem. I dag koster en uges ophold i Skæring og Hou ca. 980 kr. og 600 kr. på Seniorcenteret 6

Saxild Strand. Konsekvensen af en ændret status vil være at taksten for et ophold i Saxild i gennemsnit vil stige med ca. 380 kr. Der skal være stor opmærksomhed på at øge den samlede belægningsprocent på de tre steder. Den samlede belægningsprocent var i 2003 58 %, beregnet ud fra antal overnatninger i forhold til antal senge til rådighed for ældre. I dette tal indgår ikke antallet af dagophold. For i højere grad at kunne udnytte de muligheder Byrådet i 1995 gav for fastsættelse af individuelle takster for et ophold på ferie- og kursuscentrene ud fra markedsmæssige vilkår, foreslås det, at taksterne fra 2005 ikke længere fastsættes af Byrådet. Det vil give ferie- og kursuscentrene en større fleksibilitet indenfor det gældende driftsbudget til løbende at tilpasse priserne eksempelvis gennem en differentieret takst i vinterhalvåret, hvor det alle tre steder er svært at opnå en høj belægning. Det er vigtigt, at der hele tiden er opmærksomhed på at tilpasse kursusindholdet i forhold til de ønsker og behov, borgerne har. En sådan tilpasning kræver også, at prisen for et ophold skal kunne variere alt efter undervisningsindholdet på det enkelte kursus. For at sikre bedst mulige udnyttelse af stedernes faciliteter skal stederne sekundært fungere som tilbud om ophold for børn og kursusvirksomhed for ansatte med tilknytning til Århus Kommune samt andre i offentlige institutioner i og uden for kommunen. Bygningsmæssige forandringer For ferie- og kursuscentrene Skæring og Hou s vedkommende er det nødvendigt, at der sker en ombygning og modernisering, så stederne kan blive mere handicapegnede og tidssvarende. Desuden skal ændringerne sikre opfyldelsen af de lovgivningsmæssige krav til arbejdsmiljøet og endelig skal de bygningsmæssige forandringer understøtte de nye aktiviteter, der skal kendetegne stederne fremover. For Ferie- og kursuscenter Skæring foreslås følgende ændringer: Forbedring af adgangs- og toiletforholdene for kørestolsbrugere. Etablering af udendørsbelægning, som skal sikre gode adgangsmuligheder til centerets udendørs faciliteter, herunder en vendeplads for kørestolsbrugere ved stranden. Tilbygning på 34 m² til personalerum samt mindre ombygning af personalerum. Renovering af bygningerne i form af efterisolering og udskiftning af vinduer. Udskiftning af en mindre del af udstyret i køkkenet. Indkøb af spise- og opholdsmøbler, som er velegnede til ældre mennesker. 7

Etablering af en godkendt legeplads, da Skæring fortsat skal kunne benyttes af Århus Kommunes børneinstitutioner. Bygnings- og udstyrsinvestering i Skæring udgør i alt: 1.977.000 kr. eksl. moms For Ferie- og kursuscenter Hou foreslås følgende ændringer: Ombygning af eksisterende 8 enkelt- og 5 dobbeltværelser i afsnit A til 6 stk. enkeltværelser på ca. 13,2 m² med eget handicapegnet badeværelse på ca. 7 m². Renovering af afsnit B. Udskiftning af en mindre del af udstyret i køkkenet. Etablering af tilbygning ved spisesalen som samtidig bygges om, så om- og tilbygningen indeholder rum for spisesal, akupunktur, gymnastiske aktiviteter samt kreativt rum. Ombygning af eksisterende vagtstue til rum for massage og zoneterapi. Etablering af nyt hovedindgangsparti. Indkøb af spise- og opholdsmøbler, som er velegnede til ældre mennesker samt indkøb af 6 stk. nye plejesenge til de ombyggede værelser i afsnit A. Bygnings- og udstyrsinvestering i Hou udgør i alt : 4.938.000 kr. eksl. moms 4. Økonomiske konsekvenser Der er ikke driftsøkonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer. Det hidtil anvendte budget anvendes fremover til afholdelse af udgifterne i den nye driftsstruktur. I Skæring, Saxild og Hou er der i øjeblikket 111 senge til rådighed for ældre. I Skæring er der 15 mindre værelser. De fleste ældre ønsker ikke at bo flere sammen på samme værelse. I opgørelsen af belægningsprocenten indgår således, at der er 15 senge til rådighed for ældre. Kun når Skæring bruges til ophold for børn, kan køjesengene benyttes. I Saxild er der 48 enkeltværelser, hvilket forbliver uændret. I Hou er der i øjeblikket 48 senge fordelt på 28 værelser. Forslaget om ombygning af en værelsesfløj i Hou betyder, at antallet af enkeltværelser øges, hvilket betyder, at der fremover vil være 36 senge til rådighed. Det samlede antal senge til rådighed for ældre reduceres således fra i alt 111 til 99 senge. Såfremt belægningsnivauet for 2003 fastholdes, vil det betyde en belægningsprocent efter ombygningen på 60 %. 8

Antal senge til rådighed til ældre Belægning i % ved uændret be- lægningsniveau Mål for belægning i % efter ændringerne År 2003 (inden ombygningen) År 2006 (efter ombygningen) År 2007 (efter ombygningen) År 2008 (efter ombygningen) 111 senge 99 senge 99 senge 99 senge 58 % 60 % 60 % 60 % 65 % 68 % 70 % Det er Afdelingens mål, at når ændringerne er gennemført skal den samlede belægningsprocent stige til 65 % i 2006. Derefter forventes en gradvis stigning i belægningsprocenten, således at flere borgere kan få gavn af det sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Den højere belægningsprocent skal skabes dels via de indholdsmæssige og bygningsmæssige forbedringer, der iværksættes, dels via en differentieret takst, der forventes at give en højere efterspørgsel af tilbudene udenfor højsæsonen. Taksterne for et ophold på ferie- og kursuscentrene foreslås fremover at skulle fastsættes i Magistratens 3. Afdeling, efter de bestemmelser Byrådet har besluttet i indstillingen fra 1995, og ikke i forbindelse med godkendelsen af budgettet. Det skal dog samtidigt foreslås, at Byrådet orienteres om større takstændringer på området i forbindelse med den årlige tillægsbevillingsansøgning fra Afdelingen. Anlægsarbejdet finansieres af midler afsat på sektor 3.32, KB-midler til modernisering af ferieog kursuscentre m.v. 5. Konsekvenser i forhold til mål Det er Byrådets mål at skabe rammer, så borgerne i Århus Kommune har mulighed for et godt, aktivt og sundt liv. Forslaget om en styrkelse af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på ferie- og kursuscentrene Hou og Skæring samt Seniorcenteret Saxild Strand vil betyde, at flere borgere kan få tilbud om et kursus- og rekreationsophold, der netop passer til deres behov. Gennem flere målrettede tilbud om kursus og rekreationsophold til sårbare ældre medborgere kan kommunen understøtte og styrke det enkelte menneskes egne ressourcer, så det kan mestre 9

sit liv, og dermed udskydes eller mindskes behovet for pleje og praktisk hjælp. 10

6. Beslutningspunkter Det indstilles: 1. at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på ferie- og kursuscentrene Skæring og Hou samt Seniorcenteret Saxild Strand styrkes og videreudvikles. 1. at Seniorcenteret Saxild Strand får status som ferie- og kursuscenter 1. at taksten for et ophold på ferie- og kursuscentrene ikke længere fastsættes af Byrådet, men ud fra markedsmæssige vilkår. 1. at der foretages en ombygning og modernisering af ferie- og kursuscenter Skæring på i alt 1.977.000 kr. eksl. moms. 1. at der foretages en ombygning og modernisering af ferie- og kursuscenter Hou på i alt 4.938.000 kr. eksl. moms. Niels Erik Eskildsen / Bilagsfortegnelse: Høringssvar fra Ældrerådet Bent Peter Larsen 11